Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 27, 1999

www.vinavisen.dk
redigeres af
Flemming Hvelplund
Anker Tiedemann
Vin-aktuelt i uge 27
5. - 11. ju1i

En storm i et glas vin
I sidste uge fortalte vi, hvorfor den franske "okseblods-sag" var en storm i et glas vin. Siden har vi undersøgt, hvordan de danske medier dog kunne komme så skævt ind i den sag, og i den forbindelse har vi fået det Ritzau-telegram, som startede det hele. Det lyder i sin fulde længde:
.
.
    .
    23/6 99 kl. 16.01 .... Marseille, onsdag .... FRANKRIG/OKSEBLOD
    Vinproducenter bruger okseblod til at klare vine
    De franske sundhedsinspektører har ved en rutineundersøgelse fundet en stor mængde pulveriseret okseblod, der bruges af Rhône-dalens vin-producenter til at gøre vinen klar i farven.
    Metoden har været forbudt i hele Europa siden 1997 i kølvandet på skandalerne om kogalskab.
    Det regionale kontor for vin-og spiritusinspektion har i perioden fra den 7. juni til den 14. juni beslaglagt 200 kg okseblods-baseret pulver og 80.000 liter vin.
    Forbrugere, der vil sikre sig mod pulveret, bør holde øje med vinetiketter fra Vaucluse og Bouches-du-Rhône området, "Côtes de Provence og Côtes du Rhone". Derudover skal man undgå vine, der kalder sig "appelation d'origine controlée". Det er dog især de mindre fine vine fra områderne, der indeholder okseblodspulveret, nemlig tre fjerdedele.

    Fundet af okseblod i nogle vine forventes at øge usikkerheden over for fødevarer i Europa. I forvejen er Europa ramt af den belgiske dioxin-skandale, der skyldes brug af motorolie som klæbemiddel i dyrefoder, og forurenet Coca-Cola. /ritzau
Den egentlige skandale ligger i telegrammets ordlyd. Et almindeligt udviklet journalistisk instinkt burde vække tvivlen. I stedet oplever vi dagen efter en mere eller mindre direkte afskrift i aviserne. Og for at det ikke skal være blod det hele, så skal der også lidt kød på sagen, og man forelægger derfor sagen for de store indkøbskæders informationschefer. De har ingen mulighed for at få ekspertbistand før næste morgen. De går derfor i selvsving, når de hører, at okseblod og kogalskab forbindes med vin, de har på hylderne. De rydder det hele. Telegrammets påstande får ekstra vægt. Og så er der billeder til fjernsynet!
En god journalist ville gerne have set lidt navne på den eller de syndere, som de franske sundhedsinspektører havde fat i. Det kræver blot en opringning. I stedet vælger man at advare mod alle vine fra Côtes de Provence og Côtes du Rhône. Og for at det ikke skal være løgn, så tager man samtlige appellation controlée-vine med. Det vil sige 30 procent af alle franske vine. Nu er vi oppe på et par milliarder liter. Telegrammet fortalte kun om 80.000 liter. Det er, hvad der komme fra et lille husmandssted på 12 hektar.

Sætningen "Det er dog kun især de mindre fine vine fra områderne, der indeholder okseblodspulveret, nemlig tre fjerdedele" er sort snak og umulig at analysere.
Men nyheden var hjemme. Skandalen. Sensationen. Dette er stilen i dag!
Alle danske dagblade med respekt for sig selv og deres læsere har tilknyttet en kyndig vinskribent. Det er utroligt, at bladene ikke benytter disse skribenter til at sætte en sag som denne i det rette perspektiv.

Slut med det taxfrie salg
Den 1. juli var det slut med det taxfrie salg. Men ikke
helt slut. I Kastrup Lufthavn er den store taxfrie butik bygget om, så kun rejsende til lande uden for EU fortsat kan købe spiritus og smøger.
For at holde gang i salget, vil alle rejsende dog stadig kunne købe parfume og kosmetik, øl, vin og hedvin, chokolade og slik til taxfrie priser. Forretningerne ofrer en del af deres hidtil skyhøje avancer på indtil 100 procent og betaler selv afgifterne til Told & Skat.
Afskaffelsen af det toldfrie salg får således langtfra de alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen i fly- og færgetrafikken, som den toldfri lobby har spået de sidste par år.

Grænsehandelsbutik i Gedser havn
Selv om det er slut med det taxfrie salg, så er der stadig penge at spare. Vi skal bare lige ned syd for grænsen og drage nytte af de store forskelle i afgifterne på varerne i Danmark og Tyskland. Så skidt med, at den danske statskasse mister nogle indtægter, og at dansk erhvervsliv lider skade.
Vi behøver ikke engang at rejse til Tyskland. Fx er rederiet Easy Line, der sejler med to færger mellem Gedser og Rostock, gået i gang med at sælge øl og vin med tysk moms og tyske afgifter. De har simpelt hen fortøjet en grænsehandelsbutik i Gedser havn og sælger varer, der har været en tur til Rostock og tilbage igen for at komme ind i systemet med tysk moms.
Og hvis ikke vi orker at bære alle varerne i land, så kan Easy Line oven i købet arrangere transporten. Det pakker alle flaskerne på en palle og sender dem direkte til døren overalt på Sjælland. Det eneste, vi skal gøre, er at lægge hånden - ikke på Biblen, men på pallen - og til tolderen i Gedser sige: Dette er altsammen mit!
Der har været afholdt et møde i Told- og Skattestyrelsen for at afklare, om denne fremgangsmåde er lovlig. Det var dog ikke muligt at tage stilling til sagen, siger man i Styrelsen, idet rederiets endelige udformning endnu ikke kendes.

Vi savner stadig en harmonisering af afgifterne
I forlængelse af ovenstående historie kan vi citere André d'Auchamp, der er direktør for Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.):
- Fra 97 til 98 er danskernes samlede vinforbrug faldet. Regner vi alle indbyggere med, faldt forbruget fra 29,3 til 29,1 liter vin, og ser vi på dem over fjorten år, er faldet fra 35,7 til 35,5 liter vin. Totalt er vort alkohol-indtag (vin, spiritus og øl) faldet med omtrent en halv liter ren alkohol til 9,5 liter for alle aldre og til 11,6 liter for gruppen over fjorten år.
- Årsagen til denne nedgang er efter min mening ikke, at danskerne drikker mindre, siger André d'Auchamp. - Årsagen skal søges i den stigende grænsehandel. Vi mangler ganske enkelt at få harmoniseret punktafgifts-satserne i EU, så det ikke bliver så attraktivt at hente varer på mere eller mindre legal vis syd for grænsen.

Hvad skal vi harmoniseres med?
Hvor stor forskel er der på moms og afgifter på vin i Europas forskellige EU-lande? Hvad er det, vi skal harmoniseres med?`Europa Kommissionen oplyser disse tal:

.
      .
      .
    Moms
Afgift på 1 liter vin
.
      Belgien
    21,0
3,49 dkr.
.
      Danmark
    25,0
7,02 dkr.
.
      Finland
    22,0
17,43 dkr.
.
      Frankrig
    20,6
0,25 dkr.
.
      Grækenland
    18,0
0,0 dkr.
.
      Holland
    17,5
3,61 dkr.
.
      Irland
    21,0
21,36 dkr.
.
      Italien
    20,0
0,0 dkr.
.
      Luxembourg
    15,0
0,0 dkr.
.
      Portugal
    17,0
0,0 dkr.
.
      Spanien
    16,0
0,0 dkr.
.
      Storbritannien
    17,5
15,92 dkr.
.
      Sverige
    25,0
21,76 dkr.
.
      Tyskland
    16,0
0,0 dkr.
.
      Østrig
    20,0
0,0 dkr.
.

Ikke nogen form for hastværk
Til Radioavisen har skatteminister Ole Stavad (S) udtalt, at regeringen er parat til at nedsætte afgifterne på spiritus og tobak for at modvirke en eksplosion i grænsehandelen. Afgifterne skal dog holdes på det højest mulige niveau, og nedsættelsen kan først ventes fra 1. januar 2004. Så man kan ikke sige, at regeringen har nogen form for hastværk.
Statens årlige indtægter på spiritus-afgifter er 1,73 milliarder kr., på vin 1,13 milliarder og på øl 1,7 milliarder. Stoppet for toldfrit salg i EU vil giver i alt 745 millioner kr. mere i statskassen om året.

Et lille jubilæum
Den, der går ind i VinAvisens arkiv (klik her), vil se, at vi med uge 27 kan fejre en slags jubilæum. Her ligger nemlig alle de hidtil udsendte nyhedsbreve for præcis et år.
De første syv uger lavede vi imidlertid VinAvisen i hemmelighed som fingerøvelser for at finde ud af, om vi overhovedet kunne skabe et sådant nyhedsbrev på Internettet. Så disse uger gælder ikke helt. Vores ét års jubilæum fejrer vi først i uge 34.

Spansk vin netop nu
I week-enden inviterede det spanske vin- og gastronomi-magasin "Vino" til den årlige smagning og bedømmelse af Spaniens bedste vine.

VinAvisen var med og vil senere komme med en mere detaljeret beskrivelse. Men en hurtig vurdering: De spanske hvidvine fra Rueda og Rias Baixas ligger klasser over de andre. Mange producenter har dog svært ved at finde den rette balance mellem træ og vin, når det gælder hvidvin.
På den røde side er det forlængst en færdighed, som spanierne mestrer. Tempranillo - sammen med Cabernet Sauvignon - viser sig meget tydligt at være fremtidens stjerne.

Dopingspøgelse i Bordeaux
I det netop udkomne nummer af Vinbladet skriver redaktøren, Peter Winding, om problemerne i forbindelse med den årlige en primeur-smagning i Bordeaux.
Hvert forår inviterer Union des Grands Crus de Bordeaux vinjournalister til smagning af sidste års rødvine - før disse er færdige, og ikke mindst: før de er prissat. Journalisterne skriver mere eller mindre begejstret om vinene og giver dem point eller andre former for karakterer, og dette påvirker naturligvis de priser, som slottene tillader sig at udbyde vinene til.
Men - problemet er, at slottene selv sender prøveflaskerne frem, og at der ikke er nogen som helst kontrol med, hvorvidt prøverne repræsenterer den vin, der senere vil blive tappet på flaske. Fx kan prøverne stamme fra udvalgte fade med vin lavet af druer fra gamle vinstokke, der giver vinen en dybere farve, fyldigere smag og højere alkoholprocent.
Peter Winding citerer slotsejer Gonzague Lurton for, at reglerne for indlevering af flaskeprøver til den store en primeur-smagning bør strammes, hvis ikke Bordeaux skal ende i samme situation som cykelrytternes Tour de France, hvor alle i inderkredsen kender til doping-problemet, men ingen gør noget ved det.

Samarbejde omkring druen Tannat
Druen Tannat er konge i det franske distrikt Madiran, hvor den gror på næsten 100 hektar. Men det er for intet at regne i forhold til dens popularitet i Uruguay, hvor der er 3000 hektar med Tannat.
Nu har franskmændene Jacques og Francois Lurton og de uruguayanske brødre Carrau indledt et samarbejde for at skabe en rødvin på 100 procent Tannat. Det bliver interessant at smage resultatet.

Der handles i Champagne
Ifølge den franske presse har den canadiske gruppe Seagram endelig solgt de to champagnehuse Mumm og Perrier-Jouët til den Texas-baserede gruppe af investorer, Hicks Muse, for 2 milliarder francs.
Samtidig bliver det gamle familiefirma Laurent Perrier børsnoteret. Med sine datterselskaber Delamotte, Castellane og Salon sælger firmaet 10 millioner flasker champagne om året. - Vi håber, at tilførslen af kapital vil hjælpe os i firmaets ekspansion, udtaler Laurent Perriers direktør, Bertrand de Fleurian, som vil være kendt af mange danskere som tidligere direktør for Sopexa i København.
I år drikkes der verden over i alt 3 milliarder flasker med mousserende vin. Heraf er kun hver tiende champagne.

