Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 16, 2001

Vin-aktuelt i uge 16
16. april - 22. april 2001
.
VinAvisen uge 13VinAvisen uge 14VinAvisen uge 15
    Vi importerer stadig mere vin
    To gange om året køber V.S.O.D. (Vin og Spiritus Organisationen i Danmark) en 200 siders særkørsel fra Danmarks Statistik vedrørende vinimporten fra forskellige lande.
    Den nye opgørelse er netop kommet, og den viser, at vi i 2000 importerede 174,4 millioner liter vin mod 159,3 mio liter i 1999.
    Dette er en fremgang i brutto-importmængden på 9,5 %. Samtidig har fremgangen i det indenlandske salg være 3,9 %, hvilket viser, at der er sket en markant stigning i reeksporten.
    André d'Auchamp i V.S.O.D. gætter på, at det i høj grad drejer sig om øget salg til grænsehandels-butikkerne.
    Herunder ses statistikken over de forskellige vinlandes markedsandele på det danske marked.
    .
    .
    Rækkefølge
    første halvår 2000
    1997
    1998
    1999
    2000
    1
    Frankrig
    43,1 %
    41,8 %
    41,8 %
    39,6 %
    2
    Spanien
    20,9 %
    22,4 %
    21,2 %
    21,0 %
    3
    Italien
    8,1 %
    8,9 %
    9,8 %
    10,9 %
    4
    Chile
    6,3 %
    6,4 %
    7,2 %
    7,9 %
    5
    Tyskland
    7,3 %
    6,8 %
    6,4%
    6,4 %
    6
    Sydafrika
    1,7 %
    1,8 %
    1,8 %
    2,8 %
    7
    USA
    3,0 %
    2,2 %
    2,2%
    2,2 %
    8
    Australien
    3,2 %
    3,0 %
    1,5 %
    2,1 %
    9
    Portugal
    1,4 %
    1,5 %
    2,5 %
    2,1 %
    10
    Argentina
    1,1 %
    1,4 %
    1,6 %
    1,7 %
    11
    Bulgarien
    1,1 %
    0,9 %
    0,7 %
    0,5 %
    12
    Grækenland
    1,3 %
    1,1 %
    0,8 %
    0,4 %
    13
    Rumænien
    0,6 %
    0,6 %
    0,4 %
    0,3 %
    .
    Øvrige
    0,9 %
    1,2 %
    1,2 %
    2,1 %
    Op- og nedgange
    Som det fremgår af statistikken herover, er Frankrig fortsat vores største vinleverandør. Men igen har landet måttet se en nedgang, denne gang fra en markedsandel på 41,8 % i 1999 til 39,6 % i 2000. Hvor Frankrig for nogle år siden (før bomben) leverede to tredjedele af al vin til det danske marked, er landet på vej ned til én tredjedel. Rent mængdemæssigt har Frankrig dog haft en fremgang fra 66,6 mio liter til 69,1 mio liter.
    I det hele taget forklarer den øgede brutto-import, at flere lande som Frankrig og Spanien har haft fremgang i mængden, men alligevel tilbagegang i markedsandelen.
    Tyskland har haft fremgang i mængden og har fastholdt markedsandelen, mens Sydafrika, Australien, Italien, Chile og Argentina har haft fremgang på begge punkter.
    (Mængderne i mio liter er ikke medtaget i skemaet herover).
    V.S.O.D. gør i øvrigt opmærksom på, at der er tale om rene importstatistikker, idet der ikke er modregnet duty free-, re-eksport- og industrisalg. Tallene giver dermed ikke noget præcist billede af det indenlandske, beskattede salg af vin. Den procentvise fordeling på lande må dog anses for tilnærmelsesvis korrekt.

    Vi importerer mere bordvin
    V.S.O.D. har - på basis af særkørslen fra Danmarks Statistik - lavet en række oversigter over importens sammensætning.
    Som det fremgår af skemaet herunder, så er importen af kvalitetsvin (områdevin) steget fra 88,5 mio liter i 1999 til 92,4 mio liter i 2000 - en stigning på 4,4 %.
    Samtidig er importen af bordvin steget fra 70,8 til 82 mio liter - en stigning på hele 15,8 %.
    Begge stigninger underbygger formodningen om, at det i høj grad drejer sig om øget salg til grænsehandels-butikkerne.
    .
    Sammensætning
    af importen
    1999
    i mio liter
    .
    1999
    2000
    i mio liter
    .
    2000
    Kvalitetsvin
    88,5
    55,6 %
    92,4
    52,9 %
    Bordvin
    70,8
    44,4 %
    82,0
    47,1 %
    I alt
    159,3
    100 %
    174,4
    100 %
    Mere og mere bulkvin
    Af skemaet herunder fremgår, at der er en øgning i importen af bulkvin, dvs. vin, der indføres på takvogn og i containere til aftapning her i landet.
    Hvor bulk-importen i 1999 omfattede 30,2 % af den samlede port, så steg denne andel i 2000 til 33,4 %.
    Den øgede import af bulkvin peger formodentlig igen på det øgede salg til grænsehandels-butikkerne - og bør være et vink til politikerne om, at det længe har været på tide at sætte vinafgifterne ned.
    .
    Sammensætning
    af importen
    1999
    i mio liter
    .
    1999
    2000
    i mio liter
    .
    2000
    Vin i bulk
    48,0
    30,2 %
    58,2
    33,4 %
    Vin i flaske
    111,3
    69,8 %
    116,2
    66,6 %
    I alt
    159,3
    100 %
    174,4
    100 %
    Tre flasker rød for én flaske hvid
    Endelig viser det sidste skema, at vi drikker mere og mere rødvin og svigter den ellers så dejlige hvidvin.
    De dage, hvor man kunne regne med, at der solgtes to flasker rødvin for hver flaske hvidvin, er forbi. I dag sælges der tre flasker rød for hver flaske hvid.
    .
    Sammensætning
    af importen
    1999
    i mio liter
    .
    1999
    2000
    i mio liter
    .
    2000
    Rødvin og rosé
    117,3
    73,6 %
    129,3
    74,1 %
    Hvidvin
    42,0
    26,4 %
    45,1
    25,9 %
    I alt
    159,3
    100 %
    174,4
    100 %
    Der blev jo købt vildt ind af champagne i 1999 op til årtusindskiftet, så ikke overraskende har de gode bobler set en tilbagegang i salget i 2000. Ifølge statistikken fra V.S.O.D. blev der solgt 48 % færre flasker.
    Også de øvrige mousserende vine, både fra Frankrig og andre lande, er gået tilbage, men kun med 31 %.

    Oprør mod enken
    I Frankrig holder det statslige Institut National des Appellations d'Origine (INAO) øje med, at ingen bruger franske vinnavne.
    Som tidligere nævnt her i VinAvisen fik Stefano Lubiana på den australske ø Tasmanien en indsigelse fra INAO, fordi han brugte en orange etiket på sin mousserende vin.
    Det måtte han ikke, sagde INAO. Den orange farve var indregistreret i 1996 af champagnehuset Veuve Clicquot Ponsardin (Den gule Enke).
    Stefano Lubiana hævdede, at han i årevis havde brugt den orange etiket - længe før enkens indregistrering i 1996 - men da han gerne ville undgå en kostbar retssag, gik han med til at ændre etiketten.
    Dette har nu skabt et patriotisk oprør, der minder om balladen, dengang Frankrig sprængte atombomber i Stillehavet. Australske restauranter truer med at slette enken på deres vinkort.

    Hidtil største Vinitaly
    Årets Vinitaly i Verona var den hidtil største. I løbet af de fem dage skænkede mere end 3200 producenter i glassene for de 140.000 besøgende, der var strømmet til fra over 80 lande.
    Birger Vejrum fra "Det lille Enoteca" i Ringsted var dernede og fortæller, at messen var cirka fem gange større end Bella Center i København og overordentlig velarrangeret. Hallerne var således delt op efter de italienske regioner, så det var nemt at få et overblik over udbuddet og sammenligne kvaliteter og priser.
    På et vist tidspunkt var der fx i den toskanske hal opstillet vine fra 110 producenter, og her kunne man frit gå rundt og smage uden at blive pustet i nakken af vinenes skabere.
    Generelt var det Birger Vejrums indtryk, at italienerne mere og mere arbejder med franske ædeldruer som supplement til de traditionelle italienske druer, og at lagring i små barriques - Bordeaux-fade à 225 liter - vinder frem.
    Man kan stadig få glimrende vine til rimelige priser fra mindre producenter, men så snart en vin har fået top-point i den italienske vinguide Gambero Rosso, stiger dens pris kraftigt. Den kan udmærket komme til at koste op mod 1000 kr.

    Særligt fremragende
    På Vinitaly fandt et panel af professionelle vinfolk og vinskribenter frem til en række italienske vine, som de bedømte som særligt fremragende. Deres liste ser således ud:

    Under 15.000 lira (60 dkr.)
    * Cantina La Vis Chardonnay 2000 (hvidvin fra Trentino)
    * La Segreta Rosso 2000 (rødvin fra Sicilien)
    * La Tosa Colli Piacentini, Cabernet Sauvignon Luna Selvatica 1998 (Emilia-Romagna)
    * Falesco Vitiano 2000 (rødvin fra Lazio)
    * Cantina Belisario Verdicchio di Matelica Riserva Cambrugiano 1998 (hvidvin fra Le Marche)
    * Cantina di Isera Marzemino Etichetta Verde 1999 (rødvin fra Trentino)

    15.000 - 30.000 lira (60 - 120 dkr.)
    * Le Felline Primitivo di Manduria 1999 (rødvin fra Puglia)
    * Fattoria San Francesco Ronco dei Quattroventi Ciro' 1999 (rødvin fra Calabria)
    * Matteo Correggia Barbera d'Alba Marun 1998 (rødvin fra Piemonte)
    * Di Meo Taurasi 1996 (rødvin fra Campania)
    * Umani Ronchi Verdicchio dei Castelli di Jesi Riserva Plenio 1997 (hvidvin fra Le Marche)
    * Abbazia di Santa Anastasia Montenero Rosso 1998 (rødvin fra Castelbuono på Sicilien)

    30.000 - 45.000 lira (120 - 180 dkr.)
    * Mosciarelli Trebbiano d'Abruzzo Marina Cvetic 1998 (hvidvin fra Abruzzo)
    * San Giusto a Rentennano Chianti Classico Riserva 1997 (rødvin fra Toscana)
    * Lungarotti Torgiano Rosso Riserva Vigna Monticchio 1992 (rødvin fra Umbria)
    * Venica & Venica Ronco delle Mele Sauvignon 2000 (hvidvin fra Collio, Venezia-Giulia)
    * Jacopo Biondi Santi Morellino di Scansano Riserva Castello di Montepo' 1998 (rødvin fra Toscana)

    45.000 - 60.000 lira (180 - 240 dkr.)
    * Castello di Vicchiomaggio Ripa delle More 1997 (rødvin fra Toscana)
    * Cosimo Taurino Patriglione 1994 (rødvin fra Puglia)
    * Castello Banfi Brunello di Montalcino 1995 (rødvin fra Toscana)
    * Speri Amarone della Valpolicella Vigneto Sant' Urbano 1995 (rødvin fra Veneto)
    * Paitin Barbaresco Sori' Paitin 1998 (rødvin fra Piemonte)
    * Bartolo Mascarello Barolo 1997 (rødvin fra Piemonte)

    Satellit-overvåget vin
    På Vinitaly præsenterede vinhuset Montresor en nyhed: Satellit-overvåget vin. Vinen blev sidste år høstet på en 100 hektar vinmark ved Gardasøen, og under modningen fra august til september tog sateillitten Ikonos fra 800 km’s højde en række billeder af marken, inklusive infrarøde billeder.
    Billederne var ifølge The Sunday Times en glimrende hjælp for vinfolkene til at følge udviklingen af druerne på markens forskellige afsnit, holde øje med spredningen af plantesygdomme og afgøre, hvornår det var bedst at høste hvert enkelt afsnit.

    Vinbranchens blå bog
    Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en vinbranchens blå bog.
    .
    ..


      Carlo Merolli (f. 1949) er den, der i et kvart århundrede har gjort mest for italiensk vin i Danmark. (- Men italiensk vin har nu også gjort meget for mig, siger han).
      Han blev født i Rom. Hans far var antikvitetshandler, og det ville Carlo også gerne være. Men, nej, sønnen skulle have et fast job. Hvorefter han endte som officer i den italienske marine.
      På Roms universitet meldte han sig til studiet af engelsk og tysk, men tysk var overtegnet, så i stedet valgte han dansk - der var to elever på holdet og tre lærere, så det var et grundigt studium.
      Naturligvis måtte han til Danmark - med kone, barn og endnu et barn i konens mave - og i København kom hans italienske sprog ham til nytte. Efter nye studier ved Københavns Universitet fik han i 1976 et job i Italiensk Vinhus, og få år efter overtog han butikken, der selv importerede italienske vine. I de mange år opbyggede han en kundekreds, der blev virkelig tændt på italiensk vin og spredte Carlo Merollis vinøse budskab.
      I 1996 solgte han atter Italiensk Vinhus, og siden har han styret sin succesfulde vinhandel fra hjemmet i Virum. Her gør han flittig brug af Internettet - mange af VinAvisens læsere kender han malende skrivestil i de underholdende annoncer.
      I 1988 fik han det Danske Gastronomisk Akademis diplom for sin store indsats, i 1992 blev han Laugsmagister honoris causa - og i 1999 udkom hans glimrende håndbog "Italiens Vine" (Gads Forlag, 410 sider). Den er siden udkommet i en ny udvidet udgave og er blevet oversat til norsk.
      Carlo Merolli har to børn fra sit første ægteskab, Giuliano, 29 år og Christina, 27 år. Han er (på ægte sønderjysk manér) gift med Jara, og sammen har de to børn, Emilie, 14 år, og Mathilde, 12 år.
      Hobbies: Spaghetti, fodbold og læsning, dog ikke nødvendigvis i den rækkefølge.
      Adresse: Kongsvænget 38, 2830 Virum, tlf.: 45 85 19 78, e-mail: info@carlomerolli.dk.

    Carlo Merolli i fjernsynet
    Nu på fredag d. 20. april kl. 22,30 er der atter vin på kanalen dk4, og denne gang har Flemming Kyed besøg af Carlo Merolli, der naturligvis vil fortælle om italiensk vin.
    Blandt andet vil samtalen dreje sig om, hvorfor Italien kun sælger en fjerdedel så meget vin i Danmark, som Frankrig gør, selv om de to lande har cirka samme produktion og eksport.
    Vinudsendelserne på dk4 - der jo kun kan ses, hvis man har hybridnet eller digital parabol - bliver i øvrigt gentaget flere gange, og på kanalens tekst-tv kan man orientere sig om, hvornår det sker.

    Den store auktion i Sydafrika
    I Sydafrika har man netop afholdt en af vinverdenens vigtigste auktioner, den i Nederburg.
    Karsten Søndergaard fra Amka Vinimport i Randers var naturligvis dernede, som han plejer, og vi håber i næste nummer at kunne fortælle, hvad han fik ud af det.
    Som sædvanlig var det de sjældne og vellagrede vine, der var stor interesse for, og priserne var lidt højere end sidste år. I alt 70 producenter havde indleveret deres bedste dråber.
    Der var ikke så mange udenlandske købere. De fleste partier gik til lokale købere.

    Er det en gammel nyhed?
    Decanter har bragt nyheden om, at en vinmager i det italienske Puglia mener at have konstateret, at den lokale drue Ottavianello er identisk med den franske drue Cinsault.
    Gad vide, om det ikke er en gammel nyhed. I Jancis Robinsons standardværk om druesorter, "Vines, Grapes and Wines" fra 1986, nævnes navnet Ottavianello som et synonym netop for Cinsault.
    Decanter skriver også, at druesorten er næsten uddød. Det er den i hvert fald ikke hos Jancis Robinson. Der gror den lystigt på 3000 hektar vinmarker.
    Druen Ottavianello menes i øvrigt at være dyrket allerede af romerne og er måske opkaldt efter kejser Augustus, hvis navn egentlig var Octavianus.

    Vokseværk
    Et af verdens største vinfirmaer, Canandaigua Wine Co., har stadig vokseværk. I den forløbne uge har koncernen ifølge Wine Market Report købt en af Calinforniens største Zinfandel-producenter, Ravenswood i Sonoma County. Prisen var 148 millioner dollars "in cash".
    Ravenswood vil med en årlig produktion af 5, 3 millioner flasker vin indgå i Franciscan Estates, der er Canandaigua’s række af ejendomme med kvalitets-vin.
    .
      .
      Den danske vinbranche
      * I denne uge har alle holdt påskeferie, så vi må vente til næste ombæring med nyt fra vinbranchen.
      * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ...
    ..

    Danskerne glade for portvin
    I mandags kom det portugisiske portvinsinstitut (IVP) med en rapport, der fortæller om et rekordsalg af portvin i regnskabsåret 2000.
    I alt blev der solgt 96,7 millioner liter portvin til en værdi af 3,1 milliarder dkr., en stigning i omsætning på 4,7 procent, hvilket skyldes en generel prisstigning på 4,3 procent.
    30 procent af produktionen gik til Frankrig, 14 procent drak portugiserne selv.
    I rækkefølge efter størrelsen af aftagen mængde er importlandene disse ni: Frankrig, Holland, Belgien-Luxembourg, Storbritannien, Tyskland, USA, Canada, Spanien og Danmark. Så danskerne er altså med i toppen, når det gælder portvin.
    .
    .
    Ny service i VinAvisen:
    Links til vinimportører
    Se VinAvisens side med links til danske vinimportørers hjemmesider.
    Der er endnu kun lidt cirka 60 på listen, men eftersom det er gratis for importørerne at komme med, forventer vi, at listen hurtigt vil vokse sig både stor og meget nyttig for vore næsten 7500 vininteresserede læsere.
    Du kan se listen ved at klikke her.
    .
    Ny australsk rekord
    Australien er interessant, fordi landet åbenbart har til hensigt at erobre en stor bid af verdens vinproduktion.
    For andet år i træk har den australske vinhøst passeret den magiske grænse på 1 million tons druer. I 2000 nåede man 1.147.000 tons, hvilket er 20.000 tons (eller 1,9 procent) mere end i 1999.
    Andelen af røde druer steg til 47 procent, mens andelen af hvide faldt til 39 procent. Det giver 14 procent til overs til druer som Sultana, Muscat Gordo Blanco og Waltham Cross, der bruges til specielle vine. De sidste er ikke med i skemaet herunder.
    Specielt har man lagt vægt på Cabernet Sauvignon, hvor produktionen øgedes med hele 23 procent. Denne drue står i dag for 15 procent af al australsk vin.
    Shiraz øgedes med 8 procent og står i dag for 19 procent af produktionen. Shiraz er fortsat Australiens store drue, og den vil sandsynligvis til næste år passere Chardonnay som drue nr. ét.
    .
    Druesorter
    Tons i 2000
    Røde druer
    Shiraz
    220.907
    Cabernet Sauvignon
    169.669
    Merlot
    54.617
    Ruby Cabernet
    28.390
    Grenache
    20.392
    Pinot Noir
    16.152
    Mataro
    8.484
    Andre røde druer
    23.453
    Total, røde druer
    542.064
    Hvide druer
    Chardonnay
    224.546
    Sémillon
    72.108
    Colombard
    40.449
    Riesling
    23.789
    Sauvignon Blanc
    19.559
    Chenin Blanc
    17.368
    Verdelho
    8.985
    Andre hvide druer
    38.447
    Total, hvide druer
    445.251
    Samlet druehøst
    987,315
    Frost i vinmarkerne
    Nu går vi ind i nogle uger, hvor livet er farligt i visse vinregioner. Kommer der frost og hagl - som vi har haft det her i Danmark i den forløbne uge - vil vinstokkene kunne tage skade.
    Det er, hvad der sker i Californien netop nu, hvor frost forretter skader, der ifølge avisen The Fresno Bee vurderes til over 26 millioner dollars, måske mere. Det er de værste frostskader i 30 år, og både Napa Valley, Carneros, Sonoma og Russian River Valley er ramt. Specielt er det gået ud over marker med Chardonnay-druer. Her mener man, at måske 10 procent er ødelagt, svarende til en værdi af 60 millioner dollars.
    Den sidste alvorlige forårs-frost var i 1971, og den varede i 21 dage.
    Skaderne omfatter dog ikke kun vinmarker, men også marker med andre afgrøder.
    På nogle vinmarker vil der overhovedet ikke kunne høstes druer, men de fleste steder er skaderne mere spredte - indtil videre. Det ekstremt kolde vejr fortsætter nemlig, og vinbønderne har travlt med at holde gang i ovne, ventilatorer og overrisling for at beskytte planterne.

    Som en eskimo i sin iglo
    Også europæiske vindistrikter som fx Champagne og Chablis kender til problemet med frost i det tidlige forår, mens vinstokkene knoppes, og safterne stiger.
    Nogle steder brænder man bål på markerne for at hæve temperaturen. Nogle steder brænder man gamle bildæk. Eller man har små ovne med varmeblæsere.
    En meget anvendt metode er at oversprøjte vinstokkene med vand. Man sender en fin regntåge ind over planterne fra sprinklere. Vandet fryser til is omkring knopperne, og på den måde kommer de til at ligge så lunt som en eskimo i sin iglo.
    .
    .
    Ugens gode spørgsmål

    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
    Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Her kommer ugens spørgsmål - og svar:

    Hvad er sulfitter?
    Sulfitter er en fællesbenævnelse for svovldioxid og andre svovlforbindelser. Der er sulfitter i alle vine - de er simpelt hen et biprodukt ved gæringen - ligesom sulfitter bruges som et konserveringsmiddel i mange fødevarer.
    Men svovldioxid bruges også under produktionen til at forhindre iltning, dræbe bakterier og vildgær samt fremme en hurtig og ren gæring.
    Herudover benyttes de såkaldte sorbater (sorbinsyre og kaliumsorbat) som konserveringsmiddel, især i vine med et forholdsvis højt indhold af restsukker, hvor alkoholstyrken ikke er tilstrækkelig til at forhindre vækst af gærsvampe.
    På danske vinbanderoler står der en advarsel til de cirka 1 procent af menneskeheden, der er allergiske imod sulfitter og sorbater. Der kan enten stå: "Konserveringsstoffer: Sulfitter", eller der kan stå "Konserveringstoffer: Sulfitter og sorbater", og den sidste banderole må ifølge levnedsmiddellovgivningen kun anvendes i de tilfælde, hvor begge tilsætningsstoffer er tilsat.
    .
    .
    W
    Nu er Vinens ABC færdig
    I hvert nummer af VinAvisen har vi bragt nye sider til vores ordbog over vinøse udtryk. Nu er vi ved vejs ende, og i denne uge har vi tilføjet alle stikord under W, X, Y, Z, Æ, Ø og Å.
    Vi er i høj grad åbne for forslag til ord, som også bør være med i Vinens ABC. Send blot en e-mail til anker@vinavisen.dk.
    Klik her for at se Vinens ABC
    Å
        Må vi sende dig VinAvisens løbeseddel?
        Vil du hver uge modtage en e-mail med VinAvisens løbeseddel med en kort oversigt over ugens nyheder? Så send os en e-mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet.
        OBS: Det er ikke nok bare at sende en "tom" e-mail. Din e-mail adresse skal stå i tekstfeltet, gerne sammen med anden tekst. Klik her: anker@vinavisen.dk
        Ønsker du senere at blive slettet på vores liste, skal du bare sende os en e-mail.

    Drikker tyskerne færre bobler?
    Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine synes tyskerne at feste mindre, end de plejer. Salget af Sekt er i hvert fald for nedadgående. I 2000 blev der solgt 58 millioner liter Sekt, hvilket var et fald på 17 procent i forhold til året før.
    Dog - det faldende salg kan jo meget vel være resultatet af det meget store salg af bobler i 1999 op til Milennium-festen.

    Ugens fund: De bedste vine
    Til denne uge har VinAvisens smagepanel fundet disse yderst drikkeværdige vine:

    Vintage 2001, Chenin Blanc / Chardonnay, Coastal Region, Sydafrika 2001
    27-33 kr., SuperBest, Dreisler, ISO, KC-kæden og Løvbjerg
    Vinbønderne i Beaujolais kan godt glemme alt om at komme først med årets nye vin. Allerede her før påske har vi kunnet drikke årang 2001 fra Sydafrika, høstet midt i januar måned. Denne prisbillige hvidvin er et let og forfriskende bekendtskab, tør, mild og venlig - som en Loire-vin, der jo også laves på druen Chenin Blanc.

    Milesimé, Juvé y Camps, Brut, Cava, Spanien 1996
    174,75 kr., H.J. Hansen Vinhandel, tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00
    Ikke alle cava'er laves på Chardonnay, men det gør denne. I Champagne ville man have kaldt den "Blanc de Blancs" - hvid (vin) af hvide (druer). Den er en blød og elegant mousserende vin med en liflig frugt og en fin sødme bag det tørre. Faktisk en herlig vin.

    Marcel Deiss, Burg, Riesling, Vendanges Tardives, Alsace, Frankrig 1995
    225 kr., Fransk Dansk Kompagni, tlf.: 56 16 77 22
    Hvor den dog smager godt! En overdådig nydelse. Den er senthøstet (vendanges tardives) og har en intens frugt - abrikos og ananas - og en afdæmpet elegant honningsødme samt et lille strejf af den ædle råddenskab i duften. Trods sin sødme går den fint til lidt fede, lyse retter, men vil også være fin som "meditations-vin". Vinen har i øvrigt ret meget vinsten, hvilket som bekendt kun er et kvalitetstegn. Man skal bare lige passe lidt på, når man skænker de allersidste dråber.
    .
      .
      Hvem skriver hvor?
      Nedenfor bringer vi listen over vine, som de forskellige aviser og andre medier har fremhævet som særligt gode. Og som en særlig service har vi også lavet en liste over, hvem der skriver hvor. Listen finder du ved at klikke her.
      .

    Disse vine fandt de danske vinskribenter
    Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet. Listen gentages og suppleres uge efter uge, og når en henvisning har stået i tre uger uden yderligere tilføjelser af bladnavne, sletter vi den.
    Ved samtlige vine har vi anført importørens eller forhandlerens telefonnummer, så man nemt kan ringe op og spørge, hvor vinen fås.

    MOUSSERENDE VINE
    CR, Classic Reserve, Chardonnay, Angove's, South Australia 2000 til 54,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (Vinavisen/15)
    Gran Juvé y Camps, Brut, Cava, Spanien 1996 til 239,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/13)
    Juvé & Camps, Cinta Purpura, Reserva, Brut, Cava, Spanien til 99,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/13)
    Juvé y Camps, Reserva de la Familia, Brut Nature, Cava, Spanien 1997 til 145 kr. hos H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (Vinavisen/15)
    Milesimé, Juvé y Camps, Brut, Cava, Spanien 1996 til 174,75 kr. hos H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/15)
    Sipp Marck, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig 1999 til 62 kr. fra Jysk Vin (tlf.: 86 40 44 44). (Nordjyske Stiftstidende/13)
    Vintage 2001, Chenin Blanc / Chardonnay, Coastal Region, Sydafrika 2001 til 27-33 kr. hos SuperBest, Dreisler, ISO, KC-kæden og Løvbjerg. (VinAvisen/15)

    HVIDVINE
    Chardonnay, Les Grandes Gouttes, Bourgogne, Frankrig 1999 til 118 kr. (tilbud: 89 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (VinAvisen/14)
    Fiordaliso, Bianco di Custoza, Italien 2000 til 125 kr. for 3 flasker i Irma (Politiken/15)
    Haselgrove, Chardonnay, South Eastern Australia 1999 til 69,75 kr. (4 flasker for 250 kr.) fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/13, Frederiksborg Amts Avis/14, Nordjyske Stiftstidende/14, Århus Stiftstidende/15)
    La Bernardine, Chapoutier, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 1997 til 158 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (Politiken/15)
    Les Fontanelles Blanc, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1999 til 39 kr. (6 for 200 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Vinavisen/15, Fyens Stiftstidende/15)
    Marcel Deiss, Burg, Riesling, Vendanges Tardives, Alsace, Frankrig 1995 til 225 kr. hos Fransk Dansk Kompagni (tlf.: 56 16 77 22). (VinAvisen/15)
    Nicolaihof, Grüner Veltliner Federspiel, Wachau, Østrig til 95 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Alt for Damerne/14)
    Saint Clair, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2000 til 69 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Vinavisen/10, B.T./13)
    Schloss Vollrads, Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland 1999 til 160 kr. fra D.W.C. Vin (tlf.: 34 43 26 33). (Politiken/15)
    Trapiche, Chardonnay, Oak Cask, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 10 37). (VinAvisen/11, Frederiksborg Amts Avis/13, Berlingske Tidende/13)
    Viña Tarapacá, Chardonnay, Maipo Valley, Chile 2000 til 56,50 kr. hos Skjold Burne. (B.T./13)
    Weingut Gunderloch, Riesling, Spätlese, Nachenheimer Rothenberg, Tyskland 1999 til 150 kr. fra D.W.C. (tlf.: 34 43 26 33). (Berlingske Lokalaviser/14)

    ROSÉVINE
    Palacio de la Vega Rosado, Navarra, Spanien 1999 til 45 kr. fra World Brands (tlf.: 39 27 02 01). (Smag & Behag/14)
    Ochoa Garnacha Rosado, Navarra, Spanien 1999 til 65 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Smag & Behag/14)

    RØDVINE
    Apollonio, Primitivo Terragnolo, Puglia, Italien 1998 til 59 kr. fra A. Vinstouw (tlf.: 97 21 15 05). (JP-København/14)
    Barbera d'Asti, Italien 1998 til 63 kr. i Bilka. (Alt for Damerne/12)
    Bradgate, Cabernet Sauvignon / Merlot, Stellenbosch, Sydafrika 2000 til 64,75 kr. fra Vinmonopolet (tlf.: 87 20 08 88). (VinAvisen/14, Århus Stiftstidende/15)
    Calanco, Umbria, Italien til 135 kr. fra D.W.C. Vin (tlf.: 34 43 26 33). (Politiken/15)
    Castello di Meleto, Chianti Classico Riserva, Italien 1997 til 135 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (VinAvisen/08)
    Château Belle Croix, Bordeaux Supérieur, Frankrig 1999 til 29,95 kr. i Fakta. (VinAvisen/13, Nordjyske Stiftstidende/14)
    Château du Sau, Côtes du Rousillon, Frankrig 1998 til 59 kr. fra Bryde Vinhandel (tlf.: 38 87 21 09). (Penge og Privatøkonomi/15)
    Château Haut-Beauséjour, Saint-Estèphe, Bordeaux, Frankrig 1998 til 169 kr. hos Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Jyllands-Posten/13)
    Château Puech-Haut, Côteaux du Languedoc, Frankrig 1998 til 125 kr. fra Bergman Vin (tlf.: 48 28 00 35). (Penge og Privatøkonomi/15)
    Clos Fantine, Faugères, Languedoc, Frankrig 1999 til 59 kr. hos Erik Sørensen (tlf.: 39 62 61 67). (Politiken/15)
    Curatolo, Sicilien, Italien 1999 til 40 kr. fra Chris-Wine (tlf.: 43 43 65 65). (Femina/15)
    Cuvée du Président, Algeriet til 39,95 kr. fra NicVin (tlf.: 46 32 24 01). (Alt for Damerne/14)
    Deakin Estate, Merlot, Victoria, Australien 2000 til 70 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (VinAvisen/12, Frederiksborg Amts Avis/12, Århus Stiftstidende/14)
    Domaine Bonhomme, Vin de Pays d'Aude, Frankrig 1999 til 48 kr. (tilbud: 6 flasker for 250 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (VinAvisen/14)
    Domaine Chofflet-Valdenaire, Givry, Frankrig 1998 til 119 kr. hos Lars Bjørn Vinimport (tlf.: 39 64 30 00). (JP-København/15)
    Domaine Clos Salomon, Givry 1. cru, Frankrig 1996 til 119 kr. hos KB Vinimport (tlf.: 33 14 99 14). (JP-København/15)
    Domaine d'Astros, Cuvée Prestige, Provence, Frankrig 1998 til 43,75 kr. fra Theis Vine (tlf.: 62 66 11 20). (Fyens Stiftstidende/14)
    Domaine de la Curnière, Vacqueyras, Frankrig 1999 til 45 kr. i Fakta. (Politiken/12)
    Domaine de l'Oratoires Saint Martin, Haut-Coustias, Cairanne, Frankrig 1999 til 99 kr. hos Bichel Vine 8tlf.: 86 22 94 00). (Jyllands-Posten/15)
    Domaine des Treilles, Côtes du Rhône, Frankrig 1999 til 55 kr. fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (ErhvervsBladet/13)
    Domaine la Condamine l'Evèque, Syrah, Vin de Pays des Côtes de Thongue, Frankrig 1999 til 39 kr. fra Bichel Vine (tlf.: 86 22 94 00). (Århus Stiftstidende/11, Fyens Stiftstidende/13)
    Elsa, Barbera, San Rafael, Argentina 1999 til 69,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (Århus Stiftstidende/12, (VinAvisen/13, Frederiksborg Amts Avis/14)
    Fratelli Ferrero, Bargera d'Alba, Italien 1998 til 98 kr. hos JVS (tlf.: 47 33 56 41). (JP-København/13).
    Giovanni Pira, Barbera d'Alba, Italien 1999 til 97,50 kr. hos Bergman Vinimport (tlf.: 48 28 00 35). (JP-København/13)
    Haselgrove, Shiraz, South Eastern Australia 2000 til 77,50 kr. (4 flasker for 250 kr.) fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (VinAvisen/13, Frederiksborg Amts Avis/14, Århus Stiftstidende/15)
    Lautus, Guelbenzu, Spanien 1996 til 257 kr. fra Kjær & Sommerfeldt (tlf.: 70 15 65 00). (Smag & Behag/14)
    La Vicalanda, Reserva, Rioja, Spanien 1996 til 145 kr. fra Sigurd Müller Vinhandel (tlf.: 98 18 50 99). (Nordjyske Stiftstidende/13)
    Le Millepetuis, Crozes-Hermitage, Frankrig 1998 til 79,95 kr. hos Magasin (Alt for Damerne/15)
    Les Fontanelles Rouge, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 1999 til 39 kr. (tilbud: 6 for 200 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (VinAvisen/14)
    Les Terrasses, Châtea Pesquilé, Côtes du Rhône, Frankrig 1998 til 70 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Politiken/14)
    Lupé-Cholet, Maranges, Frankrig 1995 til 128 kr. (tilbud: 79 kr.) fra Østjysk Vinforsyning (tlf.: 86 98 84 00). (Berlingske Tidende/13, VinAvisen/14)
    Marqués de Valcarlos, Crianza, Navarra, Spanien 1997 til 75 kr. fra Vinens Verden (tlf.: 66 14 44 48). (Frederiksborg Amts Avis/12, VinAvisen/13)
    Peter Lehmann, Cabernet Sauvignon, Barossa Valley, South Australia 1997 til 113,50 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11, Børsen/13)
    Peter Lehmann, Shiraz, Barossa Valley, South Australia 1998 til 110,75 kr. hos Kjær & Sommerfeldt (tlf. i København: 33 93 34 44, i Odense: 33 12 09 95, i Esbjerg: 75 45 10 99, i Århus: 86 16 78 79 og i Frederikshavn: 98 43 98 11). (VinAvisen/11, Børsen/13)
    Piedemonte Selection, Navarra, Spanien 1998 til 39,95 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (ErhvervsBladet/14)
    Pinord Chateldon, Penedès, Spanien 1996 til 89,75 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (ErhvervsBladet/14)
    Primitivo de Mandura, Santa Barbara, Apulia, Italien 1998 til 30 kr. i Netto. (Politiken/14)
    Promessa, Rosso de Salento, Puglia, Italien 2000 til 40 kr. hos Philipson Wine (tlf.: 70 22 68 88). (Politiken/12, Århus Stiftstidende/14)
    Remonte, Crianza, Navarra, Spanien 1998 til 34,95 kr. i Fakta. (Vinavisen/15)
    Sarnia, Cabernet Sauvignon, Angove's, Padthway, Australien 1998 til 109,95 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/14, Århus Stiftstidende/15)
    Señorio de Mendieta, Rioja Crianza, Spanien 1999 til 30 kr. fra Amka Vinimport (tlf. 86 41 96 00). (Penge og Privatøkonomi/15)
    Trapiche, Malbec, Oak Cask, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/11, Århus Stiftstidende/12, Berlingske Tidende/13)
    Trapiche, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 1997 til 69,75 kr. fra Amka Vinimport (tlf.: 86 41 96 00). (VinAvisen/12, Århus Stiftstidende/12, Frederiksborg Amts Avis/13, Fyens Stiftstidende/13, Berlingske Tidende/13)
    Valdivieso, Cabernet Sauvignon, Chile 1999 til 86,95 kr. fra Peter F. Heering (tlf.: 62 17 37 99). (Alt for Damerne/15)
    Vantini, Amarone della Valpolicella Classico, Italien 1997 til 102 kr. hos JVS (tlf.: 47 33 56 41). (JP-København/14)
    Vigna del Saraceno, Leverao, Italien 1998 til 61 kr. fra www.onwine.dk. (Penge og Privatøkonomi/15)
    Wellington Cellar, Cinsault, Ruby, Cabernet Sauvignon, Wellington, Sydafrika 1999 til 49,95 kr. hos Irma. (Berlingske Tidende/14)

    SPECIALITETER
    Grande Maison, Cuvée Monsieur, Monbazzillac, Frankrig 1995, sød hvidvin til 100 kr. for 70 cl fra HC Vin (tlf.: 66 14 76 70). (Jyllands-Posten/14)
    Jarana, Light Fino, Emilio Lustau, Sherry, Spanien til 89,50 kr. hos H.J. Hansen Vinhandel (tlf. i Odense: 63 12 82 00, i København 35 42 43 11, i Århus: 86 15 83 00 og i Aalborg 98 12 52 90 - samt kæden Vinspecialisten, tlf.: 63 12 82 00). (Alt for Damerne/13)
    Solaria Jonica, Puglia, Italien 1959, sød dessertvin til 720 kr. fra Carlo Merolli (tlf.: 45 85 19 78). (Berlingske Tidende/13)

    Nyheder fra de tidligere uger
    Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.Det er også nemt at finde nyhederne ved simpelt hen at benytte vor søgerobot øverst til venstre i skærmbilledet.

    Eftertryk er tilladt i trykte medier
    Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk.