Vin-aktuelt i denne uge
Uge 40 28. september - 4. oktober


Er medaljer og point vigtige?
Ifølge det amerikanske blad Wine Business Monthly har vinbranchen et had/kærligheds-forhold til medaljer og vinskribenternes point-systemer.
Branchen elsker de gode test-resultater og foragter de dårlige. Dommere i vinkonkurrencer og vinskribenter er både agtede og foragtede, og deres smagssans er både berømmet og latterliggjort.
Men få i branchen benægter, at gode point og medaljer sælger vin, og enhver information, forbrugeren kan læse i nærheden af flasken, påvirker valget. Jo større udbud af forskellige vine, desto vigtigere er sådanne informationer.
Ikke alle, som Wine Business Monthly har talt med, mener dog, at point-tal er et nyttigt salgsargument, især ikke når det gælder almindelige konsumvine. De høje Parker-point er mere nyttige for vinsamleren end for den gennemsnitlige forbruger. De opmuntrer ikke til at drikke vin, for når forbrugeren ser, at kun sjældne og dyre vine får høje point, får han et signal om, at vin kun er til særlige lejligheder, og at vine med færre point ikke er værd at prøve.
Flere af de amerikanske forhandlere, Wine Business Monthly har talt med, lægger vægt på, at de godt nok kan lade point-tal indgå i de informationer, de giver forbrugerne, men det er vigtigere at promote vine, som de selv mener er i orden. Det er vigtigere for forbrugerne at vide, hvordan en vin smager, og hvilken mad den går godt sammen med, end at få opgivet et eller andet point-tal.
Og man må heller ikke glemme, at folk har forskellig smag, og selv om en eller anden tilfældig vinskribent synes, at en vin ikke smager godt, så kan det godt være, at vinen netop falder i mange forbrugeres smag.
Når det gælder restauranter, spiller et højt point-tal øjensynlig ikke nogen rolle. - Folk, der går på restaurant, vil ikke præsenteres for tal, udtaler en sommellier i San Francisco. Det er hans opfattelse, at point-systemerne får forbrugerne til at føle, at de ikke kan stole på deres egen smagesans.
Generelt er der enighed blandt vinfirmaer, grossister og detailister om, at point-tal ikke har nogen indflydelse på vinens pris.

Læs om en udsædvanlig svensker


Igen, igen, igen...
I Berlingske Tidende har Jacqueline Jensen endnu en gang taget sin mærkesag om "vinsminke" op. Hun konkluderer, at det er svært at overskue, hvor stort omfang vin-kemien har på grund af "en larmende tavshed i producentkreds". Der er ingen direkte anklager i artiklen og ingen konkrete eksempler, men der sås en masse tvivl.

Rapport fra Bordeaux
BORDEAUX: VinAvisens to redaktører er i Bordeaux og har netop smagt en række af de store klassificerede haut-médoc'er i de to gode årgange 1995 og 1996.
På nuværende tidspunkt lever 95'erne ikke op til den top-vurdering, de tidligere er blevet givet. Til gengæld synes 96'erne at være endnu bedre end den generelle anprisning. Så når vi nu kommer hjem, vil vi korrigere VinAvisens årgangstabel en lille smule. Årgangstabellen kan læses nederst på denne side.

Økologi er svært i Bordeaux
BORDEAUX: Flere nyheder hernede fra. I Saint-Emilion har vi besøgt Gerard Descrambe, der er en af Bordeaux's øko-vindyrkere. I femten år har han dyrket sine druer uden kunstgødning og giftsprøjtning, og han kunne ikke drømme om at lave om på det. Det er en livsstil, siger han - og et større og større krav fra forbrugerne.
Men som øko-dyrker skal man være indstillet på, at det ikke lykkes lige godt hvert år, og at der er langt mellem de ekstraordinære vinår. Gerard Descrambe fortæller, at den sidste gode årgang, han fik i hus, var i 1990.
VinAvisen talte med ham i onsdags. Om natten fulgte en times heftig regn efter et vorldsomt tordenvejr. Bestemt ikke godt for hans druer. Det er svært at være økologisk vindyrker i Bordeaux.

God årgang på vej i Sauternes
BORDEAUX: Meget kan ske endnu, men kraftig og fugtig varme har sat gevaldigt sving i Sauternes' ædle råddenskab, og hvis vejret holder sig nogenlundt tørt, vil man kunne få høstet færdigt de næste fjorten dage.
Hos Château d'Yquems nabo, Château Raymon Lafon, kom det første læs druer ind med et potentiale på 21% alkohol. Men det er også det krav, den ambitiøse ejer stiller. Vi smagte hans sidste aftapning - årgang 1994 - der en superkoncentreret sag, som vel næppe kan laves bedre hos naboen.

