Vin-aktuelt i uge 51
20. december 1999 - 2. januar 2000 Links til de forrige uger
Vi ved, at nogle af vore cirka 3000 læsere kun læser VinAvisen hver anden uge. De læser ugens aktuelle nyhedsbrev og finder forrige uge i arkivet.
For at lette livet for disse hver-anden-uge-læsere bringer vi her links til de forgangne tre uger:
VinAvisen uge 48VinAvisen uge 49VinAvisen uge 50



Gammel Svensk og Blå Malmö
Tivoli er sat til salg, og i sidste uge solgte vi den danske snaps til svenskerne. Sælger var Danisco-koncernen og køber V&S Vin & Sprit, der blandt andet er hovedleverandør til Systembolaget og står for Absolut Vodka.
Prisen var 2 milliarder dkr., og i første omgang har Danisco solgt 51 procent af aktierne i spritfabrikken, Danisco Distillers. Resten følger efter i 2002, når Danisco kan få gevinsten uden at betale skat.
Ifølge Berlingske Tidende har Vin& Sprit cirka 750 ansatte og omsatte sidste år for 3,4 milliarder skr., mens Danisco Distillers har cirka 550 ansatte og sidste år omsatte for 1,1 milliard dkr.
En trøst i tabet af de spirituøse danske kronjuveler er, at virksomheden har fået sit gode gamle navn tilbage. I dag hedder den igen De Danske Spritfabrikker.
Og så kan vi vel også trøste os med, at Gammel Dansk ikke vil blive omdøbt til Gammel Svensk, og at Rød Aalborg ikke vil blive til Blå Malmö.

Sminkede vine med fornemme navne
De californiske vinmagere advarer mod et nyt begreb, som kaldes Formula Wines, og som desværre er blevet en populær sag, der rives væk fra hylderne.
Begrebet dækker over vin "med tilsætning". Det kan fx være en Chardonnay. Druenavnet fremhæves med store bogstaver på etiketten, og med mere beskedne bogstaver er så tilføjet: Natural flavors.
Hvad etiketten ikke siger er, at de "naturlige flavors" kan være frugtjuice, sukker eller bare vand. I virkeligheden forlanger man kun, at 50 procent af indholdet er den vin, der henvises til, fx med ordet Chardonnay.
Med rette frygter de californiske vinproducenter, at Formula Wines vil devaluere navne som Chardonnay, Cabernet og Zinfandel. Det er de navne, der bruges mest.
Til gengæld påstår producenterne af Formula Wines, at det er det rene vinsnobberi, hvis fx Chardonnay kun må benyttes af de få. Ak ja, man tror, det er løgn.

Solstrålehistorie fra Sydafrika
Det nye nummer af Vinbladet beretter en solstrålehistorie fra Sydafrika, hvor Alan Nelson, der ejer Nelson Creek Wine Estate i Paarl, har doneret en vingård til en værdi af omkring 2 millioner kr. til sine sorte arbejdere.
Nelson købte gården i 1988 og lovede sine medarbejdere en belønning, hvis de producerede en prisbelønnet vin. Det skete i 1996, da Nelson Creek fik prisen som Sydafrikas bedste "estate", samtidig med at vingårdens Chardonnay blev kåret som bedste hvidvin.
Gården, som Alan Nelson gav sine arbejdre, hedder ganske symbolsk "New Beginning" og er efter ganske få år blevet en succes.
.

.
Peter Vinding-Diers
Foto: Peter Winding, Vinbladet
      Dansker arbejder med gæren i Tokay
      Der har altid stået blæst om den danske vinmand Peter Vinding-Diers. Han har haft succes og lidt nederlag, men efter hvert nederlag er han vendt tilbage med nye projekter. Ifølge Vinbladet bor han nu - efter salget af Château Landiras i Bordeaux - i Toscana, har en lejlighed i Rom og arbejder i Tokay-distriktet i Ungarn.
      I Tokay er han medejer af The Royal Tokay Company - sammen med blandt andre den britiske vinskribent Hugh Johnson.
      Peter Vinding-Diers arbejder for øjeblikket med en ny type gær, der er meget resistent og giver en fantastisk aromaprofil.
      Gærcellerne sidder jo uden på druerne, og det er dem, der sætter gæringen i gang. Der er imidlertid mange forskellige gærkulturer. Ikke to af dem er ens, og ifølge Peter Vinding-Diers er den lokale gærkultur på den enkelte mark i høj grad afgørende for vinens smag.
      Peter Vinding har således dyrket gærceller fra tre forskellige Bordeaux-slotte og ladet dem gære én og samme vinmost, og han konstaterede, at de tre hvidvine udviklede sig med hver deres personlighed.
      Vinbladet spekulerer på, om der ikke snart dukker en italiensk supervin op med et dansk fingeraftryk.

Stor tysk vinmesse
Der findes en række vinmesser rundt om i Europa. Den største er Vinexpo i Bordeaux, men tre andre gør den store franske messe rangen stridig, først og fremmest Vinitaly og London Wine Trade Fair.
Der er imidlertid endnu en, nemlig den forholdsvis nye tyske messe, ProWein i Düsseldorf, der arrangeres for syvende gang den 19.-21. marts 2000. Ifølge WOW FaxNews er messen for hvert år blevet større og større, og til næste år forventes 2500 udstillere og 20.000 besøgende fra hele verden. Nærmere om messen kan læses på web-siden www.prowein.de.

To vinbegivenheder i Frankrig
Også i Frankrig afholdes der internationale messer og konferencer. Den 17.-20. februar er der konference på Hôtel Carlton i Cannes (nærmere oplysninger hos Groupe Adhésion, e-mail: adhesfr@calva.ne)t, og i dagene efter - den 21.-23. februar - afholdes den internationale vinmesse Vinisud i Montpellier (nærmere oplysninger hos Commissariat Géneral Vinisud, e-mail: vinisud@adhes.com).
.
      Ugens vinbillede
      Hver uge bringer vi et billede hentet fra vinens verden. Klik her eller klik på det lille billede til venstre for at se denne uges billede i stor størrelse.

Nye web-sider om franske vine
Sopexa er det franske landbrugs organisation for markedsføring, og sådan en organisation må naturligvis også markedsføre sig på Internettet.

Det har Sopexa nu gjort. Organisationens danske kontor meddeler, at der er kommet en dansksproget web-side om fransk vin på adressen www.franskevine.com, og af pressemeddelelsen fremgår det, at indholdet er "reelle, upartiske informationer uden annoncer eller markedsføringsindhold". Javel, ja, men man markedsfører da forhåbentlig den gode franske vin!
Vi har taget et hurtigt "klik og kik" og må sige, at rammerne er meget professionelle med en forbrugervenlig opbygning, fine regionale kort og mange interessante links.

Den danske tekst er imidlertid oversat så direkte fra fransk, at det flere steder ligefrem bliver morsomt. Teksten er gallisk lyrik i den mest traditionelle form, og på intet tidspunkt lader man sig forstyrre af danske forhold. På velkomstsiden kan man således klikke sig videre for at se, hvilken vin der skal på bordet til julemiddagen, men der står ikke et ord om and, flæskesteg, rødkål eller anden traditionel dansk julemad. Det, der kommer nærmest, er "morkelfarserede grissefødder".
Vi prøvede at klikke videre til Rhône og opdagede, at man her kun omtaler "Norra Rhône" (der dog ikke ligger i Sverige). Hele den sydlige del af Rhône-dalen eksisterer ikke. Man må gå ud fra, at det skyldes juletravlheden, for via en af link'ene kan man nemlig - på fransk og engelsk - læse sig til det sydlige Rhônes fortsatte eksistens.


.
.


.
      Årets snapsevise
      Det glimrende "Vin & Sprithistoriska Museet" i Stockholm (hvorfor har vi ikke sådan et?) har afsluttet årets snapsevise-konkurrence. Man kan læse mere om foretagendet på adressen http://www.vinosprithistoriska.a.se- her nøjes vi med at trykke vindervisen, der er kreeret af Sven Erik Österberg i Stockholm:

      Med åror kan man komma långt,
      med segel kan man komma längre,
      men med en flaska brännvin,
      smör, ost och sill
      kommer man så långt man vill,
      men det blir svårt att lägga till.

Misbrug af navnet Napa
Når vi taler californisk vin, er ordet Napa et stærkt "varemærke". For at kunne sætte distriktets navn på en vinetiket, skal mindst 85 procent af druerne komme fra Napa Valley. Ingen tvivl om det.
Men ifølge WOW FaxNews er der flere og flere, som udnytter Napa-navnet på etiketter, uden at navnet har noget som helst med vinens oprindelse at gøre. Fx misbruges navnet Napa i forbindelse med vine, hvortil druerne hentes i andre "billigere" områder uden for distriktet som Napa Ridge, Napa Creek og Domaine Napa. På etiketten står så i stedet "cellared and bottled in Napa" - eftersom vinene dog lagres og tappes i distriktet Napa. Dette vil Napa Vintners Association nu sætte en stopper for.

Nye vine uden alkohol
Den, der skriver dette, har engang haft en slem gulsot, der i otte måneder forbød mig at drikke alkohol. Det var hårdt. Når jeg skulle ud til fest, medbragte jeg min egen flaske alkholfri vin, men når vi nåede frem til måltidet, var der ikke ret meget tilbage i flasken, fordi hele selskabet lige skulle smage ...
Nu har FDB lanceret en serie alkoholfrie vine, og det er al ære værd. Der kan være brug for den slags, både til folk, der ikke tåler vin, og til dem, der vil slankes. Vinene indeholder kun cirka en tredjedel så mange kalorier som almindelig vin.
Vinene, der går under navnet Ariel, kommer fra Californien, hvor man har udviklet en ny måde at fjerne alkohol fra vin på. Det er en filtreringsproces, hvor vinen ved højt tryk og lav temperatur presses gennem membraner, så alkohol-molekylerne fjernes.
Og hvordan smager så vinene? Vel - det er ikke min smag. De smager mest som saftevand. Men i glasset ligner de rigtig vin, og de er da også gode tørstslukkere - ligesom saftevand.
Der fås dels en Cabernet Sauvignon 1997, en Rouge, en Blanc, en White Zinfandel og en mousserende hvidvin. Ariel-vinene fås til priser mellem 44,95 og 59,95 kr. i OBS!, Kvickly og SuperBrugsen, ligesom Rouge og Blanc også føres i Dagli'Brugsen og LokalBrugsen. (ATi)
.
      Vin er godt for hjerterne
      Den sydafrikanske læge Christiaan Barnard er hjerternes mand. Det var ham, der i 1967 foretog verdens første hjertetransplantation. Operationen var en succes - selv om patienten kun overlevede atten dage.
      Nu har Christiaan Barnard sammen med tyve førende vinbønder i Østrig lavet deres egen kampagne, Herz der Velt, med det formål at styrke forholdet mellem mor og barn og sikre børn en god opvækst.
      I forbindelse med kampagnen sælges 20.000 flasker vin, hvor vinbonden pr. flaske betaler 40 ATS (cirka 25 kr.) til "The Christiaan Barnard Foundation".
      En af vinbønderne er Weingut Hans Igler, der i Danmark repræsenteres af Østrigs Vinimport (tlf.: 86 83 61 62).
      .

Brut er ikke brût, og Kir er ikke Kirr
Har I lagt mærke til, at både vinhandlere og vinjournalister er begyndt at sætte en koket cirkomfleks over u'et i "brut champagne" - så der kommer til at stå brût. Det ser naturligvis smart ud, men det er en fejl. Der skal ikke û i brut.
Det minder os om dengang, det blev på mode i danske restauranter at stave Kir med to i'er: Kiir. Men Kir staves altså Kir. Den populære drik er opkaldt efter byen Dijons borgmester, Félixe-Adrien Kir (1876-1968).
Kir opfandt dog ikke selv kiren. Lige siden middelalderen har det i Bourgogne været skik at mildne en lidt syrlig vin med en sød likør. Men i de 23 år, Kir var borgmester, skænkede man apéritiffen ved samtlige receptioner på rådhuset i Dijon, så det var nærliggende at opkalde den efter ham.

Vi ses til næste år
Vi danskere skal nok komme godt ind i det næste årtusinde. En opgørelse viser, at der i de første tre kvartaler af 1999 er blevet importeret dobbelt så meget champagne som i hele 1998.
Mens vi her på VinAvisens redaktion nyder vores Dom Pérignon, når 1900-tallet om få dage fuser ud, siger vi tak til alle vore trofaste læsere for året, der gik. Vi går videre med krum hals i 2000.

Ugens fund: De bedste vine
Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

Mestres Cupatges Brut, Cava, Spanien
144 kr., Fionia Vinimport, tlf.: 65 93 36 96
Det spanske ord cupatges er det samme som det franske coupage - altså sammenstik. Og det er der da også tale om med denne fremragende cava. Grundvinen er omhyggeligt blandet af de traditionelle cava-druesorter Macabeu, Xarel-lo og Parellada, og resultatet er blevet en sprudlende vin med god mousse i munden, en ren og frisk frugt og en venlig sødme. Det er en vin, der sagtens kan konkurrere med champagner, der koster 50 eller 100 kr. mere.

Domaine de la Salmée, Les Grandes Serres, Côtes du Ventoux, Frankrig 1998
39,95 kr. (3 flasker for 100 kr.), Det Franske Vinlager (tlf.: 43 50 04 00)
En ukompliceret og ret let rødvin, der til prisen er en god hverdagsvin. Den har en kraftig, let krydret og tiltalende duft og en saftig smag af god frugt med en let sødme.

Eftertryk er tilladt
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret. Men bemærk: Det gælder kun vore nyheder fra vinens verden, ikke de vurderinger og udtalelser om vine, som landets vinjournalister citeres for. Og angiv venligst altid kilden: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk