Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Peter Koberg



    Peter Koberg (f. 1948) er af en årgang, der næsten voksede op med Monopol Rouge, „Den med Tyren”, men seriøs interesse for vin kom først rigtig via et studenterjob hos en hedengangen københavnsk vinimportør. Her tappede han vin på flaske og pakkede i kasser, men da ejeren var en gavmild herre, blev der også smagt mange gode vine.
    I 1989 førte arbejdet Peter Koberg til Spanien, og her var der mulighed for besøg på mange vingårde. Efter nogle år i det spanske gik turen til den vestligste del af den Iberiske halvø, Portugal. Det blev til 16 år i Portugal, de sidste syv år som direktør og medejer af et vinfirma, der specialiserede sig i salg til restauranter samt en vinklub med både smagninger og vinrejser.
    I 2008 vendte han og hustruen Ingrid tilbage til Danmark, og det blev starten på et job hos Dansk Supermarked. Først som vinmand i et Føtex-varehus, derefter som leder af vinklubben i Føtex Foods butikker - en vinklub, der nu er udvidet til samtlige Føtex-butikker under navnet "Vores Egen Vinkælder". Her inviteres medlemmerne til vinsmagninger præsenteret af vinmagere, og smagningerne ledsages af lidt mad.
    Siden 2014 har Peter Koberg haft posten som branding manager med ansvaret for at promovere nøgleleverandører, blandt andet via vinsmagninger rundt om i landet.
    Adresse: Dansk Supermarked, Rosbjergvej 33, Årslev, 8220 Brabrand, tlf. 42 50 17 04, e-mail: peter.koberg@dsg.dk, www.dansksupermarked.com. (Opdateret 2016).