Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Nyheder for uge 16, 2006
Vin-aktuelt i uge 16
17. - 23. april 2006
...............
| Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
.........
Vinkrigen er brudt ud
Vi her på VinAvisen har aldrig smagt et glas Khvanchkara, men Stalin var glad for vinen. Den kom fra hans hjemland Georgien.
I dag kommer der som tidligere nævnt ingen georgisk vin til Rusland og heller ikke nogen vin fra en anden tidligere sovjetstat, Moldavien. Russerne vil ikke godkende vinenes kvalitet og har forbudt salget af dem, og i den forløbne uge gik de et skridt videre, idet de også forbød importen af spiritus og mousserende vin fra de to lande
For landene er forbuddet en katastrofe. Georgien eksporterer 80% af sin vin til Rusland, mens Moldavien eksporterer 75%, svarende til op mod 30% af landets nationalprodukt.
I Georgien og Moldavien beskylder man russerne for en unfair politisk handling mod to små lande, der har vendt sig mod Vesten og EU. Vinkrigen er virkelig brudt ud.
En trussel, som ikke var konstruktiv
Det er chefen for den russiske levnedsmiddelkontrol, Gennady Onishchenko, der har skrevet under på forbudet, og han er meget uvillig til at ændre mening.
Da den georgiske regering bad ham om at fremlægge sine analyseresultater, nægtede han det og sagde, at anmodningen var "en trussel, som ikke var konstruktiv".
De russiske importører af vin fra Georgien og Moldavien har ifølge Decanter planer om at lægge sag an imod Onishchenko.
Ifølge Moscow Times udtalte en topembedsmand fra Georgien i tirsdags, at efter denne sag var der ikke nogen grund for Georgien til at være medlem af den russisk-ledede organisation af tidligere sovjetstater.
.........
Billige vine med fup-etiketter
Ifølge St. Petersburg Times har georgiske vine haft et godt renommé i Rusland. Et eksempel er rødvinen Saperavi, der er så fuld af farve og garvesyre, at de georgiske vinmagere ofte kalder den sort i stedet for rød, og det er en vin, hvis historie og kvalitet går langt tilbage.
Problemet er bare, at det i dag er svært at finde en god Saperavi. Mellem 50 og 80% af de georgiske vine er billige vine med fup-etiketter, eller de er slet ikke vin, men alkoholiske cocktails med kunstige farve- og aromastoffer.
Georgisk vin, made in Russia
Hele miseren opstod under sovjetvældet, hvor man lagde vægt på kvantitet i stedet for kvalitet, og i de mange år svindlede de kommunistiske vinmagere alt, hvad de kunne for at opfylde planerne. Da Sovjetunionen brød sammen, var Georgien efterladt med en ødelagt vinindustri uden ekspertise, udstyr og penge. Og så gik svindlerierne for alvor i gang.
Et paradoks er det, at nogle af fupvinene med de falske etiketter slet ikke kommer fra Georgien, men fremstilles i Rusland.
Fx har det georgiske distrikt Mukuzani druer til cirka 1,4 millioner flasker om året, men hvert år sælges der over 10 millioner flasker i Rusland med navnet Mukuzani på etiketten, de fleste fremstillet i Rusland. Disse flasker har Gennady Onishchenko ikke grebet ind overfor.
Armenien byder sig til
I et tredje land, Armenien, udtaler formanden for vinavlernes forening, Avak Arutyunyan, til det russiske nyhedsbureau Regnum, at den russiske afgørelse er rigtig. Det er de russiske myndigheders pligt at værne om indbyggernes sundhed.
Samtidig peger Avak Arutyunyan på, at armensk vin vil kunne erstatte den georgiske, men at landet her har en konkurrent i Frankrig. Den armenske regering bør derfor omgående gå i gang med at understøtte landets vinproducenter.
..........
Postkort fra Sydafrika
VinAvisens omkringfarende medarbejder, Mariette, har været i Sydafrika, hvor hun blandt andet besøgte den hidtil største internationale udstilling af sydafrikansk vin og deltog i et seminar om vin og biodiversitet.
I denne og næste uge bringer vi hendes første seks postkort fra besøget. De handler alle om udstillingen og seminaret. Derefter vender hun tilbage med mange flere indtryk og nogle af de mange billeder, hun optog under sin rejse rundt til landets spændende vindistrikter.
..........
Elegante karafler I de to dage, den store sydafrikanske vinmesse stod på, sydede og boblede det i International Convention Centre i Cape Town. Hundredvis af branchefolk og vinskribenter fra hele verden var mødt op, og der blev snakket, snuset, smagt og spyttet i ét væk. Nogle af de 259 stande havde gjort lidt ekstra for at tiltrække gæsternes opmærksomhed – som her hos Ernie Els Wines, hvor vinhusets top-rødvine blev skænket fra nogle særligt elegante karafler. Der er dog ikke kun tale om blikfang – vinen må blive iltet og åbnet virkelig effektivt i sådanne karafler på grund af den store overflade. |
Englene er landet Vinhuset Grand Provence’s stand var også udstyret med et ganske særligt trækplaster i form af to smukke engle. Der var dog en mening med galskaben. Det fine gamle vinhus, der ligger i vinregionen Franschhoek, producerer nemlig vinen Angels Tears (englenes tårer), hvis navn stammer fra en legende, der findes i flere versioner. Her er en af dem: Engang i 1600-tallet havde vinhuset skabt en særlig fortræffelig årgang. Det kom de lokale engle for øre, og i nattens mulm og mørke indtog de vinkælderen for at smage på vinen. Den var så himmelsk, at de græd af glæde. Tårerne blandede sig med vinen og gjorde den guddommelig dejlig. De nyere årgange af Angels Tears, der findes i rød, rosé og hvid, er nu heller ikke så tossede. |
De unge vinmagere En helt ny generation af unge entusiastiske og ambitiøse vinmagere er kommet på banen i Sydafrika. De har stærke holdninger omkring det at fremstille vin, og mange af dem kæmper for, at sydafrikansk vin skal fremstå med sit eget særpræg og ikke blive opslugt i bærmen af populære oversøiske marmeladevine. Vinmagerne er uddannet nogenlunde samtidig, og man fornemmer, at de inden for de forskellige vinregioner kender hinanden rigtig godt. Selv om de på sin vis er konkurrenter, hjælper de i høj grad hinanden med vinøse problemer, der kan opstå i det daglige arbejde. På vinmessen vrimlede det med disse unge vinmagere – her er to af dem, Tseliso Rangaka fra vinhuset M’Hudi og Ntsiki Biyela, der arbejder for Stellekaya. Og ambitionerne fejler ikke noget: – Vi er et lille vinhus, men vi vil være Sydafrikas bedste, når det gælder rødvin, lød det fra Ntsiki Biyela (pigen). |
Norsk folkevandring i påsken
Afgifterne på alkohol i Norge er høje, og derfor benytter nordmændene i stor stil påsken til at købe ind på mere lukrative markeder.
Nordmændene valfarter blandt andet i hobetal til Systembolagets butikker i Sverige, og det er ikke småting, de lægger i indkøbskurvene.
Ifølge Vin- og Brennevinleverandørenes Forening (VBF) plejer monopolets påskesalg til nordmændene at omfatte omkring 225.000 liter vin, 370.000 liter øl og 45.000 liter spiritus.
.............
Hvis man vil have en god introduktion samt en levende og udførlig guide til vinens verden, er man godt tjent med den nye "Aschehougs Bog om Vin" (Aschehoug Dansk Forlag, 672 sider, 299 kr.). Alene det livlige layout giver én lyst til at dykke dybere ned i indholdet. Og når man gør det, rives man uvilkårligt med. Bogen er yderst velskrevet i et let og forståeligt sprog, hvor alle kan være med. Først kommer man hele vejen rundt om vinens historie, druesorter, produktion, terminologi osv. Dernæst følger en række kapitler om alverdens vinlande fra Frankrig til New Zealand. Under hvert kapitel får man på en overskuelig måde mere at vide om regioner, vinruter og førende vinproducenter, og det hele er krydret med masser af fotografier samt kort, så man ved, hvor man befinder sig. Bagest i bogen går forfatteren tæt på principperne bag vinsmagning, køb af vin, sammensætning af mad og vin og meget, meget mere. Bogen er oprindelig udgivet af det britiske forlag Dorling Kindersley, der er specialist i gennemillustrerede fagbøger, og Flemming Kyed har virket som konsulent på den danske udgave. |
.......... Chiara Lungarotti |
Den italienske by Verona har netop været rammen omkring den store vinmesse Vinitaly, hvor vinproducenter fra hele Italien præsenterede deres vine. I forbindelse med messen blev der ifølge AGI valgt en ny formand til foreningen for italiensk vinturisme, Movimento Turismo del Vino – en forening, der gennem årene har gjort mangt og meget for at sætte fut under vinturismen i Italien. Valget faldt på den 34-årige Chiara Lungarotti, der driver familien Lungarottis fine gamle vinhus i byen Torgiano i Umbrien. Det var hendes far, Giorgio Lungarotti, der gjorde en stor indsats for at højne kvaliteten af italiensk vin – blandt andet ved at tage initiativet til Banco d'Assaggio dei Vini d'Italia, en årlig blindsmagning, hvor alle italienske producenter kan være med. Vinene smages af en international jury, og kun hvis en vin får en medalje, bliver navnet offentliggjort. På den måde er der ingen, der behøver at være bange for at kappes med selv de allerstørste vine. |
Endelig godt nyt fra Frankrig
Hidtil er det kun gået ned ad bakke med eksporten af bordeaux-vin. I 1998 blev der eksporteret 2,4 millioner hektoliter vin, i dag ligger tallet ifølge Just Drinks nede på kun 1,7 millioner hektoliter.
Men nu kan vinproducenterne i Bordeaux glæde sig over en markant stigning. Af de nyeste tal fra CIVB (Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux) fremgår det nemlig, at eksporten af vin fra december sidste år til marts i år er steget med hele 7%.
................
Et par læsere har haft kommentarer til vores lille "føljeton" om Mouton Rothschilds kælder og antallet af fade i den (se uge 14 og uge 15). Ved at tælle på et billede, vi selv optog i sin tid, nåede vi frem til, at der måtte ligge 400 fade i den. – Nej, skriver Frans P. – Der er faktisk 1000 fade. Kælderen – eller le chai, som Bordeaux-folket kalder en overjordisk "kælder" – blev bygget færdig i 1926 som en konsekvens af, at man ikke mere solgte fadene med vin til købmændene i Bordeaux, men at hele produktionen blev slotsaftappet. Baron Philippe de Rothschild bad den parisiske arkitekt Charles Siclis om at designe det, der skulle blive "le grand chai". Rummet er nøjagtigt 100 meter langt, og det skulle rumme nøjagtigt 1000 barriques – i 10 rækker à 100 stk. Det giver en kapacitet på 225.000 liter – det samme som 300.000 flasker. Generel regel: Plus/minus en kvart million Hans Poulsen i København skriver, at Mouton Rothschild er holdt op med at angive den årlige produktion på etiketten – det skete i 1987 – men da slottet endnu gjorde det , kunne man læse, at der blev produceret et sted mellem 200.000 og 300.000 hel- og halvflasker plus et par tusinde magnum og cirka 5000 RC (Réserve du Château – dvs. vin til slottets private kælder). Fordelingen mellem halv- og helflasker blev ikke angivet, men mon ikke den var som 5 til 95? Generelt – men selvfølgelig alt efter årgangen – taler man om, at der både på Mouton og Lafite laves plus/minus 250.000 flasker om året. |
Newzealandsk vin er et hit i USA
De fleste af de vine, som de amerikanske forbrugere køber, stammer ifølge Decanter fra Californien. Men bordvin fra andre lande vinder ifølge en ny markedsundersøgelse fra det amerikanske analysefirma Information Resources stadig større terræn.
Det er frem for alt newzealandsk vin, der gør lykke – i 2005 steg salget med hele 190,5%. Når det gælder europæisk vin, var der ligeledes en fremgang at spore, her på 9,4%.
.........
76% siger: Pseudo-videnskab
Sidste uges meningsmåling tog sit udgangspunkt i de amerikanske og britiske vinskribenters uenighed om det med at give point til vine.
Amerikanerne med Robert Parker som bannerfører sværger til 100 point-skalaen, mens britiske Hugh Johnson siger, at smag er for varieret, for underfundig, for flygtig, for vidunderlig til at kunne reduceres til et pseudo-videnskabeligt talsystem. Det er hjernespind at antyde nøjagtighed ved at give én vin 87 point og en anden 88, mener Hugh Johnson.
Hvad syntes VinAvisens læsere? I alt 1758 svarede, og her er fordelingen:
"100 point-skalaen er pseudo-videnskab": 1338 stemmer (76%).
"100 point-skalaen er den eneste rigtige": 420 stemmer (24%).
Hvad betyder stjernerne?
Når vi nu er i gang med disse skalaer, så er det et oplagt spørgsmål, hvad de meget brugte fem eller seks stjerner står for. Det er uden tvivl ret forskelligt – og især er det forskelligt, hvor springet fra stjerne til stjerne ligger.
Under alle omstændigheder må det slås fast, at stjernerne, glassene og point’erne står for en vinskribents meget subjektive vurdering. Som læser kan man så føle sig enig eller uenig med vedkommende.
Her i VinAvisen bruger vi det gængse system med fem stjerner, og hvis man nu beder os om at oversætte dem til klar tekst, så må det blive noget i retning af følgende:
Den virkelig gode vin med oplevelser i duft og smag – vinen, som vi med glæde selv ville skænke for familie og venner – og drikke selv. Den glimrende vin, der dog måske ikke lever helt op til idealet, eller som simpelt hen er for dyr. Den absolut pæne og vellavede vin, som vi ikke er kede af at pege på.Ikke værd at gå efter – eller nævne
Vine, der kun får to eller én stjerne, skriver vi ikke om her i VinAvisen. De kan udmærket drikkes (det kan alle vine, uden at man dør af det), men de er ikke værd at gå efter – eller overhovedet at nævne.
En del aviser har indført en sjette stjerne. De bruger den dog yderst sjældent og sender derfor igen og igen dette lidt sure signal til læserne: – Nej, kære venner, i denne uge er der ikke nogen vine, som vi er helt glade for. Så I må nøjes med at drikke de næstbedste.
Hvor mange trin bruger du?
Jonas Gudme er kommet med en god idé til en rundspørge. Han er helt sikker på, at 99% af alle VinAvisens læsere benytter en eller anden form for skala, når de smager vin. Så han foreslår, at vi stiller spørgsmålet: Hvor mange point / trin er der på den skala, som du selv benytter?
Vi siger tak for ideen – selv om vi måske tvivler på det med de 99%. Mange mennesker nøjes sikkert med den gode, gamle totrins skala: God / ikke god. Underforstået: Denne vin smager godt, den køber jeg en anden gang / Denne vin kan jeg ikke lide, den køber jeg ikke igen. Eller vi beskriver simpelt hen bare vinen og har vores egen terminologi, som vi glimrende kan tyde i al dens (manglende) begejstring.
Herunder kommer muligheden for at vælge. Sæt en prik i skemaet, og tryk på send-knappen.
Det sidste mulige valg er Parker’s 100 point skala, der som bekendt starter ved 50 point. Nu får vi se, om der også i denne omgang er 24% af vore læsere, der stemmer på den.
Obs: Denne meningsmåling er afsluttet.
............
Den unge vinmager Stéphane Defraine på Château Fontenille - en af dem, der kan lave vin i Entre-Deux-Mers. |
Holger Volsing, der bor i Shanghai, blev inspireret af forrige uges omtale af Robert Parker til at kigge i Parkers bog om Bordeaux 2001. Under afsnittet om hvidvin fandt han følgende sætninger, som han her har oversat til dansk: "Distrikterne Sauternes og Barsac producer rige og fyldige søde hvidvine. Der produceres også et hav af tørre hvidvine i Bordeaux, hvoraf de fleste er smagsløse og triste. Kun i Graves-distriktet laves der glimrende hvidvine." – Det er en rørende historie, skriver Holger Volsing, – at Parker fører sig frem som den store befrier og udrydder af fordomme, som han selv siger. Men sandheden er, at han er hæmningsløst dømmende over for ting, der ikke umiddelbart tækker hans gane, og han gør på den måde mere skade end gavn. Et emne, han ikke kender til Holger Volsing fortsætter: – Det er klart, at Parkers revolver-udtalelse om Bordeauxs hvidvine angår et emne, han ikke kender til. I over femten år har distriktet Entre-Deux-Mers med André Lurton på Château Bonnet i spidsen skabt stribevis af utrolige hvidvine, der simpelt hen må være blandt de bedste køb for pengene. – Parker burde også tjekke Château Turcaud, danskejede Château de Haux, finskejede Château Carsin, Château Fontenille, Château Thieuley, Château Roquefort, Château Tour Mirambeau, Château Grossombre, Château Suau, Château Les Bertrands (i distriktet Blaye) m.v. – Parker skulle hellere nøjes med blot at nævne det gode og glemme den urimelige (og ubegrundede) kritik. Når man skal igennem 100 vine om dagen, er der kun energi til at se på det, der virkelig rammer plet – og "eliminere" resten: Over 90 point er du i Paradis, under 90 point er du i helvede. Vinen er klart blevet mere ensporet med Parker! |
Solenergi i Californien
I den senere tid har stadig flere californiske vinproducenter skiftet den traditionelle elektricitet ud med solenergi.
Hovedårsagen er omtanke for miljøet, da udslippet af kuldioxid bliver betydeligt mindre ved brug af den alternative energikilde.
Men udgifterne spiller ifølge Decanter også en væsentlig rolle. Der er nemlig mange penge at spare ved solenergi, og det lokker ikke mindst i Californien, hvor afgifterne på elektricitet er blandt de højeste i USA.
V. Sattui Winery i Napa har netop fået installeret et 34 kilowatt stort solenergisystem, hvilket alene i løbet af det første år vil spare vinhuset for 6000 dollars (cirka 37.000 dkr.) og sikre det en 30% statslig afgiftskredit, idet myndighederne i Californien støtter virksomheder, der lægger om til solenergi.
Cavahus interesseret i champagnehus
Ifølge den spanske avis Cinco Dias er den store cavaproducent Freixenet interesseret i at byde på Taittinger, Frankrigs sjettestørste champagnehus.
Ifølge Just Drinks vil købet polstre Freixenets årlige dækningsbidrag med 20% og give cavahuset, der ligger i nærheden af Barcelona, et større internationalt fodfæste.
Luksuskoncernen LVMH (Moët Hennessy Louis Vuitton), champagnegruppen Louis Roederer og den franske investeringsgruppe Butler Capital siges også at være interesserede i at købe Taittinger.
.............
