Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Rosenborg-vinen

.......

Historien om
Rosenborg-vinen
Rosenborg-vinen er en rhinskvin fra slutningen af 1580'erne, der siden 1729 har ligget i nogle store egetræsfade i en hvælvet kælder under Rosenborg Slot i København.
Ikke al vinen er dog så gammel. Man har hele tiden fyldt efter med ny vin, idet man har fulgt Sherry-distriktets solera-princip. Men drikker man vinen - og det gør man altid til nytårstaflet - vil man i hvert fald få
noget vin, der er over 400 år gammel.
For 30-40 år siden var vinen en slem prøvelse - der fulgte altid en sukkerskål med ved serveringen. I 1978 blev den imidlertid filtreret og overført på flasker, og ti år senere fik Prins Henrik overrakt et nyt fad hvidvin fra borgmesteren i byen Bacharach ved Rhinen - frisk vin til at spæde op med.
Rosenborg-vinen blev første gang serveret ved nytårstaflet i 1598, men helt præcis hvordan den kom til Danmark, ved man desværre ikke. På Christian d. 4.s tid var de tyske vine meget populære, og ved de kongelige fester gik der gerne otte-ti gange så meget af rhinskvinen som af al anden vin tilsammen. Ved kongens kroning i 1596 drak de fremmede fyrster og adelsmænd kun rhinskvin, mens deres følge måtte nøjes med fransk vin.
Den franske vin kom især fra Poitou nord for Bordeaux, og dette navn kom efterhånden til at betegne noget tyndt og udrikkeligt. Vi har det stadig i det gamle danske ord pøjt.

Hvordan kom vinen til Danmark? - Den er sandsynligvis kommet ned ad Rhinen på en flodpram, fortalte nu afdøde vinhandler Erling Lauemøller fra Ludvig Bjørns Vinhandel, der i mange år har haft ansvaret for Rosenborg-vinen. - Måske er den kommet via Rotterdam. På den tid beherskede hollænderne handelen i Østersøen, så mon ikke vinen er bragt videre på et hollandsk skib? Vinen blev fragtet i egetræsfade som dækslast, udsat for den brændende sol, og en masse af den må være fordampet. Det har været en ret død vin, ikke den lette og elegante rhinskvin vi kender i dag.
Al vin til Østersø-landene skulle gennem Øresund, og her krævede den danske konge sin Øresunds-told. Da den tysk-romerske kejser Karl d. 5. spurgte en dansk adelsmand, om der var vinbjerge i Danmark, svarede denne: - Ja, ét - i Helsingør!
Tolden blev opkrævet i Helsingør, og den beløb sig til 3 procent. Men reglerne var meget snedige: Den danske konge kunne i stedet for penge tage hvert 30. fad vin, og han havde også ret til at købe enhver vare til den pris, som skipperen eller købmanden deklarerede.
Måske har Rosenborg-vinen været bragt til fortoldning i Helsingør. Tolderen har spurgt om dens værdi, og skipperen har - med sved på panden - opgivet et ganske ringe beløb. Og så har tolderen sagt: - Det var dog en billig vin. Du slipper for at betale de 3 procent - hans majestæt køber hele partiet til din pris.


I et efterladt skrift fortæller Erling Lauemøller, at han første gang oplevede vinen i december 1929, da han var seksten år. Der lå da tre fade med vin i Rosenborgs kælder i årgangene 1598-99 og 1615. Oprindelig havde der været seks fade.
Vinen var i begyndelsen af 1600-tallet blevet indkøbt til Nykøbing Slot på Falster, og her lå den indtil krigen med svenskerne i 1658 - det var dengang, svenske Carl 10.Gustav drog med sin hær over isen og truede København, hvor Frederik d.3. ville "dø i sin rede". Svenskerne kom igennem Nykøbing og beslaglagde vinen. Den skulle til Stockholm, og Gøngehøvdingen var formodentlig ikke i nærheden, så han kunne redde den.
Vinen kom imidlertid ikke længere end midt ud i Østersøen, da et dansk kaperfartøj opbragte det svenske skib og erobrede de seks fade tilbage. De blev ført til København og lagt ned i kælderen under det gamle Københavns Slot. Og da det nye Christiansborg blev bygget i 1729, blev de så overført til Rosenborg.