Whew! Wow! Golly!
I det nyeste nummer af det britiske vinmagasin Decanter skriver Michael Broadbent om en bagetiket, der næsten gør det unødvendigt overhovedet at smage vinen. Teksten lyder:
Intens dybrød farve med violet skær. Aroma af eksotisk og dyb kompleksitet, der viser vinens store tæthed, utroligt rige krop og struktur. Bemærk antydningerne af krydderier (pebber, kryddernelliker), krydderurter (timian) og meget modne, små røde bær (tranebær, ribs) på en baggrund af røg, vanille og røgelse. I munden er vinen en sand åbenbaring, en helt anden stil, der på samme tid vækker minder om andre vine og andre horisonter. Vinen vokser, efterhånden som den varmes op, og udviser efter få sekunder en fantastisk serie af aromaer og minder. De tætte, men søde tanniner åbner sig og udvikler sig i eftersmagen til en vidunderlig slutning, der efterlader et stærkt indtryk og et lykkeligt minde.
Whew! Wow! Golly! er Michael Broadbents kommentar.

Til dem, der skal til Paris
Den engelske vinskribent Tom Cannavan har været i Paris og offentliggjort sine fund af restauranter med gode vinkort samt interessante vinhandeler. Her er hans adresser:
Fire restauranter med rimelige priser
* Le Reminet, 3 rue des Grands-Degrès, 5th Arrondissement, tlf.: 01 44 07 04 24, Métro St-Michel.
* Le Coupe-Chou, 11 rue Lanneau, 5th Arrondissement, tlf.: 01 46 33 68 69. Métro Maubert-Mutualité.

* Bistro de L'Etoile, 13 rue Troyon, 17th Arrondissement, tlf.: 01 42 67 25 95. Métro Charles de Gaulle Etoile.
* Perraudin, 157 rue St-Jacques, 5th Arrondissement, tlf.: 01 46 13 53 75. Métro Luxembourg.
Syv interessante vinhandeler
* Taillevent, 3 rue de Faubourg-St-Honoré, 8th Arrondissement, tlf.: 01 45 61 14 09. Métro Charles de Gaulle Etoile.
* Augé, 116 Boulevard Haussmann, 8th Arrondissement, tlf.: 01 44 22 16 97. Métro St-Augustin
* Les Caves de Panthéon, rue St-Jacques, 5th Arrondissement, lige over for ovennævnte restaurant Perraudin, Métro Luxembourg
* Le Bon Marché, 38 rue des Sèvres, 7th Arrondissement, tlf.: 01 44 39 81 00. Métro Sèvres-Babylone.
* Fauchon, 28 place de la Madeleine, 8th Arrondissement, tlf.: 01 47 42 60 11. Métro Madeleine.
* Nectar, rue des Ecoles, 5th Arrondissement, Métro Maubert-Mutualitié (og lige op ad bakken).
* Nicolas, 31 place de la Madeleine, 8th Arrondissement, tlf.: 01 42 68 00 16. Métro Madeleine.


Kender du en vinklub?
Som nævnt tidligere har vi her på VinAvisen fået den idé at lave en liste over vinklubber, der er åbne for alle interesserede.
Så dette er en opfordring: Kender du en sådan vinklub, så giv os lige et praj med oplysninger om
* Navnet på klubben,
* Adresse og telefonnummer, hvor man melder sig ind - samt
* Kontingentets størrelse.
Send venligst en e-mail til anker@vinavisen.dk.
Vi bør lige tilføje, at vores liste ikke er åben for kommercielle vinklubber, kun for klubber oprettet på privat initiativ.
Adresserne på klubber, der indtil nu er kommet på vores liste, kan du se ved at klikke her.

