Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 37, 1999

www.vinavisen.dk
redigeres af
Flemming Hvelplund
Anker Tiedemann
Vin-aktuelt i uge 37
13.-19. september

Propper og miljøproblemer
I en stort opsat artikel i onsdags har Politiken skrevet, at "sydeuropæiske korkdyrkere er truet på deres levebrød, fordi stadig flere vinproducenter og supermarkeder foretrækker billige plastikpropper. Imens skændes vineksperterne om, hvilken form for prop, der giver vinen den bedste smag".
Dagen efter fulgte Jeanette Ringkøbing op med en artikel i Politiken, der beskriver problemerne, hvis Spanien og Portugals mange korkplantager ryddes til fordel for almindeligt landbrug.
Bjørne og vildkatte må ifølge den internationale miljøorganisation WWF's spanske afdeling lade livet, ligesom danske trækfugle kan få det svært, fordi de mister deres hvilesteder i korkplantagerne på turen til Afrika.

Et par små kommentarer til ovenstående nyhed
* De nye kunststof-propper er ikke billigere end korkpropper.
* De amerikanske Supreme Corq-propper er ikke lavet af "billig plast", men af samme kunststof, som kirurgerne bruger til kunstige hjerteklapper. Det er dog korrekt, at kunststof ikke kan omsættes i naturen, som kork kan.
* Der bruges faktisk en masse kork til den europæiske Altec-prop. Det er kork, som blot er behandlet, så den ikke kan afgive propsmag.
* Endelig har vi ikke hørt, at nogen prop ligefrem skulle kunne give vinen en bedre smag, som Politiken skriver - ligesom vi heller ikke har hørt om "vineksperter", der diskuterer dette emne.
Artiklen udmaler al romantikken omkring produktionen af kork, mens den nedtoner problemet med propsmag. Vi her på VinAvisen har i den forgangne uge smagt cirka 40 vine. To af dem var proppede. Vi syntes ikke, det var spor romantisk.

Falske Rioja-vine solgt i Storbritannien
Fra Spanien melder Jyllands Postens korrespondent, Jens Ulrich Pedersen, om en storstilet svindel med forfalsket Rioja.
Tusinder af britere har købt vinen "Don Marino IV" for cirka 50 kr. i en supermarkedskæde, hos vinhandlere og ombord på færger, og de britiske myndigheder har beslaglagt i alt 30.000 flasker.
Der er dog måske endnu flere flasker i omløb, idet det spanske politikorps, Guardia Civil, har fundet 300.000 falske etiketter med garanti for oprindelsen.
Blandt andet er et socialistisk byrådsmedlem i Torrenueva syd for Madrid indblandet.
Præsidenten for Rioja-regionen, Pedro Sanz, forlanger en "eksemplarisk" straf for svindelen, som han mener kan skade Rioja's gode ry og omdømme.

Et marked for dårlige varer
Berlingske Tidende har offentliggjort dette yderst relevante læserbrev fra Susanne Hedegaard, der er direktør hos United Distillers & Vintners A/S:
- Med Øresundsbroens snarlige åbning er endnu en vej banet for indsmugling af østeuropæiske smuglervarer.
I forvejen er det høje danske afgiftsniveau med til at friste svage sjæle. Ud over, at den danske statskasse på den måde går glip af et anseligt millionbeløb i afgifter, har det en anden ubehagelig sideeffekt - vi får et nyt marked for dårlige varer. For smuglervarer er sekundavarer. Sort marked betyder dårligere produkter.
Vi har set udviklingen i Sverige. På grund af det meget høje afgiftstryk på vin og spiritus vælter i tonsvis af billige smuglervarer fra Øst netop nu ind over Sveriges grænser. Og problemet vokser eksplosivt.
I Sverige blev der i 1997 beslaglagt i alt 397.477 liter ulovlig alkohol. I 1998 steg tallet til 507.576 liter. Dette er en stærkt foruroligende udvikling, som jeg frygter, vi også kommer til at se i Danmark.
Men hvad kan vi gøre ved problemet? Svaret er overraskende enkelt - vi sænker de danske afgifter til et niveau på linie med de øvrige EU-landes.
En sænkning af afgifterne er samtidig det, der kan sætte gang i hjemmehandelen og skaffe kronerne tilbage i den danske statskasse.

Yo-yo-effekten i Bordeaux
Formelt slutter Bordeaux's salgs-kampagne med udgangen af august, og nu har man gjort det forløbne års omsætning op.
Set over året har prisen på rød bordeaux "en vrac" - altså uaftappet og uden levering - været nogenlunde stabil. En tonneau (900 liter) har i snit været solgt for 9066 franske francs. I regnskabsåret 1997-98 var prisen 9260 FF. En forskel, men ikke enorm.
Men ifølge den franske avis SudOuest har priserne været stærkt svingende. Kampagnen begyndte med salg til 10.000 FF pr. tonneau, men i juli var priserne helt nede og vende ved 6500 FF, og i dag ligger de på omkring 8000 FF.
Avisen mener, at Bordeauxs vinkomité bude udsætte en økonomisk Nobelpris til den, der kan forklare denne yo-yo-effekt.

Strejke i Champagne
I torsdag strejkede de folk, der klæder champagneflaskerne på med ståltråd, folie, etiketter osv. Ifølge Wine Market Report kan en længerevarende strejke give problemer på eksportmarkederne her op til det store bobleorgie ved årtusindskiftet.

Øget salg via Internettet
Ifølge Jubii E-handel Nyt vil der komme en kraftig vækst i europæisk handel via Internettet, og dette vil uden tvivl også gælde salget af vin.
Sidste år var der her i Europa en omsætning på 40 milliarder dkr. I 2003 forudser man en omsætning på 3000 milliarder dkr.
De vigtigste faktorer i denne udvikling er den forventede firedobling af antallet af europæiske Internet-brugere og indførelsen af den fælles valuta, Euro'en.
Tyskland og England vil være de førende nationer i processen. I Danmark går det foreløbig trægt. Ifølge PLS Consult har en fjerdedel af danske top-500 virksomheder overhovedet ikke en strategi for e-handel - og kun 9% har opstillet egentlige målsætninger herfor.
- Tendensen tyder imidlertid på, at virksomheder, som oplever pres fra udenlandske konkurrenter eller samarbejdspartnere, er længere fremme med e-handel, siger Hans Ulrik Stæhr fra PLS Consult. - Når én rykker i en branche, så ruller bølgen, og så sker der noget.

Hagl som hønseæg i Bordeaux
Sidste søndag aften rasede en meget kraftig haglstorm over Bordeaux. Haglene var så store som hønseæg, og blandt andet forårsagede de alvorlige skader på Saint Émilion-slottene Canon og Figeacs marker, ligesom et lille hjørne af Pomerol blev ramt.
Efter sigende skulle de nævnte slotte have begyndt høsten i mandags - men det må nu være for at samle de klaser op, som blev slået af, for druerne er bestemt ikke modne endnu.


Succes for Hans Just
En artikel af Kim Sejr i Børsen beretter, at Hans Just A/S netop har afleveret sit hidtil bedste regnskab nogensinde - med en omsætning på en halv mia. kr., et dækningsbidrag på knap 53 mio. kr. og et før-skat resultat på knap 18 mio. kr.
Ifølge Flemming Karberg, der sammen med sine sønner leder det familieejede firma, har Hans Just ekspanderet i Norge og Sverige og samtidig satset på salget af en række spiritusmærker som Jägermeister, Sierra Tequila, Finsbury Gin, Hansen Rum, Larsen Cognac og King George Whisky. I dag udgør spiritus 80 procent af omsætningen mod 60 procent for ti år siden.
Hans Just blev grundlagt i 1867.

Vin til lilleprinsen
I ErhvervsBladet slår Flemming Hvelplund fast, at det ikke er nok, at Prins Joachim fejrede sin søns fødsel med champagne. Nyfødte drengebørn skal gnides på læberne med hvidløg dyppet i hvidvin fra Jurancon-distriktet i Sydfrankrig - hvis man ellers skal følge en gammel tradition i franske royale kredse. Det skulle give både vid og politisk flair.

Hvidvin i stedet for cognac
Interessen for cognac bliver stadig mindre og mindre, og producenterne i Cognac-distriktet i det franske Charente har problemer med afsætningen.
Dette har medført, at vinbønderne er ved at gå over til at sælge bordvin, og alene i det forløbne år er dette salg øget med hele 38 procent.
Nu har vi ikke noget tal for, hvor meget salget lå på tidligere, så det er svært at sige, hvor betydningsfulde de 38 procent er. Men dernede taler man meget om stadigt øgede problemer.

En fjollet mode
I Aalborg Stiftstidende skriver Jørgen la Cour-Harbo om, hvordan man rundt omkring er begyndt at kombinere rygning af cigarer med smagning af fx cognac. En fjollet mode, kalder han det.
Disse arrangementer annonceres som smagninger - endda af personer, som normalt må betragtes som seriøse - men der kan kun være tale om smagen af røg tilsat diverse nuancer af det, som nu er i glasset.
Ordet "smagning" bør gå på cigarerne og ikke på det, der skænkes i glassene.
Heldigvis er det frivilligt, om man vil deltage. Man kan blive væk - og det er lige præcis, hvad Jørgen la Cour-Harbo har i sinde at gøre.

Stor Rioja-smagning i København
Den 30. september afholdes en af de virkelig store smagninger, og denne gang er det Rioja, der skænkes i glassene.
27 vinhuse kommer hertil og præsenterer mere end 100 forskellige vine på Børsen i København.
Under smagningen afholdes tre seminarer hvor Jørgen Mønster Pedersen står for en "smagevejledning" og en kommentar til, hvordan udviklingen er i Rioja mht. vintyper.
Billetter à 110 kr. excl. gebyr kan købes via Billetnet på landets posthuse og omfatter både smagning og eventuel deltagelse i et seminar. Nærmere om tider etc. findes i VinAvisens aktivitets-kalender.

Værd at besøge i Paris
Ved Seinens højre bred, stik syd for metro-stationen Bercy, ligger Paris' gamle vinmarked med gader opkaldt efter de forskellige distrikter, hvorfra vinen kom. I gaden Cour Saint-Emilion ligger 39 historiske lagerbygninger, og disse er nu blevet restaureret og fremtræder smukt som "Bercy Village".

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Gallerie Chardonnay, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1997
59,50 kr., La Maison Sevino, tlf.: 49 70 49 36
Med etikettens smukke reproduktion af Vincent van Goghs "Høstlandskab" fra 1888 indgår denne vin i den populære Gallerie-serie. Og at den er populær er forståeligt, for vinen er både fyldig og forfriskende og med en lille smule bid i eftersmagen. De seks måneders fadlagring er lige tilpas til at understrege den gode frugt: Pære, fersken, honning ...

Gallerie Merlot, Vin de Pays de l'Herault, Frankrig 1996
50 kr., La Maison Sevino, tlf.: 49 70 49 36
Igen en vin i Galleri-serien, denne her med Vincent van Goghs "Stjernestrøede nat" fra 1889 på etiketten. Rødvinen har en frisk og saftig smag af den gode Merlot-drue - med lidt kirsebær og blommer og toner af blød vanilje fra fadlagringen. En fyldig og tiltalende vin, som vil gå til mange retter. Servér den gerne lidt kølig, 15-16 grader.

Gallerie Pinot Noir, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1996
59,50 kr., La Maison Sevino, tlf.: 49 70 49 36
Vi bliver ved Galleri-vinene, men skifter til maleriet "Søndag eftermiddag på øen Grande Jatte" fra 1884 på etiketten og druen Pinot Noir i flasken. Og også denne rødvin er en virkelig fornøjelse - en dejlig blød vin, der umiddelbart kommer én i møde med god frugt, tilpas syre og et lille bid i udgangen, der står godt til mad. Servér den gerne lidt kølig, 15-16 grader.

Gallerie Cabernet-Sauvignon, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1996
50 kr., La Maison Sevino, tlf.: 49 70 49 36
Denne Galleri-rødvin er lige så let og elegant som balletdanserinderne på Edgar Dégas' maleri "Dansetime" fra 1876. Den er ikke særlig muskuløs - som mange oversøiske Cabernet-vine - men blød og dejlig frugtig. Duften er karakteristisk Cabernet, men også lidt "herbal" - altså med toner af grønne stilke og blade.

Bin 222, Wyndham Estate, Chardonnay, South Eastern Australia 1997
79,75 kr., World Brands, tlf.: 39 27 02 01
En af de bedste chardonnay'er, vi har smagt i nyere tid, elegant og meget harmonisk, med en fornemt frugt - melon, fersken. Vinen har fået en diskret fadlagring, der gør den ekstra liflig.

Serida Zinfandel, California, USA 1997
42,95 kr., Peter F. Heering / Danisco Distillers, tlf.: 62 21 21 48
En af de rigtigt fede bør-rødvine med kraftig frisk frugt, god fylde og lidt ekstra sødme, som mange danskere godt kan lide. Sådan kan en zinfandel også smage.


VinAvisens gyldne etiket
Når VinAvisens smagepanel finder vine til "Ugens fund, de bedste vine" (se ovenfor), arbejder vi med kun to muligheder: Enten er en vin godkendt - eller også skriver vi ikke om den.
VinAvisen er jo en gratis-omdelt avis, hvis økonomi bæres af annoncer. Derfor giver vi importørerne mulighed for - mod betaling - at udstille godkendte vine på vore sider i afsnittet Hvilken vin passer til maden? Samtidig markeres de udvalgte vine med VinAvisens gyldne etiket med teksten "Udvalgt af www.vinavisen.dk”.
Vi kan sammenligne ordningen med en censureret maleriudstilling, og kun vine, som VinAvisen smagepanel har udvalgt, prøvesmagt og godkendt, vil kunne udstilles på denne måde i vore udstillingslokaler i Cyberspace.
I afsnittet Hvilken vin passer til maden? er aktuelt optaget følgende vine:

MOUSSERENDE VINE
* Café de Paris Brut til 58,95 kr. fra World Brands Denmark (tlf.: 39 27 02 01). (28-39).
* Bonaval Cava, Bodegas Inviosa, Spanien til 56 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (24-35).

HVIDVINE
* Finca Flichman Chardonnay, Mendoza, Argentina 1998 til 49,95 kr. fra Vingaarden, tlf.: 63 17 18 19). (37-48).
* Château Carmel de Mingot, Bordeaux Blanc Sec, Frankrig 1997 til 59,95 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (33-45).
* Kendall-Jackson Chardonnay, Vintner's Reserve, California, USA 1997, hvidvin til 99,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (33-45).
* S.A. Prüm Riesling halbtrocken, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 1997, hvidvin til 60 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (33-45).
* Renaissance Chardonnay, North Yuba, Californien, USA 1995 til 139 kr. fra Hela Wine & Spirits (tlf.: 75 54 04 40). (30-41).
* Santa Rita 120, Chardonnay, Valle del Maule, Chile 1998 til 47,95 kr., Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (30-41).
* Montevina Estate Chardonnay, Californien 1997 til 68,50 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (29-40).
* Raimat Chardonnay, Costers del Segre, Spanien 1998 til 60 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (29-40).
* Villa Mt. Eden Chardonnay, California 1995 til 109,75 kr. fra H.J. Hansen (tlf.: København 35 42 43 11, Aalborg 98 12 52 90 samt Odense og kæden Vinspecialisten 63 12 82 00) (28-39).
* Nederburg Chardonnay, Western Cape, Sydafrika 1997 til 47,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (26-37).

ROSÉVINE
* Domaine de Triennes, Gris de Triennes, Vin de Pays du Var, Frankrig 1997 til 45 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (29-40).

RØDVINE
* Flichman Syrah, Mendoza, Argentina 1995 til 50 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (37-48).
* Finca Flichman, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 1997 til 49,95 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (37-48).
* Enata Tinto, Cabernet Sauvignon / Merlot, Somontano, Spanien 1997 til 69,75 kr. (180 kr. for 3 flasker) hos H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København: 35 42 43 11 og i Aalborg: 98 12 52 90) samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (37-48).
* Château Guillaume d'Aou Bosc, Médoc, Frankrig 1997 til 149 kr. for 2 flasker i lang "patron" fra Troels-Smith, tlf.: 75 71 16 00). (37-48).
* Kendall-Jackson Vintner's Reserve Cabernet Sauvignon, California 1997 til 115 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (33-45).
* Château Carmel de Mingot, Premières Côtes de Bordeaux, Frankrig 1995 til 69,95 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (33-45).
* Pere Ventura Tempranillo, Penedès, Spanien 1994 til 55 kr. fra Bagsværd Vinhandel (tlf.: 44 98 06 37). (33-45).
* Château les Adams, Lussac Saint-Émilion, Frankrig 1996 til 65 kr. (120 kr. for 2 flasker) fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (33-45).
* Domaine du Petit Romain, Costières du Nimes, Frankrig 1998 til 49,75 kr. (6 for 250 kr.) i H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København: 35 42 43 11 og i Aalborg: 98 12 52 90) samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00).
* Kendall-Jackson Zinfandel, Vintner's Reserve, California, USA 1997, rødvin til 99,95 kr., Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (33-45).
* Renaissance Cabernet Sauvignon, North Yuba 1993 og 1994, begge årgange til 109 kr. fra Hela Wine & Spirits (tlf.: 75 54 04 40). (31-42).
* Trivento Reserve, Syrah / Malbec, Viña Patagonia, Mendoza, Argentina 1997 til 59,95 kr. i Føtex. (31-42).
* Château Mont-Redon, Lirac, Frankrig 1997 til 94 kr. fra Frederiksberg Vinimport (tlf.: 38 19 06 33). (31-42).
* Santo Mexico, Baja California, Mexico 1996 til 36,75 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). (30-41).
* El Thidio Cabernet Sauvignon, Chile 1997 til 36,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). (30-41).
* Gandia Tempranillo, Hoya Valley, Utiel-Requena, Spanien 1996 til 95 kr. for 3 flasker fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). (30-41).
* Savona Cabernet Sauvignon, Californien, USA 1996 til 120 kr. for 2 flasker i Bilka. (30-41).
* Château de la Rivière, Fronsac, Frankrig 1994 til 69,95 kr. fra Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00). (30-41).
* Weinert Malbec, Mendoza, Argentina 1994 til 99,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København: 35 42 43 11 og i Aalborg: 98 12 52 90) samt kæden Vinspecialisten (tlf.: 63 12 82 00). (30-41).
*Calzadilla, Huete-Cuenca Crianza, Spanien 1995 til 85 kr. hos Falke Vin (tlf.: 31 39 11 65). Import: ViniPortugal (tlf.: 43 63 32 22) (30-41).
* Taltarni, Fiddleback Terrace Red , Victoria, Australien 1997 til 66 kr. fra Australian Wine Import (tlf.: 45 82 09 15) (29-41).
* Weinert Malbec, Mendoza, Argentina 1994 til 99,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90, samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (29-40).
* Pasolini Dall'Onda, Dove, Chianti, Italien 1996 til 58,50 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (29-40).
* Renaissance Zinfandel, North Yuba, Californien, USA 1996 til 129 kr. fra Hela Wine & Spirits (tlf.: 75 54 04 40). (29-40).
* Chateau Montelena, The Montelena Estate Cabernet Sauvignon, Napa Valley, USA 1995 til 425 kr. fra Master Wines (tlf.: 74 55 28 27). (29-40).
* Grappolo d'Oro, Montepulciano d'Abruzzo, Italien 1997 til 43 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (29-40).
* Alta Montana Malbec, Mendoza, Argentina 1997 til 39 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (29-40).
* Trivento Syrah, Viña Patagonia, Mendoza, Argentina 1998 til 44,95 kr. i Føtex. (29-40).
* Montevina Estate Cabernet Sauvignon, Californien 1994 til 68,50 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65) (28-39).
* Montevina Estate Zinfandel, Californien 1994 til 68,50 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65) (28-39).
* Oak Village Cabernet Sauvignon, Stellenbosch, Sydafrika 1997 til 49,95 kr. fra Vingaarden (tlf.: 63 17 18 19). (27-38).
* Fattoria Lilliano, Chianti Colli Fiorentini, Italien 1997 til 65 kr. fra J.E. Nielsen (tlf.: 66 12 16 88). (26-37).

Eftertryk er tilladt
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de vurderinger og udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk