Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Rene Skaerbaek Noerager



ppen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    René Skærbæk Nørager (f. 1955) fik en handelsuddannelse hos Det Østasiatiske Kompagni dengang, hvor hovedsædet havde til huse i København. Et job som eksportchef i det ØK-ejede Plumrose Division var startskuddet til en 20-årig karriere inden for dansk fødevareeksport og til et arbejdsliv med utallige rejser – frem for alt til Australien og Det fjerne Østen.
    Interessen for vin fik René Skærbæk Nørager på en af sine rejser til Australien. Og da han i 1998 var blevet godt træt af flyture og hotelværelser, sagde han farvel til sit daværende job som eksportchef i småkage-firmaet Kelsen International Bakery og slog sig ned med egen vinforretning i Vejle.
    I begyndelsen importerede René Skærbæk Nørager udelukkende vin fra sin australske ven John Gebers to vingårde, Cowra Wines Pty og Chateau Tanunda. Men Vinglasset ApS, som han døbte sin forretning, fik hurtigt vokseværk, og i dag dækker sortimentet gode flasker fra alverdens vinlande.
    Fritiden går med hjemlig hygge med hustru og børn i familiens hus i Bredballe samt en god tenniskamp i ny og næ i den lokale tennisklub.
    Adresse: Vinglasset ApS, Havnegade 8 B, 7100 Vejle, tlf.: 75 82 62 90, e-mail: vin@vinglasset.dk, www.vinglasset.dk. (Opdateret 2016).