Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Boile Bak Sørensen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Boile Bak Sørensen (f. 1972) har længe interesseret sig for god vin. Interessen udviklede sig på et tidspunkt til en glødende hobby, og i 2003 grundlagde han vinfirmaet Vinkrogen sammen med sin bror Anders Bak Sørensen. Der er tale om en lille importvirksomhed med vægt på håndplukkede vine fra hele verden – hovedsagelig fra små vingårde, hvor der er lagt sjæl i hver eneste flaske.
    Boile Bak Sørensen tager sig blandt andet af alt det praktiske omkring importen – lige fra kontakten med vinmagerne til transporten af vinen. Han brænder også for Vinkrogen’s mange vinsmagninger – et arbejde, som han holder meget af, da det giver ham den direkte kontakt med nogle af Danmarks mange vinnydere.
    Derudover passer han også firmaets hjemmeside, hvor der i en ikke så fjern fremtid vil ske markante ændringer. Det vil blandt andet blive muligt at bestille vine direkte online.
    Selv om man skulle tro, at Vinkrogen optog al Boile Bak Sørensens tid, så har han faktisk et fuldtidsjob ved siden af som elektronikudvikler.
    Den begrænsede fritid bruges på familien, som består af hustruen Tina og deres to børn Jonathan på 9 år og Josephine på 6 år. Sammen med sønnen dyrker Boile Bak Sørensen sin anden store interesse: fodbold. Og så er der familiens hus i Silkeborg, som ind imellem kræver en kærlig hånd.
    Adresse: Vinkrogen, Jacob Paludans Vej 33, 8600 Silkeborg, tlf.: 87 24 10 84, fax: 87 24 10 84, e-mail: mail@vinkrogen.dk, www.vinkrogen.dk.