Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 24, 2003



Vin-aktuelt i uge 24
9. juni - 15. juni 2003
........................

VinAvisen uge 21VinAvisen uge 22VinAvisen uge 23
........................
Vi vil have skruelåg!
VinAvisens fremsynede og kritiske læsere går klart ind for skruelåg på den daglige vin.
I sidste nummer af VinAvisen spurgte vi: Hvordan stiller I jer til at sige farvel til kork- eller plasticpropperne i de flasker, vi nyder til daglig? Vi taler her ikke om store gemmevine, men altså om her-og-nu-vine.
Da fristen sluttede lørdag, havde vi fået i alt 946 mails, og svarene fordelte sig således:
628 stemte for skruelågene, 249 stemte for korkpropperne, og 69 stemte for plasticpropperne.
Blandt alle deltagerne har vi trukket lod om den femstjernede skruelåg-hvidvin Villa Maria, Riesling, Marlborough, New Zealand 2002 fra Vinens Verden, og den er på vej til vinderen, Klaus Iversen, Lundsmindevej 7, Harte, 6000 Kolding.

Ud med korkproppen
Flere af indsenderne havde knyttet nogle ord til deres svar. Fx mener Claus Skyum, at det med kork kun er nostalgi. Det er et spørgsmål om tilvænning, og når vi først har mødt skruelågene tilstrækkeligt mange gange, så bliver de en naturlig ting, og ingen vil have noget imod dem.
Bent L. Sørensen oplever – ligesom vi andre – at op mod hver tyvende flaske har propsyge. - Altså, skriver han, - ud med korkproppen.

Alt andet er noget bras
Men flere går til forsvar for korken. - Alt andet er noget bras, skriver Bo Overgaard. Per Nielsen kan dog godt se, at skruelåg er bedst. - Men, skriver han, - det at drikke vin er forbundet med ritualer – det at skære folien af og trække proppen op. Desuden ødelægger skruelågene en af farmands traditionelle opgaver.
Finessen og charmen ved at åbne en dejlig flaske forsvinder, føjer Morten Sandvei til. - Er der noget bedre end det lille suuuuk, når proppen slipper flaskehalsen? Forestil jer en flaske champagne med skruelåg – lige så sexet som en 1½ liters pepsicola.

Som at købe et lækkert slips
At købe en lækker proptrækker er ifølge Morten Sandvei som at købe et lækkert slips, fælge til bilen - hvis man nu går op i den slags - eller en dejlig vinkelsliber.
Alene følelsen af at bære det nye "trofæ" hjem og stolt vise det frem til sin elskede (der oftest er totalt uforstående over for mænd og deres "værktøj"), for højtideligt at finde en flaske frem og med forventningens glæde trække proppen, som man pavestolt viser til hende, som om det var ens førstefødte.
Endelig mindes Henning Lindeberg en mislykket skovtur, hvor proptrækkeren var efterladt derhjemme. Her havde det været rart med skruelåg …

En sammenlignende blindsmagning
I sidste nummer af VinAvisen nævnte vi, at Storbritanniens største supermarkedskæde, Tesco, netop har lanceret en Chablis til 145 kr. med skruelåg.
Det viser sig, at denne vin er fra den store franske og kvalitetsbevidste producent Michel Laroche. Her læser man åbenbart (naturligvis) også VinAvisen, og Lorraine Carrigan fra firmaet skriver til os:
Laroche er for øjeblikket i gang med at samle prøver fra fremsynede vinerier rundt om i verden, så vi kan præsentere de samme vine med henholdsvis skrueprop, ølkapsel, kork og plastic.
Det er så meningen at foretage en sammenlignende blindsmagning i forbindelse med årets Vinexpo i Bordeaux.
Det lyder meget spændende. Vi glæder os til at præsentere resultatet.
....................

.....
Smagning i dyb koncentration. Fra venstre og med uret rundt om bordet ses forrest Preben Mikkelsen (Sigurd Müller), Nicolai Larsen (Nic Vin), den franske courtier, monsieur Cordier, stående Jørgen Guldager (Bacardi-Martini), Jesper Uhrup Jensen (Euroman), Niels Monberg (sommelier), Flemming Karberg (Hans Just) og Anne Juel Christensen (Sopexa).
    Den franske Lilje
    I fredags afholdtes en af årets meget store smagninger, hvor det gjaldt om at udpege vine værdige til ”Den franske Lilje”.
    Danskere importører af fransk vin har siden 1972 haft en sammenslutning, der hedder Det Franske Vinråd. Der er cirka 60 medlemmer, og disse står bag en udmærkelse ved navn "Den franske Lilje".
    Hvert medlem kan vælge indtil tre vine i sit franske sortiment, og vinene bedømmes af en jury sammensat af vinskribenter, importører og vintjenere.

