......................
Vin-aktuelt i uge 28
11. juli - 17. juli 2005
..............................................
| VinAvisen uge 25 | VinAvisen uge 26 | VinAvisen uge 27 |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Modtager du allerede løbesedlen, og vil du gerne melde fra, så klik her. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| 18-36 |
........ Château de Boutenac er fra begyndelsen af 1000-tallet, men i den ene side af det gamle hus er der tilbygget en helt ny og meget moderne fløj. |
Sidste år besøgte vi Château de Boutenac i Corbières og var imponerede. Det er ikke et vinslot, men har siden 1996 været et center for Syndicat Général de l'AOC Corbières – altså alle officielle instanser inden for den store appellation. Der er fornemme smagelokaler, mødesale, radiostation, turistcenter – kort sagt er slottet et udstillingsvindue både for Corbières og for hele Languedoc. Nu er Château de Boutenac ifølge avisen La Dépêche du Midi bukket under for vinavlernes dårlige økonomi, og enten skal slottet sælges, eller også skal det lejes ud. |
| 28-29 |
| >12 |
I VinAvisen har vi sidste år løbende fulgt Frankrigs næststørste champagnehus, Marne et Champagne, og dets økonomiske deroute, der så ud til at ende i en konkurs. Som et sidste forsøg på at redde situationen tog firmaet navneforandring til Lanson International for herved at fyre op under firmaets vinmærker, der blandt andet omfatter Lanson, Besserat de Bellefon og Gauthier. Nu er der igen nyt fra fronten: Den franske bank Caisse d’Epargne, der ejer 44% af aktierne i Lanson International, er ifølge Decanter interesserede i at sælge hele sin aktiebeholdning. Aktierne har kun været i bankens eje siden juli 2004, da familien Mora, der ejer de resterende aktier, solgte ud. Dengang betalte banken 38 millioner euro (cirka 280 millioner dkr.) for dem. |
| 38-38/05 |
Peter Ulvskov og Stig Olaussons nye bog om "Vinene fra Californien" (Lindhardt og Ringhof, 208 sider, 299 kr.) er en meget vellykket bog – meget grundig og skrevet i et mundret sprog. Her får man virkelig noget at vide! Forfatterne skriver selv i forordet, at bogen ikke er som enhver anden vinbog, fordi Californien ikke ligner vinlandene i den gamle verden. Det sidste er korrekt, men bogen er nu ikke desto mindre bygget op som de fleste andre vinbøger – hvilket også er mest praktisk: Først præsentation af regionen og dens historie, så noget om druer og vinfremstilling, etiketter og vinlovgivning og til slut en gennemgang af distrikterne. Overskueligt og nemt at gå til. Bogen er gennemillustreret med pæne farvebilleder, men desværre er teksten sat med en lille skrift med bogstaver uden fødder. Det gør den mindre nem at læse. I det næste oplag må forlaget også godt ofre nogle kort, der er pænere tegnede. |
Vi har endnu ikke fået fingrene i den nye bog om Robert Parker – Elin McCoy’s "The Emperor of Wine" (Ecco, 342 sider, 26 dollars) – men vi skal nok få fat i den. Den ser ud til at være interessant. Af en anmeldelse i San Francisco Chronicle fremgår det, at bogen henvender sig både til Parkers fans og modstandere, og af begge slags er der jo en hel del. Parkers virksomhed som verdens mest indflydelsesrige vinkritiker bliver vendt og drejet, og alle synspunkter kommer frem – også vedrørende hans omstridte 100 point skala. Det gamle spørgsmål: Er det virkelig muligt at smage forskel på en vin til 89 point og en til 90 – forskellen mellem, om en vin bare skal blive stående på hylderne, eller om den skal langes over diskene i kassevis. Ja, det er muligt at smage forskel, siger Parker. Jeg kan. Smager 10.000 vine om året Elin McCoy har bygget sin bog på en grundig research samt 200 timers tapede samtaler med folk, der kender Parker, plus 35 timer med ham selv. Parker startede sit blad, "The Wine Advocat", i 1978, og i dag har det 45.000 abonnenter. Hvert år smager Parker cirka 10.000 vine Parker har succes, men der har også været problemer og endog nogle retssager undervejs. De bliver endevendt i bogen. Parker har gjort bogens forfatter opmærksom på, at et par af hendes mindre flatterende historier er usande. Hun trykte dem alligevel, idet hun fandt sine meddelere lige så troværdige som Parker. |
| 51-01/56 |
........ Jean Antoine Chaptal (1756-1832). |
Det er som bekendt sukkeret i vindruerne, der under gæringen omdannes til alkohol. Når man chaptaliserer, tilsætter man yderligere lidt sukker til druemosten, før eller mens den gærer, så man ad den vej kan øge mængden af alkohol i den færdige vin. Chaptalisering anvendes frem for alt i Tyskland og Frankrig, mens druerne under sydligere og dermed varmere himmelstrøg indeholder rigelige mængder sukker. Jean-Antoine Chaptal ville forbedre vinen Ordet chaptalisering er afledt af navnet på opfinderen af metoden, franskmanden Jean-Antoine Chaptal. Han var indenrigsminister under Napoléon og huskes frem for alt, fordi han indførte metersystemet på fransk jord. Men han var også kemiker og videnskabsmand, hvilket kom til udtryk i hans glødende interesse for at gøre noget ved det skrantende ry, som fransk vin havde dengang. Han skrev både en bog og en afhandling om, hvordan vinproducenterne burde bære sig ad for at øge kvaliteten af deres vine. Og en af metoderne var altså den, som vi i dag kalder for chaptalisering. |
