Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Jon-Frederik Capoul Høyrup



    Jon-Frederik Capoul Høyrup (f. 1976) har en dansk mor og en fransk far. Han er født og opvokset i København, men har hele sit liv haft to hjem: Den danske hovedstad og familiens vingård, Château Le Raït lidt uden for Sainte Foy la Grande i udkanten af Bordeaux.
    Jon-Frederik Capoul Høyrup, der oprindelig er uddannet cand.mag. i europæisk etnologi på universitetet i København, har i en årrække arbejdet som konsulent med bl.a. analyse, feltarbejde og undervisning og i de seneste år som selvstændig med speciale inden for fødevarer og forbrug.
    Ved siden af sit arbejde som etnolog har han taget en række kortere og længere uddannelser i bl.a. ønologi, økologi og vinfremstilling på WSET og Københavns Universitet for at koble teoretisk viden på sin store passion, vinen.
    Derudover er han sideløbende hyppigt rejst til Frankrig for at udføre praktisk arbejde på familiens vingård, ligesom han har varetaget salg, markedsføring, webdesign og administration fra sin base i Danmark.
    Fra 2014 har Jon-Frederik Capoul Høyrup lagt konsulentarbejdet på hylden for at hellige sig seneste skud på stammen: Opbygningen af det danske marked for Château Le Rait. Her arbejder han med forskellige modeller for at sælge vinen direkte til vinbarer, restauranter og private i Danmark frem for gennem en klassisk importør. Samtidig afholder han en lang række utraditionelle smagninger, events og foredrag med udgangspunkt i både egne vine samt emner omkring Bordeaux-vin, økologisk vindyrkning m.m.
    Indtil 2015 vil arbejdet på vingården foregå i tæt samarbejde med hans far, som derefter vil trække sig gradvist tilbage for at overlade scenen til Jon-Frederik Capoul Høyrup og hans familie.
    Planen er dermed inden for en overskuelig fremtid at rykke teltpælene op for at flytte til Frankrig og blive fjerde generation på Château Le Raït.
    Adresse: Emblasgade 73, 2100 København Ø. Château Le Raït, Les Leves et Thoumeyragues, 33220 Ste Foy la Grande, Frankrig, tlf.: 28 57 85 48, (+33) (05) 574 1222 9, e-mail: chateaulerait@gmail.com. www.lerait.com, www.ogvinbonden.dk.