Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

S

S

Sabel kan bruges til at åbne en flaske champagne. Franskmændene siger, at man "sabrerer" den - med et ord, der er afledt af ordet sabre = sabel.
Til formålet bruger man en speciel sabel med en stump æg, der fås til priser mellem 600 og 1600 kr., og fremgangsmåden er følgende:
Fjern den dekorative folie rundt om flaskehalsen, men lad ståltråden, den såkaldte muselet, sidde.
Hold flasken med den ene hånd, og sving sablen i en svag bue, så den rammer skråt op under fortykkelsen øverst på flaskehalsen. Hvis slaget er kraftigt nok, ryger hovedet af flasken med prop og det hele.
Man bør nok gøre det udendørs og ikke foretage sabreringen over husets kostbareste persertæppe. Og frem for alt skal man passe på glassets meget skarpe kanter - især når man samler det afhuggede hoved op.

Sable (fr), sand. Fx er vin de sable sandvinen fra Middelhavets kyst.

Sagrantino, blå druesort fra området omkring byen Montefalco i det italienske Umbrien. Druen anvendes rent i DOCG-vinen Sagrantino di Montefalco og i blanding med Sangiovese i DOC Rosso di Montefalco. Den blev oprindeligt brugt til en sød passito-vin (s.d.), men siden 1970 er man gået over til de ovennævnte tørre vine.

Saint-Amour, cru-appellation i Frankrigs Beaujolais-distrikt.

Sainte-Croix-du-Mont, appellation med søde hvidvine i Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Saint-Émilion, stor rødvins-appellation i Bordeaux.

Saint-Estèphe, kommune-appellation i Médoc i Frankrigs Bordeaux-distrikt - med fornemme rødvine.

Saint-Georges Saint-Émilion, rødvins-appellation i Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Saint-Joseph, appellation i Frankrigs Rhône-dal.

Saint-Julien, kommune-appellation i Médoc i Frankrigs Bordeaux-distrikt - med fornemme rødvine.

Saint-Véran, appellation i Frankrigs Mâcon-distrikt - med gode hvidvine.

Salmanazar (fr), en stor flaske til 9 liter vin (12 normale flasker), især til champagne. Opkaldt efter en assyrisk konge, der optræder i Biblen.

Sammenstik, blanding af to eller flere vine for at skabe et ensartet og tiltalende produkt. På fransk coupage.

Sancerre, appellation i Frankrigs Loire-dal - med hvide vine og en smule rød og rosé.

Sangiovese, rødvins-drue, der bruges i Chianti-distriktet samt i det meste af det centrale Italien.

Sangria, spansk drik med rødvin, appelsin, citron, sukker og kanel. I Spanien er det også almindeligt at tilsætte bær og skiver af frisk frugt som fx fersken, abrikos, æble, pære, figen og blomme.

Santenay, appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt - med gode rødvine.

Santo (it), hellig; vin santo er en speciel italiensk hedvin, nogle gange tør, men oftest sod og af og til presset af druer, der først er tørret på stråmåtter. Trods det hellige navn har vinen intet at gøre med altervin.

Saumur, appellation i Frankrigs Loire-dal med blandt andet gode, mousserende vine (mousseux) efter champagne-metoden.

Sauternes, appellation med søde hvidvine i Frankrigs Bordeaux-distrikt.

Sauvignon Blanc, hvidvinsdrue, der bruges meget i Bordeaux og Loire-dalen (fx i Sancerre), men også i oversøiske distrikter som fx Marlborough på New Zealand. Ofte siger man bare Sauvignon. Men pas på ikke at forveksle den med rødvin druen Cabernet Sauvignon.

Savennières, appellation Frankrigs Loire-dal.

Savigny-les-Beaune, rødvin appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt.

Scelto (it), senthøstet.

Schaumwein (ty), skumvin mere jævn, mousserende vin, der i Tyskland skal have mindst 4 atmosfæres tryk i flasken.

Schiava (it), egentlig slavepige; druesort, der bruges meget i italiensk Tyrol, hvor den også kaldes Vernatsch. I Tyskland hedder den Trollinger (egentlig Tyrolinger).

Schillerwein (ty) er en Rotling, dvs. en rødlig vin, der laves af blandede grønne og blå druer. Kun Rotlinge fra distriktet Württemberg må bære navnet Schillerwein. Også i Østrig findes Schillerwein (også kaldet Schilcher).

Schloss (ty), slot.

Sec (fr), tør - men står der Sec på en champagne, er den sød.

Secco (it), tør.

Seco (po og sp), tør.

Sekt, tysk fælles-benævnelse for mousserende vine - og ord med en historie: I den engelsk-talende verden betød sack sandsynligvis en stærk, tør (seco) vin. I Shakespeares “Henry IV” drak Falstaff sack, og det blev på de tyske scener efterhånden forvansket til Sekt. Sin nuværende betydning fik ordet imidlertid i 1825, da skuespilleren Ludwig Devrient - efter en aften i Falstaffs rolle - bestilte Sekt i en Weinstube, hvor han havde sit stambord sammen med komponisten Carl Maria von Weber og digteren E.T.A. Hoffmann (kendt fra “Hoffmanns eventyr”). Tjeneren kendte hans smag og bragte ham mousserende vin. Fortalelsen blev hængende, og snart var Sekt det populære navn over hele Tyskland. Kun Deutscher Sekt er lavet af tyske druer. Yderligere kan et specifikt geografisk navn stå på etiketten, eller druesorten kan være angivet, hvis disse oplysninger gælder mindst 85 procent af druerne - og resten af druerne er af samme høje, ensartede kvalitet.

Sémillon, hvidvins-drue, der bruges meget i Bordeaux, især til de søde vine fra fx Sauternes og Barsac. Druen er meget modtagelig for den ædle råddenskab (se under Botrytis), der er disse vines adelsmærke.

Semisecco (it) og Semiseco (sp), halvtør.

Sercial, navnet på en drue og på den tørre, lyse madeira, der laves på druen.

Setúbal, portugisisk distrikt med vine på Muscat-druen.

Sèvre-et-Maine, det bedste område i Frankrigs Muscadet-distrikt ved Loire-flodens udløb i Atlanterhavet.

Sherry, sydspansk hedvin, der fås i flere typer: Fino og Manzanilla er tørre, Amontilladoer halvtør, og Brown, Cream samt Oloroso er søde. Se i øvrigt VinAvisens specielle sider om sherry.

Silvaner, tysk hvidvins-drue, som man mener stammer fra - og har fået sit navn efter - Transsylvanien. Det er den højslette i Rumænien, hvor den blodtørstige grev Dracula farer rundt med blottede vampyr-tænder

Skål, den kendte hilsen, der ledsager det hævede glas og blikket dybt i de andres øjne. Kommer af det gammel-nordiske skalle og stammer fra den tid, da vi drak en dram af vore fjenders hovedskaller. På andre sprog siger man:
Amerikansk: Cheers!
Arabisk: Besalamati!
Armensk: Genatz!
Britisk: Cheers!
Finsk: Kippis!
Fransk: Á votre santé!
Græsk: Yasas!
Hebræisk: L'chaim!
Hollandsk: Proost!
Irsk: Slainte!
Islandsk: Skål!
Italiensk: Alla salute!
Japansk: Kanpai!
Kinesisk: Wen lie!
Norsk: Skål!
Polsk: Na zdrowie!
Portugisisk: Eviva!
Russisk: Za vashe zdorvye!
Spansk: Salud!
Svensk: Skål!
Tjekkisk: Sihantiniza!
Tysk: Prost!
Ungarsk: Egeszsegere!

Slotsaftappet, et udtryk, der garanterer, at vinen er tappet på selve slottet. Nogle store slotte har naturligvis eget udstyr til tapning, andre lejer udstyret, der kommer kørende på en lastvogn og drives af en traktor. Se også under Mis en bouteille au château.

Szamorodny, se under Tokay.

Soave, italiensk hvidvins-distrikt øst for Gardasøen.

Solera (sp), system til blanding og modning af blandt andet sherry.

Sommelier (fr), vintjener. Ordet er af fransk oprindelse. Man har ordet somme, der kommer af det latinske sagma eller sauma, der betyder last eller byrde. Une bête de somme er således et dyr (et "bæst"), der bærer en last. Og en sommelier er en person, der har ansvaret for et lastdyr. Det blev i middelalderen til den officer, der sørgede for bagagen, når en ridder flyttede sig fra sted til sted. Og senere blev det så til "skafferen" - og den, der sørger for, at vi får noget at drikke. Og hvad hedder det så i hunkøn? Ja, i Schweiz kalder man en servitrice for une sommelière, men vi er helt sikre på, at de danske kvindelige vintjenere er godt tilfredse med at blive kaldt sommelierer.

Sonoma Valley, vin-distrikt i Californien.

Sorbater, se nedenfor under Sulfitter.

Spanna, lokalt navn i Italiens Piemonte-provins for Nebbiolo-druen.

Spinning Cone Column, en teknik til reducering af alkohol i færdige vine. Den kan nærmest beskrives som et roterende separations-apparat, der ved hjælp af centrifugalkraft og vakuum kan udskille de flygtige aromastoffer i vinen. Derefter kan man fjerne en del af alkoholen – igen i et sådant apparat – hvorefter man fører de gode stoffer tilbage til vinen.

Spritzig (ty), let mousserende.

Spumante (it), mousserende vin, som regel fremstillet efter charmat-metoden (s.d.).

Spätburgunder, det tyske navn for druesorten Pinot Noir.

Spätlese (ty), sen høst; en kvalitets-betegnelse - et Prädikat (s.d.) - for vine presset af senthøstede druer.

Stabilmento (it), (vin)firma.



Stand er en benævnelse for, hvor meget indholdet i en flaske er sunket. For vin af en vis alder er det naturligt, at indholdet er sunket i flaskehalsen, og at vinens stand derfor er blevet lidt lavere. På tegningen herover ses til venstre de almindeligt anvendte stande, som blandt andet Bruun Rasmussens Vinauktioner benytter.
A er den normale stand for alle vine, der er mere end tyve år gamle.
B er ganske lidt under normal.
C er lidt under normal - og
D er en lav stand.
Til højre ses et lidt mere indviklet system, der benyttes i England, fx hos Christie's. Standen betyder mindre for vine fra Bourgogne end for tilsvarende vine fra Bordeaux. Fx betragtes en stand på 5-7 cm i en 50 år gammel bourgogne for normal, ja faktisk god, alderen taget i betragtning. Og selv 7 cm er sjældent alvorligt.

Stellenbosch, by og stort vindistrikt i Sydafrika.

Stikke om, se Omstikning.

Stillevin, helt udgæret vin uden kuldioxid - altså det “modsatte” af mousserende vin. Selv i Champagne-distriktet producerer man stillevine.

Strada del vino (it), se under Weinstrasse.

Strausswirtschaft (ty) - eller Besen- eller Kranzwirtschaft, landlig vinbonde-kro, ofte med servering i det fri.

Stråvin, vin af druer, der først er lagt til tørre på (strå)måtter, før de presses. Ved tørringen fordamper en del af vandet, sukkeret koncentreres, og vinen bliver stærk og ofte sød.

Subo (bulgarsk og serbo-kroatisk), tør.

Sulfitter er en fællesbenævnelse for svovldioxid og andre svovlforbindelser. Der er sulfitter i alle vine - de er simpelt hen et biprodukt ved gæringen - ligesom sulfitter bruges som et konserveringsmiddel i mange fødevarer.
Men svovldioxid bruges også under produktionen til at forhindre iltning, dræbe bakterier og vildgær samt fremme en hurtig og ren gæring.
Herudover benyttes de såkaldte sorbater (sorbinsyre og kaliumsorbat) som konserveringsmiddel, især i vine med et forholdsvis højt indhold af restsukker, hvor alkoholstyrken ikke er tilstrækkelig til at forhindre vækst af gærsvampe.
På danske vinbanderoler står der en advarsel til de cirka 1 procent af menneskeheden, der er allergiske imod sulfitter og sorbater. Der kan enten stå: "Konserveringsstoffer: Sulfitter", eller der kan stå "Konserveringstoffer: Sulfitter og sorbater", og den sidste banderole må ifølge levnedsmiddellovgivningen kun anvendes i de tilfælde, hvor begge tilsætningsstoffer er tilsat.

Supérieur (fr) og Superiore (it), højere, øvre; bruges til at beskrive et lidt højere indhold af alkohol (i Frankrig som regel ½ procent) eller en lidt længere lagring - og ikke nødvendigvis en højere kvalitet.

Supertoskanere er rødvine, som fremsynede og kreative vinfolk i det italienske Toscana har fremstillet igennem de sidste 30 år. Disse pionerer - ikke mindst Piero Antinori - var irriterede over de gamle Chianti-love, der tvang dem til at bruge andenklasses druesorter og lave blandinger, de ikke kunne lide. De ville lave bedre vine, end de kunne få lov til. Allerede i 40’rne havde Antinoris onkel, Mario Incisa, eksperimenteret lidt med nogle Cabernet-vinstokke, han havde fået fra Château Lafite i Bordeaux. - Han nøjedes med selv at drikke vinen, fortæller Piero Antinori. - Men vi blev enige om at prøve at sælge den, og den tog Italien med storm. Tillige gav den os lejlighed til at eksperimentere med franske træfade.
Vinen blev lanceret i 1968 under navnet Sassicaia, og den er i dag en af Italiens kostbareste vine. Senere kom vine som Antinoris Tignanello og Solaia samt flere andre. Mange af disse supervine falder ikke ind under de eksisterende vinlove for Chianti-området og sælges derfor som bordvine eller IGT-vine, dvs. "almindelige" landvine. Men priserne er nu sjældende ret "almindelige".

Sur lie (fr), på bundfaldet, bærmen. Udtrykket bruges om en vin, der efter gæringen har fået lov til at ligge og modne på bundfaldet af gærceller etc. Det gælder fx den franske muscadet sur lie (s.d.). Teknikken giver vinen en ekstra dimension af smagsstofferne i bundfaldet og måske en lille, pikant smag af gær. Yderligere forbliver noget af kulsyren fra gæringen opløst i vinen, så man får en fin perlen i munden.

Svovl benyttes under fremstillingen og tapningen af vin for at standse gæringen og dræbe mikroorganismer. Anvendes svovlet - ofte i form af svovldioxid (S02) - inden for de tilladte grænser, skader det ikke.

Süd-Tirol, se Alto Adige.

Sylvaner, se under Silvaner.

Syrah, Rhône-dalens fornemste drue, der giver rødvinene rygrad og holdbarhed. Ikke mindst bruges den i de store, garve-syre-holdige og duftende vine fra Hermitage, Côte Rôtie og Cornas, men den indgår også i vine fra Châteauneuf-du-Pape.

Syre er nødvendig i vin - for at modvirke sødmen, for at give vinen “bid” og bouquet og for at gøre den holdbar. Man skelner mellem frugtsyre og garvesyre.

Száraz (ungarsk), tør.