Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 47, 1999


Vin-aktuelt i uge 47
22. - 28. november

Verdens største private vinkælder
Fredag og lørdag udbød Sotheby’s i New York 48.000 flasker fra, hvad auktionshuset kalder "verdens største private vinkælder".
Navnet på ejeren af vinkælderen har været en hemmelighed, men det amerikanske vinblad Wine Spectator har afsløret, at han er nordmand, og at hans navn er Christen Sveaas.
Allerede i september 1997 solgte Sveaas en del af sin samling hos Christi’s i London, hvilket indbragte den indtil da største omsætning ved en vinauktion, nemlig 80 millioner kr. Når sidste uges salg gøres op, regner man med at have nået 70 millioner kr.
Blandt de udbudte vine er der 3200 numre med Château Lafite Rothschild fra 1800-tallet, adskillige kasser Château Cheval-Blanc 1947 og Château Mouton-Rothschild 1945 samt tolv flasker Château d’Yquem 1921.
Den 43-årige Christen Sveaas er en ungkarl med interesser i norsk industri, ejendomme, shipping og high-tech. Han har blandt andet aktiemajoriteten i industrigruppen Kistefos.

Genial arkitekt skaber nyt Marques de Riscal
Det ældste af alle spanske Rioja-vinhuse, Marques de Riscal, har engageret den geniale amerikanske arkitekt Frank Gehry til at renovere vinhusets bygninger og installationer i Elciego.
Marques de Riscal håber, at de moderniserede installationer vil understøtte den øgede turisme i det nordlige Spanien.
Det var den canadiskfødte Frank Gehry, der byggede Guggenheim-museet i Bilbao, og dette enestående bygningsværk har siden 1997 trukket millioner af besøgende til Spaniens nordkyst.
Frank Gehry var i begyndelsen ikke meget for at påtage sig opgaven, men Marques de Riscal inviterede ham til middag og skænkede en Marques de Riscal 1929 i glassene, og det hjalp. 1929 var det år, Gehry blev født.
I det renoverede vinhus bliver der smagerum, museum, bibliotek, butik, fjorten gæsteværelser samt en restaurant med 120 pladser og mad skabt af en baskisk topkøkkenchef. Samlet pris for renoveringen: 70 millioner kr.

Her er vinlandenes markedsandele i Danmark
To gange om året får V.S.O.D. (Vin og Spiritus Organisationen i Danmark) en 165 siders særkørsel fra Danmarks Statistik vedrørende vinimporten fra forskellige lande.
Nu er opgørelsen for 1. halvdel af 1999 kommet, og den viser, at vi i dette halvår har importeret godt 80 millioner liter (uden fradrag for reeksport og duty free salg). Det afgiftsbelagte salg i Danmark var i samme periode 74,7 millioner liter.
Som det fremgår af statistikken herunder, har Frankrig og Spanien mistet lidt terræn, mens især Italien, Tyskland, Chile og USA er gået frem. Tallene i skemaet er dog ikke helt sammenlignelige, idet den sidste kolonne jo kun omfatter 1. halvår.
De seneste tal, som V.S.O.D. har for salget af vin i Danmark, er fra august, og de viser, at der fortsat er en positiv udvikling i forbruget af vin, nemlig en stigning på godt 2 procent for januar-august 1999 i forhold til samme periode i 1998.
.
.
Rækkefølge
1. halvår 1999
1996
1997
1998
1. halvår
1999
1
Frankrig
40,8 %
43,1 %
41,8 %
41,96 %
2
Spanien
17,6 %
20,9 %
22,4 %
21,69 %
3
Italien
9,0 %
8,1 %
8,9 %
10,13 %
4
Tyskland
9,2 %
7,3 %
6,8 %
7,10 %
5
Chile
5,9 %
6,3 %
6,4 %
5,98 %
6
USA
4,1 %
3,0 %
2,2 %
3,59 %
7
Portugal
4,1 %
3,2 %
3,0 %
2,07 %
8
Sydafrika
2,5 %
1,7 %
1,8 %
1,73 %
9
Australien
1,6 %
1,1 %
1,4 %
1,10 %
10
Argentina
0,6 %
1,4 %
1,5 %
1,07 %
11
Grækenland
1,1 %
1,1 %
0,9 %
0,97 %
12
Bulgarien
1,7 %
1,3 %
1,1 %
0,80 %
13
Rumænien
0,6 %
0,6 %
0,6 %
0,62 %
14
New Zealand
.
.
.
0,14 %
15
Mexico
.
.
.
0,13 %
.
Øvrige
1,2 %
0,9 %
1,2 %
0,92 %
Mere kvalitetsvin end almindelig bordvin
Mens vi nu er godt i gang med statistikkerne, så har V.S.O.D. - på basis af særkørslen fra Danmarks Statistik - også lavet nedenstående oversigter over importens sammensætning.
Som det fremgår af det første skema, så er andelen af kvalitetsvin (områdevin) og andelen af flaskeimporteret vin steget. Vi danskere synes altså i stigende grad at drikke noget ordentligt.
Man skal dog tage begrebet "kvalitetsvin" med et gran salt, idet mange vinlande efterhånden har inddraget flere og flere vine under dette begreb. Alt, hvad der ikke er det rene sprøjt, er efterhånden udnævnt til at være "kvalitetsvin". Man bør hellere bruge begrebet "områdevin" - altså vin med en appellation.
.
Sammensætning
af importen
1. halvår 1999
i mio liter
.
1999
.
1998
Kvalitetsvin
42,2
55,31 %
54,4 %
Bordvin
34,1
44,69 %
45,6 %
I alt
76,3
100 %
100 %
Mere på flaske, mindre i bulk
Af det næste skema herunder fremgår, at der er en lille nedadgående tendens i importen af bulk-vin, dvs. vin, der indføres på tankvogn og i containere til aftapning her i landet.
.
Sammensætning
af importen
1. halvår 1999
i mio liter
.
1999
.
1998
Vin i bulk
24,6
32,2 %
33,6 %
Vin i flaske
51,7
67,8 %
66,4 %
I alt
76,3
100 %
100 %
Endnu mere rødvin end hvidvin
Endelig viser det sidste skema, at vi drikker mere og mere rødvin og svigter den ellers så dejlige hvidvin. De dage, hvor man kunne regne med, at der solgtes to flasker rødvin for hver flaske hvidvin, er snart forbi. Fortsætter udviklingen, bliver det tre flasker rød for hver flaske hvid.
.
Sammensætning
af importen
1. halvår 1999
i mio liter
.
1999
.
1998
Rødvin og rosé
54,6
71,6 %
69,9 %
Hvidvin
21,7
28,4 %
30,1 %
I alt
76,3
100 %
100 %
Ny service i VinAvisen
Her på VinAvisen får vi af og til forespørgsler om vinlandenes markedsandele, og hidtil har vi måttet henvise spørgerne til selv at gå på jagt i avisens arkiv - vi har jo med jævne mellemrum bragt sådanne statistikker.
For at gøre livet lettere for læserne (og for os selv) indfører vi nu en ny læserservice, idet vi herefterdags samler alle statistikker på en særlig side og laver links til denne side på indgangssiden.
Den nye statistik-side, hvor vi også har samlet tidligere bragte statistikker, kan ses ved at klikke her.

Favoritproducenter
Vi nåede ikke ugens store portvinssmagning på Børsen - måske godt det samme, for der var 1000 deltagere! Så lad os nøjes med at citere Flemming Kyed, der i Information "tilhvisker" sine læsere en liste over sine favoritproducenter: Ramos-Pinto, Kopke, Taylor's, Fonseca, Krohn, Martinez, Burmester, Churchill's og Quinta do Noval.
.
    Ugens vinbillede
    Hver uge bringer vi et billede hentet fra vinens verden. Klik her,eller klik på det lille billede til venstre for at se denne uges billede i stor størrelse.

Grænsehandelen nærmer sig kaosåret 1989
I B.T. har Poul Bøgh og Preben Juul Hansen bragt en stor reportage om den tiltagende grænsehandel. Overskriften lyder: Stavad snydes for festen.
I en oversigt sammenlignes moms og punktafgifter i Tyskland og Danmark. Vi har korrigeret et enkelt af B.T.s tal og bringer nedenfor den rigtige sammenligning. Den danske afgift på vin er 7,05 kr. Det svarer til 5,29 kr. pr. helflaske - plus moms! Yderligere er der en flaskeafgift på 1,60 kr. - plus moms.
.
.
Tyskland
Danmark
Vin
(6-15 % alkohol, 1 liter)
0 øre
7,05 kr.
Spiritus
(100 %, 1 liter)
97 kr.
275 kr.
Øl
(skatteklasse II)
23 øre
115 øre
Moms
7 procent
25 procent
Luksusmoms
16 procent
25 procent
Ifølge Institut for Grænseforskning har grænsehandelen en årlig omsætning på 3,3 milliarder kr., og da handelen vil stige yderligere, må skatteminister Ole Stavad se i øjnene, at vi med raske skridt nærmer os kaosåret 1989. Dengang nåede omsætningen 3,7 milliarder, og Schlüter måtte bede skatteminister Isi Foighel om at gribe til drastiske nedsættelser blandt andet af afgiften på parfume.
Den 1. januar 2004 ophæves den særlige danske 24 timers-regel, og så vil ikke kun den private import af vin over grænsen være fri - som den er det nu. Vi vil tillige kunne tage lige så meget spiritus med, som vi lyster - til eget private forbrug naturligvis, hvis nogen skulle spørge ...
Til den tid vil det være komplet umuligt at opretholde det høje danske niveau for moms og afgifter. Men allerede nu går Stavad altså glip af en væsentlig del af festen.

Mangel på kalk kan give hovedpine efter rødvin
I sin bog "Vitaminrevolutionen" skriver læge Knut Flytlie, at kalkmangel blandt andet kan medføre, at rødvin giver hovedpine. En patient fik flere ubehagelige symptomer, der alle blev ført tilbage til kalkmangel. Symptomerne forsvandt gradvist i løbet af de første fire uger på kalktilskud.

Englænderne svigter øllet
Selv de ølglade englændere svigter øllet til fordel for vinen. I løbet af et år er salget af vin øget med 13 procent, mens ølsalget er faldet 17 procent.
Faldet i det britiske ølsalget er ikke noget nyt, men det har accelereret de sidste par år - blandt andet på grund af lavere priser på vin.

Auktionshuset Phillips solgt
Når det gælder internationalt salg af gamle vine, tænker man først og fremmest på de britiske auktionshuse Christie’s og Sotheby’s. Men der er andre, og et af de virkelig store er Phillips Int. Auctioneers, grundlagt i 1796 .
Dette firma er netop blevet købt af luksuskoncernen LVMH, der i forvejen ejer champagnehusene Moët & Chandon, Veuve Clicquot Ponsardin, Krug og Pommery samt Hennessy Cognac - plus kuffertfirmaet Louis Vuitton.
Phillips har 21 auktionslokaler i flere hovedstæder, afholder over 800 auktioner om året - også af vin - og omsætter i 1999 for 1½ milliard kr. Alene de fire årlige vinauktioner i New York indbringer cirka 30 millioner kr.
.

Pierce's Disease forårsages af bakterien XLB (Xylella fastidiosa), og den får både blade og stilke til at visne, fordi tilførelsen af vand hæmmes. Som regel dør vinstokken i løbet af to år.
    Bakterie en fare for californisk vin
    Igennem ti år har californiske vinbønder kæmpet mod vinlusen Phylloxera. Det slag er ved at være vundet.
    Men i kulissen lurer en ny vinpest, Pierce’s Disease. Den skyldes en bakterie, som spredes af et insekt, som amerikanerne kalder the blue-green sharpshooter.
    I modsætning til Phylloxera, der kan angribe enhver vinmark, så foretrækker den blå-grønne skarpskytte marker i nærheden af floder og bække, og det er da også sådanne steder, at de nye angreb optræder. Og det værste er, at der ikke er nogen kur mod sygdommen. Man kan rive alle vinstokkene op med rode og plante nye, men ligger marken det forkerte sted, risikerer man, at Pierce’s Disease vender tilbage.
    Ifølge The Wine Spectator har sygdommen alene i løbet af det sidste år kostet vinbønderne i Napa, Sonoma og Mendocino 33 millioner dollars (230 millioner kr.).
    - Hvis pesten breder sig, og vi ikke finder en måde at kontrollere den på, sætter den punktum for al californisk vinindustri, siger Corky Roche fra Roche Vineyard Consulting i Monterey til Wine Spectator.

Vinlandet Danmark og monopolets Sverige
I Berlingske Tidende har Jacqueline Jensen skrevet en interessant artikel, hvori hun sammenligner salget af vin i Danmark og Sverige. Hun slår følgende fast:
* Danskerne drikker langt bedre vine end svenskerne på grund af et stort udvalg, den frie konkurrence og dygtige vinindkøbere i branchen.
* I Sverige har det statsdrevne Systembolag kun 400 udsalg. I Danmark har alene FDB over 900 butikker og Dansk Supermarked 337, alle med et bredt udvalg af gode vine.
* I de svenske monopol-butikker er der mellem 400 og 500 vine, i den landsdækkende prisliste tilbydes omkring 2000.
* I Danmark hjemtager mellem 850 og 1000 registrerede vinimportører op mod 100.000 forskellige vine. Fx har Gobi Supermarked 1000 mærker på hylderne og Erik Sørensen 1300.
* I Sverige er vinafgiften 22,84 dkr. pr. liter. I Danmark er den 8,65 kr. inkl. den særlige flaskeafgift - plus moms.
Jacqueline Jensen har sammenlignet priserne på tre vine, der fås både i Danmark og Sverige. Alle de svenske priser er i skemaet her omregnet til danske kr.
.
.DanmarkSverige
Periquita
portugisisk rødvin
29,95 dkr.49,56 dkr.
Lindemans Bin 45
australsk rødvin
44,95 dkr.66,36 dkr.
Lanson Black Label
champagne
185 dkr.204,96 dkr.
Stædige etiketter
Det britiske vinblad Decanter har bragt løsningen på et problem, som alle, der samler på vinetiketter, kender: De mange etiketter, der ikke er til at flå af flaskerne. Det gælder fx champagne-etiketter, der jo ikke må kunne gå af, når flasken står i en isspand.
Ifølge Decanter er løsningen faktisk kulde. Sæt flasken ned i en spand med meget koldt vand, og lad den gerne stå natten over, fx uden døre (hvis det ikke er frostvejr). Kulden blødgør det selvklæbende lag lim og gør det muligt forsigtigt at pille etiketten af.
Decanter anbefaler også klar selvklæbende film af den slags, biblioteker beskytter deres bøger med. Man lægger filmen på etiketten og kan derefter trække etikettens overflade af, lige til at klæbe ind i en bog.
Hvis der er nogle af VinAvisens læsere, der har eller får gode erfaringer med disse teknikker, hører vi gerne.
.
    Bogen om vinåret, der gik
    For tolvte år i træk har Henrik Oldenburg udsendt sin "Vinårbog" med stort og småt om vinåret, der gik.
    Som sædvanlig indledes bogen med nyheder uge for uge. Det er lidt de samme historier, som VinAvisen allerede har bragt i årets løb, men her er nyhederne altså samlet på papir.
    Herefter følger en række artikler og referater af smagninger af vine, hvoraf mange af vinene er meget kostbare. Denne gennemgang af vine kan være interessant læsning, men nytteværdien er begrænset for den, der står og skal finde en vin på markedet. Her træder andre mere systematiske guidebøger til, også en, som Henrik Oldenburg hvert år udsender på Gyldendal.
    Af særlig interesse i bogen er en række portrætter af prominente folk i den danske vinbranche. De præsenteres med fremragende portrætfotografier under overskriften "Vinhandlerens egen nytårsvin".
    Bogen, der er på 178 sider, koster kun 98 kr., og den er udgivet på Smag & Behag's Forlag.


Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Jehan-Guillaume, Côtes-du-Lubéron, Frankrig 1997
36,95 kr. (3 flasker for 90 kr.), Det Franske Vinlager, tlf.: 43 50 04 00
En virkelig lækker rødvin, der er et fund til prisen - især hvis man køber tre flasker og får den for 30 kr. Den har en kraftig, tiltalende og frugtagtig bouquet og en afrundet smag med god frugt. En ren fornøjelse.

Virginie Roussanne, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1998
43 kr., Viniberia, tlf.: 38 86 26 46
Roussanne er rødlig drue, der bruges som smagsgiver i de store hvidvine fra Rhône-dalens Hermitage-høj. Her indtager den scenen som solist i en interessant hvidvin, der i glasset er let rosa, i næsten let parfumeret og i munden fed og frugtagtig, krydret, måske lidt muskat-agtig, ikke sød, men sødmefuld. Den er glimrende til mad og perfekt som hvidvinen til en reception.

Renaissance Milénaire, Les Caves du Sieur d'Arques, Brut, Crémant de Limoux, Frankrig
125 kr., H.J. Hansen Vinhandel, tlf.: i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00
Fra det glimrende kooperativ i Limoux nord på Pyrenæerne kommer denne vellavede mousserende vin, skabt efter champagne-metoden. Den er let og tør - brut - med god frugt og en god mousse i munden. Et godt alternativ til den dyrere champagne.

Virginie Syrah, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1998
43 kr., Viniberia, tlf.: 38 86 26 46
En vellavet rødvin med god frugt - faktisk lidt af en frugtbombe. Den er lavet på Syrah-druen, Rhône-dalens store drue, og er en meget tiltalende vin.

Rozès Ruby Port, portvin, Portugal
59,95 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Portvinshuset Rozès, der i sommer blev solgt til champagnehuset Vranken-Lafitte, er ifølge Henrik Oldenburgs nye bog om portvin (omtalt i sidste uge i VinAvisen) et af de portvinshuse, der har haft størst fremgang i kvalitet inden for de seneste otte-ti år. Denne Ruby Port er da også en rar portvin, ikke så klæbende sliksød som så mange andre ruby'er. Efter at have smagt den besluttede vi at bruge resten af flasken til portvinssyltede valnødder med honning.

Valentin Bianchi, Cabernet Sauvignon, San Rafael, Argentina 1995
149,75 kr., H.J. Hansen Vinhandel, tlf.: i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00
- Den smager simpelt hen godt, lød dommen, da VinAvisens smagepanel havde denne rødvin i glassene. Vinen har en ret mørk og stofrig farve, en kraftig og dejlig Cabernet-duft og en blød smag med masser af frugt, lidt efter brombær.

Virginie Merlot, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 1998
43 kr., Viniberia, tlf.: 38 86 26 46
Saftig rødvin med god frisk druesmag og en lille bitterhed i udgangen. Netop på grund af den friske syre vil den være god til fede spiser, som fx flæskesteg.

Columbia-Crest, Merlot - Cabernet Sauvignon, Columbia Valley, Washington State, USA 1997
79,75 kr., H.J. Hansen, tlf.: 63 12 82 00
En frugtbombe af en rødvin med en flot, stofrig farve, en kraftig og afrundet duft af sorte bær og en ren, fyldig og meget lækker frugtsmag. Smagepanelet var meget begejstrede for denne vin - og tømte flasken ved middagen efter smagningen.

Jehan-Guillaume, Côte-Rôtie, Frankrig 1996
139,95 kr., Det Franske Vinlager, tlf.: 43 50 04 00
En meget spændende vin fra den øvre Rhône-dal. Côte-Rôtier er generelt dyre - især hvis de kommer fra et par af de meget berømte huse - men denneher kan godt være med i vognen, især når man tager prisen i betragtning. Vinen har en let røget duft og god frugt, og den er fortræffelig til stegt kød og vildt.

Rozès Tawny Port, Portvin, Portugal
59,95 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Dette er en Tawny Port uden aldersangivelse. Den er gylden i glasset og udsender en god og varm duft. I munden er den lækker, sød, men ikke sliksød, og med en god smag af figner og nødder. Til prisen er den virkelig udmærket.

Champagne Oudinot, Cuvée Brut, Epernay, Frankrig
130 kr., Det Franske Vinlager, tlf.: 43 50 04 00
Champagnehuset Oudinot lagrer sin champagne i tre år, før den sælges, og derom vidner to ting. For det første folder proppen sig ikke så stærkt ud forneden, når den forlader flasken, og for det andet er vinen lækker og afrundet. Den har god frugt, en fin mousse i munden og en lille sødme. Og prisen er jo forbavsende lav.

Mondoro "2000" Spumante Dolce, Asti, Italien
75 kr., Allied Domecq, tlf.: 56 30 02 00
Denne mousserende Asti-spumante fremhæves som den store italienske medaljetager, når det gælder bobler. Igennem de sidste ti år er det Asti'en, der har modtaget fleste guldmedaljer. Kvaliteten er da bestemt også i top, og flasken med det snoede mønster er både tung og yderst dekorativ. Den udgave, vi smagte var dolce, dvs. sød. Og sød var den. Meget sød og ikke rigtigt i smagepanelets smag. Men der er god frugt i vinen og god mousse i munden. Så for folk, der foretrækker søde bobler, er den "dolce" Mondoro lige sagen.

Eftertryk er tilladt
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de vurderinger og udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk