Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 40, 2002



Vin-aktuelt i uge 40
30. september - 6. oktober 2002
.

VinAvisen uge 37VinAvisen uge 38VinAvisen uge 39
      Vil du have vores løbeseddel?
      Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk.
...........

ANNONCE
40-43
......
Domaine Saint Luc 2000
PLA DEL REI
....
..............
.....
Den nye super-roussillon fra Etienne Montès
Smag den hos Fransk Dansk Kompagni!
For yderligere informationer KLIK HER
..
...........................


Snaps og vin i samme glas
Svenske Vin & Sprit (V&S Group), der ejer såvel De Danske Spritfabrikker A/S som Vingaarden A/S, lægger nu de to virksomheder sammen i ét fælles selskab: V&S Denmark A/S.
Svend Helmer, der i dag er administrerende direktør for spritfabrikkerne, bliver administrerende direktør for det nye selskab, mens Vingaardens administrerende direktør, Peter Schaltz, bliver viceadministrerende direktør.
Både De Danske Spritfabrikker og Vingaarden vil fortsat fungere som selvstændige enheder med henholdsvis Svend Helmer og Peter Schaltz som daglige ledere.
Samtidig har man planer om at samle al tapperivirksomhed og distribution til storkunder i Svendborg samt al detail- og grossistdistribution i Odense. Dette vil kunne indebære, at tapperidelen i Dalby og Odense ophører.

Den røde rejes tre glas
Hvert år siden 1987 har det italienske forlag Gambero Rosso (Den røde Reje) udgivet en guidebog, hvori tusinder af vine vurderes, og hvori de bedste belønnes med ét, to eller tre glas.
For mange venner af italiensk vin er Gambero Rosso simpelt hen en bibel, og for enhver italiensk vinbonde er det målet at få et, to eller tre af de eftertragtede glas-symboler.
2003-udgaven er endnu ikke på gaden, men med god hjælp fra vores norske vinven Arnt Egil Nordlien er det lykkedes os at komme i besiddelse af listen over de 250 vine, der har fået tre glas - tre bicchieri.
Listen er lang, så vi har lagt den på en særlig side, der åbnes ved at klikke her.


ANNONCE
14/03
.
.




.
..
    Internet VinShop ...Udvalgte vine, kun via Internettet
    Aktuelle tilbud og Månedens Vin
    Klik og Vind .... Ny Vinquiz hver uge
    Vinguiden .... Find den rette vin til maden
    www.skjold-burne.dk (01-52)


Skader for op mod en milliard euro
To uger efter de kraftige uvejr og oversvømmelser i det sydøstlige Frankrig har man nu gjort skaderne op.
Tyve mennesker mistede livet, og de materielle skader opgøres til et sted mellem 800 millioner euro og 1 milliard euro.
395 kommuner i seks departementer, heraf hele 295 i departementet Gard, er af myndighederne blevet nævnt som katastrofezoner.
30.000 hektar vinmarker har været oversvømmede, og 8000 hektar af dem er så ødelagte, at der ikke vil blive høstet på dem.
Cirka 5600 vinbønder i regionen er blevet ramt af oversvømmelserne.

Også i Bordeaux
Det skrækkelige vejr ramte ikke kun det sydøstlige Frankrig. Også Bordeaux fik sin andel.
Jean-Michel Comme, ejer af Château du Champ des Treilles og teknisk direktør på 5. cru slottet Pontet-Canet i Pauillac, har fortalt sin danske importør, encore.dk, at der i det nordlige Médoc har været et haglvejr, der nærmest var katastrofalt. Blandt andet har der på på Château Lamothe Cissac være så store ødelæggelser, at der måske slet ikke bliver nogen årgang 2002 derfra.
- De bliver nødt til at høste tidligt, siger han. - Det betyder ikke så meget for Merlot, men for Cabernet Sauvignon er det et meget stort problem.

Méthode Schlumpenoise forbudt
Champagne beskytter sit berømte navn. Naturligvis. Nu har Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne vundet endnu en retssag, denne gang imod den østrigske producent af mousserende vin, Schlumberger-Wein- und Sektkellerei.
Schlumberger havde i Schweiz indregistreret de to udtryk Schlumpagner og Schlumpenoise.
Det var for tæt på, mente Champagne-folket, og ved en højere retsindstans i Schweiz er et forbud nu blevet stadfæstet.


.ANNONCE
>26/03
.
.
..
...
    Vi henter danskernes vin
    Læs om WHT-Spedition, der er specialister i at hente vin og spiritus hjem fra det sydlige Europa - og som også kan sørge for lagerhotel, banderolering og distribution. Website: www.wht.dk
    Klik her (47-20)
    .

...... aa..a..a..
    Stor afhandling om vin i Danmark
    Kenn Schou Benkjær på Syddansk Universitet har skrevet en både omfattende og meget interessant kandidatafhandling om danskernes holdninger til vin og vores adfærd i forbindelse med køb og nydelse af vin.
    Han har udført en meget grundig research og talt med både importører, forhandlere, vinskribenter og forbrugere, og afhandlingen munder ud i to strategier henvendt henholdsvis til specialvinhandelen og supermarkedsektoren.
    Kenn Schou Benkjær forsvarer sin afhandling den 11. oktober kl. 14 i lokale 131, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, men af hensyn til pladsen bør interesserede lige melde sig til hos kandidaten på kenn@mobilixnet.dk.

    Du kan få afhandlingen tilsendt
    Vi drømte om at lægge Kenn Schou Benkjærs afhandling ud som en side i VinAvisen, men opgav det. Den er simpelt hen for omfattende. Printet ud fylder den 187 sider.
    Forfatteren har imidlertid venligst givet tilsagn om at sende den digitalt til alle interesserede læsere af VinAvisen.
    Teksten med skemaer, fodnoter og illustrationer foreligger som en Word-fil på lidt over 1½ megabyte, og den kan gratis rekvireres med en mail til kenn@mobilixnet.dk.


ANNONCE
>52
.

dddddd..
...
    Cava-fremstød år 2002:
    Få inspiration til CAVA
    Cava Nyheder

    Se den komplette liste over Instituto del Cava's medlemmer og deres danske importører, juni 2002
    Ny opskrift:
    Katalanske muslinger
    Klik her


Mange citater
Kenn Schou Benkjærs kandidatafhandling er krydret med mange citater fra både forbrugere, forhandlere og vinskribenter. Her er et skønsomt udvalg:

* Vi har nogle kunder, der spørger, om de her fire flasker til 100 kr. smager godt. Ja til prisen, siger jeg som regel. Men de her tre for 100 kr. er meget bedre. For os drejer det sig om at sælge. Det er et spørgsmål om avance.
Rasmus Nowack, Føtex, Vesterbro

* Hvis jeg skriver henrykt om en kultvin til 248 kr., så flytter det ikke nogen flasker. Hvis jeg skriver om en vin til under den magiske 50 kr.-grænse, så kan det mærkes ude i butikkerne.
Flemming Kyed, vinskribent.

* Du kan godt smage, hvorfor en vin koster 500 kr. Men jeg ved ikke, om jeg kan smage forskel på Pingus til 1000 kr. og Brixtofte-vinen, Pétrus, til 6000 kr. Jeg har aldrig smagt sådan en. Jeg tror ikke, at vores smagsløg kan smage forskel på en vin til 5000 og en til 10.000. Hvis det nu var en blindtest, så var det ikke sikkert, at vi kunne smage, om det var en dyr vin. Men så er prisen også ligegyldig, for det er stadig smagen, der er det vigtigste.
Forbruger.


ANNONCE
>52
    .
      Nye opskrifter - dennegang fra El Porrón i København
      Læs alt om de glimrende vine fra Navarra                             
      Aktuelt nyhedsbrev                                             
      Opdateret importørliste, september 2002   
    En Porrón er en karaffel med lang tud, som man drak af i gamle dage. Man holdt den ud i strakt arm og lod en tynd stråle ramme munden - uden at spilde!
    Klik her...


Flere citater fra afhandlingen
* Grunden til, at det er dyrere i specialforretningerne, er selvfølgelig, at der er større salgs-omkostninger forbundet med at sælge en flaske vin. De laver gavepakker og putter papir rundt om hver enkelt flaske, inden de putter den ned i en plasticpose, som typisk er gratis.
Jørgen Mønster Pedersen, vinskribent.

* Langt de fleste mennesker tænker overhovedet ikke over, hvilken flaske de tager, når de er i supermarkedet. De rækker bare hånden ud og tager en flaske. Det kan være en flaske, de kender, bevares, men sandsynligvis tager de bare en flaske til den pris, de vil give.
Erik Olaf-Hansen, vinskribent.

* Vi er ude på et område, hvor folk er bange for at vise deres uvidenhed om vin, fordi det er et af de klassiske dannelsesområder. Man skal vide lidt om vin, ligesom man skal vide lidt om klassisk musik og billedkunst. Derfor oplever vi, at nogle fra starten af ekspeditionen siger, at de ikke har forstand på vin. Så har de sat sig i en situation, hvor de overlader 100 procent til os.
René Jørgensen, Vinens Verden.


ANNONCE
38-37
Forhandlere:
Prima, KC Storkøb,
Strandberg, Gova,
Nærum Stormarked & Superstore


Endnu flere citater
* Der er nogle, der ved meget, og som vil hævde sig på det. Jeg møder dem, der er specialister i et eller andet område, og som synes, det er sjovt at komme ind og jorde mig.
Lene Nielsen, Kjær & Sommerfeldt.

* Jeg tror, at vores gæster ville undre sig meget, hvis vi serverede papvin for dem. Det kan godt drikkes, men det er ikke det, jeg opfatter som ordentlig vin.
Forbruger.

* Jeg vil langt hellere have rødvin, når jeg skal spise. Altså øl er jo bare øl.
Forbruger.

* En gang imellem bliver man overrasket, når der kommer en murerarbejdsmand, der ikke har været vasket i fjorten dage, og så går han lige hen til hylden og tager en Grand Cru til 150 kr.
Vinsælger.

