Vin-aktuelt i uge 21
19. maj - 26. maj 2002
.

VinAvisen uge 18VinAvisen uge 19VinAvisen uge 20
..........................
30.000 kr. for en flaske Yquem
Ved Christie’s’ vinauktion i Geneve gik en kasse Château d’Yquem 1921 for 47.600 euro, dvs. over 350.000 dkr. eller næsten 30.000 kr. pr. flaske.
En kasse Château Pétrus 1982 blev solgt for 27.000 euro = 200.000 dkr., dvs. næsten 17.000 kr. pr. flaske, mens en kasse Château Lafite 1959 gik for 15.000 euro = 112.000 kr.

Sådan dræber man Pétrus
Mens vi nu er ved Château Pétrus, bør vi nævne, at Politikens Henrik Groes-Petersen har forsket i, hvad Peter Brixtofte spiste til de kostbare vine på Restaurant Sepp i Farum. Det er jo blevet muligt, efter at udgiftsbilagene er blevet givet til pressen.
Det viser sig, at Brixtoftes yndlingsretter var røget, gravad og chili-marineret laks samt Chili Pasta, begge dele alt for hård kost for vinenes mange fine smagsnuancer.
Borgmesteren og hans middagsherrer har simpelt hen ikke fået den fulde fornøjelse af vinene - bortset fra fornøjelsen ved at blære sig af at have drukket dem.
Karakteristisk er også en regning for en natmad på Hotel Eyde i Herning. Her drak Brixtofte og en ledsager tre flasker Pommard 1985 til i alt 3216 kr. – sammen med en rejemad og to stykker med gammelost. Jamen, altså ...!

Svensk vinauktion i København
I tirsdags afholdtes svenske Nils Stormbys tredje vinauktion i København til glæde for svenske og norske monopol-ofre. Det skete i samarbejde med auktionshuset Ellekilde og Uvine Ltd.
Fire flasker Château Pétrus 1982 gik for 46.000 dkr., dvs. 11.500 dkr. pr. stk., og det var faktisk billigt sammenlignet med de 17.000 kr., der blev betalt på ovennævnte auktion i Geneve.
Herudover gik fire flasker Château Cheval Blanc 1947 for 51.000 dkr. og en magnumflaske Château Mouton-Rothschild 1947 (stand CB) for 25.000 dkr.

På sikker dansk grund
Formålet med den nye vinauktion er at give samlere i Sverige og Norge mulighed for at stikke over broen til Danmark og sælge deres flasker. Og købe andre. I deres monopol-hjemlande er det jo ikke tilladt private at sælge vin til hinanden.
Næste vinauktion bliver i september, og den vil blandt andet omfatte en samling fra en af Skandinaviens flittigste samlere.
Det svenske auktionshus på (sikker) dansk grund hedder Copenhagen Cellars, og adressen er Dronningens Tværgade 6, 1302 København K, tlf.: 33 37 70 70, e-mail: info@copenhagencellars.dk.
............

.....
Blå og grønne druer på samme vinstok, men begge er de Cabernet Sauvignon.
    Hvidvin på Cabernet Sauvignon
    I denne uge er der International Wine and Spirits Fair i London, og på denne store udstilling lanceres den første hvidvin på Cabernet Sauvignon.
    Man kan jo udmærket lave hvidvin på blå druer - man skal bare skynde sig at fjerne drueskindet, hvori farvestoffet sidder. Men her er der tale om Cabernet-druer, der ikke er røde, men grønne.
    Ved et af naturens luner optrådte de i en let gylden udgave på en vinstok for tyve år siden på en mark tilhørende Cleggett Wines i Langhorne Creek, South Australia.
    Markens ejer, Malcolm Cleggett, tog stiklinger og formerede nye planter. De gav en vin, der smagte som Cabernet, men som var ganske lys rødlig. Men så for tre år siden begyndte hans vinstokke at give helt lysegrønne druer og dermed en ren hvidvin.
    Malcolm Cleggett kalder den nye drue Shalistin og har indregistreret den som en ny international druesort.
    Det bliver spændende, om et dansk vinfirma vil importere vinen, der i Storbritannien koster cirka 100 kr.

Forbrugerne accepterer skruelåg
Ifølge fagbladet Just Drinks har den britiske supermarkedkæde Tesco lavet et forsøg i samarbejde med den store australske producent Southcorp.
Man har lanceret både rød- og hvidvine med skruelåg i butikkerne - inkl. næsten 3 millioner flasker fra Southcorp - og de er alle blevet solgt.
De fleste var hvide, men der var også en hel del rødvin, og kunderne har uden videre accepteret skruelågene.

Stort firma hoppet på skruelåg-vognen
Bonny Doon Vineyard i Santa Cruz, Californien, er også hoppet på skruelåg-vognen. Ifølge Wine Spectator vil vingården sætte skruelåg på næsten en million flasker til cirka 80 kr. i udsalg, og i løbet af de næste år vil der også komme skruelåg på resten af den årlige produktion på 2,5 millioner flasker fordelt på 30 mærker til mellem 70 og 260 kr.
Bonny Doon er det første store californiske firma, der går over til skruelåg - ganske enkelt fordi man er blevet ked af problemerne med propsmag.

De bedste Barolo og Barbaresco
Igen i år har Fyens Stiftstidende flittige vinskribent, Jørgen Aldrich, været med til den store smagning i Piemonte. Og igen har VinAvisen fået lov til at bringe hans liste over de vine, han er faldet for. Det gælder Barolo 1998 og Barbaresco 1999.
Jørgen Aldrich har smagt 75-80 vine om dagen, og hans lister omfatter "de bedste" vine, som han gav tre stjerner, og "de næstbedste", som han gav to.
I de mange tilfælde, hvor det er en enkeltmarks-vin, der er bedømt, er navnet på marken sat i en parentes.
.............
    .....
    De bedste Barolo 1998
    .....
    Cascina Adelaide (Preda-Cannubi-Fossati)
    Famiglia Anselma
    Cascina Ballarin (Bricco Rocca)
    Enzo Boglietti (Brunate)
    Bongiovanni (Pernanno)
    Gianfranco Bovio (Rocchettevino)
    Bartolomeo Cavalier (Solonotto Altinasso)
    Flli Cavalotto (Bricco Boschis Vigna San Giuseppe og Riserva Vignolo)
    Michele Chiarlo (Cerequio)
    Giovanni Corino (Vecchie Vigne)
    Rocche Costamagna (Rocche dell'Annunziata)
    Vigneti Dosio (Fossati)
    Luigi Einaudi (Cannubi)
    Erbaluna (Rocche)
    Giacomo Fenocchio (Villero)
    Mario Gagliasso (Rocche dell'Annunziata)
    Silvio Grasso (Bricco Luciani)
    .....
    Giacomo Grimaldi (Le Coste)
    Luigino Grimaldi (Vigna San Biagio)
    Poderi Marcarini (Brunate og La Serra)
    Franco Molino (Rocche dell'Annunziata)
    Mauro Molino (Vigna Conca og Vigna Gancia)
    Cordero di Montezemolo (Monfalletto)
    Maria Moraglio (Bricco Bergera)
    Renato Ratti (Marcenasco)
    Flli Revello (Vigna Giachini og Vigna Conca)
    Paolo Scavino (Carobric)
    Aurelio Settimo (Rocche)
    Oreste Stroppiana (Vigna San Giacomo)
    Terre da Vino (Poderi Scarrone og Paesi Tuoi)
    Rino Varaldo (Vigna di Aldo)
    Mauro Veglio (Gattera)
    Gianni Voerzio (La Serra)
    Tenuta la Volta (Vigna La Volta)
    .....
.............
    .....
    De næstbedste Barolo 1998
    .....
    Marziano e Enrico Abbona (Pressenda)
    Giacomo Ascheri (Sorano)
    Azelia (Bricco Fiasco)
    Barale (Castellero)
    Luigi Baudana (Cerretta Piani)
    Bava
    Flli Borgogno (Cannubi)
    Virna e Lodovico Borgogno (Cannubi Boschis)
    Gianfranco Bovio (Gattera)
    Armando Brezza (Bricco Rocca)
    Brovia (Ca' Mia)
    Burlotto (Cannubi)
    Costa di Bussia (Luigi Arnulfo)
    Camerano (Cannubi San Lorenzo)
    Tenuta Carretta (Cannubi)
    Domenico Clerico (Pajana)
    Aldo Conterno (Colonnello)
    Fantino Conterno (Vigna del Gris)
    Franco Conterno (Vigna Pugnane)
    Paolo Conterno (Ginestra)
    Luigi Einaudi (Costa Grimaldi)
    Ettore Germano (Prapo')
    Flli Giacosa (Vigna Mandorlo)
    Silvio Grasso (Ciabot Manzoni)
    .....
    Mario Marengo (Brunate)
    Gian Piero Marrone (Pichemej)
    Bartolo Mascarello
    Guiseppe Mascarello (Monprivato)
    Guiseppe Mascarello (Santo Stefano di Perno)
    Franco Molino (Zuncai)
    Monchiero (Le Rocche)
    Monchiero (Montanello)
    Oddero (Mondoca di Bussia Soprana)
    Pira (Cannubi)
    Vigna Rionda (Parafada)
    Costamagna Rocche (Bricco Francesco)
    Rocche dei Manzoni (Pianpolvere Vere Soprano Bussia)
    Gigi Rosso (Arione)
    Luciano Sandrone (Le Vigne)
    Paolo Scavino (Bric del Fiasc)
    Schiavenza (Prapo')
    Sebaste (Bergeisa og Bussia)
    Flli Seghesio (Vigneto La Villa)
    Aurelio Settimo
    Mauro Veglio (Castelletto)
    Vietti (Rocche og Lazzarito)
    Roberto Voerzio (Cerequio)
.............
    .....
    De bedste Barbaresco 1999
    .....
    Fontanafredda (Coste Rubin)
    .....
    La Spinetta (Starderi)
    .....
.............
    .....
    De næstbedste Barbaresco 1999
    .....
    Bel Colle (Roncaglie)
    Flli Cigliuti (Serraboella)
    La Contea (Ripa Sorita)
    Giuseppe Cortese (Rabaja')
    Fontanabianca (Sori' Burdin)
    .....
    Cascina Morassino (Morassino og Ovello)
    Pelissero
    Prinsi (Gallina)
    La Spinetta (Valeirano)
    Pino di Renato Vacca (Ovello)
    .....
----a..
    .
    Den danske vinbranche
    * Piemonte Vine, Ordrupvej 126 i Charlottenlund, har fået agenturet for følgende producenter i Piemonte: Bruno Rocca, Enzo Boglietti og Armando Parusso.
    * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ...
..
.............

.
Flemming Kyed
    VinAvisen i fjernsynet
    I ugen, vi går ind i, sender kanal- og satellit-kanalen dk4 to gange et program om vin på internettet og - ikke mindst - om VinAvisen.
    Anker Tiedemann er gæst hos Flemming Kyed i programmet "Noget i glasset", og i en halv time snakker de om salget af vin via internettet og om VinAvisens succes nu igennem tre år.
    Første udsendelse er nu på fredag d. 24 maj kl. 23, og den næste er på lørdag d. 25. maj kl. 15.30. Men programmet gentages mange gange på forskellige tidspunkter. Går man ind på dk4’s hjemmeside, www.dk4.dk, vil man kunne se, hvornår de kører. Men man kan også se det på listen her:

    Programmerne i den kommende uge
    Mandag d. 20. maj kl. 12.00: Niels Lillelund om vine fra Rhône-dalen.
    Mandag d. 20. maj kl. 16.30: Anne Mette Krygell om bulgarsk vin.
    Tirsdag d. 21. maj kl. 05.30: Niels Lillelund om vine fra Rhône-dalen.
    Onsdag d. 22. maj kl. 05.00: Anne Mette Krygell om bulgarsk vin.
    Onsdag d. 22. maj kl. 18.00: Niels Lillelund om vine fra Rhône-dalen.
    Torsdag d. 23. maj kl. 18.00: Anne Mette Krygell om bulgarsk vin.
    Fredag d. 24. maj kl. 00.30: Anne Mette Krygell om bulgarsk vin.
    Fredag d. 24. maj kl. 23.00: Anker Tiedemann om VinAvisen.
    Lørdag d. 25. maj kl. 02.00: Niels Lillelund om vine fra Rhône-dalen.
    Lørdag d. 25. maj kl. 15.30: Anker Tiedemann om VinAvisen.
    Søndag d. 26. maj kl. 03.30: Anne Mette Krygell om bulgarsk vin.
    Mandag d. 27. maj kl. 04.30: Niels Lillelund om vine fra Rhône-dalen.
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en Vinbranchens Blå Bog. Nedenfor kommer denne uges portræt.
.------a..

Klik på de små billeder for at se Vinbranchens Blå Bog
a...............
.


    Finn Klysner (f. 1949) bærer to kasketter. Den ene hedder Institut for nordisk filologi med speciale i dansk litteratur, den anden hedder vin. Og med hensyn til vinen, gælder det både et forfatterskab om vin og salg af vin via hans firma D.W.C.-Vin.
    Den nu pensionerede salgsdirektør Kargaard Poulsen hos Kjær & Sommerfeldt var den, der åbnede unge student Klysners øjne for vinens lyksaligheder. Kargaard lod ham smage alle mulige dyre vine, som var åbnet i forbindelse med kundebesøg, fx samtlige årgange af Château Cheval Blanc fra 1945 til 1975. Og omvendt var Klysner så den, der introducerede Kargaard og forretningen for Sassicaia.
    I 80’erne indledte han en større aktivitet med foredrag om vin. Han skrev for et dansk vinblad og arbejdede som vinkonsulent i Tyskland og Italien. Og dermed var grunden lagt til hans importfirma med fokus på tyske og italienske topvine. Han har uden tvivl Danmarks største udvalg i hvidvine - over 300 forskellige - og han har stadig tyske vine fra 1971 og 1976 i fineste stand.
    Klysner siger selv, at han - modsat hvad mange tror - har bevist, at man godt kan sælge dyr tysk vin i Danmark. Blandt andet har han et stort salg til flertallet af hovedstadens toprestauranter.
    Baggrunden for hans arbejde med de italienske vine er et tæt samarbejde med nogle af Italiens bedste ønologer, der i deres daglige arbejde finder frem til "perlerne". Finn Klysner sætter en sport i at finde disse vine, før Robert Parker eller Gambero Rosso gør det.
    I 1999 udgav han en vægtig bog med titlen "Italiens vine", og til sommer kommer en meget stor samlet fremstilling om tysk vin. At give vinene point interesserer ham ikke. Med sine bøger vil han trænge ind i vinens verden og gøre det på basis af alle de erfaringer, han har samlet igennem snart et kvart århundrede.
    Adresse: D.W.C.-Vin, Rosenvængets Allé 29, 2100 København Ø, tlf.: 35 43 26 33, fax: 35 26 54 16.

Vin beskytter mod sukkersyge
Dr. Michael J. Davies og hans kolleger på Department of Agriculture in Beltsville, Maryland, USA, er kommet med en interessant rapport i The Journal of the American Medical Association.
Gennem et forsøg med 51 kvinder, der alle havde passeret menopausen, har forskerne konstateret, at to genstande om dagen kan hjælpe kvinder i denne situation med at undgå sukkersyge såvel som hjertesygdomme.
Forskerne sætter deres forsøgsresultater i forbindelse med alkohol, men bemærker, at andre emner i rødvin måske giver yderligere beskyttelse.
.............

.....
Nederst til højre på denne vinetiket står der Champagne-Vaud. Landsbyen Champagne ligger nemlig i kantonen Vaud.
    Champagne-krigen i Schweiz
    Det har længe været på vej: Franskmændene har haft svært ved at leve med, at en lille landsby med 660 indbyggere i Schweiz bærer navnet Champagne.
    Oven i købet er der tale om en vinby, hvis vinbønder laver mousserende vin og skriver "Vin de Champagne" på etiketterne.
    En ny aftale mellem EU og Schweiz er nu kommet i stand, og fra og med 1. juni skal de schweiziske Champagne-bønder holde op med at lave ... øh, Champagne.
    Bønderne har dog ikke til sinds at bøje nakken. De vil indklage afgørelsen for Europa-domstolen og have afgørelsen kendt ugyldig, så de forsat kan sælge deres 280.000 flasker vin om året med navnet Champagne på etiketterne.
    Navnet på landsbyen går tilbage til i hvert fald 1213, og siden 885 har der været dyrket vin på stedet.
............-----a..
.
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.

....< De skråtstillede reoler - pupitres - i kælderen hos cava-firmaet Codornìu.

Hvorfor sættes champagneflasker i skrå reoler?
J. Mogensen har set billeder fra champagnekældre med skråtstillede reoler fulde af flasker, og han undrer sig over den mærkelige måde at opbevare flasker på. Forklaringen er følgende:
Når man fremstiller mousserende vin efter champagne-metoden, tapper man "stille" hvidvin på flasker, tilsætter en smule gær og sukker og lader flaskerne ligge i et år eller to eller tre. Sukkeret gærer, og langsomt stiger trykket fra den udviklede kuldioxid til op imod de 6 atmosfærer.
Under gæringen opstår der en hel del bundfald, som blandt andet består af døde gærceller. Det er helt uskadeligt, men ikke smukt at se på. Det skal fjernes, og metoden til at gøre det opfandt Nicole Barbe Ponsardin - den gule enke - i begyndelsen af 1800-tallet. Hun ofrede sit spisebord og fik konstrueret den skråtstillede reol med de mange huller - den såkaldte pupitre.
Flaskerne stikkes ind i hullerne under en vinkel på cirka 45 grader, og hver dag i to måneder drejes de 1/8 omdrejning, rystes lidt og løftes en anelse, indtil de til slut står næsten lodret med proppen nedad.
Under denne proces flyttes bundfaldet gradvist nærmere og nærmere proppen for til sidst at lejre sig på dens underside.
Efter endnu et halvt år i denne stilling er bundfaldet klæbet fast til proppen, og så er det egentlig kun et spørgsmål om at lade proppen springe og i en vis fart sætte en ny prop i.
Processen kaldes remuage (bevægelse), og en dygtig kældermand kan ryste og dreje 30.000-40.000 flasker om dagen. Det må være et skrækkeligt arbejde, og derfor har man også erstattet det med computerstyret automatik: Mange steder bruger man de såkaldte gyro-paletter, hvor 504 flasker samles i store metalkurve og bevæges på én gang - helt automatisk, 24 timer i døgnet.
    .
    Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
    .
Vi mindes Helge Langkilde
En af Danmarks flittigste vinskribenter, Helge Langkilde, er død, 95 år gammel. Han var i mange år chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis, men skrev også om vin i avisen, og alle sine mange artikler skrev han på den skrivemaskine, hans far gav ham, da han begyndte sin journalistiske karriere i 1925.
Langkilde var en fremragende vinskribent, vidende og ukrukket. Og han kunne virkelig smage. Ofte har vi været til blindsmagninger med ham, og som regel var det ham, der ramte plet, når vinen i glasset skulle identificeres.
I 1988 modtog han en international pris for vinskribenter, især for sin medvirken til at gøre Rioja kendt og afholdt.
Som pensionist siden 1977 fortsatte han med at skrive om vin, indtil han som 86-årig syntes, at vinrejserne blev lidt for anstrengende. Men han fortsatte sine ugentlige lange svømmeture. Han var værd at kende.

Rødvin hindrer forkølelse
Hidtil har forskerne konstateret, at rødvin kan forsinke Aids, hindre hjertesygdomme og dræbe kræftceller. Nu viser det sig, at rødvin også kan hindre, at man bliver forkølet.
Ifølge Decanter har spanske forskere fundet ud af, at folk, der drikker mere end to glas rødvin om dagen, har 44 procent færre forkølelser end afholdsfolk.
I undersøgelsen indgik 4000 personer på fem spanske universiteter.

Go’morgen Bourgogne
På tirsdag d. 21. kl. 08.15 er der Bourgogne i glassene i TV2’s Go’morgen Danmark. Tim Vollerslev, Per Pallesen og Michael Meyerheim smager disse tre rødvine:
* Pinot Noir, J.L. Quinson 1999 til 40 kr. fra SuperBest
* Laforet, Joseph Drouhin 2000 til 80 kr. fra H.J. Hansen Vinhandel.
* Clos de Tart, Grand Cru, Mommessin 1999 til 599 kr. fra Gobi/Prima.

Støtte til amerikansk vin
Fra EU har der lydt kritik af USA’s store landbrugsstøtte. Den forvrider markedet og hindrer fri handel og konkurrence.
I den forløbne uge har præsident Bush underskrevet en ny lov, der over de næste ti år øger landbrugsstøtten med 67 procent.
Dette vil blandt andet betyde, at også den amerikanske vinindustri vil få glæde af støtten, der er på i alt 190 milliarder dollars.
Pengene vil blandt andet gå til øget rentabilitet, effektiv produktion og markedsføring, genplantning af vinmarker m.v.
a.......................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
Vil du have vores løbeseddel?
Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk


Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.


Marco Bonfante, Barbera d'Asti, Italien 1999
75 kr., Lahvino
Meget dejlig rødvin, venlig og afrundet med frisk frugt, der spiller fint op til de 13,5 procent alkohol. Glimrende ledsager til mange retter. Link til Piemonte: www.itbiz.com.


Grand Vin, Fabre & Montmayour, Lujan de Cuyo, Mendoza, Argentina 1999
225 kr., Pedersborg Vin
Formidabel fadlagret rødvin, blød og harmonisk og med overvældende frugt, der afbalancerer de muskuløse 14 procent alkohol. En af Argentinas topvine. Link til side om argentinsk vin: www.promza.org.ar.


Elderton, Unwooded Chardonnay, South Australia 2001
57,50 kr., Sigurd Müller
Det er rart ind imellem at smage en hvidvin på Chardonnay uden den sædvanlige træsmag. Denneher er både kraftig og mild og meget forfriskende. Den har en let fedme og smagsnuancer lidt efter fersken og melon. Link til producenten: www.eldertonwines.com.au.


Famìlia Sacco, Sangiovese / Syrah, Academia del Sole, Sicilien, Italien 1999
55,75 kr., Amka Vinimport
Kraftig og meget frugtagtig rødvin med både procenter og sødme. Kræver retter med hår på brystet. Link til side om vin fra Sicilien: www.wine-regions-of-italy.com.


Saumur Champigny, "Grande Reserve", Frankrig 2000
69,75 kr. (2 flasker for 120 kr.), Skjold Burne
Det er længe siden, vi har smagt rødvin fra Loire-appellationen Saumur Champigny. Men her er en udmærket repræsentant for de lette og meget frugtagtige vine, lavet 100 procent på Cabernet Franc. En vin helt uden kanter og en vin, som mange vil kunne lide. Servér den gerne let afkølet. Link til distriktet: www.producteurs-de-saumur-champigny.fr.


Fastaia, Sicilien IGT, Italien 2000
135 kr., Jysk Vin
Dette er en rigtig bodybuilder-vin, hvor der bliver spillet på det helt store kinoorgel, så finere nuancer er svære at opfatte. Men med sin intense frugtsmag vil rødvinen være glimrende til en stor bøf eller en anden kraftig ret. Link til side om vin fra Sicilien: www.wine-regions-of-italy.com.


Cataldo, Nero d'Avola, Sicilien IGT, Italien 2000
45 kr., Viniberia
En ret let rødvin - trods de 13 procent alkohol - og med god, læskende frugt. Glimrende til mange middagsretter. Link til side om vin fra Sicilien: www.wine-regions-of-italy.com.


Château d'Arcins, Haut-Médoc, Frankrig 1999
89,75 kr., Amka Vinimport
Denne røde Bordeaux smager ganske enkelt godt. Den er blød og meget venlig uden de store armbevægelser. Den har lidt bundfald og bør dekanteres. Link til side om Bordeaux: www.vins-bordeaux.fr.


La Patache, Domaines Lapalu, Médoc, Frankrig 2000
49,95 kr., Fakta
Til prisen en glimrende og alsidig vin, der vil være egnet til mange middagsretter. Link til side om Bordeaux: www.vins-bordeaux.fr.


Indaba, Sauvignon Blanc, Sydafrika 2001
55 kr., Vinens Verden
En ligefrem og dejlig hvidvin, fyldig, næsten fed og meget frugtagtig og forfriskende. Rimelig pris i forhold til kvaliteten. Link til sydafrikansk vin: www.wine.co.za.


Bay Mist Estate, White Riesling, J.L. Lohr, Monterey, Californien 1999
79,50 kr., Irma
Udpræget terrassevin, ret fed, let sødlig og med god frugt. Link til producenten: www.jlohr.com.


Château Lorette, Côtes de Bourg, Frankrig 1994
59 kr., Fionia Vinimport
Denne rødvin er otte år gammel og har holdt sig pænt. Men den skal drikkes nu. Det er en venlig og imødekommende vin med frugt og en vis sødme. Link til side om Bordeaux: www.vins-bordeaux.fr.


.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.


B.T.
Viña Tarapacá, Reservado, Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile 1999Rødvin69,75 kr.Skjold Burne
.
Børsen
Forstmeister Geltz Ziliken, Saarburger Rausch, TysklandHvidvin375 kr.D.W.C. Vin
.
ErhvervsBladet
Château d'Orschwihr, Bollenberg, Pinot Noir, Alsace, Frankrig 1998Hvidvin85 kr.Holte Vinlager
Lucien Albrecht, Pinot Noir, Rouge d'Alsace, Frankrig 1999Rødvin1999Magasin
.
Frederiksborg Amts Avis
Kendall-Jacksons Vintner's Reserve, Californien, fire typer Hvid / Rød119,75 kr.Amka Vinimport
.
Hjemmet
Domaine Bonhomme, Vin de Pays d'Aude, FrankrigRødvin48 kr.Østjysk Vinforsyning

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.