Flaske.


...........
Vin-aktuelt i uge 21
21. maj - 19. juni 2005
..............................................

VinAvisen uge 18VinAvisen uge 19VinAvisen uge 20
.........
.
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.

..........................

...
En stor gruppe af wineries og vinelskere har sluttet sig sammen i organisationen Free the Grapes!. Deres website findes på www.freethegrapes.org. Mandag aften drak de mange medlemmer en skål for højesterets afgørelse.
    Højesteret omstøder forhadte love
    Bor man fx i staten New York og modtager en flaske vin sendt fra Californien, så er det ud af huset med håndjern på, så alle naboerne kan se, hvor stor en forbryder man er.
    Sådan er loven i 23 amerikanske stater. Import af vin over statsgrænsen er strengt forbudt, og loven har været opretholdt siden 1933, blandt andet efter stærkt politisk pres fra grossister, der har haft eneret på importen.
    I mandags omstødte USA’s højesteret langt om længe lovene i to stater, New York State og Michigan, og afgørelsen var en sejr for de mange små wineries i Californien, der gerne vil sælge deres vine pr. Internet og postordre. Og et nederlag for lokale grossister og forhandlere.
    Dette er den bedste dag for vinelskere siden opfindelsen af proptrækkeren, lød en kommentar.

    23 stater med direkte forbud
    Med højesterets dom er der gået hul på bylden, og de øvrige stater, der har lignende love, bliver nødt til at ophæve dem. Eller de må indføre love, der forbyder forsendelse af vin, både fra lokale og udenstats leverandører – det kunne nogle af dem godt finde på.
    De 23 stater, der har direkte forbud, er Alabama, Arizona, Arkansas, Connecticut, Delaware, Florida, Indiana, Kansas, Kentucky, Maine, Maryland, Massachusetts, (Michigan), Mississippi, Montana, Ohio, Oklahoma, Pennsylvania, New Jersey, (New York), South Dakota, Tennessee, Utah og Vermont.

    Fjorten stater med smuthuller
    Tretten stater har "gensidige" love om forsendelse af flasker, så dem imellem er det frit for. Det gælder først og fremmest de tre store vinproducerende stater Californien, Oregon og Washington, men også Colorado, Hawaii, Idaho, Illinois, Iowa, Minnesota, Missouri, New Mexico, West Virginia og Wisconsin.
    Fjorten stater samt District of Columbia har hidtil kørt med nogle smuthuller, der har muliggjort en begrænset import. Det gælder Alaska, Arizona, Georgia, Louisiana, Nebraska, Nevada, New Hampshire, North og South Carolina, North Dakota, Rhode Island, Texas, Virginia og Wyoming. Også i disse stater vil importen sikkert blive fri, når de nødvendige statslove er vedtaget.
    Ifølge California Wine Institute omsættes der vin for cirka 22 milliarder dollars (120 mia dkr.) på det amerikanske marked, og i alt er der 3500 wineries, fordelt i samtlige stater, selv i Alaska.
....................
Vin er et kinesisk statussymbol
Hvis en kineser i dag vil vise, at han er succesrig, kører han ikke bare rundt i en fin bil, men drikker også vin til sin aftensmad.
Sådan var det ifølge Unesco’s magasin Courrier ikke for tyve år siden. Dengang var vin en by i Rusland for kineserne, der i stedet nedsvælgede store mængder baijiu, en meget stærk alkohol. Så stærk, at den kinesiske regering i 1996 blev bekymret for forbrugernes ve og vel og derfor forbød produktionen af spiritussen.
Det gav den kinesiske vinindustri en chance for at indtage markedet med stormskridt, og i dag har den bidt sig godt fast som et statussymbol.

Middelmådig vin
Alligevel er det ikke just overvældende mængder vin, kineserne sætter til livs.
Mens franskmændene i gennemsnit drikker 59 liter om året og danskerne cirka 30 liter, så lyder tallet for kinesernes vedkommende på sølle 0,3 liter.
Ifølge Xia Guangli, der står for et kinesisk vinkooperativ, er hovedparten af den kinesiske vin nu heller ikke noget at råbe hurra for. Den er af middelmådig kvalitet og kan slet ikke hamle op med vinene fra Vesten.
Men de skal nu nok lære det ...
...............
Ungarn kæmper for navnet Tokaj
I torsdags afgjorde EU-domstolen, at Ungarn har eneret til vinnavnet Tokaj. Italien ville gerne kunne bruge navnet Tocai til nogle af sine vine, men retten afgjorde, at eftersom Ungarns Tokaj er en beskyttet geografisk oprindelsesbenævnelse, så har distriktsnavnet forrang frem for Italiens Tocai Frìulano, der blot er en druesort.
Ungarn gør i det hele taget en stor indsats for at beskytte det berømte navn:
* Slovakiet har en bid af Tokaj-distriktet og har aftalt med Ungarn, at vine herfra kan sælges under navnet Tokaj.
* Slovenien har 200 hektar med druesorten Tokaj, men er gået med til at ændre druens navn til Tocaj.
* Australien sælger vine med navnet Tokaj, og Ungarn presser hårdt på at få det stoppet i forbindelse med forhandlingerne omkring EU’s handelsaftale med Australien.
..........

...
I byen Greve in Chianti – venskabsby med den danske by Greve – har man lige ved den store parkeringsplads nord for torvet rejst en ny bronzestatue af den sorte hane.
    Forenet under den sorte hane
    I atten år har italienske Chianti Classico haft to vinkonsortier, Vino Chianti Classico og Marchio Storico Gallo Nero. Vi har tidligere skrevet om deres planer om at gå sammen, og i sidste uge skete det.
    Den fælles vinavlerforening vil kæmpe for distriktets sag under seglet med Gallo Nero – den sorte hane, hvis design vil blive frisket op og brugt på alle Chianti Classico-flasker. Endvidere vil den lyserøde DOCG-banderole blive anvendt på samtlige medlemmers flasker.
    Formålet med sammenslutningen er naturligvis mere effektivt at markedsføre Chiantis vine samt at styrke arbejdet med vinteknik og kvalitetskontrol.
    Enkelte producenter vil dog fortsat ikke stå i nogen forening. Det gælder blandt andet Marchesi di Antinori og Castello di Ama. De vil vente og se, siger de.
    I Chianti Classico-området er der over 900 producenter med tilsammen 7000 hektar vinmarker i de to provinser Firenze og Siena.
..........
Ikke mere plads i Margaret River
I Western Australia har der været anlagt så mange nye vinmarker, at det samlede areal er øget med 80% i løbet af de sidste seks år. Ifølge Just Drinks er der i alt 12.000 hektar, hvilket svarer til 120 kvadratkilometer.
I en af de ni vinregioner i Western Australia, Margaret River, er der simpelt hen ikke plads til flere. Ifølge Australian Winemakers Federation vil yderligere plantninger skabe en alvorlig overforsyning og dermed trykke priserne.
Vinbøndernes sammenslutning peger på, at mange af de vinmarker, der blev tilplantet i 1990’erne var ren spekulation og i dag ubæredygtige.
...............
Hagl ødelægger marker i Bergerac
Sidste fredag ødelagde et meget kraftigt haglvejr 400 hektar vinmarker i det franske Bergerac. Haglene var så store som kirsebær, og i løbet af tyve minutter havde de barberet blade, skud og knopper af vinstokkene.
Ifølge Decanter menes cirka 100 producenter i de sydlige kommuner Eymet, Sadillac, Sinleyrac og Ribagnac at have lidt svære tab.

Stort opsving for amerikansk eksport
Det går forrygende med eksporten af amerikansk vin. Opsvinget begyndte i 2003 med en stigning på 17%, hvilket kom overraskende efter fem års stagnation.
Sidste år var der ifølge avisen The Press Democrat en vækst på hele 28%, så eksporten rundede 794 millioner dollars (cirka 4,7 milliarder dkr.).
Årsagen til opsvinget er blandt andet den svage dollar, der gør det billigere for europæerne at købe amerikansk vin. Derudover har den amerikanske vinbranche i flere år gjort en stor indsats, når det gælder markedsføring i ind- og udland.

Alting har en ende
Det er hovedsagelig vinene fra Californiens 1294 vinhuse, der ryger til udlandet – frem for alt til Storbritannien, hvortil eksporten steg med hele 40% sidste år.
Også Tyskland, Holland, Canada og Japan tager en stor del af eksportkagen.
Alt tyder på, at de glade tider for USA’s vinindustri vil fortsætte i resten af 2005 og ved årets udgang resultere i en samlet stigning af eksporten på cirka 10%. Men så går den nok heller ikke så meget længere, hvilket der er flere årsager til. Læs om dem i spalten til højre.
    Derfor vil USA's eksport stagnere
    * Der er en skærpet konkurrence fra en række andre vinlande, som producerer stadig mere vin. Det gælder blandt andet Australien med en stigning i produktionen i 2004 på 4%, Italien med en stigning på 20% og Frankrig, hvis vinproduktion er steget med hele 23%. Samme år faldt produktionen i USA med 7%.
    * I flere europæiske lande falder vinforbruget i disse år. Indbyggerne i Frankrig og Italien drikker kun halvt så meget om året, cirka 50 liter per hoved, som de gjorde i 1980.
    * Og så får vinindustrien i mange andre lande hvert år en storstilet økonomisk saltvandsindsprøjtning. EU har således i 2005 øremærket cirka 9,4 milliarder kr. som hjælp til vinbranchen i medlemslandene. I USA får vinproducenterne hvert år lov til at dele nogle få millioner dollars mellem sig.
..........
    Et kort over Paris’ vingårde
    I egnen omkring Paris og i selve byen er der 152 parceller med vin – og i Paris er der hvert år millioner af turister. De to bør mødes, mener sammenslutningen Vignerons Franciliens Réunis (VFR).
    Til Decanter siger formanden, Christian de la Guéronnière: – En af grundene til krisen i fransk vin er den manglende kommunikation. Vi er langt bagud, når det gælder vinturisme. Se blot den effekt, som filmen Sideways har haft på de amerikanske forbrugere. Jeg tror, at mange af de 11 millioner indbyggere i Paris og mange af vore 45 millioner turister vil være glade for at kunne besøge en vingård.
    VFR har fremstillet et turistkort over alle de vingårde og -marker, der kan besøges i og omkring Paris. Det er trykt i 70.000 eksemplarer, omfatter 90 adresser og vil uden tvivl kunne fås på turistkontoret i Paris.
    Man kan også besøge VFR’s website, hvor der er mulighed for at se kortet. Klik på cirklen "Le Tourisme" og underpunktet "La Carte" – og klik på billedet af kortet. Hvis det ellers virker (hvad det ikke altid gør), åbner en forstørret udgave af kortet, hvorpå man kan navigere rundt ved hjælp af de hvide trekantpile midt for kanterne.
...............
Gæren præger vinens aroma
For Hentie Swiegers, der er molekylærforsker ved Adelaide’s Australian Wine Research Institute i South Australia, bliver næsen garanteret et vigtigt redskab i den kommende tid. Han skal nemlig ifølge avisen The Australian i gang med en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan man under vinproduktionen kan påvirke en vins duft.
Duften er selvfølgelig afhængig af, hvilken druetype der bruges. Men den gærtype, der anvendes under produktionen, spiller også en væsentlig rolle. Og det er her, at Swiegers ned til mindste detalje skal finde ud af, hvordan forskellige gærtyper påvirker forskellige druesorter.
Med undersøgelsens resultater i hånden vil vinproducenterne kunne dreje vinens aroma i en bestemt retning – fx i én, der lægger sig op ad forbrugernes smag her og nu.
..........
Rødvin halverer risikoen for grå stær
Forskere ved Instituttet for Ophthalmology ved Universitetshospitalet i Reykjavik på Island har konstateret, at et moderat forbrug af rødvin halverer risikoen for at få grå stær.
I forbindelse med en større undersøgelse af synet hos 1045 personer, alle over 50 år, har man siden 1996 fulgt 846 personer og registreret deres drikkevaner.
Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med det medicinske universitet i den japanske by Kanazawa og støttet af den japanske bryggerikoncern Suntory.
...............
Rødvinen boomer stadig i Tyskland
Der er et rødvins-boom i Tyskland, men nu er det vist ved at flade ud, mener nogle.
Nej, det er det ikke, melder landbrugskammeret i Rheinland-Pfalz. Det fortsætter med uformindsket styrke – tyskerne laver mere og mere rødvin.
Statistikkerne fra den offentlige kvalitetskontrol for årets første fire måneder viser, at mængden af vin er nogenlunde uforandret (+2%) i forhold til samme periode i 2004. Men når det gælder rødvin, har der været en stigning på 16,7% – og for rosé-, Weißherbst- og Rotlingvine en stigning på 13,8%. Tilvæksten har især været i Rheinhessen.

Mendoza – en stor vinhovedstad
Great Wine Capitals Global Network (de store vinhovedstæders globale netværk) er en forening, hvis formål fremgår af navnet. Man arbejder i et netværk af vinregioner for at fremme international vinturisme og i øvrigt udveksle økonomiske, kulturelle og akademiske erfaringer.
Sidste år blev australske Melbourne optaget i forsamlingen, der i forvejen omfattede Bordeaux, San Francisco (med Napa Valley), Porto, Firenze, Rioja (med Bilbao) og Cape Town. Og i år er Mendoza i Argentina nomineret til at komme med på listen.
...............
    Første italiener med glasprop
    Som den første italienske producent er Manincor i appellationen Kalterer See i Südtirol gået over til propper af glas i stedet for korkpropper.
    Vi behøver ikke at fremhæve fordelene ved disse propper – dem skrev vi om i uge 17. Men propperne har endnu en fordel: Ifølge Decanter’s omtaler koster de kun to tredjedele af de korkpropper, som Manincor ellers bruger.

Europas ældste vin
Ifølge Decanter har den italienske arkæolog Maria-Rosaria Belgiorno fundet spor af vinproduktion i nærheden af Limassol på Cypern – spor, der er 6000 år gamle og viser, at Cypern øjensynlig var det første sted, hvor man begyndte at lave vin i Middelhavs-området.
Hidtil har man ment, at vinfremstillingen begyndte i Tyrkiet eller Syrien.
Verdens første vin menes at være risvin fremstillet i Kina for cirka 9000 år siden, mens en vin på blå druer så dagens lys i Iran for 7000 år siden.
Vil du læse mere om Cypern og øens vin, så ligger der en større rapport på vores server. Klik her.
...............
    You bet your ...
    Et af højdepunkterne i filmen Sideways er der, hvor Miles drikker af spyttespanden i et meget hollywoodet smagerum.
    Ifølge Wine Spectator blev scenen optaget i Fess Parker Winery, men i filmen bliver stedet kaldt Frass Canyon – og ordet frass betyder faktisk insekt-ekskrementer.
    Fess Parker Winery er dog ikke spor ked af ordet. Tværtimod sælger det t-shirts med tegningen af bagdelen (ass) af et æsel og teksten "You bet your .... we're not Frass".
    Samtidig er vingårdens salg af Pinot Noir øget med 150% i forhold til sidste år – og endnu har ingen drukket af spyttespanden.
...............
Bliver det en spansk super-kult?
Når man ikke vil bruge de druer, som appellationen foreskriver, så bliver ens vin deklasseret. I Frankrig fra AOC til Vin de Pays, i Italien fra DOC til IGT – eller måske endog til bare bordvin.
Dette kommer også nok til at hænde for den spanske bodega Hacienda Unamuno. Den ligger lige ved grænsen til Portugal og vil gerne blande portugisiske druer i en af sine dyre vine. Men, nej, den går ikke. Det er imod DO-reglerne.
Unamuno går ikke desto mindre videre med projektet, og hvis bodegaen laver en fornem vin, kan det ende med, at det bliver en supervin – ligesom de italienske super-toskanere. Den vil ikke have appellationen DO, men til gengæld være en grænseoverskridende EU-vin. Måske endog en kultvin.

Når alt er kult
Nu det med kultvine er vist ved at blive lidt udvandet. Alt er efterhånden kult.
– Vi troede, at man skulle have en menighed, for at der kunne være tale om en kult, skriver Wine Spectator. – Men hvis man med "kult" mener "en aldrig-hørt-om-vin fra en ukendt producent", ja, så er der en hel del nye kultvine derude.
Wine Spectator nævner en nyetableret vinmager, der udsendte sin første årgang af "kult-kvalitet". Og et andet vineri, der i en pressemeddelelse påstod, at det ikke kun er et kult-vineri, men at det "fremstår som et af de nye amerikanske kult-vinerier i allerforreste række".
Og så var der Stony Hill, der i forbindelse med sit 50 års jubilæum hævdede, at det var "the original cult winery".
..........
    Født under klonernes kamp
    Hahn Estates i det californiske Monterey har sendt sin vin Red Flyers 2003 på markedet med en helt usædvanlig etiket.
    Ifølge Hahn er vinen "født under en våbenstilstand i klonernes kamp".
    Foruden en række Rhône-druer er der også en hemmelig klon X i vinen, som skal være "smuglet ind fra det ydre rum".
    Det må vist være vinen, man nyder, før man går i biffen og ser Steven Spielbergs nye film "Klodernes kamp" med Tom Cruise.
..........
Din vin var proppet – send en ny
Australske vingårde med dyre vine har været ude for en svindler. Vedkommende skrev til de enkelte vingårde, at han havde købt en vin hos dem, men desværre var den proppet – om ikke de nok ville sende ham en ny flaske.
Det gjorde de naturligvis – vel vidende, at op til ti procent af deres flasker kan være propsyge.
Svindelen gik godt, indtil svindleren klagede over en flaske – der havde skruelåg. Så gik jungletrommerne i gang. Der blev mailet rundt til vingårdene, der svarede – at, jo, de havde da også sendt ham en flaske.
Øjensynlig har personen fundet vine til cirka 200 kr. stykket på vingårdenes hjemmesider, og hvis det er lykkedes ham at lave nummeret blot 100 steder, har han fået vin for 20.000 kr.
Nu samler en vinorganisation beviser fra vingårdene, så svindleren kan blive meldt til politiet.

Endnu et lidt for smart trick
Ifølge EchosDuNet er en politimand i Saint Brieuc i det franske Bretagne blevet tiltalt for et svindelnummer, som han har udført sammen med en kammerat.
De to svindlere har forsigtigt taget stregkoden af en billig vin og klistret den på en grand cru-vin, og ved kassen i supermarkedet har de præsenteret flasken, idet de pegede ned i indkøbsvognen på en større mængde af samme grand cru-vin, der bare skulle checkes ind til samme pris.
De har lavet nummeret igen og igen, og bagefter har de solgt flaskerne til 20 euro stykket via Internettet – og fået 150.000 euro (1,13 mio dkr.) ud af det.
Hos de to mænd lå der stadig 2000 flasker, da de blev anholdt.

Det kan vin også bruges til
Peter Gloystein, der er økonomiminister i den tyske stat Bremen, er ifølge BBC blevet tvunget til at træde tilbage.
Under åbningen af en tysk vinuge sidste onsdag hældte han vin ud over en stakkels hjemløs mand, der ikke fandt det spor morsomt.


...............
Derfor bruger vi ikke 100 point skalaen
En af vore flittige læsere, Carsten Hansen, foreslår, at vi går over til 100 point skalaen, der benyttes i flere ansete vinblade.
Det kunne være fristende – den præcise angivelse af point giver jo læserne et indtryk af guddommelig ekspertise og den yderste retfærdighed.
Men vi er altså kun mennesker, og vi har så meget selverkendelse, at vi ikke mener os i stand til at afgøre, om en vin skal have 85 eller 86 point.
Vi elsker historien om et hold "eksperter", der om formiddagen bedømte en række vine og gav dem point efter 100-skalaen, og om eftermiddagen – uden at de vidste det – blev præsenteret for de samme vine. Og gav dem nogle helt andre point.

Skalaen er blålys
Der er mange grunde til, at det er blålys at benytte en millimeter-skala som den amerikanske. Lad os nævne nogle af dem:
* De bedømte vine bliver ofte smagt i forskellige sammenhænge – sammen med andre vine fra samme distrikt eller af samme druesort eller i samme prisklasse, og det kan ikke undgås, at sammenligningerne påvirker pointgivningen.
* En vin ændrer sig ved mere eller mindre optimal lagring og ved tidlig eller sen tapning.
* Tidspunktet for smagningen betyder også noget. Fx smager kraftige rødvine bedre midt om vinteren end på en varm sommerdag.
* Problemer med propsyge spiller ind. Selv en ganske lille afsmag fra proppen kan ændre smagen af en flaske vin, uden at man derfor vil kalde vinen for "proppet".
..........
Det er hjernespind
100-point systemet prøver at imødekomme forbrugernes ønske om sikkerhed på et uoverskueligt marked, men det foregiver en grad af præcision, som ikke er til stede.
For nogle år siden skrev den berømte britiske vinskribent Hugh Johnson: – Amerika er forgabt i 100 points-skalaen udtænkt af Robert Parker og baseret på det mærkværdige amerikanske skolesystem, hvor 50 = 0. Men smag er for varieret, for underfundig, for flygtig, for vidunderlig til at kunne reduceres til et pseudo-videnskabeligt talsystem. Det er hjernespind at antyde nøjagtighed ved at give én vin 87 point og en anden 88.

Et meningsløst forehavende
For nogle år siden bragte det britiske vinblad Decanter et brev fra en læser, der skrev:
– At give point til vine svarer til at gå igennem National Gallery og give malerierne point efter en 100-skala – det ville være et mærkeligt og temmelig meningsløst forehavende.
– Pointgivningen forudsætter også eksistensen af "en universel smag" – at vi alle, når vi smager vin, smager det samme.
– Hele ideen er falsk. Undersøgelser foretaget af Yale-professor Linda Bartoshuk har vist, at der findes arveligt betingede forskelle med hensyn til følsomheden over for bitre komponenter, og at mennesker kan deles op i tre forskellige og helt adskilte grupper, der hver især vil have markant forskellige smagsoplevelser, når de drikker et glas vin.
...................
....

....
    .....
    Ugens drue: Aligoté
    I Bourgogne er Chardonnay den store hvidvinsdrue – og Aligoté den lille. Mindre ædel, mindre krop og mindre lagringspotentiale. Men man kan faktisk godt lave udmærket vin på Aligoté. Det sker først og fremmest i landsbyen Bouzeron, der har sin egen appellation: Bourgogne Aligoté-Bouzeron.
    Aligoté dyrkes mindre og mindre i Bourgogne, men man kan stadig få hvidvine på Aligoté, og skal det være helt rigtigt, er det sådan en vin, man skal bruge til Kir.
    Det var Dijons borgmester, Félixe-Adrien Kir (1876-1968), der lagde navn til den populære blanding af Aligoté-hvidvin og solbærlikør (crème de cassis). Han opfandt den ikke – det var en skik helt fra middelalderen at mildne en lidt syrlig vin med en sød likør. Men i de 23 år, Kir var borgmester, skænkede man apéritiffen ved samtlige receptioner på rådhuset i Dijon
    En rigtig Kir – som Kir selv fik den lavet på sit rådhus – blandes af fem dele aligoté og én del crème de cassis. Og man skal komme likøren i glasset først. Bruger man mousserende hvidvin, får man en Kir Royal. Bruger man brombærlikør i stedet for cassis, får man en mure. Og bruger man rødvin i stedet for hvidvin, får man en cardinal – også kaldet en communiste.
    Druen Aligoté optræder under flere navne – Chaudenet Gras (i Côte Chalonnaise), Giboudot Blanc (i Rully), Griset Blanc (omkring Beaune), Plant Gris (i Meursault) og Troyen Blanc (i Yonne).
    .....
......
    --....

    --....
--....
    Den danske vinbranche

    Til lykke til Erik Larsen
    Erik Larsen fylder 60 år, og i den anledning afholdes reception fredag d. 27. maj kl. 10-12 hos Coop Danmark, Roskildevej 65, Albertslund 2620 i mødelokalet CNF1.
    Erik Larsen er den, der sætter de fleste flasker vin på de danske middagsborde. Han har nemlig ansvaret for vin- og spiritus-afdelingen i Coop Danmark, der sidder på 30-35 procent af det danske vinmarked, og denne andel er endda stærkt stigende. Læs mere om Erik Larsen i Vinbranchens Blå Bog.

    * Oxholm Vin har fået agenturerne på vinene fra Einaudi i Piemonte, Italien, fra Greenhough i New Zealand samt fra Bodega Ramon Ramos i Toro, Spanien.
    * Vigneron Wine Company har fået importen af vinene fra Rino Varaldo i det italienske Barbaresco.
    ....................--....
...........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
...............
Under protest: En tredje vovet historie
Det er dog nogle frygteligt uartige læsere, VinAvisen har.
I uge 19 bragte vi under forargede protester en vovet historie om ”Elskov uden Appellation Côntrolée” og i uge 20 en lige så højst uartig whisky-historie modtaget fra en læser. Og minsandten om ikke endnu en læser, Peter Holst, fremturer med historien til højre!
Peter Holst fik den for mange år siden af en hotelvært, da han arbejdede som rejseleder i Tyskland, og vi er glade for, at den er på tysk. Så er der håb om, at vore læsere holder sig langt væk. Dette her skal I ikke læse!
Man kan naturligvis vælge at se væk fra historiens ikke særligt stuerene handling og koncentrere sig om alle de mange navne på tyske vine. Her er der grundlag for et alvorligt vinøst studium.
    Weinkarte
    der bekanntesten
    Deutschen Marken

    Nachdem er mit dem
    Hallgartener Jungfrau
    die
    Klüsserather Bruderschaft
    getrunken hatte, ging er mit ihr über den
    Wawerner Ritterpfad,
    hob ihr das
    Trabener Brautkleidt
    hoch und beseitigte mit der
    Oestricher Hand
    das
    Wachenheimer Gerümpel,
    fasste an ihre
    Naumburger Engelgrube
    und berauschte sich an ihrer
    Liebfraumilch.
    Dann legte er sie mit dem
    Kröver Naktarsch
    auf eine nirdrige bemooste
    Zeltinger Steinmauer,
    welche für ihn ein
    Ockfener Bockstein
    war, wo´rauf in früheren Jahren die
    Brauneberger Juffer
    ihren ersten Abstich erhielt. Nun nahm er seinen
    Nackenheimer Stiel
    heraus und steckte diesen mit einem eleganten
    Thörnicher Rütsch
    in ihre
    Zeller schwarze Katz,
    an der ein
    Piesporter Goldtröpchen
    hing. Beide befanden sich jetzt im
    Graachener Himmelreich.
    Doch nach einigen Tagen hatte er einen
    Brauneberger Hasenläufer,
    und bei ihr ist die
    Zeltinger Rotlay
    ausgeblieben. Sie muste zum
    Bernkasteler Doktor
    gehen, und der jüngling muste sich einige Monate später mit dem
    Oestricher Aliment
    befassen. Der Vater hatte von der sache Wind bekommen, und trat dem jüngling mit der Kraft eines
    Oppenheimer Sackträgers
    in sein
    Rüdesheimer Hinterhaus.
    Du verdammter
    Eschendorfer Lump,
    du
    Kallstadter Saumagen,
    schrie er ihn an, fahre in die
    Merier Hölle.
    Und er warf den jüngling das
    Erdener Treppchen
    hinunter.
...............

...............
..
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.
........
Hvorfor skal rødvin skænkes i større glas?
Er der nogen grund til at skænke rødvin i større glas end hvidvin? spørger Lise Johansen. Og svaret lyder: I princippet behøver man kun at have én størrelse glas til både hvidvin og rødvin. Det vigtigste er, at glasset har stilk, så man ikke varmer vinen op med hånden – og at der virkelig kan være noget i glasset, naturligvis.
Går man lidt mere op i det, serverer man rødvine i større glas for at give bouqueten en chance for at udvikle og brede sig og dermed bedre markere sig i næsen.
Og er man purist, køber man glas fra den østrigske glasfabrikant Georg Riedel, der har designet glas til flere forskellige typer vin, ikke kun rød og hvid, men også til Chardonnay, Cabernet, Pinot, Riesling, portvin, Brunello di Montalcino, Chianti osv.
Skal man have alle Riedels glas, kan man hurtigt købe sig fattig. Riedels www-adresse er www.riedel.com. Et prisbilligere, men glimrende alternativ er glas fra Spiegelau - http://www.spiegelau.dk. Riedel ejer i øvrigt i dag Spiegelau.
........
....Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
....
.....................................
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
........
    Ugens vinøse billede
    Jesper Sleth er lige kommet hjem fra en tur til Moseldalen, hvor han tilbragte en uge hos Erika og Raimunt Prüm, der har et gæstehus i forbindelse med den gamle familieejede Weingut S.A. Prüm i Wehlen (det lyder som et rart sted at være – det må vi prøve en dag ...).
    – Jeg sender jer ikke et af de sædvanlige billeder af vinmarker, skriver Jesper Sleth. – I stedet får I et eksempel på tysk humor, som det kan ses ved den gamle banegård i Bernkastel. Navnet på det noget aparte trappegelænder er formodentlig en munter henvisning til kendte vinmarker med trappe-navne som fx Erdener Treppchen, Piesporter Treppchen, Treiser Treppchen eller kort og godt Treppchen. Treppchen betyder jo "lille trappe", men ordet bruges også om meget stejle vinmarker med terrasser.
    Mens Jesper Sleth var på vingården, tappede de 2004-årgangen. – Den tegner rigtig godt, skriver han, – noget mere afslappet efter buldrebasserne fra 2003.
    Han spurgte samtidig rundt hos de bedre producenter om holdningen til skruelåg. Generelt bruger de plastic til de billigere vine og kork til de dyrere. – Men måske skifter Oliver Haag på Weingut Fritz Haag mening, efter at han måtte kassere en Brauneberger Juffer Riesling Spätlese, som vi skulle til at dele. Det var trods alt en flaske til lige knap 100 kr. Ud i vasken med den ...

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.

...............
I den forløbne uge har vi smagt i alt 46 vine. Heraf var der nedenstående 36, som fik mere end to stjerner, og 17 fik fem stjerner. To flasker havde propsmag.
...........
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....
......
Hvidvine


Hunter’s, Riesling, Marlborough, New Zealand 2004
109 kr., New World Vine
Interessant og spændende hvidvin med vidunderlig og frisk smag. Både velegnet som apéritif og som ledsager til lette retter. Og så har den skruelåg.


Stoneburn, Marlborough Riesling, New Zealand 2004
89 kr., New World Vine
Det er som at dufte til en hel forårsbuket af blomster og grønne blade, når man stikker næsen ned i denne hvidvin. Smagen er sødmefuld med et strejf af parfumeret æble.


Cable Bay, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2002
109 kr., New World Vine
Flot hvidvin med en fint parfumeret duft og en frisk og fyldig smag med gode syre. Ekstraordinær lang eftersmag.


Sileni, The Lodge, Chardonnay, Hawke’s Bay, New Zealand 2002
129 kr., Erik Sørensen GrandVin
Fornem, kompleks og harmonisk hvidvin med dejlig fed frugt – lid i retning af melon og fersken og med toner af nødder og mandler. De 14% alkohol mærker man slet ikke i smagen. Og så har flasken skruelåg!


Vineland, Chardonnay, Niagara Peninsula, Canada 2002
85 kr., 70 kr. ved 12 flasker, Hoffmeyer-Lippert Wine
Vi er temmelig vilde med denne hvidvin. Den er på Chardonnay-druen, men ikke så olieret, som mange Chardonnay'er kan være. Frisk, med dejlig frugt og tilpas syre.


Pinot Blanc, Bruno Sorg, Alsace AOC, Frankrig 2003
69 kr., Rungsted Vinhandel
Friske grønne æbler er det første, der falder én ind, når man dufter til denne liflige hvidvin. Smagen har også toner af æble samt en anelse honning. En rigtig god frokostvin og en vin til lette retter.


Kanu, Chenin Blanc, Stellenbosch, Sydafrika 2004
65,75 kr., Erik Sørensen GrandVin
Flot duft og en kraftig, meget frugtagtig og intens smag – sådan er denne pæne hvidvin. Lang eftersmag.


Fox Creek, Sémillon / Sauvignon Blanc, South Australia 2002
79,95 kr., The Wine Company
En rigtig rar, men lidt anonym hvidvin med en vis fedme og tilpas syre.


Philippe Kirmann, Gewurztraminer, Alsace 2003
80 kr., Herning Vin Import
En lidt tung og fed hvidvin med overraskende meget sødme og en tilbageholdt syre.



Rosévin


Ochoa, Rosada Garnacha, Navarra, Spanien 2004
55 kr., Østjysk Vinforsyning/Vignoble
En behagelig frisk, let og læskende rosévin, der er sagen til sommersalaten eller andre lette retter.



Rødvine


Fox Creek, Fox and Hounds, Shiraz / Cabernet Sauvignon, McLaren Vale, Australien 2003
135 kr., The Wine Company
Det er vin! En rødvin med en flot farve, en ren og inviterende duft og en blød og lækker bærsmag. Vinen er både meget harmonisk og mættende.


Château de Lancyre, Pic Saint-Loup, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2000
185 kr., Lars Bjørn
Flot rødvin, moden, harmonisk, med fyldig blød frugt. En vin, der ubetinget kræver mad – og den må også gerne plaskes over i en karaffel et par timer før måltidet.


Syrah, Finca Antigua, Spanien 2003
75 kr., H.J. Hansen
En flot og harmonisk rødvin med en koncentreret duft og smag af mørke bær, moden frugt og krydderurter. En fabelagtig ostevin, der så afgjort kan bære sin alkoholprocent på 14,5.


Rubrato dei Feudi di San Gregorio, Rubrato Irpinia Aglianico IGT, Italien 2002
117 kr., Cappa Vinimport
Prægtig rødvin, der udvikler sig i munden med mange facetter. Den er blød, frugtagtig, med tilpas syre og garvesyre.


Erik Banti, Morellino di Scansano, Italien 2004
69 kr., Carlo Merolli
Han kan lave vin, ham Banti. Dette er en meget dejlig rødvin med frisk frugt, tilpas syre og fin sødme. Et sikkert og godt køb.


Lammershoek, Syrah, Swartland, Sydafrika 2003
130 kr., Vinkrogen
Herlig rødvin. Den har ganske vist 14½% alkohol, men er ikke spor sprittet. Vinen har en fyldig frugt og bløde tanniner. Glimrende til kraftige kødretter og ost.


Domaine des Anges, Côtes du Ventoux, Frankrig 2003
68,50 kr., på tilbud: 60 kr., Jysk Vin
Glimrende Rhône-rødvin med god frugtfylde, krydderi, tilpas syre og fin sødme.


Esencia Valdemar, Tempranillo, Rioja, Spanien 2004
59,75 kr., 47,50 kr. ved 6 flasker, H.J. Hansen
En rødvin med krop og saft – en rigtig god vin, som man drikker med stor fornøjelse. Prisen ved seks flasker er meget fordelagtig.


Domaine de Cristia, Côtes du Rhône, Frankrig 2004
59,95 kr., The Wine Company
Dejlig kultiveret rødvin med blød frugt, krydderi og sødme.


Poggio Maestrino, Le Spiaggiole, Erik Banti, Toscana IGT, Italien 2003
142 kr., Carlo Merolli
En perfekt rødvin. En supertoskaner og en meditations-vin, men også en flot vin til mad. Den har et meget bredt smagsbillede af frugt, krydderi og sødme.


Domaine Pélaquié, Cuvée Préstige, Lirac, Frankrig 2000
75 kr., Maison de Provence
En flot rødvin med blød, afrundet frugt (fem år gammel) og med en vis tørhed, der er fortræffelig til mad. Et fund til prisen.


Alamos, Malbec, Catena, Mendoza, Argentina 2003
59,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En uovertruffen rødvin. Smagepanelet fandt alle superlativerne frem. Vinen dufter af grønne blade, krydderurter og søde modne bær, og den har en koncentreret krydret smag med toner af mørke bær, kaffe og chokolade, der bliver hængende længe i munden.


Philippe Kirmann, Pinot Noir, Alsace, Frankrig 2003
80 kr., Herning Vin Import
Let og nem rødvin med god, frisk frugt. Der er brug for vine som denne – til en frokost, til lette retter …


Bodega del Fin del Mundo, Pinot Noir, Patagonia, Argentina 2003
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Flot bamsevin med et spil af mange facetter. Men elegant er den jo ikke. Den har intens frugt, bløde tanniner, tilpas syre, sødme og en lang eftersmag. En vin til sommerens grillparties.


Principe Paruta, Cabernet Sauvignon, Sicilien IGT, Italien 2003
65 kr., 57 kr. ved 12 flasker, Glud Vin
En ret enkel, men udmærket hverdags-rødvin. Alle vil kunne lide den – en udpræget selskabsvin eller en ”husets vin”.


Prieuré Ksara, Château Ksara, Bekaa-dalen, Libanon 2003
54,95 kr., Amka
En let rødvin – en rigtig sommer-vin. Den har pæn frugt og en lidt røget smag med toner af cedertræ. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet og servér den let afkølet. Lad den følge med noget grillmad.


Sol de Chile, Cabernet Sauvignon, Villa Alegre, Chile 2003
49,75 kr., Erik Sørensen GrandVin
God hakkebøffe-rødvin med dejlig frugt (kirsebær) og sødme. Plask et par timer før …


Chakana, Malbec, Reserve, Mendoza, Argentina 2003
84 kr., på tilbud 76 kr., Jysk Vin
Lækker og blød rødvin. Den har udpræget muskler, men til lidt kraftig mad vil den være fortræffelig.


Lammershoek, Tinta Barocca, Sydafrika 2002
89 kr., Vinkrogen
Denne rødvin har en dejlig duft af blåbær og brombær. Den fylder munden med en lækker smag af modne bær, der slutter med et strejf af sødme. Alkoholprocenten på 14,5% er lige i overkanten – det samme gælder prisen.


Château Ksara, Reserve du Couvent, Bekaa-dalen, Libanon 2003
64,95 kr., Amka
Rødvin, der er præget mere af sødme end af frugt og syre.


Cable Bay, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand 2003
159 kr., New World Vine
Vellavet rødvin, let og med god krydret frugt. Den har skruelåg, men helt billig er den jo ikke …


Cuvée Vieilles Vignes, Cave des Vignerons, Beaujolais, Frankrig 2003
59,50 kr., La Maison Sevino
Klassisk beaujolais, let og saftig. En bællevin, der bare ryger ned uden kanter.


Busambra, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien 2003
65 kr., 57 kr. ved 12 flasker, Glud Vin
Let og saftig hverdags-rødvin. Flasken har en væmmelig silikonebehandlet plasticprop. Vi måtte have fat i vores knibtang for at vride den af proptrækkeren.


La Croix Belle, Merlot, Vin de Pays des Côtes de Thongue, Frankrig 2004
59 kr., 50 kr. ved 12 flasker, Vedbæk Vine
En behagelig rødvin med en duft af mørke bær og mandler og med en anelse lakrids i eftersmagen.



Søde vine


Lammershoek, Pinodoux, Swartland, Sydafrika 2003
99 kr. for ½ flaske, Vinkrogen
Sød dessertvin på druen Pinotage – med blød frugt, kirsebær, chokolade, men også med syre til at afbalancere sødmen. Nærmest tyktflydende. Den har 16% alkohol.


Andresen, Special Reserve Ruby, Portvin, Portugal
110 kr., Herning Vin Import
Pæn standard-portvin med god sødme og frugt.
.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet enten med topkarakter - som regel seks stjerner - eller på anden vis.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
Frederiksborg Amts Avis
Esensia Rosado, Rosé, Bodegas Valdemar, Rioja, Spanien 2004 (pris ved 6 flasker)Rosévin47,50 kr. (v6)H.J. Hansen
Viña Indomita, Carmenère, Chile 2004 Rødvin34,95 kr.Fakta
.
Hjemmet
Marani, Primitivo di Salento IGT, Italien 2001Rødvin39,85 kr.Skjold Burne
.
Jyllands-Posten
Château de la Tour de Beraud, Costières de Nîmes, Frankrig 2004, 5 liter i boksRødvin239 kr. (5 l)Emmery's
.
Mad & Bolig
Orlando Obrigo, Barbera d'Alba, Italien 2003Rødvin75 kr.J.V.S.
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.