* Hvis du går til en 60-års fødselsdag, så bugner bordene jo stadig med Bordeaux i den kedelige mellemklasse. Det er for mange det sikre valg.
Flemming Kyed, vinskribent.

* Der er nogle, der kan smage forskel. Men jeg vil vove at påstå, at du kan hælde en vin til 30 kr. over i en flaske med Pomerol på etiketten, og folk vil stadig sige, at den smager dejligt.
Forbruger.


ANNONCE >35/03
..............

....
Læs om de stjernebestrøede Savanha-vine fra Sydafrika
Klik her
............


Endnu nogle citater fra afhandlingen
* Man taler altid om de fine vine, Grand Cru fra Bordeaux, men det er jo ikke det, folk drikker. Jeg har ikke råd til at gå hen og købe dem, og det har de færreste heller ikke.
Jørgen Aldrich, vinskribent.

* Jeg tror egentlig ikke, man kan få vin meget længere ned på jorden. Jeg tror ikke, folk vil have det. Jeg tror ikke, at mystikken og fascinationen forsvinder. Det er ligesom med Kongehuset. Hvis det kom ned på jorden, og de bare gik rundt ligesom os andre, så var de jo ikke konger og dronninger mere.
Jørgen Aldrich, vinskribent.

* Det skal være sjovt at drikke vin. Det skal ikke være kompliceret. Og det har danskerne og især specialbranchen en tendens til at gøre det. I stedet for at dele ud af glæden, så gør man det til en videnskab. Og det er ærgerligt.
Malene Smidt, Kjær & Sommerfeldt.

Som nævnt ovenfor kan Kenn Schou Benkjærs afhandling gratis rekvireres med en mail til kenn@mobilixnet.dk.


.
ANNONCE
>43
Dannebrog forsvundet
i Pauillac

Dusør gives for oplysninger,

der kan føre til opklaring - klik her

Encore-Vin.dk
Åben for lagersalg
hver onsdag 16-18

Højvangen 13, 2860 Søborg


Mindre snaps, mere cognac
Ifølge et Ritzau-telegram i Berlingske Tidende er snaps og bitter på retur til fordel for fransk brændevin, dvs. cognac, armagnac og calvados. Det viser en ny opgørelse fra Irma, hvis omsætning af de franske dråber er steget med 9 procent i år.
a..... a..a..
    .
    Den danske vinbranche
    * Systemet - Nils Stormbys protestbutik på Højbro Plads i København - har haft annoncer om ophørsudsalg i aviserne. Åbenbart lykkedes det ikke forretningen at tiltrække tilstrækkeligt mange svenskere på besøg i hovedstaden.
    * New World Vinimport har påbegyndt import af de californiske vine fra Cambria Vineyards i Sonoma (del af Kendall-Jackson and Artisans) samt Domaine Alfred i Edna Valley.
    * Øksnebjerg & Co. er en af de ihærdige garageimportører. Nu har firmaet åbnet en ny stor butik på Hanehøj 3, 2880 Bagsværd, hvor private hver torsdag og fredag kl. 14-18 kan komme ind og handle.
    * Vinex Vin Import meddelte i uge 38, at firmaet havde overtaget agenturet på det spanske vinhus Cavas Hill, der tidligere blev importeret af Risingegård Vinimport. Cavas Hill har meddelt os, at man arbejder med to importører i Danmark. Øst for Storebælt har det i mange år været Premier Cru Wine Agent, og det vil det fortsat være i mange år. Vest for Storebælt har det været Risingegaard, der er lukket, og det er denne del af agenturet, Vinex Vin Import har overtaget.
..
..a....a....a..a..........
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .


ANNONCE 37-40
    ...
....
..........0

........
Château Guiot
90 Parker-point for kun 49,75 kr.!
Klik her - og læs om den herlige rødvin


Mirassou købt af Gallo
E. & J. Gallo er stadig på opkøb. Nu har verdens største vinfirma købt Mirassou Vineyards, der er et af de ældste wineries i Californien - det er fra 1854.
I uge 38 fortalte vi, at Gallo havde købt Louis Martini Winery og dermed fik jord i Napa Valley. Gallo har ellers hidtil haft sine fantastiske marker med prestigevine i Sonoma.
Mirassou fremstiller 1,2 millioner flasker om året, mens Gallo fremstiller 660 millioner.

Østrigsk-argentinsk samarbejde
Catena Zapata er en af de argentinske bodegaer, man lægger mærke til. Nu er bodegaen indgået i et joint venture med den lige så kendte østrigske producent af mousserende vin, Schlumberger.
Ideen er, at den fælles vin skal produceres i Argentina og dernæst sendes til Østrig, hvor man vil foretage andengæringen og aftapningen under Robert Schlumbergers etiket.
Catena Zapata har allerede en joint venture kørende med Château Lafite i Frankrigs Médoc.
...... aa..a..a..

...
Margit og Ole Møller har indrettet en rund "smagebar", 3,5 m i diameter, hvor der til stadighed vil være mellem 16 og 64 vine til gratis smagning.
...
Til det store udvalg i Grand Cru Classé vine er indrettet et klimakontrolleret "skatkammer", hvor temperaturen holdes på 14 grader og luftfugtigheden på 75.
      Nyt stort vinhus
      The House er et nyt stort vinhus på 1500 kvm, som Margit og Ole Møller netop har åbnet på Jernholmen 48 D i Hvidovre. Her vil de arbejde med cash-and-carry, men først og fremmest er ideen, at kunderne skal kunne smage vinen, før de køber.
      Vinene sælges direkte fra lageret, og besøgende kan orientere sig om udvalget via to orienterings-vægge, hvor alle vinene er repræsenteret med pris og placering på lageret. Herudover kan man via en stregkodelæser få oplysninger om den enkelte vin ved EDB-standere på lageret. I øvrigt satser The House på salg via internettet.








ANNONCE
37-40
.....
I september anbefaler vinhandlerne
en fuldblods præmietyr:
Domaine de Fontvive
Côtes du Ventoux
2 flasker for kun 99 kr.
Klik her og se forhandlerlisten
.....

...... aa..a..a..


En brødrister på højkant
I sidste nummer af VinAvisen viste vi dette billede af nogle vinstokke med et vissent bælte på midten.
Vi har fået flere bud på, hvordan dette bælte kan være opstået, og Iakob Schjerbeck er uden tvivl den, der kommer sandheden nærmest. Han skriver:
Mange producenter i køligere klimaer - her Alsace - fjerner blade midt på sommeren for at give direkte sollys på druerne. I Frankrig kaldes det effeuillage.
Bladene omkring druerne kan fjernes manuelt, idet man simpelt hen trækker dem af. Men man kan også køre forbi med en stor rødglødende grill som en gammeldags brødrister på højkant. Et kort øjebliks stærk varme får bladene til at visne, uden at druerne beskadiges. Denne metode er hurtig og billig i arbejdskraft.
Allan Hedstrøm, importør af vine fra Alsace, har talt med sin leverandør, Daniel Haegi, der bekræfter, at sådan er det. Men det er nu mere nænsomt at trække bladene af med håndkraft.

Endnu en forklaring
Umiddelbart før redaktionens slutning fik vi endnu en mulig forklaring fra ønologen Laura West:
Det kan skyldes svampesygdommen Roter Brenner, der blev opdaget af Müller-Thurgau. På latin: Pseudepeziza tracheiphila Müller-Thurgau, på engelsk Red Fire Disease og på fransk Rougeot parasitaire.
For Roter Brenner taler også, at billedet ser ud til at være taget først i juli - skuddene er kortet af, og væksten er stadig kraftig - og det vil typisk være den tid, hvor Roter Brenner er så fremskreden, at bladene er visne, men endnu ikke faldet af.
...... aa..a..a..
    I uge 38 sendte vi tre "postkort fra Cava-land". Her er endnu to

    4. postkort fra Cava-land
    Da vi besøgte Cava-hovedstaden Sant Sadurní d'Anoia, var vi også inden om Caves Mestres på torvet. Under smagningen faldt snakken på de små dekorative låg, der dækker proppen på enhver flaske cava.
    - Ja, det er helt utroligt, sagde Joan Domènech. - Der er virkelig folk, der samler på dem. Alene her i Sant Sadurní er der en meget stor klub, hvor folk mødes hver søndag og bytter låg. Det er blevet en hel videnskab - fuldstændig som med frimærker.
    Vi var helt enige med Joan Domènech. - Tænk, at de gider, sagde vi, mens vi pillede lågene fra propperne på bordet og omhyggeligt stoppede dem i lommen til vores egen samling.
    På nettet ligger der en større samling cava-låg - placas de cava - på adressen www.elcava.com/placas.

5. postkort fra Cava-land
Igen og igen hører vi forbrugere beklage, at de ikke mere kan købe en eller anden vin, som de er blevet glade for. Den er væk, og i stedet står der en anden vin på supermarkedets hylder.
Da vi besøgte Segura Viudas, der er en bodega under den store Freixenet-koncern, kom vi til at se det fra en anden side.
- Vore kunder forlanger nyheder, sagde Gloria Collell. - De ønsker at vække forbrugernes nysgerrighed med noget nyt og spændende, og der finder jo også en udvikling sted i både smag og kvalitet, der må afspejle sig i nye vine. Det er ligesom hos boghandleren: Der skal nye bøger på disken.
Vi var jo egentlig kommet til Segura Viudas for at smage cava, men Gloria satte fire stillevine foran os, der netop er kommet på det danske marked. De produceres af René Barbier, der er et andet vinhus under Freixenet, og i Danmark koster de alle 54,95 kr.
Vinene er hver især lavet på en enkelt drue - Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Chardonnay og Xarel-lo (udtales sjarello) - og af dem faldt vi ubetinget for Tempranillo'en. Den fik på stedet fem stjerner, mens Cabernet Sauvignon'en og Xarel-lo'en hver fik fire. De tre vine anmeldes nedenfor.


ANNONCE 37-40
    ...
..........
    A Vinstouw
    1999 Château Brisson - Côtes de Castillon - øst for Saint Emilion
    9 forkellige flaskestørrelser fra 37,5 cl 46 kr. til 18 liter 3249 kr.
    Se særtilbud på vores hjemmeside, 15% rabat i september

    Klik - og læs videre

...... aa..a..a..

...
Fire former af vinlusen Phylloxera omgiver en angreben rod på en vinstok.
    Kær lus har mange navne
    I hver anden vinbog kan man læse om Phylloxera vastatrix - vinlusen, hvis latinske navn kan oversættes som "Blad-udtørreren ødelæggersken" (læg mærke til, at man ret ugalant har givet kræet et hunkønsnavn).
    Også her i VinAvisen har vi brugt benævnelsen Phylloxera vastatrix, men det er ikke videnskabeligt korrekt, skriver vor læser, ønologen Laura West. I dag hedder lusen Daktulosphaira vitifoliae.
    En anden læser, Carsten Just Munch, skriver, at lusen efter hans mening hedder Phylloxera vitifoliae.
    Vi tror det gerne. Begge navne giver i hvert fald en masse links ved søgning på internettet - det første navn 367 links og det andet 372. Men gode, gamle Phylloxera vastatrix giver 522!
    Så er spørgsmålet, om det er muligt at få vinverdenen til at glemme det skrækindjagende og gammelkendte navn, Phylloxera vastatrix ...

    Mor til 5 milliarder børn
    Til venstre ses en gammel planche med nogle af de former, vinlusen antager under sin livscyklus.
    En af formerne er en lus, der kaldes stammoder (fundatrix), og som ikke bestiller andet end at lægge æg. I løbet af en sommer kan hun blive mor til næsten 5 milliarder insekter. Og eftersom et insekt vejer cirka 1 milligram, vil det sige, at henved 5 tons insekter kan nedstamme fra denne ene moder.
    Heldigvis bliver de fleste spist af andre dyr, især fugle, men der bliver nok tilbage til at sprede angrebet med ubønhørlighed.
    Visse former af lusen lever på vinstokkens blade, andre lever på rødderne, og det er de sidste, der tager livet af de europæiske ædelsorter - hvis de ikke er podet på amerikanske rødder.


Annonce 39-40
SPANSK VINMESSE hos H.J. Hansen Vinhandel
onsdag d. 9. oktober kl. 16-20
i vores hyggelige forretning, Østbanegade 3 i København
Smag på hele Spanien under ét tag med vores 6 leverandører, der vil skænke og kommentere de flotte kvalitetsvine fra Juvé Y Camps (Cava) - Bodegas Martinez Bujanda (rød, hvid og rosé) - Bodegas Fariña (rød, hvid, rosé) - Bodegas Pinord (rød, rosé) - Vinedos Y Crianzas del Alto Aragon - Enate (rød, hvid og rosé) - Lustau Sherry (så er alt vist sagt...)
Pris: 50 kr. pr. person, Sélection-medlemmer dog fri adgang (Max. 2 billetter pr. medlem)
Tilmelding på tlf.: 35 42 43 11, senest d. 2. oktober 2002


Søg i 200 nyhedsbreve
Vi får af og til mails fra læsere, der udtrykker glæde over VinAvisens søgesystem. Og det kan vi godt forstå. Vi synes selv, at det er smart, at man ved hjælp af det lille felt øverst til venstre i skærmbilledet kan søge i de mere end 200 nyhedsbreve, vi efterhånden har udsendt.
Men det kræver unægtelig lidt fantasi at søge. Hvis man i søgefeltet fx skriver château, så får man et link til så at sige samtlige 200 nyhedsbreve. Man må prøve at søge på et ord, der er specifikt for den historie, man søger efter, og det kan af og til godt være svært.
Men når man så er kommet ind på den pågældende nyhedsside - skal man så læse det hele igennem for at finde, hvad man søger?
Nej, det er ikke nødvendigt. Vent, til hele siden er hentet ind, og tryk derefter Ctrl-B eller Ctrl-F - det afhænger af, hvilken browser og hvilken version, du har. Så åbnes et lille søgevindue, hvori søgeordet kan skrives. (I visse browsere er der måske en anden tastatur-genvej).

Et spansk vinblad
En af vore læsere savner spanske vinblade i VinAvisens nye liste over den trykte vinpresse.
Ja, det er da egentlig en fejl. Men nu har vi fundet ét blad, nemlig Sobremesa, og det har vi straks føjet til listen.
To gange om året udgiver Sobremesa en engelsk og en tysk version af bladet med de væsentligste artikler fra den månedlige spanske udgave. Disse udenlandske versioner distribueres dog kun til medlemmer af Sobremesas vinklub.

Hyggesmagning
Her i efteråret bugner VinAvisens aktivitetskalender med smagninger og andre vinøse arrangementer. Blandt andet arrangerer Fransk Dansk Kompagni næsten hver eneste lørdag en gratis "hyggesmagning", der er blevet en stor succes i egnen syd for København. Her skænkes vinene i glassene af Helge Sidor, der med et blink i øjet kalder sig vinsmagnings-entertainer.
Men der er også andre på banen, både med smagninger og vinøse middage på toprestauranter. Nævnes kan blandt andet Fionia Vinimport, Piemonte Vine, VinInvest og Laudrup Vinimport. Og så er der jo årets store portvinsfestival at se frem til.


ANNONCE
36-40
VINI d'ITALIA
Gambero Rosso
VIN & RÅVAREMESSE
KØBENHAVN
Fisketorvet Lørdag den 5. Oktober 2002 kl. 11-18
En enestående mulighed for at smage kvalitets-fødevarer fra danske producenter og importører, udvalgt fra Slow Food Danmarks Kulinariske Vejviser 2002, samt kvalitets-vine fra Italiens mest velrenommerede vinguide, Gambero Rosso.
Entrépris inkl. Spiegelau smageglas: 150 kr.
Billetter bestilles hos Slow Food Danmark, tlf.: 56 31 11 68
.......
.......
.......


Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
aa..a..a....a..a..a....
.
.


    Henrik Madsen (f. 1955) trådte sine første skridt i vinens verden i en Skjold Burne-butik. Men allerede fem år efter var han i gang med at studere ønologi på universitetet i Bordeaux og at arbejde på Château La Tour de By i Médoc samt på diverse domainer, de fleste i Languedoc-Roussillon.
    25 år gammel vendte han tilbage til København, og lige siden har han stået ved roret i Vinhuset Millésime.
    Oprindelig hed forretningen Østergaards Vinhandel. Den blev grundlagt i 1958 af Åge Østergaard Andersen. Her blev Henrik Madsen førstemand i 1980, og ni måneder efter overtog han forretningen, som han omdøbte til Vinhuset Millésime.
    Millésime betyder jo egentligt årstal, og ideen med at bruge navnet var at fortælle, at her fik man vine, hvis stil og kvalitet krævede årgang på flaskerne - det var ikke helt så almindeligt dengang.
    Han begyndte hurtigt selv at importere sine vine, og det har han gjort lige siden– Frankrig er det foretrukne indkøbsland, men han holder løbende et halvt øje med Italien og Tyskland.
    Han siger selv, at det for ham er blevet en sport at handle med den ukendte vinavler. Ham, der skal opspores. Det er fornøjeligt, siger han, men ofte et langt større arbejde, end de fleste forestiller sig.
    I en tid, hvor "seks for en hund" er den store succes, holder Henrik Madsen fanen højt, og det fryder ham at opleve den stigende interesse for det gode håndværk. - For det gode håndværk er ikke nødvendigvis dyrt, siger han, - kun mere sjældent.
    Privat bor Henrik Madsen sammen med Lone, der er bogholder, samt med de to boxere Dino og Hella, og hans store hobby er at sætte sit hus i tiptop stand.
    Adresse: Vinhuset Millésime, Sølvgade 94, tlf.: 33 14 56 93, e-mail: millesime@millesime.dk.


ANNONCE
39-40
CONTAINERSALG
Kom, smag og køb din vin hos

lørdag d. 5. okt. kl. 9-15
i København, Odense, Esbjerg og Århus ...
       
KLIK HER og se de 21 vine!

...... aa..a..a..
    Vinøse frimærker
    I sidste uge frigav det spanske postvæsen to vinøse frimærker. Det ene præsenterer Rioja og det andet Sanlúcar Barrameda og Manzanilla-sherry.
    Frimærkesamlere vil kunne fortælle, at der findes mange vinøse frimærker. Alene Spanien har med disse to frimærker udgivet hele tolv forskellige mærker med vin som tema.
...... aa..a..a..
    Ugens vinøse billede
    I denne uge siger vi tak til Claus Madsen, der har sendt os et billede fra høsten i Alsace.
    Det er taget i oktober sidste år på en mark mellem byerne Châtenois og Scherwiller i 24 graders sommervejr. Forhåbentlig bliver vejret lige så flot i år, når høsten i Alsace går i gang.
    På billedet er en høstmaskine ved at aflevere sine druer i et stort kar på hjul. Så billedet er sikkert ikke taget på en af grand cru-markerne, hvis druer nok kræver en mere nænsom behandling.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
...... aa..a..a..

ANNONCE >12/03
...........

........................................................
Victory - en stor vin på vinstokke, plantet i Etnas skygge for næsten 200 år siden af admiral Horatio Nelson og opkaldt efter hans flagskib, Victory.
...........
Klik her og læs om den!

...... aa..a..a..
    Hør snapseviser på nettet
    Vin & Sprithistoriska Museet i Stockholm har fået ny webside, hvor man kan smage på museets udstillinger og samlinger.
    Man kan også høre de snapseviser, der har vundet Sveriges-mesterskab igennem årene, og nogle af dem er faktisk ret sjove.
    Adressen på den nye webside er www.vinosprithistoriska.se.

    Jag är över 20 år!
    Mens vi nu er i Sverige, kan vi også nævne, at den traditionsrige spiritusfabrik Reimersholms har en særlig flot webside, hvis udformning netop har fået en designpris af Svensk Form.
    Her er adressen www.reimersholms.com, men man kommer kun videre, hvis man trykker på knappen "Jag är över 20 år!".
    På siden er der et link til dansk snaps - der jo også ejes af svenske Vin & Sprit. For at åbne de danske sider, behøver man dog kun at være 18 år. Åbenbart har svenskerne opgivet at tro på, at nogen vil vente til sin 20 års fødselsdag med at læse om dansk snaps.
...... aa..a..a..
    Kurven til de søde druer
    Flere læsere har skrevet til os om plukkekurven puttony, der bruges i Ungarn ved indsamlingen af druerne til den berømte Tokaji Aszú. Og Jørgen Andersen har sendt os hosstående billede, der endnu bedre viser kurven, hvori de søde druer indsamles.
    Åbenbart er der en vågnende interesse for Tokaj-vinene, og det er helt berettiget. Det fortjener de. Fra de gode huse, der er genopstået efter kommuniststyrets ødelæggelser, er der begyndt at komme virkelig gode flasker.
.a..... aa..a..a..aa..a.-----a..
.
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.
.
    Hvilken slags sukker bruger man til vin?
    Nanette Westergaard Nytofte hos Edeka har haft en købmand i telefonen, som spurgte, hvilken slags sukker man bruger til fremstillingen af vin.
    I princippet er det druernes eget indhold af sukker, som gæren spalter i alkohol og kuldioxid. Og når en vin er sød, kan det skyldes, at ikke al sukkeret er spaltet. Der er efterladt såkaldt restsukker i vinen.
    Under nordligere himmelstrøg sker det imidlertid af og til, at der ikke dannes sukker nok i druerne. I visse distrikter er det derfor tilladt at tilføje sukker til druemosten - om end kun i begrænset omfang. Det kan være rørsukker eller roesukker eller koncentreret druesaft.
    Metoden kaldes berigelse eller forbedring, eller man bruger det franske ord chaptalisering efter navnet på kemikeren Jean-Antoine Chaptal (1756-1832), der fandt på metoden.
    Med verdens vinsø in mente burde det egentlig slet ikke være tilladt at sætte sukker til druemost. Hvis naturen ikke kan frembringe druer, der uden sukkerkrykker er egnede til vin, bør man hellere dyrke æbler eller korn på jorden.
    .
    Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
    .


ANNONCE
32-47
    Wine & Spirits Logistics
    EHJ tilbyder:
    · Transport fra alle europæiske vindistrikter
    · Logistiklager med pluk og pak
    · Banderolering, etikettering og distribution
    EHJ har i mange år været en af den danske vin- og spiritusbranches foretrukne samarbejdspartnere. Klik her og læs om os!


Vil du have vores løbeseddel?
Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk


Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.


Kendall-Jackson, Vintners Reserve, Zinfandel, Californien 1999
119,75 kr., Amka Vinimport
En stor og flot vin, blød og fyldig. Den er ikke helt billig, men pengene værd og en glimrende ledsager til lidt kraftige kødretter, pasta og ost.


Alamos, Cabernet Sauvignon, Bodega Catena Zapata, Mendoza, Argentina 2000
69,95 kr., Philipson Wine
Rødvin med en flot duft, der giver løfter - og løfterne indfries tilfulde af smagen, der er afrundet og lækker, men alligevel med lidt bid og en rank karakter, som er glimrende til mad.


Doña Bernarda, Louis Félipe Edwards, Colchagua, Chile 1999
199 kr., ViniPortugal
Kraftig rødvin på Cabernet Sauvignon med både muskler og mange facetter. Faktisk er den meget lækker, og den vil blive endnu bedre, hvis den plaskes over i en karaffel et par timer før måltidet.


Domaine Chante Perdrix, Châteauneuf du Pape, Frankrig 2000
135 kr., Lloyd Wine
Stor og dejlig Rhône-vin med blød og afrundet frugt og mange facetter i smagen og eftersmagen. Dyr, men pengene værd.


Delicato, Zinfandel, Californien 2001
79,75 kr., H.J. Hansen
Harmonisk og lækker rødvin med flot duft, fyldig frugt og tilpas syre. Glimrende til lidt fyldigere kødretter og ost.


Ravazzól, Ca’ la Bionda, Amarone della Valpolicella Classico, Italien 1997
219 kr., Aroma Wine Import
Utrolig flot enkeltmarks-vin, muskuløs (15 procent) og med en "duft af jul", som det blev nævnt under smagningen: Rosiner, svedsker, sorte bær.


Mas de Masos, Cellers Caparons-Ossó, Priorat, Spanien 1997
225 kr., Ki-Ma Vinimport
Jam, jam! Fløjlsblød rødvin fra "kult-distriktet" Priorat. Den har en total harmoni mellem frugt og fylde, syre og sødme og mange spændende facetter.


De Leuwen Jagt, Red Muscadel, Coastal Region, Sydafrika
119,95 kr., First Brands
"Løvejagten" er en lækker dessertvin med flot muskat-duft og nuancer lidt efter hyben. Herlig smag med tilpas syre, så sødmen ikke gør den vammel, og med en lang eftersmag.


René Barbier, Varietal, Tempranillo, Spanien 2001
54,95 kr., Consiva
En meget frugtagtig og kraftig rødvin uden eg, frisk og afrundet og let at drikke. Servér den gerne lidt kølig. Prisen er absolut menneskevenlig i forhold til prisen.


René Barbier, Varietal, Cabernet Sauvignon, Spanien 2001
54,95 kr., Consiva
Blød og frisk, afrundet og venlig rødvin, men vi foretrækker ubetinget Tempranillo'en, der anmeldes ovenfor.


René Barbier, Varietal, Xarel-lo, Spanien 2001
54,95 kr., Consiva
En blød og frugtagtig hvidvin, der har gæret med skindkontakt og derfor rummer mange aromaer. Glimrende til prisen.


Cirò, Zito, Cirò, Italien 2000
55 kr. (i magnum 85 kr.), Lahvino
Denne rødvin hedder Cirò, og den kommer fra DOC-distriktet Cirò nede på den italienske støvletå. Vinen har en blød, venlig og lidt usædvanlig, men afgjort interessant smag. Den må gerne være let afkølet.


Cuvée des Ormes, Sylvain Dussort, Bourgogne, Frankrig 2000
79 kr., Benedict Vin
Hvidvin med en god, ren Chardonnay-duft og -smag og med en let fedme.


Domaine des Plos, Cabernet Sauvignon, Vin de Pays Côtes de Lastours, Frankrig 2001
49,75 kr., 3 flasker for 130 kr., Brdr. Schmidt Vinhandel
En ret kraftig og pæn hverdags-rødvin.


Duc de Foix, Cabernet Sauvignon, Penedès, Spanien 2001
39,95 kr., Amka Vinimport
Pæn og afrundet hverdags-rødvin, som mange vil kunne lide. Der er lidt krydderier i smagen og en fin sødme.


Les Bories Blanques, Minervois, Frankrig 1998
59 kr., 50 kr. ved 6 flasker, Østjysk Vinforsyning
Harmonisk rødvin på druerne Syrah, Grenache og Carignan. Glimrende til prisen - især naturligvis når man køber seks flasker.


Rupìcolo, Rivera, Castel del Monte, Italien 2000
58 kr., Vinens Verden
Glimrende rødvin fra Puglia, den italienske støvlehæl. Den er lavet på druerne Montepulciano og Nero di Troia og har en fin duft af svedsker og en ren og rar frugtsmag.


Señorío de Pinarejos, Bodegas S.A.T. San Pablo, Vino de Mesa de Castilla y León, Spanien (uden årgang)
49 kr., Fionia Vinimport
Fadlagret rødvin på Spaniens store drue, Tempranillo. Den har en fin drueduft og dejlig frisk frugt i smagen - lidt efter kirsebær, blev der nævnt under smagningen.


Barco Mudo, Toro, Spanien 1999
65 kr., Premier Cru Wine Agent
Fadlagret rødvin uden kanter, som mange vil kunne lide. Den har en moden og dejlig bærduft og saftig frugt i smagen.


Homenaje, Bodegas Marco Real, Crianza, Navarra, Spanien 1999
59,75 kr., GrandVin
Vellavet og harmonisk rødvin på Tempranillo og Garnacha. Den har et fint strejf af egetræ i duften.


Penny's Hill, Chardonnay, McLaren Vale, Australien 2000
118 kr., New World Vinimport
Ikke billig, men flot, harmonisk og med mange facetter og indbydende sødme. De 14 procent alkohol (i en hvidvin!) mærkes i smagen, men det er der sikkert nogle, der kan lide.


.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
.
Berlingske Tidende
Nero d'Avola, Morgante, Sicilien, Italien 2001Rødvin69 kr. (v12)Adriat Vinimport
.
B.T.
Casa Isabella, Carmenère, Central Valley, Chile 2001Rødvin39,75 kr.Skjold Burne
.
Ekstra Bladet
Hugel, Riesling, Alsace, Frankrig 2000Hvidvin95 kr.Maxxium Danmark
.
Frederiksborg Amts Avis
Exelsus, Banfi, Toscana, ItalienRødvin330 kr.Amka Vinimport
Valvigneyre, Côtes du Rhône, Frankrig 1999Rødvin56 kr.A Vinstouw
Saint-Anthelme, Côtes du Rhône, Frankrig 1999Rødvin59 kr.A Vinstouw
Cassan, Côtes de Rhône Villages, Frankrig 1999Rødvin68 kr.A Vinstouw
Domaine d'Arnet, Årets Jagtvin, Côteaux de Languedoc, Frankrig 2000 Rødvin59,75 kr.H.J. Hansen
Un Deux Trois, Seidelberg Wine Estates, Paarl, Sydafrika 2000 Rødvin119,75 kr.First Brands
.
Information
Saint Genis, Vin de Pays de la Cité de Carcassonne, Frankrig 2000Hvidvin98 kr.Bendix Vine
Un, deux, trois, Seidelberg Wine Estates, Paarl, Sydafrika 2000Rødvin119,95 kr.First Brands
.
Mad & Bolig
Produttori del Barbaresco, Rabajá, Bargaresco, Italien 1996Rødvin199 kr.Philipson Wine
Cave de Tain Hermitage, Hermitage, Frankrig 1997Rødvin199 kr.Erik Sørensen

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.