Små kurve på Château de Seguin
BORDEAUX: Familien Carls Château de Seguin vokser hele tiden. En ny stor gæringshal er netop blevet indviet, og den er anlagt og bygget næsnsomt, så den indgår i smuk harmoni med resten af slottet. Under hallen er der en stor søjlekælder med et fint overblik over de lange rækker af små ny træfade. Det er den hvide prestige-vin, som gærer og lagrer her.
På et af marksafsnittene er tyve håndplukkere i gang. Forsigtigt bliver klaserne klippet af og lagt i små kasser, som straks bliver kørt til presning.
Anette Carl er en af plukkerne, og hun fortæller, at det er druer til den mousserende vin, som Château de Seguin kommer ud med til næste efterår. Allerede om nogle måneder vil vi kunne smage den første udgave af Seguins vin, der er lavet efter champagne-metoden.

Den kolde cognac-krig i Japan
Hennessy er det førende hus i Cognac med stor eksport til Japan. Men konkurrencen er hård derude, hvor Suntory-gruppen sælger næsten 10 millioner kasser whisky om året. Og tilmed har Suntory - for at styrke sin position - lanceret en reklamekampagne med en tendentiøs sammenligning mellem fransk cognac og japansk whisky.
Franskmændene har gjort indsigelse, og Suntory har beklaget og standset reklamerne. Det var den 8. august, og man troede, at krigen var forbi. Men man troede forkert. For nu har Hennessy lanceret en irsk whisky på det japanske marked - som en spydspids for en efterfølgende kampagne for fransk cognac.
Aktionen har bestemt ikke været populær i Bordeaux, hvor man er bange for konsekvenserne af en kold krig omkring vin og spiritus. Men Hennessy står stædigt fast på at gennemføre projektet.

Vin med ind over grænsen
Christian Vaabensted har i en artikel i Penge og Privatøkonomi undersøgt, hvor meget vin, man egentlig må tage med hjem fra udlandet. Reglerne er mange og uklare, men konklusionerne kan koges ned til følgende:
- Man kan tage lige så mange flasker med ind over Danmarks grænse, som der kan være i bilen og i en eventuel anhænger. Vinen skal blot være til privat brug, man skal selv ledsage vinen, og man behøver ikke engang selv at bevise, at vinen ikke er til videresalg. Bevisbyrden ligger hos Told og Skat.

Her finder du alle vinene på Zinfandel

Inflation i priserne for amerikansk Cabernet
Det amerikanske nyhedsmagasin Wine Today beretter om stærkt stigende priser for californisk Cabernet. En flaske Stag’s Leap, der i 1990-årgangen kostede forbrugerne $18, koster i 1995-årgangen $26 og i 1996-årgangen måske $32. Og Caymus, der tog $18 for 1990, tager i dag $65 for 1995. Tilsvarende for Montelena er springet fra $30 til $85. Og andre californiske vinfirmaer har planer om tilsvarende prisstignin-ger.
Opus One og Caymus Special passerede $100-mærket for flere år siden, og Stag’s Leap Cellars Cask 23 og Ridge Monte Bello gjorde det for nylig. Men hvad man diskuterer netop nu er, at det er de “almindelige” Cabernet’er, som er steget i pris, ikke reserva’er, enkeltmarks-vine og andre prestige-vine.
Nogle vinfolk advarer mod alt for kraftige prisstignin-ger, mens andre peger på, at indtjeningen i mange år har været alt for lav - ikke mindst fordi markedsføring er kostbar, og halvdelen af udsalgsprisen i USA opsuges af grossister og detailister. Og skal prisen stige, skal det ske netop nu under det økonomiske opsving.
- Der er så mange penge, der flyder rundt derude, at det er latterligt, siger Doug Shafer fra Shafer Vineyards til Wine Today, - men vil boblen briste?
Nu venter man spændt på at se, hvor mange vinfirmaer der vil hoppe på vognen.

Fra Bo-Bi Bar til Bourgogne
I Information erklærer Flemming Kyed sin ubetingede kærlighed til Bo-Bi Bar i København - til stedets halvmørke, til de kønne servitricer og til Chr. Braad Thomsens film om miljøet. Og derefter tager samme Kyed springet til Bourgognes højder, som de blev præsenteret forleden for pressen hos H.J. Hansen i Østbanegade (tlf.: 31 42 43 11 og i Odense: 66 11 83 83). Vinene kom fra vinhuset Joseph Drouhin, og Flemming Kyed faldt blandt andet for en Les Folatieres, 1. cru Puligny-Montrachet 1996 til 399,50 kr., en Domaine Joseph Drouhin, 1. cru Clos de Mouches, rouge 1996 til 298,50 kr. samt en Charmes-Chambertin grand cru 1996 til 495 kr.
- Når man når så højt op i vinhimlen, er det mere end svært at spytte, skriver Flemming Kyed, - og som aftenen skred frem, var nettoresultatet såmænd ikke så ulig mangen en aften på Bo-Bi Bar.

Ikke mere ganeflænsende
I Jyllands-Posten København glæder Anders Grøndahl sig over en række vine "efter sidste uges ganeflænsende vinoplevelser". Fire vin beskrives som "særdeles gode", mens en enklet er "fremragende", nemlig Château des Tours, Côtes-du-Rhône, Frankrig 1996 til 79 kr. hos Lars Bjørn (tlf.: 39 64 30 00).

Stor fremgang for fransk vin
Braget fra den franske atombombe er efterhånden dæmpet, og den helt uretfærdige skade, som fransk vin led i flere lande, er ved at heles. Den franske eksport af vin og spiritus er således øget med hele 18 procent i første halvår af 1998 og har nået 20,2 milliarder francs.
Berømt rebel og ikke bare en bordvin
Et godt kooperativ
De franske kooperativer er Jørgen la Cour-Harbos emne i Aalborg Stiftstidendes vinartikel. Han skriver, at nogle vindrikkere har den opfattelse, at vinen fra et kooperativ ikke er god, men det er ikke særlig retfærdigt. Specielt ikke, når det gælder kooperativerne i Alsace.
Sammenslutningen af vinbønder ved godt, at de har et image-problem, og derfor skriver de aftapperens navn med småt nederst på etiketten, mens et mere personligt navn står med store bogstaver. Kooperativet i Ingersheim har således opfundet navnet Jean Geiler.
En del af Jean Geiler-vinene importeres af Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65), og Jørgen la Cour-Harbo fremhæver, at de generelt er fyldige og med en vis fedme. Priserne ligger fra 57 kr. for en Riesling Reserve Particulière 1996 til 85 kr. for en Gewurztraminer Prestige 1996.

Cabernet overhaler Chardonnay
For første gang i tyve år nyplanter californiske vindyrkere mere Cabernet end Chardonnay, meddeler det amerikanske blad Wine Spectator – idet det citerer en af landet største plan-teskoler, Sonoma Grapevines i Santa Rosa.
Plante-skolens salg af Cabernet-vinstokke er steget 24 procent i forhold til sidste år, og årets samlede salg vil være nok til 8000 ha vinmarker.
Generelt sælger amerikanske planteskoler dobbelt så mange vinstokke til rødvin som til hvidvin, hvilket tyder på, at vindyrkerne håber, at den øgede interesse for rødvin vil fortsætte.

Mere vin fra Australien
Man har talt om vinmangel i Australien, men nu synes billedet at vende. I dette forår høstede australierne 954.700 tons druer, hvilket er 150.000 mere end sidste år, og specielt steg høsten af førsteklasses blå druer til rekordhøje 299.000 tons, hvilket er en stigning på 42%.
Chardonnay er dog stadig topscorer med 173.000 tons druer, fulgt af Shiraz og Cabernet Sauvignon.
Ifølge tal fra Australian Wine Council er eksporten af australsk vin steget fra 1997 til 98 med 36% i værdi til 813 millioner AU$ (3,5 milliarder d.kr.). Det skyldes en øget markedsandel i USA, en fortsat vækst af salget til Europa samt en lavere AU$-kurs.
Sidste år eksporterede australierne for 177 millioner AU$ vin til USA og bliver på dette marked kun overgået af argentinerne.
En vin, der bliver mere værd om ti år


Jagtvinene bedre end deres rygte
Også Jørgen Aldrich, der skriver om vin i Fyens Stiftstidende, har smagt årets høst af jagt- og fiskevine, og han konstaterer, at de er bedre end deres rygte. Han mener dog, at de sjældent er kraftige nok til at være egnede til tunge vildtretter, mens de går fint til fuglevildt.
I samme artikel nævner Jørgen Aldrich VinAvisen. Tak for det. Vi er glade for, at mange på den måde får kendskab til vores eksistens. For selv om vi er en “gratisomdelt avis”, så kan vi jo ikke smide vores avis ind igennem brevsprækkerne. Interesserede sælgere og købere af vin skal først høre om os og derefter gøre en indsats for at finde os i Cyperspace. Men det gør de nu heldigvis også i stadig stigende grad ...

Fremstød for portugisisk vin
700 portugisiske vinproducenter har oprettet deres egen organisation, Vini Portugal, til at promote deres vine worldwide.
- Tidligere var der megen kappestrid i branchen, siger João Cyrillo Machado, der er vicepresident i Vini Portugal, til Wine Business Monthly. - Nu har vi indset nødvendigheden af at arbejde sammen. Kun på den måde kan vi udrette noget.
Vini Portugals budget er stort. I 1998 cirka 15 millioner kr., til næste år 20 millioner kr., og i de følgende år endnu mere.
Pengene kommer ind fra en beskatning af hver solgt flaske, men Vini Portugal er ikke desto mindre en uafhængig og privat organisation.
Et synligt vidnesbyrd om Vini Portugals aktivitet var deres pavilion på verdensudstillingen i Lissabon, hvor Portugals 45 vinregioner præsenterede deres vine.

Decideret gode køb
I Penge & Privatøkonomis månedlige vintest har Ole Høy Hansen og Søren Søndergaard samt smagepanelets øvrige seks deltagere fundet nogle vine, som de benævner som decideret gode køb:
- Laurent Brusset, Cairanne, Côtes du Rhône, Frankrig 1996 til 40 kr. fra Sig. Müller (tlf.: 98 18 50 99).
- Hoya de Cadenas Reserva, Utiel Requena, Spanien 1992 til 50 kr. hos Irma.
- Palacio de la Vega Tempranillo, Navarra, Spanien 1994 til 38 kr. fra World Brands (tlf.: 39 27 02 41).
Tyveri giver os en stor vin til billig pris


Nydelsens trilogi
Fremtidens franske vine kommer fra landet nede ved Middelhavet, spår Flemming Hvelplund i sin vinartikel i Alt for Damerne. Og nogle af dem laver den unge Sébastian Vincenti i distriktet Côtes du Ventoux. Han kalder dem for “Trilogie du Plaisir” - altså nydelsens trilogi - idet der er af tre af dem: En hvid blanc de blanc, en rosé efter den klassiske saignée-metode med udblødning af det blå drueskind samt en rød på de fire store Rhône-druer Grenache, Syrah, Cinsault og Carignan. De flotte vine importeres af Vinkompagniet (tlf.: 48 26 62 94) og koster 57 kr. pr. flaske.

Bar dame tilladt på US-vinetiket
Blæser der nye vinde i amerikanernes forhold til livets erotiske sider? Er der kommet nye ordrer oppe fra den erfarne president?
For et par år siden forbød det magtfulde Bureau of Alcohol, Tobacco, and Firearms en etiket med en henslængt nøgen dame, som kunstneren Balthus havde tegnet til etiketten på Château Mouton-Rothschild 1993. I USA udkom vinen derfor med et hvidt felt foroven - og blev naturligvis et eftertragtet samleobjekt.
Men allerede i 1978 var “kontoret for alkohol, tobak og ildvåben” ude efter en bar dame, en uskyldig lille figur, som kunstneren David Lance Goines havde lagt på en blomstrende eng på Kenwood Vineyards' Cabernet Sauvignon 1975.
Nu har Kenwood igen forelagt den nøgne dame for “kontoret”, og minsandten om ikke hun gik igennem. Hun er derfor genopstået her i september måned på 94-årgangen.
Da hun i sin tid blev erklæret for “sjofel”, ændrede Kenwood etiketten, så damen blev vist som skelet. Men også skelettet blev kasseret. Nogle få skeletter er dog stadig i omløb og sælges til høje priser.

Gode portugisere
I en artikel i Euroman fortæller Jesper Uhrup Jensen om portugisisk vin og anbefaler en håndfuld:
- Grande Escolha, Quinta do Côtto, Duoro 1995 til 189,75 hos H.J. Hansen (tlf.: 66 11 83 83).
- Quinta do Carmo, Alentejo 1996 til 119 kr. hos Troels-Smith Wine (tlf.: 75 71 16 00).
- Dom Martinho, Alentejo 1995 til 89 kr. hos Troels-Smith Wine (tlf.: 75 71 16 00).
- Pasmados, Terras do Sado 1991 til 45 kr. fra Better Brands (tlf.: 47 33 99 99).
- CO, José Maria da Fonseca, Arabida 1990 til 97 kr. fra Den Portugisiske Vinklub (tlf.: 46 16 23 00).
- Lello, Borges & Irmão, Douro Garrafeira 1991 til 99 kr. fra Den Portugisiske Vinklub (tlf.: 46 16 23 00).
- Quinta de Covelos, Douro 1996 til 85 kr. fra ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22).
- Villa Santa, Alentejo 1995 til 85 fra ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22).

Visioner ind til år 2025
Ifølge Global Wine News har amerikanske vinfolk fastlagt en række strategier under navnet American Wine Business Vision 2025. På programmet står en række tiltag:
- Man vil skabe en non-profit organisation, der kan tale på branchens vegne (altså en form for lobby-virksomhed).
- Man vil fremme en moderat nydelse af vin som led i en sund diæt og livsstil - i modsætning til afholdenhed.
- Man vil skabe et uafhængigt institut for at koordinere, målrette og offentliggøre ønologisk research.
- Man vil oprette en databank for statistik og informationer om den globale vin-industri.

Røde vine med fire glas
Politiken har hver uge en vintest, hvor en række vine tildeles fra ét til fem vinglas (i stedet for stjerner, drueklaser eller proptrækkere). I den forgangne uge var det Henrik Steen Andersens smagsløg og pen, der fordelte glassene, og følgende fire røde vine blev belønnet med fire glas:
- Burmester tawny portvin, Portugal til 49 kr. fra Philipson Wine (tlf.: 45 76 68 88).
- Viña Ramona, Bodegas Artacho, Rioja, Spanien 1995 til 34 kr. fra Netto.
- Galeria Cabernet-Sauvignon, Caves Alianca, Portugal 1995 til 120 kr. for 2 flasker fra Skjold Burne.
- Mas Collet, Capcanes, Tarragona, Spanien 1996 til 110 kr. for 2 flasker fra Gobi (tlf.: 36 13 00 60).

Øl er til tørst, vin er til glæde
Bryggeriforeningen har ændret i kampagnen, der skal få danskerne til at drikke mere øl - efter en skarp kritik fra forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen. På alle kampagnens annoncer vil blive tilføjet denne løftede pegefinger: “Husk, øl er til tørst og ikke til trøst”.
Så er det bare med ikke at være alt for tørstig! Hvorfor ikke skippe bogstavrimet og i stedet skrive: “Øl er til glæde og ikke til trøst” - og dermed lægge vægt på nydelsen i modsætning til bælleriet?
Vi tror ikke, at nogen fornuftig vinmand kunne finde på at skrive, at vin er til tørst. For det bør vin jo bestemt ikke være. Vin er til glæde.

Boom i spansk vin
Palle Westphal, der skriver om vin i Århus Stiftstidende, har været en tur i det nordlige Spanien og bekræfter, at der er boom i spansk vin som aldrig før. Flere af de vine, han har smagt, fås endnu ikke i Danmark, men han kan dog pege på Marques de Monistrol Reserva Privada 1992, Penedès 1992 til 65 kr., der er alle pengene værd - og lidt til.
Også Marques de Monistrol Cabernet Sauvignon, Penèdes 1994 til 49,75 kr. er i orden med flot duft, god koncentration og en fin, blød tannin. En “rund bordeaux” med spansk accent. Vinene importeres af Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48).

Vinpriserne i Bordeaux
Vinmæglerne i Bordeaux udarbejder en ugentlig statistik over priserne for 1997-årgangen pr. tonneau (900 liter = 96 kasser à 12 flasker) og en vrac (bulk) fra ejendommen. Beløbene er gennemsnit i franske francs og uden afgifter.


Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39
Bordeaux rouge12.00011.50011.50011,25011.000
Bordeaux Sup.13.00012.75012.75012,25012.000
Côtes de Bdx13.00013.00013.00012.75012.500
Médoc19.00018.50018.50018.50018.000
Graves 15.50015.50015.50015.50015.500
Saint-Émilion24.00023.50023.50022.00021.000
Bordeaux blanc7.2507.2507.2507.2507.000
Entre-deux-Mers7.7507.7507.750
Sauternes38.50038.50038.50039.00039.000
Bergerac rouge7.9007.9007.9007.9007.900
Bergerac sec4.2504.2504.2504.2504.250
Bergerac moelleux5.6257.2507.2507.2507.000
Monbazillac 1996 14.50014.00014.50014.50014.500

Her midt i høsten er markedet meget roligt med kun svage fald i visse appellationer. For anden uge i træk opgives ikke prisen for Entre-deux-Mers.

Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.

Eftertryk er tilladt
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden:
VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk