Vin-aktuelt i uge 27
1. juli - 7. juli 2002
.

VinAvisen uge 24VinAvisen uge 25VinAvisen uge 26

Tillykke til os selv
Med dette nummer fylder VinAvisen fire år, og vi kan ikke uden stolthed konstatere, at vi stadig udvikler os.
Siden vores tre års-fødselsdag har vi fået over 1000 nye læsere. Hele 8000 er inde og læse det ugentlige nyhedsbrev, og mere end 3600 af dem modtager vores gratis løbeseddel med en oversigt over ugens nyheder.
VinAvisen har også fået flere og flere annoncer - og tak for det. Vi er jo en "gratisomdelt" avis. Vores eneste indtægt hidrører fra annoncerne, så vi er glade for dem. Fra talrige udsagn ved vi også, at annoncørerne har glæde af deres annoncer i VinAvisen.
VinAvisen vil stadig udvikle sig. Vi får hele tiden nye kilder til dugfriske nyheder, og det er os en stor fornøjelse så hurtigt at kunne bringe dem videre.
Vores online vinauktion, der er 100 procent gratis, skal også nok komme i gang. Vi åbnede den for et halvt år siden, og netop i disse sommermåneder er der ikke udbudt så mange vine. Men de kommer. VinAvisen kombinerer jo auktionen med en udbygget nyhedstjeneste og tiltrækker derfor rigtigt mange vininteresserede med interesse i at byde på de udbudte vine.
Samtlige 208 nyhedsbreve, som vi har bragt igennem de fire år, ligger i arkivet.
aa..a..a..a..........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .

Intet ægteskab Listrac - Moulis
Ifølge Wine Spectator lykkedes det ikke de to Bordeaux-kommuner Listrac og Moulis at gå sammen i én appellation. Det havde ellers været en god idé med et snævrere samarbejde i en tid, hvor Bordeaux er trængt af den nye vinverdens succes.
I Moulis’ vinkommité var der 20 stemmer mod 13 for en sammenslutning, men ifølge lovene krævedes to tredjedele, dvs. 22.
96 procent af Vinbønderne i Listrac var ellers helt med på ideen. Og det samme er Institut National des Appellations d'Origine, der fører kontrol med Frankrigs appellations-system. Der er i forvejen for mange appellationer i Frankrig - cirka 450. Alene i Bordeaux er der 57.
    Norsk Pinot
    Også i Norge er der modige mennesker, der fremstiller vin - eller rettere: der er én, nemlig Svein E. Hansen, som i 1992 plantede 2000 vinstokke og siden 1996 har solgt vinen L’Esprit d'Edvard Munch.
    Svein Hansens "Hallingstad Vingård" ligger ved Horten ud til Oslo-fjorden cirka 100 km syd for Oslo, dvs. på 60 grader nordlig bredde og på højde med Grønlands sydspids, og de dyrkede druer er først og fremmest Pinot Noir, men også Chardonnay, Riesling og Viognier.

Problemer for Beaujolais
Beaujolais er ikke længere så nouveau. En del af 2001-årgangen er ikke blevet solgt, og derfor vil man nu gå i gang med at destruere 100.000 hektoliter af den, svarende til 13 millioner flasker.
Vinen bliver til eddike, destilleres til ætylalkohol - eller hældes i kloaken. At sælge den som almindelig billig bordvin er ikke løsningen. Den er der i forvejen for meget af i Frankrig.
Ætylakoholen bruges som tilsætning til benzin, så vi kan altså udmærket køre på beaujolais uden at vi ved det.

Forebygger fremtidige problemer
Ifølge avisen The Times mener man i Beaujolais, at problemet er verdens vinsø, der p.t. er på 60 millioner hektoliter, dvs. lige så meget vin, som Frankrig producerer i løbet af et år.
Halvdelen af al beaujolais er til eksport og kan ikke klare sig mod konkurrencen fra verdensmarkedet.
For at forebygge fremtidige problemer, stopper distriktet for alle nyplantninger. Man sænker udbyttet pr. hektar og indfører strengere kvalitetskrav.

Chardonnay i unåde
Ifølge den californiske avis St. Helena Star er amerikanerne ved at tabe interessen for Chardonnay.
Priserne på druerne er helt i bund, og nogle steder i Central Valley undlader vinbønderne helt at plukke dem.
Så sent som i 1987 var Napa Valley det store Chardonnay-distrikt, men i dag optræder druen kun i én ud af hver 22 flasker, og prisen pr. ton druer er faldet 30 procent.
En af grundene til det er overproduktionen af Chardonnay i den store Central Valley, der har ført til en masse ligegyldige vine.

50 procent bib-vine
Svenskerne er helt utroligt glade for bag-in-box vine - altså kasserne med den lille hane. I 2001 øgedes salget af bib-vine med hele 64 procent, og hver fjerde liter vin, der blev solgt i Systembolaget, var i pose-i-kasse (nej, det forkorter vi ikke!).
WOW FaxNews har talt med en række af Sveriges største vinfirmaer, og de spår alle, at bib-vinenes andel i år vil komme op omkring de 50 procent.
I intet andet land i verden er der så stor en interesse for bib-vine - ikke engang i Australien, hvor den i øvrigt praktiske emballage blev opfundet.
aa..a..a..a...
    .
    Den danske vinbranche
    * Château Lecusse, der ejes af Pernille og Mogens N. Olesen fra Poulsen Roser i Fredensborg, har opnået hele to præmier ved vinsmagninger i Frankrig. Ved konkurrencen for uafhængige vinbønder fik slottet en sølvmedalje for sin røde AOC 1999, og ved Vinalies Nationales fik det "Prix d'Excellence" for sin røde Cuvée Spéciale 2000. Slottets webside er www.chateaulecusse.com.
    * Consiva Vin er ny importør af Calvados Boulard, Deleforce portvin, Molinari Sambuca likør og Angostura.
    * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ...
..
a..a..a...
Kampen om Lars Olsson Smith
Sverige har haft stærke agitatorer for mådehold og afholdenhed, men landet har også haft sine spirituøse frihedskæmpere. En af dem var grosshandlare Lars Olsson Smith (1836-1913), der i 1870-80'erne rationaliserede fremstillingen af brændevin.
Vin & Sprit betragter ham som grundlæggeren af Absolut vodka, og hans portræt ses i relief på flaskerne. Dette har dog ikke afholdt det lille svenske firma J&J Nordic fra i 1998 at lancere vodkaen "Brännvinskungen L.O.Smith" med Smiths navn og billede på flaskerne - hvorfor Vin & Sprit lagde sag an.
V&S tabte sagen ved tingsrätten, og i den forløbne uge har Göta Hovrät stadfæstet dommen: J&J Nordic må gerne fortsætte med at bruge Lars Olsson Smith i markedsføringen, og Vin & Sprit betaler sagsomkostningerne - 700.000 skr.
Oprindelig tilbød V&S at betale J&J Nordic et større beløb for at slippe navnet. Rygterne siger 5 millioner skr.

Sveriges "brændevinskonge"
Lars Olsson Smith havde anlagt sin fabrik på Reymersholme i Mälaren, ganske tæt på Stockholm, og fragtede sine tønder og flasker over til byen i små skuder.
Han lå i stadig krig med Stockholms bystyre, der prøvede at lukke byen for ham, så han åbnede en butik ovre på Reymersholme, der lå i en anden kommune. Hvert kvarter var der gratis "spritresa" med dampbådene Fix og Färdig, og i løbet af et år solgte Smith 1.373.000 liter brændevin.
Lars Olsson Smith var en folkehelt. Folket forlangte, at bystyret bøjede sig, og at udskænkningsstederne leverede brændevin i Smiths høje kvalitet og til Smiths lave priser.

.
På et vist tidspunkt var Lars Olsson Smith Sveriges "brændevinskonge", han var riksdagsman og social reformator, han var ven med kong Oscar d.2. og landets rigeste mand, men til slut mistede han sine penge og døde som en fattig mand.

Excellente Navarra
I den spanske region Navarra har myndighederne givet 2001-årgangen den højeste karakter, excellente.
Især har Tempranillo givet en af de seneste 100 års bedste årgange, men også Graciano, Cabernet og Merlot har givet bemærkelsesværdige og meget koncentrerede vine.
Karakteren excellente blev givet sidste gang i 1995 og har kun været givet syv gange i de sidste 40 år.
I alt blev der i 2001 fremstillet 61,2 millioner liter vin i Navarra, hvoraf de 70 procent er rødvin.

Det elektroniske smagepanel
Hvad har Earl Sainte-Marie Monnor i Bourgogne, Dejean i Bordeaux, Adega de Montez-Cahmpalimaud i Portugal og de to Rioja-bodegaer Viña Ijalba og Finca Allende tilsammen?
Jo, de deltager alle i et EU-støttet projekt på universitetet i Valladolid i Spanien, hvor man i samarbejde med øonologi-centrene i Castilla y Leon og Rioja foretager elektroniske smagninger af vin.
Ideen er, at man ved hjælp af særlige apparater får et klart og detaljeret billede af vinenes smagsmæssige profil.
Faktisk vil man prøve at nå frem til en bedømmelse svarende til, hvad professionelle smagere ellers ville nå.
..
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en Vinbranchens Blå Bog. Nedenfor kommer denne uges portræt.
.------a..

Klik på de små billeder for at se Vinbranchens Blå Bog
aa..a..a....a..a..a....
.


    Alf Fisch (f. 1954) har siden 1974 været rundt i mange hjørner af den danske vinbranche som en meget aktiv deltager i den forrygende udvikling.
    Han startede i det daværende Teilmann Vin, der netop dengang var blevet solgt til kolonialgrossisten Lund & Rasmussen (med blandt andet Favør-kæden).
    Det var en periode med mange opkøb og fusioner i dagligvarebranchen, men Alf Fisch blev i den omskiftelige virksomhed, der senere blev til Dagrofa-datterselskabet, Vingros.
    Gennem sine femten år i virksomheden med de skiftende navne prøvede han de fleste arbejdsområder: Sælger, salgschef, marketingchef, indkøbschef og til sidst administrerende direktør.
    Senere kom han til Peter F. Heering som salgschef for vindivisionen, og da virksomheden blev afhændet til Danisco, blev han administrerende direktør for firmaet.
    Da Heering senere flyttede til Svendborg, forlod Alf Fisch firmaet og startede som selvstændig vinhandler i København.
    I 2002 etablerede han sin egen vinhandel på internettet, kafi.dk, hvis kunder primært er erhvervsvirksomheder og restauranter. Flere af dem har været hans kunder igennem mange år, men mange nye kommer til, og de fleste er erhvervskunder, der ser en fordel i at handle over internettet.
    Adresse: kafi.dk, Høyrups Allé 7, 4., 2900 Hellerup, tlf.: 40 95 31 99, fax: 39 62 68 61, e-mail: alf@kafi.dk.

a........

......
Professor Philp Howse med nogle af sine kødædende planter.
......
......

.
Han lugter af hun, så ingen hunner er interesserede i ham - kun andre hanner.f
    Uden brug af pesticider
    Hvert år ødelægges høsten på cirka 1,2 millioner hektar vinmarker af insekter, og vinbønderne må sprøjte med pesticider. Nu ser det imidlertid ud til, at dette problem vil kunne løses ved en metode, som både er økonomisk, og som ikke forurener.
    På universitetet i Southampton har professor Philip Howse siden 70’erne udført en interessant forskning for at udvikle insektbekæmpelse uden brug af pesticider.
    Han opdagede, at kødædende planter tiltrak deres bytte med duftstoffer, og at de fangne insekter gled ned i planternes svælg, fordi deres fødder blev fyldt med et fint pulver, så de ikke kunne stå fast. Det gav ham en idé.

    Som to magneter
    - Hvis man nu kunne få et pulver til at klæbe til skadedyrene fx i vinmarker, resonnerede han, - så kunne man påføre dem sporer fra svampe, som ude i naturen angriber insekter og dræber dem ...
    Det kunne man faktisk. Det viste sig nemlig, at insekter har en svag negativ ladning. Man skabte derfor et pulver med en positiv ladning, og til partiklerne klæbede man svampesporerne.
    Når skadedyrene kommer i nærheden af pulveret, klæber dette til dem som to magneter, der tiltrækker hinanden.

    Hannerne lugter som hunner
    Nu er universitetet og firmaet Exosect ved at udvikle en lignende teknik, der forstyrrer skadedyrenes sexliv.
    Alle dyr (og mennesker) afgiver de såkaldte feromoner - duftstoffer, der tiltrækker det modsatte køn.
    Ved at indføre et elektrostatisk pulver dækket med kvindelige feromoner i vinmarkerne, kommer insekthannerne til at lugte som hunner. Det gør, at de ikke kan finde hunnerne, fordi de selv ikke lugter af andet, og samtidig bliver de uendeligt uinteressante for de tilstedeværende hunner.
    Og endnu smartere: De stakkels hanner bliver opfattet som hunner af andre hanner, der ved kontakt selv får feromonerne på sig.
    Eftersom Exosect-pulveret ikke indeholder pesticider, er der ingen fare for andre dyr, fx bier og mariehøns.
.a..a..aa..a..a..a...
    Indviklet i en vinstok
    Man må sige, at opfindsomheden er stor, når det gælder om at vække opmærksomhed for gode vine. Se fx, hvordan distriktet Ribera del Duero præsenterer sig - med en stakkels spanier, der har mistet sit Armani-tøj og derfor har viklet sig ind i det meste af en vinstok.
    Men det er selvfølgelig meget praktisk. Bliver han sulten, kan han altid begynde at spise af druerne - indtil en vis grænse, naturligvis ...

Nu skal I høre en god historie ...
Hvorfor er der præcis 18 huller i en golfbane? Forklaringen er ganske enkel. Under en diskussion i 1858 om spillets regler i golfspillets mekka, St. Andrews i Skotland, påpegede et af medlemmerne, at det tog nøjagtigt atten slurke at gøre en ende på en femtedel flaske whisky. Da han ikke ville tage mere end én slurk pr. hul, mente han, at en bane burde have 18 huller. Og sådan blev det.
Er denne historie rigtig? Eller er det en skrøne? Hvis nogen af jer har en mening om sagen, hører vi gerne. Send en mail til anker@vinavisen.dk.
aa..a..a..aa..a.-----a..
.
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.

Findes der gadekryds i vinmarkerne?
I sidste nummer af VinAvisen havde en af vore læsere, T.M. Sørensen, dette spørgsmål: - Hvad sker der, hvis fx en vinstok med Merlot bestøves af en anden vinstok med Malbec? Kan to forskellige vinstokke bestøve hinanden? Og sker det ude i vinmarkerne?
Vi kom med et svar, men trak det lynhurtigt tilbage mandag morgen, idet vi fik et meget bedre svar fra ønolog Laura West, der har arbejdet med krydsning og opformering af vinsorter på forskningsinstitutet i Geisenheim i Tyskland.
Vilde krydsninger er meget sjældne, skriver Laura West. Langt de fleste af de sorter, som bruges til vin, er tvekønnede. Frugtknoppen, som er den kvindelige del, og pollensækkenes indhold, som er den mandlige del, er begge udviklet, inden vinens blomst overhovedet springer ud. Dermed er vinstokken selvbefrugtende, og blomsterne er befrugtede allerede inden blomstringen.
Dette er naturligvis en meget praktisk egenskab, da det sikrer en ordentlig befrugtning. Man er ikke afhængig af bier, vind eller andre pollenbærende medier. Og der er kun forsvindende lille sandsynlighed for gadekryds i vinmarkerne.
Men hvordan krydser man så to druesorter - som fx Abraham Izak Perold gjorde det i Sydafrika i 1924, da han skabte Pinotage ved at krydse Pinot Noir og Cinsault, kendt i Sydafrika under navnet Hermitage?
Det giver vi svaret på i næste nummer af VinAvisen.
    .
    Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
    .

Vil du have vores løbeseddel?
Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk


Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.


Château Val Joanis, Côtes du Luberon, Frankrig 1999
55 kr., Kjær & Sommerfeldt
Overordentlig venlig og dejlig rødvin med fyldig og ren frugt og fin sødme. Glimrende til prisen. Link til slottet: www.val-joanis.com.


Lagrima-Negra, Joven Roble, Ribera del Duero, Spanien 2000
59,95 kr., Ki-Ma Vinimport
Den smager virkelig godt med en let krydret duft og dejlig frugt. Lækker, lækker! Joven betyder, at det er en "ung" vin, og Roble betyder eg. Link til distriktet (på spansk): www.do-ribera-duero.es.


Salitis, Cabardès, Frankrig 1999
49,95 kr., Park Wine
En rødvin med solmættede muskler, let krydret, blød og med intens frugt. Link til fransk side om distriktet: www.glad.fr.


Nederburg, Cabernet Sauvignon - Merlot, Western Cape, Sydafrika 2000
54,75 kr., Amka Vinimport
Meget fyldig, afrundet og blød rødvin med frisk syre og sødme. Den holder 14 procent alkohol, men der er frugt nok til at spille op til procenterne. Link til producenten: www.nederburgwines.co.za.


Santa Helena, Pinot Noir, Seleccíon del Directorio, Chile 2001
59,95 kr., Fakta
- Den smager virkelig godt, lød det under smagningen. Det er en let krydret rødvin med dejlig frugt og 14 procent alkohol, som man næsten ikke mærker, når man får kraftig mad til. Link til producenten: www.vinosdechile.cl.


Domaine du Vieux Pressoir, Marcel Schlosser, Gewurztraminer, Alsace, Frankrig 1999
80 kr., VinBlanc.dk
Ikke billig, men meget lækker hvidvin med frugt og fedme. Som en elegant kvinde, der dog har svulmende muskler under silken. Der er lidt vinsten i flasken, men det er jo kun et tegn på kvalitet. Link til producenten: www.isasite.net/marcel-schlosser.


Signature d'Alsace, Kuentz-Bas, Alsace, Frankrig (uden årgang)
55 kr., Østjysk Vinforsyning
En blandings-hvidvin på de tre druer Pinot Blanc, Sylvaner og Chasselas. Den er ret let (12 procent) og har en frugtagtig og mineralsk smag. Link til producenten: www.kuentz-bas.fr.


.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.

B.T.
Château Mourgues du Gres, Les Galets Rosés, Costières de Nîmes, Frankrig 2001Rosévin55 kr.Bichel Vine
.
ErhvervsBladet
Norton, Barrel Select, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 1999Rødvin60 kr.Vinens Verden
.
Hjemmet
Curatolo, Sicilien IGT, Italien 1999Rødvin35 kr.Chris-Wine
.
Jyllands-Posten
Viré Clessé, Vielles Vignes Domaine René Michel, Bourgogne, Frankrig 1999 Hvidvin109 kr.1010 Vin

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.