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Taltarni, Fiddleback Terrace White , Victoria, Australien 1997
66 kr., Australian Wine Import, tlf.: 45 82 09 15
En virkelig flot hvidvin på den stadig mere og mere (og med rette) populære drue Sauvignon Blanc, der markerer sig med sin duft af hyld. Vinen har en vis fedme og er tør med en lille fin sødme og dejlig frugtsmag.

Taltarni, Fiddleback Terrace Red , Victoria, Australien 1997
66 kr., Australian Wine Import, tlf.: 45 82 09 15
Den minder om en virkelig god bordeaux, men er aligevel helt sin egen på australsk kvalitetsniveau. Lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec giver den en dejlig ren smag i munden med god frugt, blød garvesyre og en frisk, mundrensende frugtsyre. Pengene værd.

Montevina Reserve Fumé Blanc, Californien 1997
68,50 kr., Chris-Wine, tlf.: 43 43 65 65
I Frankrigs Loire-distrikt Pouilly kalder man druen Sauvignon Blanc for Fumé Blanc - og det gør man også nogle gange i Californien. Så her har vi altså en Sauvignon med alle denne drues dyder, en let blomsteragtig duft (hyld), en frugtagtig, tør smag med en let sødme og en lang eftersmag. Den vil være glimrende til fisk og skaldyr - og som en sommerlig terrassevin.

Montevina Barbera, Amador County, Californien 1996
97,50 kr., Chris-Wine, tlf.: 43 43 65 65
Druen Barbera fra det norditalienske Piemonte folder sig her ud i en saftig og meget lækker vin med frisk syre. Den er tør, men med en lille behagelig sødme. Den er helt på højde med de italienske Barbera-vine.

Villa Mt. Eden Chardonnay, California 1995
109,75 kr., H.J. Hansen, tlf.: København 35 42 43 11, Aalborg 98 12 52 90 samt Odense og kæden Vinspecialisten 63 12 82 00
Den er simpelt hen lækker, lækker, lækker! En fornem fadlagret Chardonnay, der fylder munden med masser af frugt og en fin sødme - og dvæler længe i en lang eftersmag.

Montevina Estate Cabernet Sauvignon, Californien 1994
68,50 kr., Chris-Wine, tlf.: 43 43 65 65
En ret let og elegant Cabernet med en let sødme og god frugt - lidt svedske, sorte bær. Og en god, lang eftersmag. En glimrende ledsager til mange retter.

Montevina Estate Zinfandel, Californien 1994
68,50 kr., Chris-Wine, tlf.: 43 43 65 65
En af de muskuløse zinfandel'er med en overvældende flot duft, let røget, krydret, svedskeblomme og hindbær - og med en fyldig smag. Faktisk en frugtbombe, der vil være velegnet til kraftige retter, grillmad osv.

Café de Paris Brut, Mousserende hvidvin
58,95 kr., World Brands Denmark, tlf.: 39 27 02 01
Dette er ikke en champagne og ikke en cava. Men til prisen bobler den virkelig fortræffeligt, og den har en frisk og meget tiltalende frugtagtig smag. Det er ganske enkelt vinen, man skænker, når man har inviteret en masse mennesker, som skal have bobler i glasset.

Vine i top - med telefonnumre
Her kommer listen over de vine, som vinjournalisterne har fundet som værende helt i top. Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så du nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås. Hvis du ringer til et firma, må du meget gerne nævne, at du har set vinen omtalt i VinAvisen.
B.T. (ved Gitte Hindholm og Svend Erik Olsen):
* Masi, Modello delle Venezie, Veneto, Italien 1997, rødvin til 36,50 kr. hos Netto.
Politiken (ved Henrik Steen Andersen):
* Picpoul de Pinet, Les Costières de Pomerols, Côteaux de Languedoc, Frankrig 1998, hvidvin til 50 kr. fra Holte Vinlager (tlf.: 45 85 08 66).
* Chardonnay, Bodegas Miramar, Baja California, Mexico 1996, hvidvin til 100 kr. for to flasker hos Skjold Burne.
* Cabernet Sauvignon Reserva, Undurraga, Maipo, Chile 1996, rødvin til 50 kr. hos Netto.
* Mâcon Viré, Cuvée Speciale, Bonhomme, Frankrig, hvidvin til 69 kr. hos Gobi (tlf.: 36 13 00 60).
Jyllands Posten København (ved Anders Grøndahl):
* Domaine de Triennes, Gris de Triennes, Vin de Pays du Var, Frankrig 1997, rosévin til 45 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99).
* Domaine de la Janasse Rosé, Côtes du Rhône, Frankrig 1998, rosévin til 50 kr. hos Johnny Damsgaard, JVS (tlf.: 47 33 56 41).
Adam, Pinot Noir, Alsace, Frankrig 1997, rosévin til 150 kr. for tre flasker i Superstore, Rungsted og Ballerup.
De Berlingske Lokalaviser (ved Svend Erik Olsen):
* Domaine de Triennes , Gris de Triennes, Vin de Pays du Var, Frankrig 1997, rosévin til 45 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99).
Alt for Damerne (ved Flemming Hvelplund):
* Oak Village, Sauvignon Blanc, Coastal Region , Sydafrika, hvidvin til 50 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19).
Århus Stiftstidende (ved Palle Westphal):
* Bay View, Cabernet Sauvignon, Longridge, Stellenbosch, Sydafrika 1998, rødvin til 69,50 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48).
Aalborg Stiftstidende (ved Jørgen la Cour-Harbo):
* Bay View, Cabernet Sauvignon, Longridge, Stellenbosch, Sydafrika 1998, rødvin til 69,50 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48).
* Banfi, Chianti Classico, Italien 1995, rødvin til 94 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00).
* Norton Sangiovese, Mendoza, Argentina 1996, rødvin til 49,75 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48).
* Cava Bonaval Brut, Spanien, mousserende hvidvin til 56 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99).


VinAvisens gyldne etiket
Når VinAvisens smagepanel finder vine til Ugens fund: De bedse vine, arbejder vi med kun to muligheder: Enten er en vin godkendt - eller også skriver vi ikke om den.
VinAvisen er jo en gratis-omdelt avis, hvis økonomi bæres af annoncer. Derfor giver vi importørerne mulighed for - mod betaling - at udstille godkendte vine på vore sider i afsnittet Hvilken vin passer til maden? Samtidig markeres de udvalgte vine med VinAvisens gyldne etiket med teksten "Udvalgt af www.vinavisen.dk”.
Vi kan sammenligne ordningen med en censureret maleriudstilling, og kun vine, som VinAvisen smagepanel har udvalgt, prøvesmagt og godkendt, vil kunne udstilles på denne måde i vore udstillingslokaler i Cyberspace.
I afsnittet Hvilken vin passer til maden? er aktuelt optaget følgende vine:

MOUSSERENDE VINE
* Bonaval Cava, Bodegas Inviosa, Spanien til 56 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (24-37).

HVIDVINE
* Nederburg Chardonnay, Western Cape, Sydafrika 1997 til 47,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (26-39).
* Etchart Torontés, Rio de Plata, Salta, Argentina 1997 til 49,95 kr. fra World Brands Denmark (tlf.: 39 27 02 01). (24-37).
* Carmen Chardonnay, Central Valley, Chile 1998 til 57 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (24-37).
* Jacob's Creek Dry Riesling, Orlando, South Eastern Australia 1998 til 47,95 kr. fra World Brands Denmark (tlf.: 39 27 02 01). (23-36).
* Mystic Cliffs Chardonnay, Oak Barrel, Californien 1997 til 48,95 kr. i OBS!, Kvickly og SuperBrugsen. (22-35).
* Fontenoy Chardonnay, Cruse, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1997 til 47 kr. fra World Brands (tlf.: 39 27 02 01). (22-35).
* Jean Geiler Pinot Blanc, Cuvée du Sommelier, Alsace, Frankrig 1997 til 57 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (21-34).
* Saint-Véran Cuvée Prestige, Roger Lassarat, Bourgogne, Frankrig 1996 til 92 kr. fra A Vinstouw (tlf.: 97 12 14 16). (20-33).
* Haselgrove Sovereign Chardonnay, South Eastern Australia 1997 til 69,75 kr. fra H.J. Hansen (tlf.: 63 12 82 00). (20-33).

ROSÉVINE
* Santa Rita, Doña Paula Rosé, Maipo, Chile 1998 til 49,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (24-37).
* Palacio De La Vega Rosado, Navarra, Spanien 1997 til 47 kr. fra World Brands Denmark (tlf.: 39 27 02 01). (23-36).

RØDVINE
* Oak Village Cabernet Sauvignon, Stellenbosch, Sydafrika 1997 til 49,95 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (27-40).
* Fattoria Lilliano, Chianti Colli Fiorentini, Italien 1997 til 65 kr. fra J.E. Nielsen (tlf.: 66 12 16 88). (26-39).
* Villa Torre, Citra Vini, Montepulciano d'Abruzzo, Italien 1997 til 55 kr. fra Furesø Vinimport (tlf.: 45 85 70 49). (24-37).
* Caroso, Citra Vini, Montepulciano d'Abruzzo Riserva, Italien 1994 til 98 kr. fra Furesø Vinimport (tlf.: 45 85 70 49). (24-37).
* Château des Eyssards, Bergerac, Frankrig 1996 til 48 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (24-37).
* Castello Silvio Nardi, Chianti Colli Senesi, Italien 1997 til 67,50 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (24-37).
* Château-Portier, Moulin à Vent, Frankrig 1995 til 77,50 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (24-37).
* Breakaway Grenache/Shiraz, South Eastern Australia 1997 til 68 kr. fra Lars Bjørn Vinimport (tlf.: 39 64 30 00). (23-36).
* Raimat Abadia, Costers del Segre, Spanien 1996 til 60 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (23-36).
* Carmen Syrah Reserve, Maipo Valley, Chile 1997 til 95 kr., Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (24-37).
* Mystic Cliffs, Cabernet Sauvignon, Californien, USA 1995 til 48,95 kr. i OBS!, Kvickly og SuperBrugsen (22-35).
* Santenay 1'er Cru "Clos Genet", Francoise og Denis Clair, Bourgogne, Frankrig 1996 til 122 kr. fra A Vinstouw (tlf.: 97 12 14 16). (20-33).
* Palacio de Monsalud, Vino de Extremadura, Spanien 1994 til 49,95 kr. i Iso og SuperStore, import: ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22). (21-34).
* Sirius, P.A. Sichel, Bordeaux, Frankrig 1996 til 75 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (21-34).
* Candidato Tinto "Plata", Consecheros y Criadores, Oyon, Spanien 1995 til 38 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (20-33).
* Mystic Cliffs, Cabernet Sauvignon, Californien, USA 1995 til 48,95 kr. fra OBS!, Kvickly og SuperBrugsen. (22-35).
* Haselgrove Sovereign Shiraz, South Eastern Australia 1998 til 69,75 kr. fra H.J. Hansen (tlf.: 63 12 82 00). (20-33).
* Casa do Salgueiro, V.Q.P.R.D. Encostas D'Aire, Portugal 1994 til 35 kr. hos Falke Vin (tlf.: 31 39 11 65) og Hos Walter (tlf.: 86 34 43 31). Import: ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22). (18-31).
* Trapiche Oak Cask, Cabernet Sauvignon, Maipú, Mendoza, Argentina 1995 til 64 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (18-31).
* Manuel Manzaneque, Finca Elez, Sierra de Alcaraz, Spanien 1995 til 85 kr. fra Falke Vin (tlf.: 35 39 11 65), import: ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22). (18-31).

Eftertryk er tilladt
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de vurderinger og udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk