......................
Vin-aktuelt i uge 27
4. juli - 10. juli 2005
..............................................
| VinAvisen uge 21 | VinAvisen uge 25 | VinAvisen uge 26 |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| 18-36 |
........ En typisk Systembolag-butik. Butikkerne er blevet lidt venligere, og det er blevet muligt selv at tage flaskerne i reolerne. Tidligere lignede butikkerne noget på et hospital eller en badeanstalt. (Foto: Per G. Norén). |
Det svenske Systembolag er virkelig trængt. Det har set skriften på væggen, idet salget af vin ikke kan undgå at blive givet frit i Sverige. I det seneste nummer af Systemets blad "Bolaget" offentliggør man måske af den grund flere læserbreve fra personer, som mener, at det er "fantastiskt bra med monopolet". Samtidig bringer man et interview med Systemets direktør, statsministerfruen Anitra Steen. Her får hun blandt andet spørgsmålet: – Hvad siger du til dem, der hævder, at udbuddet vil bliver bredere, når monopolet ophæves? Hendes svar lyder: – Se på Danmark og Frankrig – har de et bredere udbud? Efter sigende findes der danske vinbutikker, som køber vin i Sverige! Ved en nedlæggelse af Systemet ville vi sikkert få nogle eksklusive vinbutikker, men kun i storbyerne og med helt andre priser end vores. Utroligt udsagn fra en topleder Anitra Steens udsagn er utroligt. Her taler en topleder, der virkelig er orienteret! At der skulle være danske vinbutikker, der importerer vin fra det svenske Systembolag, kan ikke være andet end en skrøne. Jo, der er nogle yderst få eksempler på, at Systemet har haft en grand cru bordeaux eller en stor bourgogne til en særlig lav pris, som danske vinhandlere kan have fordel af at drage over Sundet efter. De 24 flasker Romanée-Conti, som Systemet sælger hvert år, er fx billigere end, hvad der tilbydes på det frie danske marked. Men som sagt sker det kun meget sjældent og vel egentlig kun som et argument i kampen for at bevare monopolet. At udvalget af vin er smallere i Frankrig og Danmark end i Systembolagets butikker er i hvert fald en skrøne. Vor samarbejdspartner i Paris, Per Karlsson fra BKwine, siger til os: Vi bor jo i Paris, og her kan vi kun konstatere, at i Frankrig findes der et bredere udbud end i Systembolaget. Det er ganske vist ikke vine fra Sydafrika, Chile, Italien osv. – dem er der ingen kunder til, så hvorfor skulle de findes? Kun 5038 vine i Sverige Her fra Danmark kan vi fortælle Anitra Steen, at vi danskere skam kan vælge imellem mange flere vine, end de stakkes monopol-svenskere. Ifølge Systembolagets Kundtjänst findes der 1744 røde og 1091 hvide vine i Systemets "ordinarie sortiment" – altså i alt 2835 vine. Og i det såkaldte "beställningssortiment" findes der 1355 røde og 848 hvide – i alt 2203 vine. Tilsammen giver det 5038 forskellige vine. Et ganske bredt udvalg. Men sammenlignet med det danske udvalg er det smalt. Mindst 20.000 vine i Danmark I Danmark har vi cirka 1000 importører af vin. Hvis hver af dem har bare ti forskellige vine – og mange af dem har mange flere – giver det i hvert fald 10.000 forskellige vine at vælge imellem. Vi skyder imidlertid på mindst det dobbelte antal. Da vi for snart mange år siden gjorde en større indsats for at gøre tallet op ved at dykke ned i vinkataloger og andre kilder, nåede vi op på 20.000. Og vi talte endda kun rødvinene. Vinene sælges igennem supermarkederne og de mange vinbutikker. Der findes butikker i selv de mindste danske byer, og derudover kan man uden problemer købe vin via nettet, ligesom man kan indforskrive vin fra udlandet – hvilket jo er forbudt i Sverige. Kom til Danmark, Anitra Steen, så skal du se, hvordan vinsalget foregår i et frit land. |
| 14-17 |
| Lavere afgifter, mindre forbrug I oktober 2003 blev de danske afgifter på spiritus sænket med 45%. Drak vi så mere spiritus af den grund? Næ, tværtimod. Ifølge Danmarks Statistik faldt det danske alkoholforbrug med 3% året efter, altså sidste år.. Samme billede kunne man konstatere i 1993. Da blev afgifterne på vin og øl halverede – og det totale forbrug gik ned. Nu har vi jo en betydelig grænsehandel, men den gik også ned efter afgiftssænkningen, og denne nedgang fik stor betydning for det nævnte fald i forbruget på 3%. Salget i Danmark sank nemlig kun med 1% sammenlignet med 2003. Resultat: Sætter man afgifterne ned, reducerer man grænsehandelen, og totalt falder forbruget. Det kunne svenskerne og nordmændene såmænd godt lære lidt af. | Danskernes forbrug af alkohol, målt i millioner liter ren alkohol. Kilde: Skatteministeriet. |
| >43 |
| 15/06 . . . .. |
| >12 |
........ Robert Mondavi, i dag 92, men still going strong. |
Californiens "grand old wineman", Robert Mondavi, har netop modtaget en pris for sin livslange indsats inden for vinens verden. Mondavi var trods sine 92 år fløjet til Bordeaux for at modtage prisen, der tildeltes af Institute of Masters of Wine og fagbladet The Drinks Business, og den blev overrakt af baronesse Philippine de Rothschild. I sin hyldesttale sagde baronessen blandt andet, at Robert Mondavi har fået folk til at nyde vin på en helt ny måde, og at han, ud over hendes far, er den mand, der har betydet mest for hendes egen opfattelse af vin. Château Mouton-Rothschild og det nu solgte Mondavi-vinhus har da også haft rigtigt meget med hinanden at gøre. De har blandt andet gennem mere end 25 år samarbejdet om topvinen Opus One. Nyt forskningscenter for mad og vin I VinAvisen i uge 23, 2003, skrev vi om de 25 millioner dollars (cirka 154 millioner dkr.), som Robert Mondavi havde skænket til at bygge et nyt forskningscenter for vin og fødevarer i byen Davis i Californien. Centeret skal placeres ved det ønologiske institut under University of California, der har udklækket mange dygtige og anerkendte vinfolk, blandt andet Robert Mondavi selv. Robert Mondavis generøse gave rakte dog langtfra, men siden hen er det lykkedes at få en række private donorer til at spytte i kassen. Nu regner man med, at det nye center, "Robert Mondavi Institute for Wine and Food Science" (RMI), vil kunne slå dørene op i 2008. Det vil da have kostet 91,5 millioner dollars (cirka 572 millioner dkr.). På centrets 129.000 kvadratmeter vil der ifølge Wine Spectator foruden undervisningslokaler og laboratorier blive opført et bryggeri og et winery, så der kan forskes i produktionen. Det første spadestik blev taget forleden – dog ikke med en spade, men ved hjælp af en skulptur forestillende en proptrækker, som skulle bores ned i jorden, og det var op til Robert Mondavi selv at udføre ritualet. Hustruen Margrit havde designet proptrækker-skulpturen. Vininstitut med 125 år på bagen Instituttet for ønologi i Davis er et af verdens ældste – i sidste uge kunne det således fejre sit 125 års jubilæum. Forskningsarbejdet har udviklet sig siden 1880, hvor instituttet slog dørene op. Dengang, da vinindustrien tog sine første spæde skridt i Californien, blev der forsket i, hvilke druesorter der egnede sig bedst til den californiske jord. I dag forsker man blandt andet i, hvorfor farven på vin ikke er stabil, hvordan vinene reagerer på henholdsvis korkpropper, plastic og skruelåg, og hvordan man kontrollerer Sauvignon Blanc-druens vegetative karakter. Instituttet i Davis er berømt. Men der findes mange andre fornemme vinuniversiteter som fx de franske i Montpellier, Dijon og Bordeaux samt det tyske i Geisenheim. |
| Snakkesalig vinetiket Fremtidens vinetiketter vil have meget mere på hjerte end de sædvanlige kruseduller om ophav og årgang. De vil nemlig kunne tale! Det er den italienske etiket-producent Modulgraf, der står bag den talende vinetiket, som vil komme på markedet i løbet af efteråret. Nyskabelsen vil, når den sidder på en flaske, til forveksling ligne de gængse etiketter. Men ifølge Decanter er der tale om en cd, som kan pilles af flasken og lægges ind i en dertil hørende "etiket-aflæser" fra samme firma. Og så kan man ellers høre producenten af den pågældende vin fortælle om dens fortræffeligheder, om den specifikke årgang, om vinhuset og meget, meget mere. Moldugraf er også storleverandør af forskellige løsninger, der kan hjælpe vinproducenterne i kampen mod vinsvindel og give selv de mest hærdede svindlere grå hår i hovedet. Det drejer sig fx om særlige typer tryksværte, etiketpapir med vandmærke samt andre former for "fingeraftryk", så man kan skelne den ægte vare fra svindlerflaskerne. | ... Et af Modulgraf’s produkter den såkaldte Ecocoder, en elektronisk anordning, der kan genkende en personlig kode på vinens etiket. |
