Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 39, 2002



Vin-aktuelt i uge 39
23. september - 29. september 2002
.

VinAvisen uge 36VinAvisen uge 37VinAvisen uge 38
      Vil du have vores løbeseddel?
      Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk.


ANNONCE
39-40
CONTAINERSALG
Kom, smag og køb din vin hos

lørdag d. 5. okt. kl. 9-15
i København, Odense, Esbjerg og Århus ...
       
KLIK HER og se de 21 vine!


Måske et stort år i Champagne
I Champagne er høsten gået i gang, og ifølge Wine Spectator er der alle tiders chance for, at vinene bliver af høj kvalitet.
Der er sol fra morgen til aften, temperaturen er 25 grader, og druerne er perfekte. Man er i færd med at høste Chardonnay-druerne, og nu skal vejret bare arte sig til lidt ind i oktober, så også Pinot Noir kan komme godt i hus.

Faldende fransk vineksport
Den franske avis La Tribune skriver, at den franske eksport af ikke-mousserende vin faldt med 1,3 procent i første halvår i år, idet omsætningen dog steg 3,9 procent.
Til gengæld steg eksporten af champagne med 24,7 procent, idet mange kunder endelig er blevet af med lageret efter Millennium-festen.
Bedste eksportresultat udviste Bordeaux og Vins de Pays d’Oc, mens AOC-vinene fra Languedoc-Roussillon klarede sig mindre godt.
.....

ANNONCE >12/03
...........

........................................................
Victory - en stor vin på vinstokke, plantet i Etnas skygge for næsten 200 år siden af admiral Horatio Nelson og opkaldt efter hans flagskib, Victory.
...........
Klik her og læs om den!


Meget lidt barolo i år
Ifølge Wine Spectator forventer kun få Barolo-vinbønder at kunne høste deres druer i år. Det skyldes de store haglskader, vi tidligere har skrevet om her i VinAvisen.
I dag ser mange af de bedste vinmarker i Piemonte ud, som om årstiden var januar og ikke lige før høsten i september. De fleste vinstokke står uden blade, kun med smadrede drueklaser i færd med at rådne. Nogle steder er luften tung af eddikelugt.
Værst er det gået ud over vinmarkerne omkring byen La Morra, hvorfra nogle af de bedste barolo’er kommer.
Hvis det gode vejr i disse dage holder, vil nogle af bønderne måske kunne redde en tredjedel eller halvdelen af høsten. Hvis ikke, vil der kun komme få flasker med dette års barolo på markedet i 2006.

Druepriserne i bund
Ifølge avisen The Press Democrat resulterer overproduktionen af druer i Californien i, at vinbønder i de indre dale, især i de centrale og sydlige San Joaquin Valleys, vil efterlade op til 75.000 tons druer på vinstokkene.
Priserne på spotmarkedet er så langt nede, at det simpelt hen ikke kan betale sig at plukke druerne.
Til avisen siger en vinbonde: - Det er svært at tro, at så mange tons druer er nul dollars værd, når de sidste år blev betalt med 1400 dollars pr. ton.
I alt forventer Californien at høste 3,1 millioner tons druer, hvilket er 990.000 tons mere end sidste år, men stadig under rekorden på 3,3 millioner i 2000.


ANNONCE
32-47
    Wine & Spirits Logistics
    EHJ tilbyder:
    · Transport fra alle europæiske vindistrikter
    · Logistiklager med pluk og pak
    · Banderolering, etikettering og distribution
    EHJ har i mange år været en af den danske vin- og spiritusbranches foretrukne samarbejdspartnere. Klik her og læs om os!

...........
Nyt australsk distrikt
Australien er stort, og rundt omkring findes der små lommer af jord, der kan skabe fremragende vine.
Nu har man ophøjet endnu en lomme til distrikt. Lommen ligger i New South Wales i nærheden af byen Bowral, og distriktets navn er Southern Highlands.
Allerede i 1983 begyndte man at dyrke vin i området, og siden er den beplantede jord vokset fra 10 til 180 hektar. Ti små vinerier ejer de 46 marker.
Den australske vinmand Richard Smart mener, at klimaet minder lidt om det spanske Rioja, og at stedet i løbet af de næste femten år vil kunne levere nogle af landets bedste rødvine.

Et spørgsmål om grænser
EU forlanger præcise grænser for appellationer. Naturligvis. Men det gav et problem i det prestigefyldte distrikt Coonawarra i Australien:
Da man midt i 90’erne afstak grænserne, var der 46 vinerier og vinbønder, der ikke kom med. De lå ikke på den rødlige jord, for hvilken distriktet er berømt.
Nu har den federale domstol afgjort en af de sager, der blev rejst, og ifølge afgørelsen er fem vingårde kommet ind i distriktet, blandt andet Robertson’s Well, der ejes af den store bryggerikoncern Fosters.


ANNONCE
36-39
Få styr på de dyre dråber
Bevar dine vine med WineMaster
Regulér både temperatur og fugtighed
KLIK HER og læs - og få en brochure
......
WineMaster programmet kan ses "LIVE"
den 25.-28. september 2002
på Erik Sørensens "Efterårssmagning i Kokkedal"
KLIK HER "Danmarks største vinsmagning"


Slikkelade-drikke
Opfindsomheden er stor, når det gælder om at komme forbrugernes dårlige smag i møde.
I den australske stat Victoria gik et firma i gang med at fremstille mælkedrikke med jordbær-, banan- og chokoladesmag og 5,3 procent alkohol.
Drikkene ved navn Moo Joose henvendte sig til et ungt publikum på mellem 18 og 25.
Nu har de lokale myndigheder ifølge Just Drinks nægtet at give firmaet tilladelse til at fremstille slikkelade-drikkene.

Go’ morgen, vin
På tirsdag d. 24. kl. 08.15 mødes Tim Vollerslev, Per Pallesen og Michael Meyerheim igen med vin i glassene i udsendelsen "Go’ morgen, Danmark" på TV2.
Denne gang gælder det disse tre Rhône-vine:
* Val Bruyere, Cave de Cairanne, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2000 til 45 kr. fra PrimaFasanvej.
* Domaine de la Charbonniére, Vieilles Vignes, Châteauneuf-du-Pape, Frankrig 1998 til 150 kr. fra A Vinstouw.
* Le Hauts de Montmirail, Domaine Brusset, Gigondas, Frankrig 2000 fra Sigurd Müller.

.ANNONCE
>26/03
.
.
..
...
    Vi henter danskernes vin
    Læs om WHT-Spedition, der er specialister i at hente vin og spiritus hjem fra det sydlige Europa - og som også kan sørge for lagerhotel, banderolering og distribution. Website: www.wht.dk
    Klik her (47-20)
    .


Fremgang i chilensk vin
Tre af Chiles største vinproducenter har ifølge Just Drinks haft solid fremgang i første halvår i år. Her er deres forbedringer i dækningsbidrag sammenlignet med samme periode i 2001:
Viña Concha y Toro: Plus 12,9 procent.
Viña Undurraga: Plus 10,3 procent.
Bodegas y Viñedos Santa Emiliana: Plus 5,5 procent.
Derimod har Empresas Santa Carolina haft en nedgang på hele 65,5 procent.
Viña Concha y Toro er Chiles største vinhus. Det ejes af familien Giulisasti.

Tannat ind i varmen
Fra og med november er druesorten Tannat officielt blevet en drue, som californiske vinerier må bruge til appellations-vin. Det har Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms i Washington afgjort.
Tannat er druen, som giver farve og kraft til rødvinene i det sydvestfranske Jurançon, og som Alain Brumont på Château Montus i distriktet Madiran bruger til nogle af sine fornemme vine.
Ligesom Malbec fandt oversøisk jord i Argentina, er Tannat blevet Uruguays "nationale" drue.


ANNONCE
>52

...
    Cava-fremstød år 2002:
    Få inspiration til CAVA
    Cava Nyheder

    Se den komplette liste over Instituto del Cava's medlemmer og deres danske importører, juni 2002
    Ny opskrift:
    Katalanske muslinger
    Klik her


Kan ånde lettet op
Den franske drikkevarekoncern Pernod Ricard købte det polske destilleri Posnan med vodkaen Wyborowa, hvis navn betyder Førsteklasses på polsk.
Og uforvarende kom Pernod Ricard dermed i klemme, for de polske myndigheder fremsatte et forslag om at gøre ordet wyborowa tilgængeligt for hele den polske vodka-industri. Farvel varemærke!
Nu har det polske parlament ifølge fagbladet Just Drinks nedstemt forslaget, og Pernod Ricard kan åndet lettet op.
Det samme kan Polen, idet sagen var en sten i skoen på landets optagelse i EU.

Skatkammer-vin
Château Latour i Bordeaux har en fornem samling gamle vine. Slottet viger dog ikke tilbage fra at sælge nogle af de gamle flasker, og på det engelske auktionshus Christie’s’ første vinauktion i Paris i sidste uge udbød det en impérial (6 liter) fra superåret 1961.
Flasken var vurderet til 13-15.000 euro, men gik for næsten det dobbelte: 25.300 euro (190.000 dkr.).


ANNONCE
>52
    .
      Nye opskrifter - dennegang fra El Porrón i København
      Læs alt om de glimrende vine fra Navarra                             
      Aktuelt nyhedsbrev                                             
      Opdateret importørliste, september 2002   
    En Porrón er en karaffel med lang tud, som man drak af i gamle dage. Man holdt den ud i strakt arm og lod en tynd stråle ramme munden - uden at spilde!
    Klik her...


Flere og flere Meritage-vine
Antallet af amerikanske Meritage-vine stiger markant. For tre år siden var der 22 vinerier, som fremstillede disse vine. I dag er der 80.
Meritage er et amerikansk udtryk for rødvine, fremstillet i Bordeaux-stil. I USA er der en lov, som siger, at der kun må stå fx Cabernet Sauvignon på en vinetiket, hvis der er mindst 75 procent af denne drue i flasken. I 1988 var der en del vinbønder, som følte sig hæmmet af denne i øvrigt fornuftige lov. De ville gerne gøre deres Cabernet-vine mere interessante ved at tilføje mere Merlot, Cabernet Franc og andre druer. Men så måtte de altså ikke kalde vinen for Cabernet Sauvignon, og de havde heller ikke lyst til bare at skrive "Red Table Wine".

Wine Looking for a Name
De frustrerede vinbønder skabte en organisation, de kaldte "Wine Looking for a Name'', og navnet, de blev enige om, var Meritage (af meriter = gøre sig fortjent og heritage = arv).
Halvdelen af organisationens medlemmer er californiske vinerier. De øvrige holder til i staterne New York, Washington, Michigan, Pennsylvania, Virginia, Colorado, New Jersey, Oregon, Texas, Indiana og West Virginia.
Navnet breder sig i øvrigt. Blandt andet bliver det brugt af producenter i Canada, Australien og Israel.
Organisationens hjemmeside har adressen www.meritagewine.org.


ANNONCE
38-37
Forhandlere:
Prima, KC Storkøb,
Strandberg, Gova,
Nærum Stormarked & Superstore

.......

.........
Christian Philipson med en af de helt store flasker Chablis. Flere af de smagte vine kom fra magnumflasker.
    Chablis på besøg
    I torsdags var det halve Chablis på besøg i København - nemlig den største af distriktets producenter, La Chablisienne.
    La Chablisienne er egentlig et kooperativ, grundlagt i 1923 og med 300 delejere, men i modsætning til så mange andre kooperativer ligger det på et meget højt kvalitetsniveau.
    I Danmark er Philipson Wine importøren, og til lejligheden trak Christian Philipson 31 flasker op, mens den ansvarlige for vinene, Hervé Tucki, præsenterede dem.

    To vertikale smagninger
    Vi smagte hele udvalget fra den almindelige Chablis over 1. cru’erne til grand cru’erne med det fornemme Château Grenouille.
    Blandt andet var vi igennem to vertikale smagninger af henholdsvis 1. cru-marken Fourchaume Les Vaulorents fra 1991 til 1999 og af Château Grenouille øverst på 1. cru-marken Grenouille (opkaldt efter frøer) fra 1985 til 1999.
    Disse lodrette smagninger viste med al ønskelig tydelighed, hvor holdbar en stor chablis er. Selv med sytten år på bagen var vinen ungdommelig frisk og en stor nydelse.
    .......

    ............
    Hervé Tucki er en rigtig franskmand, der entusiastisk og med talende armbevægelser
    fortalte om vinene, skabt af Chablis-markernes enestående terroir.


.
ANNONCE
>43
Dannebrog forsvundet
i Pauillac

Dusør gives for oplysninger,

der kan føre til opklaring - klik her

Encore-Vin.dk
Åben for lagersalg
hver onsdag 16-18

Højvangen 13, 2860 Søborg

.......

Alle til fem stjerner
Vores smageskemaer fra Chablis-smagningen er fyldt med notater, og vi vil ikke bruge pladsen her til at opremse alle vinene - det kan Philipson selv få lov til. Lad det være nok at sige, at ingen af de smagte vine er til under fem stjerner efter vores skala.
Den almindelige chablis, der er fed, fyldig og lækker med toner af trøfler, koster 79,95 kr., mens en dejlig vin, blandet af flere 1. cru’er, koster 149,95 kr. Grand cru’erne koster 325 kr. og Château Grenouille 425 kr.

Fire "grader" chablis
Chablis-distriktet hører til Bourgogne, men ligger faktisk nærmere Champagne end det egentlige Bourgogne ude mod øst. Ifølge lovgivningen skelner man mellem fire "grader":
* Chablis grand cru er toppen, og disse vine kommer fra syv marker: Les Bouguerots (ofte blot kaldet Bougros), Les Preuses, Vaudésir, Les Grenouilles, Valmur, Les Clos og Blanchot. Det er store og intense hvidvine, der ikke bør trækkes op, før de har ligget fire-fem år.
* Chablis 1. cru er næste trin. Der er i alt 40 af disse marker, og vinene er lidt lettere end dem fra les grands cru. De er ikke billige, men trods alt kun halvt så dyre som de hvide Côte d’Or-vine af samme kvalitet.
* Den almindelige Chablis er det tredje trin, og disse vine er der mest af. Kvaliteten kan svinge, men som nævnt er vinen fra La Chablisienne helt i top.
* Petit Chablis er "små" vine uden større interesse. Denne gruppe var ikke repræsenteret i smagningen.


ANNONCE 36-39 ..........
    Lavpriser til Vinens Verden
    Flyv direkte med SAS til / fra
    15/09 - 22/09 København-Valladolid / Bordeaux-København
    22/09 - 29/09 København-Bordeaux / Bordeaux-København
    29/09 - 06/10  København-Bordeaux / Montpellier-Købehavn
    Pris: 1500 kr. + skatter 375 kr. t/r uanset destination.
    Begrænset antal pladser

..a..... a..a..
    .
    Den danske vinbranche
    * Spiegelau, der leverer en stor del af vinglassene til danske middagsborde, kan d. 1. oktober fejre sit ti års-jubilæum som leverandør af krystalglas i Skandinavien.
..
..a....a....a..a..........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
..a.....

ANNONCE
36-39


Genbrugs-kork
Den portugisiske kork-sammenslutning, APCOR, vil gerne have englænderne til at indsamle propper.
Kork nedbrydes nemt i naturen, men det er et materiale, der kan bruges til mange ting - gulvfliser, isolering, skohæle, fiskestænger osv.
I Tyskland, Belgien, Schweiz og Australien har man allerede sådan genbrugs-ordninger, så det må åbenbart være noget, man kan få folk til. Gad vide, om også danskerne vil aflevere propper til genbrug?

Hvilken prop er der i flasken?
APCOR har en anden idé, der næsten lyder mere oplagt. Sammenslutningen vil gerne have vinproducenterne til at skrive på etiketterne, hvilken slags prop der er sat i flasken.
Det vil gøre det muligt at holde sig fra flasker med de væmmelige plasticpropper, der ødelægger proptrækkerne, og som ikke er til at flå ud af flaskerne.


ANNONCE
36-39 + 1X
Underholdende Vinsmagning?
Wine Makers Dinners?
Lørdags-Hygge-Smagninger?
Tema-Vinsmagninger?
Efterårs-programmet hos Fransk Dansk Kompagni
For yderligere informationer KLIK HER


.....


Afgifter tvinger familier bort
Franske arveafgifter har tvunget mange vinslotte ud af familiernes hænder. Det gælder også Pomerol-slottet Château Le Gay.
Da ejeren, den 90-årige frøken Marie Robin, døde i december sidste år, efterlod hun både Château Le Gay og Château Lafleur til fire yngre fætre, og for at kunne betale arveafgifterne satte de nye ejere Le Gay til salg.

Hun har penge nok
Køberen af Château Le Gay er Catherine Péré-Vergé, en datter af industrimanden Jacques Durand, som skabte Verrerie Cristallerie d'Argues.
Dette store glasfirma omsatte sidste år for over 8 milliarder dkr., så den 63-årige nye slotsejer har penge nok - selv om hun ikke skilter med dem. Hun kører ikke rundt i vinmarkerne i en Ferrari, men nøjes med en knallert.
I Pomerol ejer hun allerede Château Montviel og Château La Croix des Templiers.

Ryster på hovedet
Til Wine Spectator siger folk i Bordeaux, at Catherine Péré-Vergé har betalt overpris for Château Le Gay, hvis hun virkelig har betalt det med, hvad der svarer til 200 mio dkr.
Christian Moueix, der ejer Château Pétrus og Château Trotanoy, havde budt et lavere beløb og ryster på hovedet.
Et problem er det også, at oppustede priser på vinslottene automatisk medfører højere afgifter ved andre ejerskifter - og så kan historien begynde forfra igen ...


ANNONCE 37-40
    ...
....
..........0

........
Château Guiot
90 Parker-point for kun 49,75 kr.!
Klik her - og læs om den herlige rødvin


Det hjalp med lavere priser
Rioja læste skriften på væggen - og satte priserne ned. Og det hjalp. Distriktets vinkomité har netop offentliggjort salgstallene for årets første syv måneder, og ifølge dem er salget steget med 28,23 procent.
I alt er der i de syv måneder solgt 145,3 millioner liter, hvor der i samme periode sidste år blev solgt 117,3 millioner liter.
Hovedparten har været de unge vine - jovenes eller sin crianza. Fordelingen ser således ud:
Jovenes/sin crianza: 78,7 mio liter.
Crianza: 49,3 mio liter.
Reservas: 14,6 mio liter.
Grandes reservas: 2,6 mio liter.

Problemer med billederne
Her på VinAvisens redaktion har vi det problem, at enkelte billeder nægter at komme frem, når vi åbner avisen i vores browser. Nogle af vore læsere har oplevet det samme - især hvis de åbner avisen med det link, vi sender med i ugens løbeseddel.
Åbenbart er det en fejl ved Microsofts browser Internet Explorer, version 6.0.
Det er selvfølgelig irriterende. Men der er en løsning. Man skal bare trykke på funktionstasten F5, så opdateres siderne. Og er der et enkelt billede, der tøver, kan man højreklikke på det og i rullemenuen vælge "Vis billede" - eller "Show picture".
Hvis der blandt læserne er en "nørd" med forstand på disse sager, hører vi gerne. Skriv til anker@vinavisen.dk.


ANNONCE
37-40
.....
I september anbefaler vinhandlerne
en fuldblods præmietyr:
Domaine de Fontvive
Côtes du Ventoux
2 flasker for kun 99 kr.
Klik her og se forhandlerlisten
.....


Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
aa..a..a....a..a..a....
.
.


    Claus Eegholm (f. 1957) kommer fra et advokathjem i Herning, hvor der ofte var vin på bordet, men det lå ikke i kortene, at han skulle have noget med vin at gøre, og at han skulle være med til at relancere den succesrige Skjold Burne-kæde.
    Efter at have stået vagt for Dronningen i Livgarden og læst HA og cand. merc. i Århus trådte han sin karrieres første skridt hos Fona samt i et reklamebureau, hvor han bestod International Advertising Associations højeste eksamen inden for reklame. Og derefter kaldte så vinens verden:
    I 1987 manglede Taster Wine en marketingchef, som vidste en masse om markedsføring, men ikke nødvendigvis så meget om vin. Og det var lige ham.
    Da Skjold Burne-kæden var relanceret, kom han til at forestå dens fortsatte udvikling, og det gjorde han med succes. Mange vinkæder har set dagens lys, men er bukket under i den hårde konkurrence. Skjold Burne-kæden, der blev skabt af Willy Skjold Burne i 1928, har formået at forny sig og tilpasse sig det ofte turbulente marked, og den er i dag Danmarks største og ældste kæde af specialhandeler med 86 forretninger over hele landet.
    Dette store udviklingsarbejde har krævet en selvstændig designafdeling med alt til faget hørende - annoncer, hjemmesider, materiale til forretninger, hoteller og restauranter, messer, udstillinger osv. Claus Eegholm har således i dag ansvaret for markedsføringen af Taster Wine, Skjold Burne-kæden samt Oskar Davidsen & Co., som er en selvstændig hotel- og restaurant-division.
    Claus Eegholm kom til vinen uden at kende ret meget til den. I dag er han i høj grad vinmand. Han holder foredrag og vinsmagninger og guider på vinrejser overalt i verden, hvor der dyrkes vin eller produceres spiritus.
    Privat bor han alene med sine to drenge, Andreas på otte år og Frederic på tolv.
    Adresse: Taster Wine A/S, Ringager 6, 2605 Brøndby, tlf.: 43 45 14 22, fax: 43 45 48 48, e-mail: info@taster-wine.com.


ANNONCE 37-40
    ...
..........
    A Vinstouw
    1999 Château Brisson - Côtes de Castillon - øst for Saint Emilion
    9 forkellige flaskestørrelser fra 37,5 cl 46 kr. til 18 liter 3249 kr.
    Se særtilbud på vores hjemmeside, 15% rabat i september

    Klik - og læs videre

.......

...
Hvad skyldes det visne bælte?
Der er ingen grænser for, hvad vore dybt interesserede læsere kan spørge om. Og der er heller ingen grænser for, hvad vi ikke kan svare på.
Fx har Johnny Bastian sendt os dette billede, som han har optaget i Alsace. - Kan I fortælle mig, skriver han, - hvad der har fået alle vinstokkene til at visne i et bælte cirka midt på planten?
Nej, det kan vi desværre ikke, men vi er lige så nysgerrige på svaret, som Johnny. Der må helt bestemt være en eller flere andre læsere, der kan opklare denne mystiske sag. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.


Annonce 39-40
SPANSK VINMESSE hos H.J. Hansen Vinhandel
onsdag d. 9. oktober kl. 16-20
i vores hyggelige forretning, Østbanegade 3 i København
Smag på hele Spanien under ét tag med vores 6 leverandører, der vil skænke og kommentere de flotte kvalitetsvine fra Juvé Y Camps (Cava) - Bodegas Martinez Bujanda (rød, hvid og rosé) - Bodegas Fariña (rød, hvid, rosé) - Bodegas Pinord (rød, rosé) - Vinedos Y Crianzas del Alto Aragon - Enate (rød, hvid og rosé) - Lustau Sherry (så er alt vist sagt...)
Pris: 50 kr. pr. person, Sélection-medlemmer dog fri adgang (Max. 2 billetter pr. medlem)
Tilmelding på tlf.: 35 42 43 11, senest d. 2. oktober 2002

.......
    Ugens vinøse billede
    Vi er ikke sikre på, at vi nogensinde har set en puttony. Men nu har vi fået et billede af en, indsendt af den ungarske vinimportør Laszlo Kacsor.
    På ungarsk betyder puttony "plukkekurv", og puttony er samtidig en måleenhed for sødmen i den berømte Tokaji Aszú.
    Under vinhøsten samles de normalt modne druer for sig, mens druer, der er angrebet af "den ædle råddenskab" og er blevet rosinagtige, lægges i en puttony.
    De søde druer kaldes aszú - hvilket betyder "indskrumpet" på ungarsk - og i en plukkekurv kan der være næsten 32 liter af dem.
    Mens de normale druer forvandles til vin, æltes de søde aszú-druer til en "frugtmos", der bruges til at søde vinen med, og alt efter hvor mange puttonyos (altså plukkekurve) man kommer i vinen, bliver den mere eller mindre sød.
    Sædvanligvis bruger man tre, fire eller fem puttonyos til et fad vin à 136 liter, men man kan også lave en meget sød vin med seks puttonyos.
    Kun cirka tre gange i løbet af et årti kan man lave aszú-vin, og først efter mindst fire års lagring er den drikkeklar. Til gengæld er nogle årgange holdbare i op til tyve år, nogle måske endnu længere.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.


ANNONCE
38-39
    FANTASTISK VINREJSE TIL SYDAFRIKA
    i samarbejde med AMKA Vinimport
    Besøg et af verdens bedste vindistrikter og de smukkeste vingårde
    CAPE TOWN og WINELANDS
    31. januar -9. februar 2003 (10 dage)
    * * * *-hotel i Cape Town - Vingårdshotel i Winelands - Udflugt til Kap Det Gode Håb - Max 20 deltagere
    LÆS OM DEN FANTASTISKE REJSE - KLIK HER

.a..... aa..a..a..aa..a.-----a..
.
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.
.
    Findes der vinstokke på egne rødder?
    I 1800-tallet kom den amerikanske vinlus Phylloxera til Europa. I Amerika var vinstokkene resistente, men i Europa angreb lusen vinstokkenes rødder, og samtlige vinmarker var ved at gå til - indtil man fandt på at pode de europæiske ædelsorter på rødderne af amerikanske sorter.
    Det har fået flere læsere til at spørge: Findes der så ikke mere europæiske vinstokke, der står på egne rødder?
    Jo, det gør der. Nogle få steder. Nogle af vinstokkene er så gamle, at de er fra før Phylloxera-angrebets tid og mirakuløst har overlevet. Andre gror på en jordbund, først og fremmest sand, som lusen ikke kan lide.
    Først og fremmest er lusen aldrig kommet til det fjerne Chile og til øen Cypern. Og af andre enklaver kan nævnes:
    FRANKRIG: Sandbankerne i Rhône-flodens delta, hvor man laver vin de sable - sandvin - samt Bollingers champagne Vieilles Vignes Françaises.
    ITALIEN: Cappellanos ejendom i det italienske Barolo, Serégo Alighieri i Valpolicella, Marcarinis Dolcetto Boschi de Berri, Feudi di San Gregorio i Campania, nogle af vinmarkerne med Carignano-druer på Sardinien samt enkelte steder i både Aosta-dalen, på Etnas skråninger på Sicilien og på øen Pantelleria.
    SPANIEN: Gerardo Méndez's vinmark plantet med Albarino-druer samt vingården Numanthia i Toro.
    PORTUGAL: De sandede strandenge i distriktet Colares samt portvins-ejendommen Quinta do Noval i Douro-dalen.
    TYSKLAND: Marken Erdener Prälat med Ernst Loosens vine samt Wiltinger Gottesfuss med van Volxems vine.
    LIBANON: Château Musars hvidvin.
    Men der er helt sikkert endnu flere ....
    .
    Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
    .


ANNONCE
36-40
VINI d'ITALIA
Gambero Rosso
VIN & RÅVAREMESSE
KØBENHAVN
Fisketorvet Lørdag den 5. Oktober 2002 kl. 11-18
En enestående mulighed for at smage kvalitets-fødevarer fra danske producenter og importører, udvalgt fra Slow Food Danmarks Kulinariske Vejviser 2002, samt kvalitets-vine fra Italiens mest velrenommerede vinguide, Gambero Rosso.
Entrépris inkl. Spiegelau smageglas: 150 kr.
Billetter bestilles hos Slow Food Danmark, tlf.: 56 31 11 68
.......
.......
.......


Vil du have vores løbeseddel?
Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk


Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.


Cairanne, Réserve des Voconces, Côtes du Rhône Villages Cairanne, Frankrig 1999
75 kr., Lloyd Wine
- Den smager virkelig godt! lød det under smagningen. Det er en dejlig blød rødvin med fyldig og god frugt og en indtagende sødme.


Château la Mothe du Barry, Cuvée Design, Entre-Deux-Mers, Frankrig 2001
61 kr., Aroma Wine Import
I duften er der friske forårsblomster - tulipaner, mimoser - og i smagen toner af akaciehonning. Det er en lidt fed hvidvin, perfekt fx til skaldyr - og prisen værd.


Alamos, Malbec, Mendoza, Argentina 2000
69,95 kr., Philipson Wine
Dette er en rødvin, som alle vil kunne lide. Den har en kraftig, let røget duft og en lækker, blød og afrundet smag med indtagende sødme, lidt efter brændte svedsker. Det er en vin, der forlanger kraftig mad som følgesvend.


Les Grands Augustins, Tardieu-Laurent, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2001
75 kr., The Wine Company
Dybrød rødvin med en dejlig duft af kirsebær og jordbær og en kraftig smag fuld af frugt og modne bær. I eftersmagen er der toner af lakrids. Flot vin til rimelig pris.


Ramón Bilbao, Tempranillo, Rioja, Spanien 1999
79 kr., Ki-Ma Vinimport
En af disse klassiske Rioja-rødvine med sødme og smag lidt efter rosiner. Blød og dejlig med kødfuld duft.


Carmen, Reserva, Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile 1999
98 kr., Vinens Verden
Meget muskuløs rødvin, men de 14 procent alkohol er klædt nydeligt på med solmoden frugt.


Saint Mayol, Pinot Noir, Lupé-Cholet, Bourgogne, Frankrig 1999
75 kr., Østjysk Vinforsyning
Ikke helt billig, men god rødvin med kraftig duft lidt efter marcipan og kirsebær og en fyldig smag med tilpas syre.


Zinfandel, Selezione Aura, Cantina di Marco, Primitivo del Salento IGT, Italien 1999
65 kr., Lahvino
Rødvin med en duft af brombær og svedske og en lækker smag med mange facetter. I forhold til så mange andre kraftige italienere er den ret elegant.


Le Clos du Caillou, Côtes du Rhône, Frankrig 2000
84,75 kr., H.J. Hansen
Flot og kraftig rødvin med duft af mørke bær og en lækker og rund smag - samt en lidt speciel eftersmag.


Pont Neuf, Réserve, Vin de Pays de Mont Baudile, Frankrig 2001
42 kr., Vinens Verden
Rødvin med god, ren frugtsmag og tilpas sødme og syre. En virkelig god hverdags-vin.


Château Barreyre, Bordeaux Supérieur, Frankrig 1998
79,95 kr., First Brands
Ikke helt billig, men venlig rødvin uden de store armbevægelser.


Domaine des Plos, Merlot, Vin de Pays Côtes de Lastours, Frankrig 2001
3 flasker for 130 kr., Brdr. Schmidt Vinhandel
Fyldig og rar hverdags-vin.


Baga, Dela Fonte, Vinho Regional Beiras, Portugal 1999
50 kr., H.J. Hansen
Kraftig og fyldig hverdags-rødvin med frugt og sødme.


Aresti Reserva, Cabernet Sauvignon, Rio Claro, Chile 1999
79 kr., Furesø Vinimport
Fadlagret rødvin med god, fyldig frugt og en markant sødme, der munder ud i et lille bittert bid.


.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
Alt for Damerne
Château de Seguin, Bordeaux Supérieur, Frankrig 2000Rødvin67 kr.Chris-Wine
.
B.T.
Viña Montes, Reserve, Merlot, Colchagua Valley, Chile 2000Rødvin69 kr.Bichel Vine
Victoria, Nero d'Avola, Sicilien IGT, Italien 2001Rødvin69,50 kr.Irma
Promessa, Rosso Salento IgT, Puglia, Italien 2001Rødvin39,95 kr.Philipson Wine
.
ErhvervsBladet
Haegi, Gewurztraminer, Vendanges Tardives, Alsace, Frankrig 1998Ædelsød139 kr.Allan Hedstrøm
Atacama, Merlot, Chile 2001, 3 liter BIB-vinRødvin BIB115 kr.Kvickly og SuperBrugsen
Viña Maipo, Chile, 3 liter BIB-vinRødvin BIB162 kr.Chris-Wine
Kenndall-Jackson, Collage, Cabernet Sauvignon / Shiraz, Californien 2000Rødvin95 kr.Amka Vinimport
.
Euroman
Domaine Guillaumette, Costières de Nîmes, Frankrig 2001Rødvin29,95 kr.Fakta
Redhill Pinotage, Simonsig Estate, Sydafrika 1999Rødvin125 kr.Østjysk Vinforsyning
.
Frederiksborg Amts Avis
La Bandina, Valpolicella, Italien 1998Rødvin78 kr.A Vinstouw
Carmen, Reserva, Cabernet Sauvignon, Chile 1999Rødvin98 kr.Vinens Verden
Pont Neuf, Réserve, Vin de Pays de Mont Baudile, Frankrig 2001Rødvin42 kr.Vinens Verden
.
Fyens Stiftstidende
Promessa, Puglia, Italien 2001Rødvin39,95 kr.Philipson Wine
.
Hjemmet
Viña Tarapacá, Sauvignon Blanc, Maipo Valley, Chile 2001Hvidvin56,50 kr.Skjold Burne
Alexander, Cabernet Sauvignon / Xinomavro, Tsantali, Grækenland 1999Rødvin27 kr.Fakta
Domaine Pierre Jacques, Merlot, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 2000Rødvin46,75 kr.H.J. Hansen
.
Information
Sélection Réméjeanne, Remy Klein, Rhône, Frankrig, 5 liter BIB-vinRødvin259 kr.Bichel Vine
.
Jyllands-Posten
Alamos, Cabernet Sauvignon, Argentina 2000Rødvin70 kr.Philipson Wine
Domaine Brusset, Haut-Montmirail, Frankrig 2000Rødvin185 kr.Sigurd Müller

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.