Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Alexis Lichine

på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside

    Alexis Lichine (1913-89) trådte sine første skridt på russisk jord. Kort før revolutionen brød ud, immigrerede han sammen med sin familie fra barndomshjemmet i Moskva til Frankrig og dernæst i 1919 til USA.
    Som ung begyndte han at læse økonomi på universitetet i Pennsylvania, men droppede studierne undervejs. Allerede dengang havde han en spirende interesse for vin, og det endte med, at han blev hyret som vinsælger af den amerikanske vinhandler Frank Schoonmaker. I de følgende mange år gjorde Alexis Lichine en legendarisk indsats for at markedsføre fransk vin på amerikansk jord.
    Da anden verdenskrig brød ud, blev han indkaldt til militæret, hvor han gjorde tjeneste ved fronten i Europa og Nordafrika – blandt andet som adjudant for general Eisenhower. Men efter aftjent værnepligt vendte han tilbage til vinbranchen. Han forlod dog Frank Schoonmakers vinfirma og slog sig ned i Bordeaux med sit eget negociantfirma, der hurtigt blev regionens førende, når det gjaldt eksporten af fransk vin af højeste kvalitet.
    I 1951 købte Alexis Lichine Prieuré-Cantenac i Margaux, et mere end 300 år gammelt benediktinerkloster, et priorat, som han omdøbte til Château Prieuré-Lichine. Desuden havde han anparter i Château Lascombes, som han med tiden forvandlede til en ren perle.
    Den legendariske vinmand, der døde i 1989, har også skrevet flere bøger om fransk vin og ikke mindst den 1000 sider tykke "Encyclopédie des Vins & des Alcools de tous les Pays", der udkommet i adskillige oplag og blevet en klassikker.