| 20-21, 25-26 |
|
| 38-38/05 |
Der findes efterhånden mange bøger om kryddersnapse, men en af de bedste er Anne Hjernøes nye bog, ”Politikens bog om kryddersnaps” (Politikens Forlag, 152 sider, 199 kr.). Bogen kommer hele vejen rundt om fremstilling, krydderurter, frugter og bær, indsamling, giftige planter osv. Der er endog en række gode opskrifter på marmelade, is, desserter, glögg, flamberede bøffer osv. med brændevin. Dertil kommer, at det er en sjældent smuk bog med dejlige farvebilleder af Lykke Rump. Det er simpelt hen en nydelse og til stor inspiration at kigge bogen igennem og studere billederne. |
John Hjarsø har fået en virkelig god idé med sin bog ”Vin og båd” (Bogans Forlag, 240 sider, 229 kr.). Den beskriver hans og hans kones rejser langs de franske floder og kanaler og deres besøg i de nærliggende vindistrikter. Det er mere en bog til lystlæsning og inspiration end en praktisk håndbog til planlægning af bådture. Bogen virker lidt privat og er holdt i en snakkesalig stil. Den kan minde om de rejsebreve med indklistrede fotografier, som man sender hjem til familie og venner: ”Her sidder Kirsten og jeg på en fortovscafé i Dijon” ... Men bogen vil bestemt finde sit publikum hos de mange, der i en travl hverdag drømmer om at dovne afsted på en fransk kanal og cykle op mellem vinmarkerne. |
| 51-01/56 |
| ..... d |
Ugens drue: Pinot Meunier Pinot Meunier er en fætter til den berømte Pinot Noir, men den fører en mere anonym tilværelse. Sammen med Chardonnay og Pinot Noir bruges den til champagne, men champagnefolket taler ikke så meget om den mindre berømte drue – til trods for, at den faktisk spiller en fremtrædende rolle. Den dækker 37% af Champagne-distriktets vinmarker, mens Pinot Noir dækker andre 37% og Chardonnay 26%. For tyve år siden dækkede Pinot Meunier 44% af arealet, så det er gået tilbage for den. Meunier betyder møller, og navnet har druen fået, fordi undersiden af dens dunede blade ser ud, som om de er drysset med mel. I Tyskland hedder den Müllerrebe – hvis ikke man kalder den Schwarzriesling. ..... |
| 05-33 |
--....
* BB Vinimport har optaget importen af vine fra Azienda Agricola Nottola i det italienske Montepulciano. ....................--.... |
Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den! .. |
| >30 |
. ........Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det. Kan man lave hvidvin på blå druer? Finn Ramussen fortæller, at han som medlem i vinklubben Amaronens Kanoner engang har smagt en hvidvin, der var fremstillet på rødvinsdruer. Hvad det var for en vin, fortaber sig i erindringen, skriver han. Men han vil godt vide, hvor almindeligt det er at fremstille hvidvin på blå druer. Svar: Når man laver champagne, er det almindeligt. Til mange champagner bruger man de blå druer Pinot Noir og Pinot Meunier, først og fremmest for at give vinen rygrad og struktur, tyngde og dybde. Når man presser de blå druer, skynder man sig at fjerne drueskallerne fra den farveløse most, men helt at undgå, at der kommer lidt farve med i mosten, kan man ikke. En champagne med Pinot vil derfor altid være en anelse mørkere end en vin, der kun er lavet på de grønne Chardonnay-druer. Det er bestemt muligt at lave en hvid bordvin på blå druer. I Frankrig ville man kalde den "Blanc de Noir" - hvid på sort (blå). Og i USA har man fx White Zinfandel, lavet på de blå Zinfandel-druer. I øvrigt er det ikke utænkeligt, at nogle tror, at en Sauvignon Blanc-hvidvin er lavet på druen Cabernet Sauvignon. Men det er ikke tilfældet. De to druer er vidt forskellige, den ene grøn og den anden blå – idet DNA-fingeraftryk dog viser, at Sauvignon Blanc sammen med Cabernet Franc er fjerne oldeforældre til Cabernet Sauvignon. Formodentlig blev den berømte drue født i Bordeaux ved en spontan krydsning engang i 1700-tallet. ........ | |
....Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde. .... |
| 26-27 |
| >33 |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