I slutningen af året 1911 blev Venstres navnkundige høvding, I.C. Christensen, hasteindlagt hos professor Tscherning, der fjernede en stor galdesten, hvilket dengang var et alvorligt indgreb.
I en uges tid kæmpede I.C. med døden og vandt. Da han var kommet lidt til hægterne, fik han besøg af Frederik d.8., som ved afskeden spurgte, om der var noget, han kunne gøre for den afkræftede patient. Men I.C. kunne ikke komme på noget.
Et par dage senere kom et smukt brev fra kongen og en flaske Rosenborg-vin. Professor Tscherning prøvesmagte og erklærede, at det var et sært fluidum. Han foreslog I.C. at slå proppen i og bevare flasken som en souvenir. Men det ville venstrehøvdingen ikke høre tale om. Vinen havde han fået af sin konge. Den skulle drikkes, og ned kom den - tilsat vand og sukker.
Da I.C. igen mødte kongen, takkede han ham hjerteligt og udtale som sin faste formening, at vinen havde bidraget væsentligt til hans helbredelse.
Med til historien hører, at døende og meget syge i gamle dage - vistnok mod lægeattest - kunne rekvirere lidt af Rosenborg-vinen som et sidste middel til trøst og lindring. Omend vel næppe til helbredelse.
Gad vide, hvor mange syge københavnere den sure vin har ekspederet over i en bedre verden ...?

For små tyve år siden besøgte den ene af VinAvisens to redaktører kælderen under Rosenborg Slot sammen med vinhandler Erling Lauemøller. Hans familie har været vinhandlere igennem fire generationer, og det var hans far, der som kongelig hofleverandør havde fået ansvaret for plejen af den berømte vin.
Mens vi smagte på indholdet i det store gamle træfad, sagde Erling Lauemøller, at det i virkeligheden var utroligt, at vinen var drikkelig. Men det skyldtes, sagde han, det fremragende tyske bødkerarbejde, samt at der oven på vinen lå et tyndt lag mikroorganismer. - I Sherry-distriktet kalder man det flor, men både min far og bedstefar kaldte det pant.
Når vi lyste ned gennem spunshullet med en lommelygte, kunne vi se dette lag - det var lyst grønligt, og det dækkede hele overfladen. - I virkeligheden er det en slags penicillin, sagde Erling Lauemøller.
Der fordampede en hel del af vinen ud gennem træet - faktisk mere vin, end der blev drukket ved nytårstaflet - og dette skete også, selv om Rosenborgs kældermester Jensen pøsede vand uden på fadet hver fjortende dag.
- Han blev lidt forbavset, da jeg foreslog ham det, mindedes Erling Lauemøller. - Metoden kendte jeg fra de tyske vinkældre ved Rhinen og Mosel. I min læretid dér opbevarede man kun vinen på træfade, og fadene og gulvene blev spulet som det sidste hver dag. Derved holdt man fugtigheden på det maksimale, og svindet blev mindst muligt.


Indtil 1958 var Rosenborg-vinen i to af slottets tre fade faktisk udrikkelig. Og egentlig havde den aldrig nogensinde været en nydelse. Man kendte ikke så mange af vinfremstillingens hemmeligheder i gamle dage.
På Christian d. 4.s tid var al vin specielt ret syrlig - for ikke at sige sur. Det var derfor skik at "forbedre" vinen med både sukker og honning samt med krydderier som kardemomme, ingefær, kanel og muskat. Ja, den svenske konge Erik d.14. brugte endog anis og lakrids i sin vin.
Man havde forskellige opskrifter, og en af disse hed hypokras - efter navnet på den græske oldtidslæge Hypokrates. I dag bruger vi stadig ordet, når vi taler om en rigtig hybenkradser.
Men selv om vinen i gamle dage var lidt "hybenkrads", så drak man alligevel tæt af den. Seks-syv liter vin om dagen pr. person var ikke usædvanligt i kredse omkring hoffet, og almindelige mennesker drak tilsvarende mængder øl. Maden var jo stærkt saltet for at kunne holde sig.


I 1982 døde Rosenborg-vinen. Ved de regelmæssige helbredsundersøgelser var der tegn på, at den var ved at ændre sig. Den havde aldrig smagt godt, men nu var den ved at blive rigtig alvorligt syg.
En af de eksperter, der stod ved sygesengen, var nu afdøde vinhandler Erling Carl, grundlægger af Chris-Wine og ejer af Château de Seguin. Han var en stor kapacitet - det var blandt andet ham, der på Prins Henriks opfordring stod for aftapningen af den første årgang af Château de Caïx (1981-årgangen).
Erling Carl konstaterede, at der kun var ét at gøre: Vinen måtte sterilfiltreres, så den blev helt kimfri. Det blev gjort på Chris-Wines laboratorium, og den balsamerede vin blev derefter tappet på halvflasker. Det kom der vistnok 1600 flasker ud af.
I 1988 genopstod Rosenborg-vinen, da Prins Henrik fik overrakt et nyt fad rhinskvin fra borgmesteren i byen Bacharach ved Rhinen, og det er i dag denne vin, der ligger i Rosenborgs kælder, behørigt blandet med den kimfrie vin. Den smager betydeligt bedre end den gamle vin fra 1500-tallets slutning, og det er helt sikkert, at der i hvert eneste glas er flere tusinde molekyler af den oprindelige vin. Så der er ingen grund til at takke nej, hvis man skulle få en invitation til hoffets nytårstaffel ...




    < Vinhandler Erling Carl på besøg hos Prins Henrik på Château de Caïx - fotograferet af en lakaj med hvide handsker ...


Er dette nu også den fulde og hele historie om Rosenborg-vinen? En, der har studeret emnet, er Lars Dalgaard. Han driver Weingut Villa Riesling i Mittelrhein i Tyskland, og hans 0,3 hektar med 1600 gamle Riesling-vinstokke er en del af vinmarken Oberdiebacher Fürstenberg. Måske kom Rosenborg-vinen netop fra hans mark. Han fortæller:
I Den Danske Vinårbog 1989 kan man læse, at Christian d.4. fra sin mors slot bestilte et fad "Rhiinsk Viin", så den kunne tappes til nytårstaflet i 1598, samt at man ved dette taffel - så vidt det kan udforskes - for første drak gang Schloß Fürstenberg fra Bacharach.
Det er nok svært at fastslå, at det lige netop var en vin fra Fürstenberg-vinmarken, kongen lod hente i sin mors kælder, men der er god grund til at antage, at den oprindelig blev købt i Bacharach. Bacharach var nemlig indtil begyndelsen af 1800-tallet en af de største afskibningshavne for vin ved Rhinen, og det var dengang kotyme at navngive vinene efter afskibningshavnen.
Længere op ad floden kunne der kun sejles med mindre pramme på grund af stedvis for ringe vanddybde, farlige strømme og rev, og derfor blev størstedelen af vinen fra Rheingau fragtet til Bacharach eller helt til Køln og derefter omskibet.
Bacharach er altså et godt bud på Rosenborg-vinen. Men - kom den snarere fra Hochheim i Rheingau?



    < Lars Dalgaards mark og borgen Fürstenberg ligger i en sidedal til Rhinen, der ses i baggrunden. Borgen skimtes til venstre i billedet. Flere oplysninger om Ruine Fürstenberg findes her: www.bacharach.


Sidste år skrev den tyske forsker Rolf Göttert en artikel, "Rheinwein für den dänischen Königshof", hvori han mener at kunne påvise, at Rosenborgvinen kom fra Hochheim i Rheingau.
Göttert har gennemgået de originale rejsenotater fra Chr. IV‘s hofskatmester Jørgen Busch, og yderligere har han studeret hofkældermester Matthias Hansens kælderbog, og begge kilder sandsynliggør, at vinen blev indkøbt på en rejse til Rhinen, som de to herrer foretog i årene 1604-05.
Over flere måneder prøvesmagte og indkøbte de flittige embedsmænd ikke mindre end 286.000 liter vin for en samlet sum af 10.845 gylden.
På rejsen hjem overnattede de i Rüdesheim, Bacharach og Oberwinter og nåede Køln den 9. Marts 1605. Her blev der købt en del ældre vine, deriblandt 2640 liter fra Hochheim, årgang 1598. Det var en dyr vin, der kostede fire gange så meget som de unge vine fra 1604.
Den 21. April var de lejede sejlskibe fra Amsterdam blevet stuvet med den kostbare last, og rejsen hjem varede nitten dage. Vinene blev derefter fordelt på de kongelige slotte.

Som nævnt ovenfor plyndrede svenskerne Nykøbing Slot i 1659, dronnigemoderen Sophie af Mecklenburg’s residens. I krigsbyttet befandt sig tre fade med vin fra årgangene 1598, 1599 og 1615. Et dansk kaperskib erobrede vinen tilbage, og fadene endte senere i Rosenborgs kældre.
Der kan ikke føres endeligt bevis for, at netop det dyreste fad er Rosenborgvinen (fadet med årgangen 1598), men den indkøbte mængde i Køln på rejsen - i alt 2640 liter - svarer måske til det nævnte "Doppelstückfaß" (plus lidt fyldvin).
Summasumarum - enten har der eksisteret en Rosenborgvin før Buschs og Hansens store indkøbsrejse i 1604-05, eller også beror historien om vinen serveret ved nytårstaflet i 1598 på en misforståelse, hvor årstallet er forvekslet med fadets årgang.

Litteratur
Henrik Oldenburg, Flemming Hvelplund, Ruth Tilgaard: Den Danske Vinårbog 1989
Rolf Göttert: "Rheinwein für den dänischen Königshof", Rheingau Forum 2/2001.
Bent Wolstrup/Rolf Göttert: "Wine-buying expedition to the Rhine from 1604-06 for Christian IV" in Royal Glass, an exhibition of four centuries of table glass, glass services and goblets, Christiansborg Palace, Copenhagen 1995.
Rigsarkivet: Vinkælderfortegnelser 1604-1606, nr. 16c, 16d, 22.