| 05-33 |
.... Musée d'Orsay i Paris, indrettet i gammel banegårdshal. |
De to brødre Lodovico og Piero Antinori, der driver det fornemme vinhus Campo di Sasso ved Bolgheri i det italienske Maremma, vil opføre en ny stor vingård på stedet. De fine vine fortjener selvsagt lige så fine rammer. Brødrene har derfor ifølge Decanter hyret en af Italiens mest berømte arkitekter, Gaetano Aulenti. Det var hende, der forvandlede en af Paris’ gamle banegårde til det verdenskendte Musée d’Orsay, som mange af vore læsere uden tvivl har besøgt (om de har kunnet lide den lidt bastante indretning eller ej, får stå hen ...). Det nye vinhus vil ikke trone stort og mægtigt over jorden, lover Antinori-brødrene – det meste af den kommer til at ligge under jordens overflade. |
| >30 |
Tøjdesignere har normalt travlt med at klæde supertynde modeller på fra top til tå. Men tidligere på året blev tolv berømte spanske modeskabere sat på lidt af en opgave, nemlig at skabe kreationer til et ditto antal vinflasker fra nogle lige så berømte spanske vinhuse. Flaskerne blev præsenteret i sidste nye fantasifulde skrig på den såkaldte "Vin og Mode Gala", der blev afholdt i Madrid den 29. juni. (Flaskerne blev dog ikke bedt om at gå catwalk). Det er den spanske forening AMAVI (foreningen af kvindelige vinelskere), der står bag arrangementet, som afholdes hvert andet år, og traditionen tro er der en auktion, hvor de påklædte vinflasker går for højeste bud og til et velgørende formål. < Det er modeskaberen Valentin Herraiz, der har iklædt en flaske "Gran Reserva Harvest" 1954 fra bodegaen Viña Tondonia denne flotte kreation. Den juvelbesatte kåbe og kongekronen henviser til kroningen af kong Juán Carlos. Det var nemlig denne vin, der dengang blev skænket ved den festlige lejlighed. |
| ..... d ...... |
Ugens drue: Catarratto Catarratto er en hvidvinsdrue, der har været dyrket i den vestlige ende af Sicilien i århundreder og i dag stadig er meget udbredt i Italien. Det er gået lidt tilbage for den rent arealmæssigt, men den er fortsat Italiens næstmest dyrkede drue (40.000 hektar) efter den blå Sangiovese (70.000 ha) og altså den mest dyrkede grønne drue. Der er to sorter, Catarratto bianco comune og Catarratto bianco lucido, hvoraf den første er den mest almindelige og den anden den bedste. Catarratto er lidt af en arbejdshest, der leverer syrlighed til en lang række blandings-vine samt til søde dessertvine, især Marsala. Men fordi der er så meget af den, går store dele af produktionen også til Italiens vinsø og ender som druekoncentrat eller industrialkohol. ..... |
| >33 |
--....
* Premier Cru har fået to nye spanske agenturer, Viña Vilano fra Ribera del Duero D.O. og Peña del Valle fra Ribera del Guadiana D.O. ....................--.... |
Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den! .. |
| 41-43 |
. |
Sonne Bergkjær blev udlært hos kolonialgrossisten Chr. Kjærgaard. Under aftjeningen af den efterfølgende værnepligt blev han interesseret i tjenesten ved forsvaret, og dette førte til tyve år ved Dronningens Livregiment i forskellige funktioner. Det var i disse år, han blev fanget af vinens verden. Blandt andet drev han en garagebutik med cypriotiske vine. Efter endt tjeneste ville han egentlig have åbnet sin egen vinforretning, men i stedet blev han fristet af jobbet i Dreisler Storkøb, og her fik han chancen for at gøre sin store fritidsinteresse til sit arbejde. Og han kan ikke få nok. Ikke kun arbejder han med vin. Han deltager også i alle de vinsmagninger, han kan komme i nærheden af, ligesom han selv arrangerer vinsmagninger. Han mener selv, at det gør ham bedre i stand til at udvælge vinene til sine mange kunder. Sonne Bergkjær er gift med hustruen Anette og har børnene Ib (der selv har gjort karriere i vinens verden) samt Helle og Mads. Adresse: Dreisler Storkøb, Porsvej 6, 9100 Aalborg, tlf.: 96 34 03 57, e-mail: sb@dreisler.dk. |
| 14-17 |
| >43 |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Modtager du allerede løbesedlen, og vil du gerne melde fra, så klik her. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| 15/06 . . . .. |
... Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |


































































































| B.T. | |||
| Montalto, Nero d'Avola / Cabernet Sauvignon, Sicilien IGT, Italien 2003 | Rødvin | 59 kr. | ViniPortugal |
| . | |||
| ErhvervsBladet | |||
| Luigi Bosca, Reserva, Pinot Noir, Mendoza, Argentina 2001 | Rødvin | 86,50 kr. | KB Vinimport |
| . | |||
| Hjemmet | |||
| Quail Ridge, Cabernet Sauvignon, Napa Valley, Californien 2000 | Rødvin | 49,75 kr. | Østjysk Vinforsyning/Vignoble |
| . | |||
| Nordjyske Stiftstidende | |||
| Errazzuriz, Sauvignon Blanc, Late Harvest, Chile (½ flaske - årgang ikke opgivet) | Sød vin | 69,75 kr. (½ fl) | H.J. Hansen |
| Errazzuriz, Chardonnay, Chile (årgang ikke opgivet) | Hvidvin | 69,75 kr. | H.J. Hansen |
| Alamos, Catena, Chardonnay, Argentina (pris ved 12 flasker - årgang ikke opgivet) | Hvidvin | 69,95 kr. (v12) | Philipson Wine |