Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Michael Ranzau


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Michael Ranzau (f. 1966) er oprindelig uddannet kommis med interesse for vin. Siden hen er det blevet til en uddannelse inden for økonomi og systemer til kvalitetsstyring, som han har beskæftiget sig med siden 1997.
    Efter en rejse til Australien i 2005 vaktes hans interesse for det spændende område "down under". Han fik øje for det store udbud af flotte vine, som ikke ses i Danmark, og dette blev startskuddet til grundlæggelsen af hans importfirma, Vin Down Under.
    I sit firma har Michael Ranzau specialiseret sig i vine af høj kvalitet fra små producenter, og han har fundet en masse nye varianter, der viser, hvor nuanceret det fjerne vinland er.
    Nye mindre områder, de såkaldte Cool Climate Areas, har hans særlig interesse, da vinene herfra byder på andet end de traditionelle store australske fadbamser. I den forbindelse har han indledt et samarbejde med Australiens største vinplanteskole.
    VinDownUnder har siden udvidet sortimentet til gourmetprodukter fra Australien med stort fokus på trøfler (tuber melanosporum). I Australien er sæsonen for vintertrøfler jo modsat sæsonen i Europa, så trøflerne kan leveres fra juni til september.
    Michael Ranzau leverer til restauranter, private og erhvervskunder samt specialforretninger, og interessen for de nye produkter er stor, så der er travlt i det lille importfirma. Yderligere har Michael Ranzau oprettet en vinklub, Walkabout Wineclub, der også kræver hans tid.
    Den sparsomme fritid bruger Michael Ranzau på lidt løb og kampsport samt rejser med familien, hustruen Anette og de to børn på henholdsvis fjorten og atten år.
    Adresse: Vin Down Under, Rønhøj 48, 9310 Vodskov, tlf.: 20 77 66 04, e-mail: ordre@vindownunder.dk, www.vindownunder.dk.