    76 vine i glassene
    Fjorten smagere – blandt andet VinAvisens udsendte – skulle vurdere i alt 76 franske vine, og lige under halvdelen nåede igennem nåleøjet.
    Smagningen var meget professionelt tilrettelagt, og den blev overvåget af to franske courtierer (vinmæglere).
    Først i slutningen af august afsløres det, hvilke franske vine, der er værd at gå efter. De vil blive markeret med en rund oblat med liljen.
    PS: I alt syv af de 76 vine havde propsyge! Men der var heldigvis reserveflasker ...

Ekstremt tidlig blomstring
Det har været varmt i de seneste uger. Ikke kun i Danmark, men i det meste af Europa. Og i Frankrig har man med forbavselse oplevet, at vinstokkene har blomstret tre uger tidligere end normalt.
Ifølge Decanter mener mange vinbønder, at det skyldes den globale opvarmning, og at høsten vil indtræffe meget tidligt i år i mange regioner.
Som regel siger man, at der er 100 dage mellem blomstring og vinhøst. Det kan dog svinge en del – fra 80 til 120 dage – alt efter hvordan vejret over sommeren arter sig.

355.000 kr. for en kasse vin
Igen en auktions-rekord: Hos Christie’s i London gik en kasse Château Latour 1961 for £34,098, hvilket svarer til 355.000 kr.
Vinen kom fra slottets egen kælder, og det har utvivlsomt medvirket til den høje pris.
Hammerslag på kassen gik til en amerikansk forretningsmand, der ifølge Decanter sikkert selv vil drikke vinen. Dens værdi er jo omgående faldet, eftersom den ikke mere kan sælges som kommende fra slottets egen kælder.
Ved auktionen og to efterfølgende auktioner i Los Angeles og New York vil slottet sandsynligvis have solgt cirka 5% af sin beholdning af gamle vine.
.
Rødvins-stof imod solskoldethed
Ifølge Wine Spectator har forskere ved University of Wisconsin-Madison i USA konstateret, at stoffet resveratrol i rødvin kan medvirke til at forhindre såvel solskoldethed som den mest udbredte form for hudkræft, nonmelanoma.
Sololie er stadig det mest effektive middel, idet filteret stopper de ultraviolette stråler – men så bliver man altså heller ikke solbrun. Resveratrol er derimod en antioxidant, der forhindrer og udbedrer skader forårsaget af det ultraviolette lys.
Forskerne mener, at resveratol i fremtiden vil kunne indgå i sololier og samtidig blive benyttet i behandlingen af hudkræft.

For meget salt i vinmarkerne
The Australian Bureau of Agricultural and Resource Economics har ifølge Just Drinks advaret om, at et tiltagende saltindhold i New South Wales, Victoria og South Australia kan blive en alvorlig hindring for eksporten.
I de tre regioner, der er landets største vinregioner, kunstvander man over 20.000 hektar marker med flodvand, og dette tilfører jorden en hel del natriumklorid.
I visse modtagerlande er der snævre grænser for indholdet af salt i vin. Tyskland har således allerede afvist nogle australske vine, der overskred grænserne.

Vodka forklædt som juice
I mange lufthavne har man apparatur, der kan skanne store containere, blandt andet for at afsløre skjulte våben.
Et sådant apparat i Singapore har netop fundet 23.520 flasker russisk vodka af mærket Starorusskaya, ”forklædt” som frugtjuice. Toldvæsenet anslår værdien til 700.000 Singapore-dollars (2,5 mio dkr.).
....................
    Ikke til at forfalske
    For at komme de mange forfalskninger til livs benytter Château La Mission Haut-Brion fra og med årgangen 2000 en etiket, der ikke kan forfalskes.
    Den er trykt på papir af den slags, der bruges til pengesedler, og i både papir og tryk er indbygget en række sikkerhedsmæssige detaljer, der ikke vil blive afsløret til offentligheden. Endvidere er flasken støbt med et særligt ophøjet segl.
    Der er ingen tvivl om, at andre slotte vil følge i Mission Haut-Brions fodspor og gøre noget lignende. Det bliver de simpelt hen nødt til.

Tag selv vinen med – om mandagen
Montrachet er ikke kun en appellation i Bourgogne. Det er også en fin restaurant i New York med 1500 forskellige vine på kortet.
Ifølge Wine Spectator har restauranten nu indført, at gæsterne hver mandag kan medtage deres egne flasker uden at skulle betale proppenge.
Vi ser det for os: Folk kommer med deres skatte – måske flere flasker, end de kan drikke – og inviterer gæster ved de andre borde til at smage.
Det kan meget vel udvikle sig til en virkelig hyggelig aften. Og der skal jo god mad på bordene, så restauranten skal såmænd nok få indtægten i hus på de ellers så døde mandage.
......................


Glassene står opmarcheret foran Jørgen Aldrich under smagningen i Alba. Da der smages op mod 80 vine pr. dag, kræves der koncentration af deltagerne. Derfor sidder man ved enkeltmandsborde, og en hær af vintjenere sørger for, at vinene bliver hældt op i den rigtige rækkefølge.
    De bedste Barolo og Barbaresco
    For ottende gang har Alba i det norditalienske Piemonte været skueplads for et ganske særligt udskilningsløb: Blindsmagning af 343 rødvine fra distrikterne Barolo, Barbaresco, Alba og Roero.
    Igen i år var Jørgen Aldrich fra Fyens Stiftstidende dernede sammen med mere end 50 vinskribenter fra ind- og udland, og igen i år har VinAvisen fået lov til at bringe hans vurderinger.

    De bedste og de næstbedste
    Alle vinskribenter har et smagesystem. Jørgen Aldrichs er meget enkelt: Rager en vin op over de andre, får den en stjerne. Er en vin særligt bemærkelsesværdig, får den to. Alle de vine, som bare er i orden, får ingenting.
    Det er altså de stjernebestrøede vine, der er nævnt i listerne herunder, hver vin med navnet på producenten og - i parentes - den mark, hvorfra vinen kommer, hvis det da er en enkeltmarks-vin.
    Jørgen Aldrichs opremsning af navne kan i høj grad bruges ved køb af vine, da adskillige af de nævnte producenter har danske importører. De mere ukendte producenter kan man så opsøge, hvis turen går til Piemonte.
....................
    .
    Barolo 1999

    De bedste:
    Livia Fontana.
    Cavalotto (Bricco Boschis).
    Paolo Scavino (Carobric).
    Bongiovanni (Pernanno).
    Terre da Vino (Scarrone).
    Oddero (Rivera di Castiglione).
    Bava (Scarrone).
    Franco Conterno (Pugnane).
    Pugnane (Villero).
    Parusso (Bussia Vigne Rocche).
    F.lli de Nicola (Vigna della Ginestra).
    Giovanni Manzoni (Le Gramolere Bricat).
    Ettore Germano (Prapo').
    Palladino (Serralunga).
    Giovanni Rosso (Serralunga).
    Ascheri (Sorano Coste & Bricco).
    Luigi Pira (Marenga, Margheria).
    Ceretta (Sumot).
    Luigi Einaudi (Costa Grimaldi).

    De næstbedste:
    Rocche Costamagna (Bricco Francesco).
    Ballarin (Bricco Rocca).
    Batasiolo (Cerequio).
    Revello (Conca, Gattera, Rocche dell'Annunziata).
    Mauro Molino (Gancia).
    Gianfranco Bovio (Gattera).
    Gianni Voerzio (La Serra).
    Cordero di Montezemolo (Monfalletto).
    Erbaluna (Rocche).
    Aurelio Settimo (Rocche).
    Mario Gagliasso.
    Eredi Lodali.
    Cagliero (Ravera).
    Elvio Cogno (Ravera).
    La Spinona (Sori Gepin).
    Boroli.
    Paolo Scavino (Bric del
    Fiasc).
    Azelia (Bricco Fiasco).
    Monchiero (Montanello, Rocche).
    Oddero (Rocche di Castiglione).
    Bartolomeo Cavalier (Solanotto-Altinasso).
    ...........
    .
    Boroli (Villero).
    Terre da Vino (Paesi Tuoi).
    Cavallotto (Riserva Vignolo, Vigna S. Giuseppe).
    Claudio Alario (Riva).
    Ascheri (Vigna dei Pola).
    Bel Colle (Monvigliero).
    Le Ginestre.
    Attilio Ghisolfi (Bricco Visette).
    Giacomo Fenocchio (Bussia).
    Prunotto (Bussia).
    Mauro Veglio (Castelletto).
    Clerico Domenico (Ciabot Mentin Ginestra).
    Aldo Conterno (Colonello).
    Ruggeri Corsini (Corsini).
    Paolo Conterno (Ginestra).
    F.lli de Nicola (Vigna della Ginestra).
    Elio Grasso (Ginestra Vigna Casa Maté).
    Oddero (Mondoca di Bussia Soprana).
    Rocche dei Manzoni (S. Stefano, Vigna Cappella, Vigna d'la Roul).
    Gianfranco Alessandria (San Giovanni).
    Rocca (Tenuta Rocca).
    Fantino Conterno (Vigna del Gris).
    Gigi Rosso (Arione).
    Bruna Grimaldi (Badarina Vigna Regnola).
    Ferdinando Principiano (Boscareto).
    Ceretto (Bricco Rocche Prapo').
    Ettore Germano (Cerretta, Prapo').
    Luigi Baudana (Cerretta Piani).
    Franco Boasso (Barolo Gabutti).
    Batasiolo (Vigneto Corda della Briccolina).
    Vietti (Lazzarito).
    Vigna Rionda (Margheria, Parafada).
    Paolo Manzone (Meriame).
    Pio Cesare (Ornato).
    Azelia (San Rocco).
    Franco Boasso (Serralunga).
    Paolo Manzone (Serralunga).
    Fontanafredda (Lazzarito Vigna la Delizia).
    Achiavenza (Prapo').
    Palladino (San Bernardo, Broglio).
    Michele Chiarlo (Cannubi, Cerequio).
    Luigi Einaudi (Nei Cannubi).
    Carretta (Cannubi).Vilma & Lodovico Borgogno (Cannubi Boschis).
    Bric Cenciurio (Costa di Rose).
    Dosio (Fossati).
    Enrico Bergadano (Sarmassa).
    Bartolo Mascarello.
    ..............
.........................
    .
    Barbaresco 2000

    De bedste:
    Rino Varaldo (Bricco Libero).
    Punset (Campo Quadro).
    Roberto Sarotto (Gaia Principe).
    F.lli de Nicola (Vigna di Montesomno).
    Abbona (Faset)
    Luigi Giuseppe Giordano (Montestefano).
    Cascina Morassino (Ovello).
    Montaribaldi (Sori Montaribaldi).
    Carlo Boffa (Vigna del Casot.)
    F.lli Grasso (Sori Valgrande).
    Paitin (Sori Paitin Vecchie Vigne).

    De næstbedste:
    Antichi Poderi dei Gallina (Vigneto l'Ciaciaret).
    Ceretto (Bricco Asili Bernardot).
    F.lli Mainerdo.
    Punset.
    Dante Rivetti (Bricco).
    Cascina Vano (Canova).
    Ressia (Canova).
    Ugo Lequio (Gallina).
    Prinsi (Gallina).
    .
    .
    Fontanabianca (Sori Burdin).
    Mario Amerio (Suri Canova).
    Ca' del Baio (Asili).
    Michele Chiarlo (Asili).
    Moccagatta (Bric Balin).
    La Spinona (Bricco Faset).
    Carlo Giacosa (Narin).
    Marchese di Gresy (Martinenga).
    Cascina Morassino (Morassino).
    Cascina Luisin (Rabaja').
    Giuseppe Cortese (Rabaj'a).
    F.lli Giacosa (Rio Sordo).
    Podere Colla (Roncaglie).
    Rino Varaldo (Sori Loreto).
    Carlo Boffa (Vigna Vitalotti).
    Albino Rocca (Brich Ronchi).
    Batasiolo.
    F.lli Grasso (Bricco Spessa).
    Casetta (Vigna Magallo).
    Cantina del Bricchetto (Albesani Vigna Ronco).
    Cantina del Glicine (Cura', Marcorino).
    La Contea (Ripa Sorita).
    Musso (Bricco Rio Sordo).
    Bel Colle (Roncaglie).
    Produttori del Barbaresco.
    .
.........
    .
    Roero 2000

    De bedste:
    Malabaila (Castelletto).
    Cornarea (Cornarea).
    Cascina Ca' Rossa (Mompissano).
    Carbone Monchiero (Printi).
    Matteo Correggia (Roche D'Ampsej).
    Casetta.
    Angelo Nero (Sudisfa').
    .
    .
    Raffaele Gili (Bric Angelino).
    Emilio Marsaglia (Brich D'America).
    Bel Colle (Monvije').
    Valdinera (San Carlo).
    Maurizio Ponchione (Monfrini).
    Renato Buganza (Bric Paradis).
    Vincenzo Calorio.
    Deltetto (Braja).
    Cascina Chicco (Valmaggiore).
    Giacomo Vico.
....................
    .
    Nebbiolo d'Alba 2001

    De bedste:
    Luigi Penna.
    Bel Colle (Bricco Reala).
    Giovanni Abrigo.
    Umberto Monte (Abelloni).
    Terre del Barolo.
    Abbona.
    Tenuta Rocca (Sori Ornati).
    .
    Ascheri (Bricco S. Giacomo).
    Cadia.
    Cantina del Nebbiolo (Valmaggiore).
    Luciano Sandrone (Valmaggiore).
    Fabrizio Battaglino (Vigna Colla).
    Fontanafredda (Marne Brune).
    Sinaglio (Giachet).
    Eugenio Bocchino (La Perucca).
    La Contea (Castel Vecchio).
    Grimaldi (Valmaggiore).

En mystisk sygdom
Den vinkyndige dr. Eckard Supp beretter i sit tyske nyhedsbrev EnoNews om en mystisk sygdom, der angriber Syrah-vinstokkene i Sydfrankrig.
I sit første stadium angriber sygdommen, som endnu ikke har fået noget navn, podestedet mellem den ædle vinstok og den amerikanske rod. Podestedet findes på næsten alle europæiske vinstokke (af hensyn til angreb fra vinlusen), og stedet svulmer op og sprækker. Vinstokken kan dog leve videre i mange år og bære frugt.
I et efterfølgende stadium bliver bladene røde, og så har vinstokkene kun kort tid at leve i.

Klassiske områder går fri
Ifølge dr. Supp angriber sygdommen mærkværdigvis kun den øverste del af planterne, ikke de amerikanske rødder.
Endvidere findes sygdommen for det meste i de meget store nyplantninger af Syrah i Sydfrankrig, mens de klassiske områder i Rhône-dalen – Châteauneuf du Pape, Hermitage, Saint-Joseph, Côte Rôtie osv. – næsten alle går fri. Måske har sygdommen forbindelse med klimaet.

Igen mindre salg af øl
Opgørelsen af februar måneds afgifter til Told- og Skattestyrelsen viser igen en nedgang i salget af øl sammenlignet med samme periode sidste år. Det samlede fald ligger på cirka 5%.

Svindel for to Øresundsbroer
EU er ved at indføre et computersystem, der lynhurtigt kan afsløre svindel i forbindelse med transporten af ufortoldet vin og spiritus mellem de femten medlemslande.
Ifølge Just Drinks vil det nye system eliminere det nuværende tunge papirsystem, der ikke kan hamle op med skatteunddragelserne.
Systemet vil sandsynligvis kun koste 5% af de store skatteindtægter, der hvert år tabes på grund af svindel.
I 1996 anslog man svindelen med alkohol og tobak til 4,8 milliarder euro = 35 milliarder dkr. Det svarer sådan cirka til to Øresundsbroer.

DOC-vin af spisedruer
Ifølge Wein Rapporter har det italienske skattevæsen afsløret et alvorligt tilfælde af vinfup i Puglia, og femten personer er blevet anholdt.
Igennem flere år har de brugt ordinær bordvin til fremstilling af DOC-vin og dermed snydt for mere end 4 mio euro i skat og afgifter.
Under kodenavnet ”Operation Sommelier” har efterforskningen været i gang i fem år, og de fleste af de anholdte er ansat i diverse kooperativer.
Blandt dem befinder sig en højtstående politiker, der også er chef for de to kooperativer Agrimaffione og Co.Ra.Vi. i Barletta.

Cognac Hine solgt
LVMH er en forkortelse for luksusvare-firmaet Moët Hennessy-Louis Vuitton, der efterhånden ejer mange top-vinfirmaer og vingårde, fx champagnehusene Möet & Chandon og Veuve Clicquot (Den gule Enke), cognachusene Hennessy og Hine, Château d’Yquem m.v.
Men nu har LVMH skilt sig af med Hine, angiveligt for at koncentrere sig om Hennessy, der er Frankrigs største cognacmærke.
Som køber af Hine nævnes det caribiske firma CL Financial Ltd. med hjemsted i Trinidad og Tobago.
I løbet af de seneste år er salget Hine’s cognac faldet fra 2,9 mio flasker til cirka en tredjedel.
..............................................
    .
    Den danske vinbranche
    * Theis Vine har købt den Århus-baserede virksomhed Xpensive Vino og dermed overtaget agenturer og forhandlinger på mere end 35 forskellige vinproducenter i Italien.
    * H.J. Hansen Vinhandel har udnævnt Lars Bo Henriksen som underdirektør med ansvar for indkøb. Han er uddannet i firmaets Odense-butik og fik efterfølgende ansvaret for salg til vinhandlerne, hvor han bl.a. har været med til at udbygge den landsdækkende kæde Vinspecialisten. For tre år siden fik han udvidet sit arbejdsområde med ansvar som produktchef og for et halvt år siden yderlige som indkøbschef.
    * Maxxium Danmark melder, at Birger Holm Brøndberg har overtaget stillingen som wine manager, nordic duty free, med ansvar for vinsalget til duty free kunder i hele Norden.
.......
........................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
.
2003 en stor årgang i Chile
Kølighed efter en varm sommer, næsten ingen regn under høsten – forudsætningerne for en stor årgang har været optimale i Chile. Og stor bliver årgangen, skriver Decanter. En af de bedste i de sidste 30 år.
Modningen af druerne har strakt sig over ekstra mange uger, og høsten har været usædvanlig sen.
Høstmængden er generelt faldet med op til 30%, men druerne har været af meget høj kvalitet.

Australsk rekord-eksport
Australiens Wine and Brandy Corporation melder om en rekord: For første gang har landets årlige vineksport passeret de 500 millioner liter. Om end kun lige netop.
Eksporten for regnskabsåret indtil udgangen af maj måned lå på 503 mio liter, hvilket svarer til cirka 25 liter for hver af Australiens indbyggere.
I 1986 eksporterede Australien 11 mio liter vin, og i 1993 lå eksporten på 100 mio. Altså en vækst på fem gange i løbet af ti år.

Mød flasken igen i fuld fart
Flasken, der netop har afleveret de herlige dråber i glasset, vil vi måske en skønne dag kunne møde igen med over 100 km i timen.
Ifølge den engelske avis The Guardian er man på motorvejen M6 netop gået i gang med at lægge ”glasfalt” med op til 30% knust glas.
Glasfalten lægges som det næstøverste lag lige under slidbanen, og til prøvestrækningen på 6 km medgår i alt 14 millioner brugte vinflasker.
Hver dag vil mere end 120.000 biler kører hen over alle minderne om de gode vine, der var i flaskerne.

Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
......................................................
..
.
    Alfredo Tesio (f. 1945) kom ind i vinens verden, da han som barn faldt i en kæmpemæssig vintønde. Den var heldigvis tom, siger han, men den særprægede duft har han aldrig glemt.
    Det foregik i Italien, hvor Alfredo Tesio voksede op, og hvor han bor i dag – stadig med fødderne solidt plantet i vinens verden.
    Han er uddannet cand.økon. og journalist og var igennem mange år Danmarks Radios stemme i Rom. Som forfatter debuterede han i 1979 med bogen ”Italien på en anden måde”, og siden har han sammen med hustruen Helle skrevet flere bøger om italiensk madkultur, blandt andet ”Vinens ret i det italienske køkken” (1997), ”Tesio’s italienske vine” (1999) og ”Italiensk Vinguide” (2001). Senest er der på Politikens Forlag kommet to bøger om mad og vin i henholdsvis Rom og Toscana, og nye bøger er på vej.
    Alfredo Tersio har også været forfatter af de sidste mange udgaver af ”Turen går til Rom” – Skandinaviens mest solgte turistbog om Rom – ligesom han har ydet bidrag til Den store Danske Encyklopædi.
    Hans holdning er, at vinen er en uhyre vigtig del af den italienske kultur. De vinaftener, han holder i Danmark - eller i Italien hos producenterne - er ikke vinsmagning, men hvad han kalder Smag på Italien. Vinen er for ham et sagligt og fornøjeligt påskud for at kunne skildre Italien, en dejlig vinøs apostrof mellem ordene kultur og underholdning.
    Han føler sig som en privilegeret vinfan, der har fået lov til at bo i et mageløst land. For ham er det altid søndag, og vinkælderen er altid åben.
    Adresse: Alfredo Tesio, e-mail: alfredo.tesio.rom@flashnet.it.
...........

.....
To flasker Biondi-Santi Brunello foran et gammelt maleri af vingården Greppo.
    Nye propper i gamle flasker
    En af Italiens store vine er Biondi-Santi, Brunello di Montalcino Riserva. Det er en vin med meget stort gemmepotentiale.
    Når en vin har ligget 25-30 år, bør den imidlertid fyldes efter og forsynes med en ny prop, og det er noget, enkelte vinhuse påtager sig, blandt andet Biondi-Santi.
    Vingården har indkaldt årgange mellem 1955 og 1985, og i lørdags gik Franco Biondi-Santi i gang med arbejdet.
    Der var indkommet flere hundrede flasker, og en enkelt samler havde sendt 96. Eftersom fx årgangen 1955 er vurderet til over 30.000 kr. pr. flaske, drejer det sig om vin for mange penge.

    Altid samme årgang
    Ifølge Decanter blev alle flasker i god stand fyldt efter med samme årgang, hentet i vingårdens kælder, mens flasker i mindre god stand blot fik en anonym prop og ingen kapsel.
    Denne behandling af de store Brunello Riserva’er har længe været en tradition hos Biondi-Santi. Man gjorde det første gang i 1927, hvor den ældste flaske var fra 1891.
    Enkelte andre italienske vingårde gør det samme, men Biondi-Santi er den eneste, der fylder efter med vin fra samme årgang som i flasken.

    Brunelloen’s opfinder
    Det var vinbonden Ferruccio Biondi-Santi, der i slutningen af 1800-tallet ”opfandt” vinen i Montalcino, der ligger syd for Siena.
    Han gjorde ganske enkelt det, man senere nåede frem til i Chianti: Han eliminerede brugen af hvidvinsdruer i rødvinen og lavede sin vin udelukkende på en afart af Sangiovese - en klon, som han gav navnet Brunello. Det betyder "Den lille Mørke".
    Biondi-Santis Brunello di Montalcino Riserva er blevet en af Italiens kultvine, men flere andre vingårde laver i dag fremragende Brunello’er.

Alsace i glasset
Flemming Kyeds vinprogram ”Noget i glasset” på satellit- og hybridkanalen dk4 tager i denne uge fat på Alsace. Som gæst i studiet har Kyed vinskribenten Søren Frank, som har skrevet en flot bog om Alsace og dets vine.
Programmet sendes første gang nu på fredag d. 13. juni kl. 19.30 og genudsendes lørdag d. 14. juni kl. 13.30, mandag d. 16. juni kl. 18, onsdag d. 18. juni kl. 03.30 og 22.45 samt fredag d. 20. juni kl. 12.30.
....................
    Ugens vinøse billede
    I denne uge har vi ikke fået noget billede fra vore ellers så fotoflittige læsere. Så vi snyder!
    Det er efterhånden blevet sådan, at både distrikter, slotte og nationale vinorganisationer har en service over for pressen (det er osse os). Man skal have et password og kan så komme ind i en billedbank med ofte utroligt flotte og professionelle billeder.
    Dette billede har vi således - med tak - ladet os forære af Château Haut-Brion i Bordeaux, og det kræver jo ikke yderligere kommentarer. Bortset fra, at det er en hyldest til alle de plukkere, der med ømme rygge og solskoldede arme sørger for, at der kommer store vine i vore glas.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.



Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelser indgår også prisen til en vis grad som en parameter.
........................
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....


Stellenzicht, Shiraz, Golden Triangel, Sydafrika 2000
99,95 kr., Wine Etiquette
Dejlig rødvin med fyldig frugt og en forfriskende syre, der står godt til mad. Den femte stjerne gælder først, når du - to timer før måltidet - har plasket vinen over i en karaffel.


Sandalford, Shiraz, Western Australia 2001
119,95 kr., Det franske Vinlager
Meget flot Shiraz-vin med flot frugt og toner af solbær og krydderier. Den kan godt drikkes nu og vil være glimrende til grillmad, men lad den hellere ligge. Faktisk gælder den femte stjerne først om fire år!


Ravenswood, Monte Rosso, Zinfandel, Sonoma Valley, Californien 2000
6 flasker for 1495 kr., Coop Medlemsbutik
Blød og meget lækker fadlagret rødvin med dejlig frugt - toner af brombær, blå blommer. Den har 14,5% alkohol, men alkoholen er integreret i vinen og smager ikke igennem. Faktisk er vinen meget harmonisk. Den kan godt drikkes nu, men gem den meget gerne i fire-fem år.


Alsace Haegi, Muscat, Alsace, Frankrig 2000
69 kr., Allan Hedstrøm
Elegant hvidvin med en dejlig, blød fedme og hele Muskat-druens charme og lette sødme. Vi drak den til asparges - efterfulgt af kogte rødbeder (det klarede den også).


Potel-Avison, Côte du Brouilly, Frankrig 2000
115 kr., Vinmonopolet
En ret let, saftig og lækker beaujolais, som det er en fornøjelse at drikke.


Ravenswood, Zinfandel, Lodi, Californien 2000
115 kr., Kvickly, 6 flasker for 565 kr., Coop Medlemsbutik
Forholdsvis lys rødvin med en lovende duft og en varm smag med dejlig sødme - og toner af kirsebær(sauce) blev der sagt under smagningen. Vinen vil være fremragende til en samling gode oste, netop på grund af sødmen.


Takun, Carmenère, Colchagua Valley, Chile 2002
39,95 kr., 2 flasker for 75 kr., Prima
Billig i forhold til kvaliteten og glimrende som hverdags-vin. Den har mange krydrede facetter - peber, kaffe m.v. - og det er en vin, der "smager igennem".


Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, Californien 2001
89 kr., på tilbud: 74,95 kr., Kvickly
Vellavet rødvin med saft og sødme. Den er harmonisk og dejlig at drikke til mad.


Septima, Malbec / Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 2001
74,95 kr., Det franske Vinlager
Kraftig rødvin med markant fadpræg og god frugtfylde. Den bør ubetinget plaskes over i en karaffel et par timer før måltidet.


Element, Sandalford, Chardonnay, Australien 2002
69,95 kr., Det franske Vinlager
Denne hvidvin er fadlagret, og det kan både lugtes og smages. Smagen er i øvrigt mild og meget venlig, og mange vil sikkert være glade for at drikke vinen.


St-Andre, Egri Bikavér, Ungarn 2000
99 kr., Laszlo's Vin
Ikke nogen billig vin, men en saftig vin, der fylder munden godt - uden noget stort smagsmæssigt spektrum.


Kemblefield, Sauvignon Blanc, Hawkes Bay, New Zealand 2002
70 kr., Sigurd Müller
Hvidvin med en kraftig duft af Sauvignon (hyldeblomst) og en ret fed, men frisk frugt. Eftersmagen er præget af en markant syre.


Stellenzicht, Pinotage, Golden Triangle, Sydafrika 2000
99,95 kr., Wine Etiquette
Dette her er ikke en rødvin for pivehoveder, men en vin med hår på brystet. Den er meget, meget kraftig og kræver krydret og kraftigt smagende mad.
.....................

a .
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
.
B.T.
Champagne de Vauzelle, Brut, FrankrigMousserende149 kr.Kvickly
.
Ekstra Bladet
Domaine Paul Blanck, Pinot Noir, Alsace, Frankrig 2000Rødvin99 kr.Vinslottet i Greve
Domaine de Montpezat, Vin de Pays d'Oc, Frankrig 2002Hvidvin65 kr.Vinmonopolet
Domaine des Tours, Vin de Pays de Vaucluse, FrankrigRødvin68 kr.Lars Bjørn
.
ErhvervsBladet
Lagara, Moscato d'Asti, Marchesi di Barolo, Italien 2001Mousserende74,75 kr.H.J. Hansen
.
Euroman
Conteisa Cerequio, Gromis, Barolo, Italien 1997Rødvin450 kr.Østjysk Vinforsyning
Quartet, Non Vintage, Brut, CalifornienMousserende200 kr.Østjysk Vinforsyning
Château Pedesclaux, Pauillac, Frankrig 1997Rødvin100 kr.Coop Medlemsbutik
.
Frederiksborg Amts Avis
Laurent-Perrier brut, Champagne, FrankrigMousserende285 kr.Kjær & Sommerfeldt
.
Fyens Stiftstidende
Melambo, Chenin Blanc / Chardonnay, Catena, Argentina 2002Hvidvin30 kr. (v/12fl)Philipson Wine
Argento, Chardonnay, Catena, Argentina 2002Hvidvin40 kr. (v/12fl)Philipson Wine
.
Hjemmet
Moselland-Classic, Riesling, Halbtrocken, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland 2001Hvidvin125 kr. (3fl).Skjold Burne
.
Jyllands-Posten
Martin Zahn, Pinot Noir Rosé, Alsace, Frankrig 2000Rosé53 kr.Kvickly/Superbrugsen
.
Nordjyske Stiftstidende
Clarendon Hills, Old Vines, Grenache, Australien 2001Rødvin319,75 kr.H.J. Hansen
.
Smag & Behag
Percarlo, Sangiovese di Toscana IGT, Italien 1999Rødvin365 kr.Adriat Vinimport

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.