Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 38, 2004


......................
Vin-aktuelt i uge 38
13. september - 19. september 2004
........................

VinAvisen uge 35VinAvisen uge 36VinAvisen uge 37
........................
.
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!


.......................................
38-40
...........
Vi er klar til lavere afgifter
Til Berlingske Tidende har Anders Milhøj, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, skrevet en artikel, som lukker luften ud af bekymringerne for udbredt alkoholisme, fordi afgifterne er sat ned.
Efter nedsættelsen drikkes der nogenlunde det samme kvantum som før, skriver Anders Milhøj, og den samlede mængde af alkohol, der efterspørges, påvirkes ikke i særlig høj grad af ændrede afgifter.
Den sundhedspolitik, der blev ført ved hjælp af punktskatterne, har udspillet sin rolle, så befolkningen nu er klar til en fremtid med afgiftssatser på et langt lavere niveau.
...........
De syv lande, der producerer mest kork
Portugal
160.000 tons
Spanien
75.000 tons
Marokko
12.000 tons
Italien
11.000 tons
Algeriet
10.000 tons
Tunesien
8.000 tons
Frankrig
4.000 tons
    Bange for forbrugernes reaktion
    Selv om alle fornuftige vinskribenter efterhånden propaganderer for skruelåg, så er der stadig korkpropper i de fleste vinflasker. Importører, supermarkeder og vinhandeler er simpelt hen bange for forbrugernes reaktion.
    Det er også en stor industri, der går sin undergang i møde den dag, der ikke mere laves korkpropper:
    Portugal er den største leverandør med en årlig produktion på 160.000 tons kork fra 730.000 hektar jord med egetræer, svarende til 32,5% af verdens samlede areal med kork. Derefter følger Spanien, Marokko, Italien, Algeriet, Tunesien og Frankrig (se skemaet).
    En korkeg kan blive mellem 150 og 200 år gammel, men først efter 40 år kan man begynde at skrælle barken af den. Igennem resten af træets liv kan man høste ti-femten gange, og i alt leverer et enkelt træ i snit 20.000 propper. Ud af 1 kg kork kan der blive 60-70 propper.
..............
41-40/05
..............
    < Den chilenske vinmager Pedro Izquierdo foran sit batteri af flasker til de i alt syv sammenlignende smagninger.
...........

...
De vilde gærceller sidder som et fint, lidt mat lag uden på druerne.
    En vild chilener
    Vi var på skolebænk i onsdags, da vinmageren Pedro Izquierdo fra det chilenske vinhus Errazuriz var på besøg. Han holdt et seminar, arrangeret af H.J. Hansen, og temaet var helt vildt.
    - Vi vil være vilde, sagde Pedro Izquierdo, - vel at mærke når det gælder brugen af vildgær, og i øvrigt om at gå vilde veje uden om de gængse.
    Med powerpoint på væggen og talrige prøver i glassene lærte vi en masse spændende om fremstillingen af vin og brugen af gær.

    Den stærkeste vinder
    Druemosten gærer jo ved, at gærceller fortærer sukkeret i mosten og omdanner det til alkohol og kuldioxid. Gærcellerne sidder som et fint, lidt mat lag uden på druerne – det er lige til at gnide af med en finger – og der er i virkeligheden flere forskellige stammer, som bogstaveligt talt skubber til hinanden for at komme til fadet. Efterhånden vinder den stærkeste stamme, og stærkest er den, der måske i flere hundrede år har etableret sig i stedets marker og kældre.
    Siden 70’erne har man imidlertid mange steder brugt industrifremstillede gærstammer, der rent teknisk har flere fordele, og som hurtigt tager magten fra den vilde gær.
    Men – har vi ikke mistet noget ved at gå fra vildgær til industrigær?
(fortsættes)
...............

14-13
...........

...
Gærceller af familien Saccharomyces cerevisiae er de eneste, der er rigtigt egnede til udgæring af vin.
    Vildgær eller industrigær?
    Under seminaret kom det an på en prøve, idet vi fik skænket en Errazuriz Chardonnay Wild Ferment på vildgær og kunne sammenligne den med en Errazuriz Chardonnay Max Reserva på industrigær. Vine på to slags gær, men ellers fremstillet på helt samme måde.
    Begge vine er flotte vine, komplekse, med god syre og mundfylde. Men der er en forskel. Vinen på vildgær er en dybere vin – en vin, der ikke nødvendigvis behøver mad, men også kan nydes som ”meditations-vin”.
    Men prøv selv – begge vinen fås hos H.J. Hansen til 99,75 kr. pr. stk. og anmeldes i øvrigt nedenfor med fem stjerner til hver.

    Valget af kloner
    Men Pedro Izquierdo var langtfra færdig med sit seminar. Den næste øvelse gjaldt valget af kloner.
    Det er jo sådan, at de enkelte druesorter hen ad vejen muterer og danner nye kloner med særlige karakteristika.
    Hos Errazuriz har man således gjort forsøg med Wild Ferment Chardonnay på tre forskellige kloner, men i øvrigt fremstillet de tre vine på nøjagtigt samme måde.
    Vi kunne bedst lide klon 94, mens Pedro Izquierdo selv gik ind for klon Mendoza, som han beskrev som en høne-og-kylling-clon, idet druerne i klasen er både store og små. Så han vælger Mendoza – og det er jo ham, der bestemmer ...
(fortsættes)
.........

05-30/05
...........

...
Æblesyre er grøn og aggressiv. Mælkesyre er sødere og blødere.
    Æblesyre og mælkesyre
    Når en vin er færdiggæret, og alkoholen er dannet, indtræder en bakteriel gæring, den såkaldte malolaktiske gæring. Malo betyder æble, og lakto er noget med mælk, og det, der sker, er, at vinens æblesyre omdannes til den lidt blidere mælkesyre, kendt fx fra yoghurt. Man kan vælge at stoppe denne gæring, så vinen bliver friskere og mere syrlig, eller man kan gennemføre den.
    Under seminarets næste punkt smagte vi en Wild Ferment Chardonnay 2004, hvis malolaktiske gæring var henholdsvis stoppet og gennemført. Og her var ingen tvivl i vore smagsløg: Med malolaktisk gæring var vinen langt mindre aggressiv, mere blød og umiddelbart drikkelig.

    Samme forskel med rødvin?
    Efter disse interessante øvelser gik vi over til rødvine på Pinot Noir og Cabernet Sauvignon.
    Var der også med rødvin forskel på brugen af vildgær og industrigær? Jo, men ikke så markant.
    Og var der forskel, hvis man kom 7% Shiraz i Cabernet’en? Ja, den blev måske lidt mere interessant. Men der var nu ikke de helt store forskelle, syntes vi.
    Som sagt var det et meget interessant seminar, og det var morsomt at lege vinmager i et par timer.
..............
28-01
.........
Ilden tæt på Californiens vinmarker
Californien har i den sidste uges tid været hærget af en heftig skovbrand.
Da ilden nåede til Sonoma, kom den helt ud af kontrol. I løbet af få dage åd den sig gennem 57 kvadratkilometer land, og dens flammer slikkede op ad vinmarkerne.
Hver dag kunne man se helikoptere hente vand i lokale søer for derefter at sprede det ud over det brændende område. Men det forslog kun som dråber i flammehavet.
Nu ser det dog ud til, at de californiske vinproducenter kan tørre sveden og soden af panden.
Ifølge Just Drinks har vinden vendt og har taget ilden med sig. Yderligere er 1500 brandfolk blevet sendt på arbejde, så man nu har fået ilden næsten 100% under kontrol.

Færre smugler mere
Ifølge det finske nyhedsbureau STT har finske toldere i første halvår i år konfiskeret 60.000 liter spiritus, fortrinsvis hjemmebrændt. Det er en stigning i forhold til samme periode sidste år.
Antallet af sager er dog samtidig faldet cirka 30%, hvilket vil sige, at færre smugler mere.

Vineksporten eksploderer på New Zealand
New Zealand har øget sin vinproduktion betydeligt, og det skyldes ikke mindst en stigning i antallet af vinhuse. I dag findes der 460 vinhuse - en fordobling siden 1996 - og hver fjerde dag åbner der et nyt.
I nogle år har man talt om også at få lidt bedre gang i eksporten. Det ser nu ud til at lykkes. Ifølge Decanter blev der alene i løbet af august eksporteret 5,1 millioner liter vin, hvilket svarer til en forøgelse på hele 63% i forhold til samme måned sidste år.
I alt blev der i 2003 eksporteret 31,1 millioner liter vin – cirka halvdelen af den totale produktion på New Zealand. Pilen peger opad, og man forventer, at der fra juli i år til juli 2005 vil blive eksporteret cirka 45 millioner liter vin.

USA er blevet en god kunde
Den new zealandske vin går frem for alt til Storbritannien, der aftager hele 44% af den samlede eksport. Australien snupper 19%, og så er der USA, der aftager 26% og er godt på vej til at blive en rigtig stor kunde. Der kommer nemlig mere og mere vin på bordene hos de amerikanske forbrugere, og en stigende mængde af den er importeret.
Fra februar 2003 til samme måned i år er eksporten af new zealandsk vin til USA steget med 27%. Det er frem for alt vinene fra øernes største vinhus, Montana, der gør lykke – her lyder stigningen på 66%.
....................
>36/05
...........
Simpelt hen ikke gode nok
I Jyllands-Posten har Niels Lillelund spurgt Lars Bo Henriksen hos H.J. Hansen i Odense om hans holdning til Bordeaux. Hans svar lyder:
– Vi prøver at reducere vores portefølje af Bordeaux-vine, for vi har meget svært ved at sælge det store mellemlag af cru bourgeois-vine. Og det kan jeg godt forstå, for de er simpelt hen ikke gode nok set i lyset af, hvad de koster ...
– Når jeg taler med mine venner i Bordeaux, anser de det for en selvfølge, at krisen for fransk vin er forbigående. Det tror jeg ikke. Vi kommer til at se en afgørende ændring af hele billedet.
...........
    Vinfremstilling – fra drue til flaske
    Svenskeren Lars Torstensen har siden 1988 stået for den svenske koncern Vin&Sprit’s vingård, Domaine Rabiega, i Provence. Men han er ikke kun en dygtig vinmager, han er også en dygtig skriverkarl, hvilket han bekræfter med sin seneste bog, "Vinfremstilling – fra drue til flaske" (188 sider, 299 kr., Gyldendal).
    Titlen siger det hele. Vi får en masse at vide om arbejdet i både mark og kælder, uden at det bliver alt for teknisk og nørdet, og det hele er illustreret med mange og smukke billeder, optaget af Gyldendals fagbogschef, Lars Boesgaard.

    Elegante vine sværere end kraftbomber
    Enkelte steder har Lars Torstensen indsat en lille boks med ”Min egen erfaring”. Om rødvin skriver han:
    – Jeg har selv forsøgt mig med at tilsætte tannin til visse vine, og jeg syntes, det var sjovt og i orden. Derimod er det helt klart betydeligt sværere at lave afbalancerede og elegante vine, end det er at lave kraftbomber. Og mens jeg bare trækker på skulderen ad endnu en blåsort vin med masser af kraft, bliver jeg altid imponeret over vine, hvor ophavsmanden har haft held med det hele – og det gør man ikke med tannin og råstyrke, selv om mange desværre tror det.
........................
19-50
..........
James Bond’s champagne
Nej, Bollinger Champagne betaler ikke en eneste dollar til familien Broccoli, der står bag James Bond-filmene. Flaskerne bliver vist helt gratis, mens fx BMW må betale millioner af dollars og oven i købet skal levere biler, som bliver smadret.
Dette fortalte vinhusets ejer, Ghislain de Montgolfier, der i fredags var på besøg hos Philipson Wine for at præsentere nogle af verdens bedste champagner.
– Det var Roger Moore, som i sin tid forlangte Bollinger i glasset, og siden er det blevet en tradition, sagde monsieur de Montgolfier. – Vi leverer hver gang nogle gratis flasker til filmstudiet, men til festen efter premieren får de lov til at købe – om end med en vis rabat.
Vi forstår til fulde Roger Moore, for ikke mindst de gamle årgangs-champagner er himmelske vine.
(OBS: Vi har rettet i monsieur de Montgolfier udsagn. Selv sagde han, at det var Sean Connery, der forlangte Bollinger champagne, men han må huske forkert - se VinAvisens liste over, hvad 007 nød i de forskellige film).
...........


    < Ghislain de Montgolfier står ved roret i det 175 år gamle champagnehus. Men familien er stor, så udbyttet skal fordeles til over 100 medlemmer.
    En af hans berømte "forfædre" var hans tante, Lily Bollinger, der under den anden verdenskrig blev kendt for sine cykelture rundt til bønderne. Da man spurgte hende, hvornår hun mest nød sin egen champagne, svarede hun:
    – Jeg drikker den, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene; og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig - undtagen når jeg er tørstig.

Femte generation
Champagnehuset Bollinger blev grundlagt i 1829. Det er stadig i familiens eje, og Ghislain de Montgolfier er femte generation.
Under smagningen fortalte han levende om sine gudedråber, og vi fik lov til at smage hele paletten, både den ”normale” champagne, årgangs-champagnerne og de såkaldte RD-champagner, der er Bollingers speciale.

Degorgering – ud af halsen
Forkortelsen RD kræver en forklaring. Under vinens gæring i flasken dannes der bundfald. Idet flasken igennem længere tid drejes og gradvist løftes, samles bundfaldet på undersiden af proppen. Det øverste af flaskehalsen fryses ned, proppen får lov at springe, og isklumpen tager bundfaldet med sig. Hvorefter flasken får en ny prop.
Denne proces kaldes degorgering (af det franske ord for hals: gorge). Og bogstaverne RD står for Récent Dégorgement – altså fornylig degorgeret.
Der er tale om gamle vine – vi smagte årgangene 1995, 1990 og 1985, hvor 1990 er den, Robert Parker udnævnte til historiens bedste champagne.
Fordi RD-vinen har fået lov at ligge i så mange år på sit bundfald, er det blevet en vin med en utrolig kraft, kompleksitet og elegance. Nedenfor er der stjerner til alle de smagte vine.
..........
>27/05
...........
Prisfaldet på Chianti Classico skal stoppes
Priserne er dykket drastisk på Chianti Classico. Der produceres simpelt hen alt for meget af den toskanske vin, og for at komme af med den er man nødt til at sælge den til spotpriser.
Men den deroute vil Chianti Classico-konsortiet have sat en stopper for. I år vil man ifølge WeinReporter formindske høstudbyttet med 20% ved kun at høste 6000 kg pr. hektar mod de sædvanlige 7500 kg.
Metoden byder faktisk på en sidegevinst: Når der bliver skåret ned på udbyttet, vil kvaliteten af druerne og af den endelige vin ryge i vejret. Og netop i år er der i forvejen store forventninger til kvaliteten.
............
    Frisk og kølig vin i glasset
    Hvis man gemmer halvdelen af en god flaske vin mere end to-tre dage i køleskabet for så at nyde de ædle dråber, bliver man som regel slemt skuffet. Vinen har stået og iltet og er forvandlet til en lidt flad kop te.
    Men det skulle man ifølge Wine Spectator kunne undgå ved at bruge et lille nyt apparat, en såkaldt PEK Supremo Wine Steward.
    Når man sætter dimsen ned omkring den åbne flaskehals, vil en patron automatisk fylde luftrummet over vinen med en særlig gas, argon, der hindrer iltnings-processen.
    Apparatet er også i stand til at afkøle vinen. Ved at trykke på en ”hurtig-afkølings-knap” kan man i løbet af en halv time nyde et dejligt køligt glas hvidvin på 10 grader.
    Prisen er 230 dollars (cirka 1399 dkr.). Kommer apparatet til Danmark, skal vi nok fortælle det.
..............
14/05
.
.




.
..
....................
...
Den danske vinbranche
* Wine Group International har åbnet endnu en forretning med sin kendte runde smagebar på Kongevejen 204 i Virum. Det er den tredje i rækken. Ved smagebaren kan man hver dag gratis smage 300 forskellige vine.
* The Wine Company har fået agenturet på vinene fra Domaine de la Prose i Languedoc.
* Fionia Vinimport har fået forhandlingen af vinene fra Pio Cesare i Alba (Piemonte).
...
.......................
    .VinAvisens Online Auktioner
    Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne
    - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den!
    .
    .
...........
Svensk spam med sex
Et københavnsk vinfirma, der sælger meget på Internettet, har problemer med sit spam-filter. Firmaet har nemlig flere svenske kunder, og kommer der en mail som fx: ”Jag skulle gärna vilja köpa sex flaskor champagne”, så kløjes spam-filteret. For her er der jo tale om sex!
............................
36-39
..............................
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
..........................................................
.
.
.
    Thorleik Nellemann (f. 1950) er kendt af sine venner for at gøre de ting, han brænder for, og gøre dem fuldt og helt. Men ikke nødvendigvis gøre de samme ting hele livet. Han er civilingeniør, har Ph.D. i mekanisk teknologi og HD i organisation og har en stor viden om procesteknik og kvalitetsstyring, specielt i metal- og medicinalindustrien. Men efterhånden har han i adskillige år levet af at administrere golfspil og importere vin. Det er sjovere, siger han.
    Interessen for vin stammer fra de unge år på kollegiet – det var Den med Tyren og Okseblod, men ret hurtigt kom der bedre sager i glassene, og interessen blev så stor, at han i en periode var bestyrelsesmedlem i Bourgogneselskabet.
    Med sit vinfirma, Les Cépages, er han en rigtig garageimportør. Han vælger sine vinproducenter med omhu og ved selvsyn, og rækken af agenturer er imponerende. Hans filosofi er at finde små producenter, som producerer den højeste kvalitet og de mest karakterfulde vine, men som er for små til, at de store importører og supermarkederne interesserer sig for dem.
    Selv om hovedvægten ligger på egen import, går han ikke af vejen for et samarbejde med andre, hvis vinene er gode nok. Således samarbejder han med vennen Per Thorup, Laura Vin, hvis bedste agenturer også forhandles hos Les Cépages – og vice versa.
    I 23 år har han hver lørdag spillet golf med vennerne, og blandt andet er det blevet til tre klubmesterskaber i Furesø Golfklub og to gange bedste ingeniør i det årlige mesterskab for alle landets ingeniører. Privat er han gift med Tove, og sammen har de sønnen Thomas, f. 1985.
    Adresse: Les Cépages, Fuglevænget 55, 3520 Farum, tlf.: 40 17 19 45, e-mail: ttt@zetnet.dk, www.cepages.dk
..............
37-38
.........................
    Ugens vinøse billede
    Ugens tilrejsende chilenske vinmager, Pedro Izquierdo fra Errazuriz (se ovenfor), medbragte en instruktiv Power Point præsentation. Vi lånte den af ham og "organiserede" dette dramatiske luftfotografi af vinmarkerne ved foden af Andesbjergene.
    Vinregionernes beliggenhed mellem Stillehavet og Andesbjergene indebærer nogle meget store fordele.
    Mens der fx i Bordeaux, Toscana og Napa er mellem 800 og 1000 mm regn om året, er der kun 200 i Chile, og det regner kun om vinteren. Vinstokkene kunstvandes, og man har således fuldstændig styr på, hvor meget vand de skal have.
    Det kan godt blive varmt om sommeren, men generelt er klimaet køligt, så meldug og andre plantesygdomme ikke udvikles, ligesom druerne er længere om at modnes og udvikler blødere tanniner.
    Det blæser meget fra Stillehavet, så kølige vinde kan tørre druerne og køle dem ned om natten.
    Og endelig vokser vinstokkene på deres egne rødder. De er ikke podet på amerikanske rødder af hensyn til vinlusen Phylloxera, der ikke findes i Chile. De vinstok-dræbende lus har simpelt hen ikke kunnet vandre over Andesbjergene på deres små ben.
    De upodede planter sparer også penge. En podet plante koster 12-13 kr., en ikke-podet kun en tiendedel.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
.........................
38-38/05
.......................................
...
Ugens gode spørgsmål

Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.
...
Hvad er en feminin vin?
Holger P. Rasmussen har i en avis læst om en vin, der skulle være feminin. Hvad vil det sige? spørger han.
Ordet er vist et udtryk for, at vinen tidligere udpræget var en del af mandens verden. Sådan er det heldigvis mindre og mindre.
Men hvis vi nu skal prøve at oversætte, så er en feminin vin fløjlsblød og uden for meget garvesyre. Den kradser ikke smagsløgene, og man vil måske endog påstå, at den er "kælen".
At en "feminin" vin især skulle henvende sig til kvinder, er noget vrøvl. Kvinder er med hensyn til valg af vin lige så forskellige som mænd. Der er også kvinder, der foretrækker ”maskuline” vine.
Noget helt andet er, at kvinder ofte er bedre vinsmagere end mænd. Vi plejer at sige, at kvinder smager bedst onsdag formiddag inden kl. 11 (hvis I forstår, hvad vi mener). Så har de fået weekendens excesser på afstand og er endnu ikke blevet trætte af ugens arbejde ...
...
....Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde.
....
...................
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i,
    hvad der sker i vinens verden.
    Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
........................
36-39
..............
I den forløbne uge har vi smagt i alt 32 vine. Heraf var der 28, som fik mere end to stjerner, og 17 fik fem stjerner. Ikke nogen dårlig høst!
........................
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....

Seminaret med de chilenske vine fra Errazuriz


Errazuriz, Chardonnay Wild Ferment, Casablanca Valley, Chile 2001
99,75 kr., H.J. Hansen
Denne hvidvin er en ”bror” til den næste på listen. Den er gæret ud med vildgær, mens den næste er lavet på industrigær. Denne vin er mere kompleks end den næste – den er i højere grad en meditations-vin, men vil også være fin til mad. Den hænger godt sammen med god frugt og med tilpas fadlagring og syre.


Errazuriz, Max Reserva, Casablanca Valley, Chile 2002
99,75 kr., H.J. Hansen
Som nævnt ovenfor er denne vin lavet på industrigær. Det er en flot hvidvin, meget frugtagtig og kompleks og med god mundfylde og syre. Prøv den sammen med ovennævnte vin, og oplev, hvor stor betydning valget af gær kan have. Vinen her minder om en god Chablis.


Errazuriz, Pinot Noir Wild Ferment, Casablanca Valley, Chile 2002
99,75 kr., H.J. Hansen
Denne rødvin på den store Bourgogne-drue har en intens og rigt facetteret duft og en dejlig frugtagtig smag med fin fadkarakter og toner af mørke bær, kaffe og peber. Vinen er fremstillet på vildgær.


Errazuriz, Shiraz, Max Reserva, Don Maximiano Estate, Aconcagua Valley, Chile 2001
99,75 kr., H.J. Hansen
Blød og lækker rødvin med en karakter, der minder lidt om en god bordeaux.


Errazuriz, Don Maximiano, Founder’s Reserve, Cabernet Sauvignon, Aconcagua Valley, Chile 1999
299 kr., H.J. Hansen
Stor, flot og fadlagret rødvin med en kraftig duft og smag af solbær. Vinen er blød og fylder munden med sin dejlige frugt.




Smagningen af Bollinger champagne


Bollinger Special Cuvée, Champagne, Frankrig
285 kr. ved 6 flasker, Philipson Wine
Fine bobler fylder munden med en frisk smag af syrligt æble, der afrundes med en honningagtig sødme. En glimrende ledsager til skaldyr.


Bollinger La Grande Année, Champagne, Frankrig 1997
549,95 kr. ved 6 flasker, Philipson Wine
Den klassiske rugbrøds-duft er markant i denne dejlige og kraftige årgangs-champagne. Et lille pift af tørret abrikos afrunder eftersmagen.


Bollinger La Grande Année, Champagne, Frankrig 1996
599,95 kr. ved 6 flasker, Philipson Wine
En flot og meget harmonisk champagne med en lang fyldig eftersmag. Den kan nydes som aperitif eller ledsage retter med fisk og skaldyr.


Bollinger RD, Champagne, Frankrig 1995
649,95 kr. ved 3 flasker, Philipson Wine
En stor og spændende champagne med en fin duft af blomster og æbler og med masser af facetter, der folder sig ud i eftersmagen. Vedr. betydningen af forkortelsen RD, se ovenfor under omtalen af smagningen.


Bollinger RD, Champagne, Frankrig 1990
999,95 kr. ved 3 flasker, Philipson Wine
En fyldig champagne med en kraftig blomsteragtig og let parfumeret duft. Smagen af æble og abrikos bliver hængende længe i munden. Prisen er dog lige i overkanten i forhold til de øvrige årgange.


Bollinger RD, Champagne, Frankrig 1985
1199,95 kr. ved 3 flasker, Philipson Wine
Duft og smag af abrikos, æble og svampe går op i en højere enhed i denne dejlige champagne. Alderen har afrundet den, men der er stadigvæk et forfriskende touch af syre. Den manglende stjerne skyldes udelukkende prisen.




Hvidvin


Galhaud, Viognier / Muscat, Vin de Pays des Côtes Catalanes, Frankrig 2002
50 kr., Park Wine
Prægtig hvidvin med fine toner af Muscat-druen især i duften. En vin i elegant balance og en virkelig nydelse. Prisen yderst rimelig og vinen lidt af et kup!




Rosévin


Caserío Culebrón, Rosado, Alicante, Spanien, uden årgang
40 kr., 3c-wine
Forfriskende rosé med charmerende sødme. God til prisen.




Rødvine


Clos Michaud, Givry, Frankrig 2000
80 kr., LMT Vinimport
Let og saftig Bourgogne-rødvin med god duft af Pinot Noir og en harmonisk smag med mange facetter.


Benanti, Rosso di Verzella, Etna, Italien 2000
99 kr., Cappa Vinimport
Siciliens svar på Barolo – en stor, fyldig og elegant rødvin med mange facetter. En virkelig nydelse.


Valcolli, Barolo, Italien 2000
139, 95 kr., 85 kr. i denne uge (38), SuperBest
Saftig og middelkraftig, blød og dejlig rødvin. Harmonisk, moden – og til tilbudsprisen et kup.


Torrione, Petrolo, Toscana IGT, Italien 2002
79,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Charmerende rødvin med frisk frugt og god syre. En rigtig toscaner til regionens dejlige køkken.


Château Lassègue, Saint Émilion Grand Cru, Frankrig 2000
112 kr., LMT Vinimport
God og typisk Bordeaux-rødvin med lidt tør frugt, let krydderi og tilpas syre. En rigtig dejlig vin.


San Biagio, Nebbiolo, Langhe, Italien 2001
125 kr. ved 12 flasker, Slagelse Vinkompagni
En aldeles dejlig rødvin, blød, elegant, harmonisk, men også kraftig. Den skal have modspil fra maden.


Le Terre, Barolo, Italien 1999
149 kr., Irma
Flot rødvin med afrundet, blød frugt, harmonisk og kompleks. Glimrende til lidt kraftige kødretter.


Juan Gil, Monastrell, Jumilla, Spanien 2003
60 kr., Vinens Verden
Interessant rødvin med en ”tæt” smag af krydret frugt. Skænk den til en god gryderet eller en ret kraftig kødret.


Pasqua, Sangiovese, Sicilien IGT, Italien 2003
33,95 kr., Amka Vinimport
Et virkeligt godt glas rødvin til den yderst rimelige pris. En god hverdags-vin, saftig, afrundet og nem at drikke.


Puerta de Alcalá, Tempranillo, Crianza, Vinos de Madrid, Spanien 1999
47,75 kr., Ki-Ma Vinimport
Fyrig, krydret rødvin med intens frugt og god syre. En vin, der kræver en kraftig ret – fx grillmad. Rimelig pris. Vinen skal ikke gemmes yderligere.


Fort Simon, Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika 2001
109 kr., 96 kr. ved 12 flasker, Glud Vin
Rødvin med en duft og smag, der vil noget. En flot, saftig og fyldig vin, der virker ret mættende.


Terroir et Vignobles, Merlot / Syrah, Vin de Pays des Côtes du Brian, Frankrig 2003
40 kr., Park Wine
Enkel, ret spinkel og saftig hakkebøffe-rødvin.


Rocca, Leverano, Italien 2001
37,95 kr., Amka Vinimport
God hakkebøffe-rødvin med saftig frugt og sødme.


Ravanal, Carmenère, Colchagua Valley, Chile 2002
54,75 kr., Cissus
En ”varm” rødvin, præget af fyldig frugt og en markant sødme.


Moraviña, Crianza, Campo de Borja, Spanien 1999
69,95 kr., Wine Group
Frugtagtig rødvin med tilpas syre. Velegnet til mange retter.
.
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet enten med topkarakter - som regel seks stjerner - eller på anden vis.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
........................
B.T.
Barbadillo, Amontillado, Medium Dry Sherry, SpanienHedvin39,95 kr.Fakta
Hugues de Beauvignac, Sauvignon Blanc, Vin de Pays des Côtes de Thau, Frankrig 2003Hvidvin50 kr. (v6)Holte Vinlager
.
Ekstra Bladet
Louis Jadot, Couvent des Jacobins, Bourgogne, Frankrig 1999Rødvin100 kr.Vinens Verden
.
ErhvervsBladet
Château Roquefort, Saint Martin, Grande Réserve, Corbières, Frankrig 2000Rødvin135 kr.The Wine Company
.
Frederiksborg Amts Avis
Ackerman-Laurance, Sauvignon, Touraine, Frankrig 2003Hvidvin69,75 kr.H.J. Hansen
Château la Baronne, Corbières, Frankrig 2001Rødvin59,75 kr.H.J. Hansen
.
Jyllands-Posten
Domaine Viret, Cuvée Renaissance, Saint-Maurice, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2000Rødvin130 kr.H.J. Hansen
Château Guiot, Costières de Nîmes, Frankrig 2003Rødvin49,95 kr.The Wine Company
Domaine Nicolas Maillet, Mâcon Verzé, Frankrig 2003Hvidvin65 kr.The Wine Company
.
Nordjyske Stiftstidende
Tradition, Brut, Frankrig 2000Mousserende99 kr.Bichel Vine
.......................
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.