Mette Clausen, der bor i Bordeaux, har sendt os dette billede af Richard Doughty fra Château Richard. Han skal til at vende næsen hjemad efter i to dage at have udstillet sine økologiske vine i forbindelse med Vinexpo. Vinfolk fra hele verden valfartede til den netop afsluttede udstilling i Bordeaux, hvilket gav et hav af trafikpropper. Dem ville Richard Doughty gerne undgå. Han spændte derfor kasserne med vin på sin 30 år gamle motorcykel og kørte den 90 km lange tur frem og tilbage mellem sit hjem og Vinexpo. Richard Doughtys vine blev udstillet i en særudstilling for vine på økologisk dyrkede druer, l’Expression des Vignerons Bio, der blev afholdt i Halle aux Chartrons, som ses i baggrunden af billedet. Det er en flot stor hal, opført af Eiffeltårnets skaber, Gustave Eiffel, som i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet designede et hav af broer og bygninger i hele verden, alle med jernkonstruktioner. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
..... Gammelt stik af Quai des Chartrons i Bordeaux. De mange vinhuse ligger tæt langs kajgaden. Grundene er ganske smalle, kun til en dør og et par vinduer, men de strækker sig dybt ind bagved. |
Mens vi nu er så godt i gang med Halle aux Chartrons, er der sikkert flere Bordeaux-farere blandt vore mange læsere, som sidder og spekulerer: Chartrons – vi kender ordet fra Quai des Chartrons, den lange kajgade med alle de gamle vinhuse. Men hvad betyder chartrons? Ordet stammer fra et gammelt kloster, der blev oprettet på stedet i slutningen af 1300-tallet, og i klostret boede les chartrons – munke, der var udsendt fra kartheuser-ordenens hovedsæde i Chartreux i Østfrankrig. Nåh, siger likørelskeren straks – La Grande Chartreuse ... Det er jo det store kloster nord for Grenoble, hvor munkene stadig den dag i dag laver en fantastisk grøn likør. Ja, det er lige netop, hvad det er. Og det store kloster er bestemt et besøg værd på ferierejsen. Man kan køre det meste af vejen, men skal gå det sidste stykke ... |
| 41-43 |
... Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |







































































































| Alt for Damerne | |||
| Montredon, Côtes du Rhône, Frankrig 2003 | Rødvin | 69,75 kr. | Frederiksberg Vinimport |
| . | |||
| B.T. | |||
| Juvé & Camps, Brut Reserva, Cava, Spanien 2002 | Mousserende | 114,75 kr. | H.J. Hansen |
| Domaine des Tours, Vin de Pays de Vaucluse, Frankrig 2001 | Rødvin | 69,50 kr. | Lars Bjørn |
| Copertino, Riserva, Italien 2001 | Rødvin | 35 kr. | SuperBrugsen |
| Casaterra, Malbec / Syrah, Argentina 2003 | Rødvin | 34,25 kr. | ISO |
| Remonte, Viura, Navarra, Spanien 2004 | Hvidvin | 24,50 kr. | Fakta |
| Muscadet de Sèvre-et-Maine, (producent ikke opgivet), Frankrig 2003 | Hvidvin | 29 kr. | SuperBrugsen |
| . | |||
| Børsen | |||
| Giulin, Rivetto, Barolo, Italien 2000 | Rødvin | 289 kr. | Ludvig Bjørn |
| Mommesin, Les Griottes, Morgon, Frankrig 2004 | Rødvin | 57,95 kr. | Amka |
| . | |||
| Ekstra Bladet | |||
| Hospices de Beaujeu, Régnié, Frankrig 2003 | Rødvin | 80 kr. | SuperBest |
| . | |||
| ErhvervsBladet | |||
| Dr. Loosen, Blau Schiefer, Trocken, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 2004 | Hvidvin | 111 kr. | Løgismose Vinimport |
| . | |||
| Hjemmet | |||
| Stowells, Shiraz / Mataro, Australien, uden årgang | Rødvin | 39,95 kr. | Spar og Løvbjerg |
| . | |||
| Jyllands-Posten | |||
| Domaine de la Janasse, Terre de Bussière, Vin de Pays de Principauté d'Orange, Frankrig 2004 | Rødvin | 70 kr. | JVS |
| Domaine Roche-Audran, Côtes-du-Rhône, Frankrig 2003 (pris ved 12 flasker) | Rødvin | 50 kr. (v12) | A Vinstouw |
| . | |||
| Nordjyske Stiftstidende | |||
| Palazzo dei Signori, Valpolicella Ripasso, Italien 2002 | Rødvin | 74,95 kr. | SuperBest |
| Mommesin, Moulin-à-Vent, Frankrig 2004 | Rødvin | 69,95 kr. | Amka |
| S.A. Prüm, Wehlener Sonnenuhr, Riesling, Kabinett, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 2002 | Hvidvin | 80 kr. | Sigurd Müller |
| . | |||
| Penge & Privatøkonomi | |||
| Montalto, Greciano / Chardonnay, Sicilien IGT, Italien 2003 | Hvidvin | 42 kr. | T.S. Vinimport |