Vin direkte fra vinhuse til restauranter
En ny italiensk undersøgelse viser, at hele 80,5% af gourmet-restauranterne i Italien køber deres vine direkte fra vinproducenterne – noget, som vi også har set eksempler på herhjemme.
De 1000 restauratører, der indgik i undersøgelsen, blev ifølge AGI også bedt om at kigge i krystalkuglen og komme med et bud på, hvilke vine de mente ville gøre sig hos gæsterne i den nærmeste fremtid.
Hele 55,7% af restauratørerne var overbeviste om, at det bliver de syditalienske vine, der hitter – og ikke mindst vinene fra Sicilien. 15,1% mente, at gæsterne ville vise en stigende interesse for vine fra Mellemitalien, mens kun 12,9% pegede på vine fra udlandet. Meget patriotisk må man vist sige.
Vin formindsker risikoen for lungekræft
Ifølge den belgiske tv-kanal RTL viser en ny canadisk undersøgelse, at mænd, der drikker vin, har 40% mindre risiko for at få lungekræft end afholdsfolk. For kvindernes vedkommende drejer det sig om hele 70%.
Øl derimod har den stik modsatte virkning. Folk, der drikker seks flasker øl eller mere om ugen, har op til 50% større risiko for at få lungekræft.
Forskerne mener, at den forskelligartede livsstil, der knytter sig til henholdsvis øl og vin, kan have spillet en rolle for udfaldet af undersøgelsen.
Russerne er vilde med italiensk vin
De italienske vinproducenter har gjort en stor indsats for at vinde terræn på nye eksportmarkeder. Og man må sige, at det er lykkedes ovenud, når det gælder Rusland. Her er importen af italiensk vin steget med 50,7% i det forløbne år. Det viser en ny undersøgelse over eksporten af italiensk vin i år 2005, udført af organisationen Coldiretti.
Ifølge AGI (Agenzia Italia) skyldes dette boom på det russiske marked ikke mindst, at russerne i stigende grad rejser til Italien på ferie og her får smag for de italienske vine. Men også Ruslands boykot af importen af vin fra Moldavien og Georgien er kommet Italien samt flere andre eksportlande til gode.
..........
 | --....
* Fionia Vin har overtaget agenturet på vinene fra Lequin-Colin i Bourgogne. ...........--.... |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
..... Hvorfor er to vine på samme drue ikke ens?Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. ........ Lisbeth Olesen undrer sig over, at fx en fransk og en amerikansk vin, begge på druen Cabernet Sauvignon, ikke smager ens. Det er først og fremmest et spørgsmål om stil, og her har en vinmager mange muligheder for at sætte et personligt fingeraftryk på sine vine. Yderligere spiller klima og jordbund en stor rolle. Det med stilen demonstreres tydeligt, når det gælder lagring af vinen på fade af egetræ: Franske vinmagere lader ofte vinen ligge en kortere tid på delvis ældre fade, hvilket kun giver vinen et strejf af egesmag, og yderligere er vinen skabt til at ligge nogen tid på flaske, så smagskomponenterne kan smelte sammen og udvikle nye aromaer. Mange vinmagere i Amerika – og i andre oversøiske vinlande – laver derimod vine med stor frugtfylde og lader dem lagre på nye egetræsfade. Disse vine er som regel drikkeklare, når de sælges. De er muskuløse og fulde af frugt. Franskmændene mener, at vine skal forføre med finesse og elegance og harmonere med maden uden at trænge sig på. Amerikanerne mener (generelt), at vine skal være fulde af smag og egnet til øjeblikkelig indtagelse – bigger, better and faster. Det er alt sammen et spørgsmål om stil. Men der er ingen, der siger, at den ene stil er mere rigtig end den anden. Her gælder den personlige smag. .......... | |
Per Stryger, der står for importfirmaet Vinum Bonum i Sønderborg, har sendt os dette billede af en af de mange vinmarker ved Rhinen. Billedet er et af de næsten 600, han optog sidste sommer, da han sammen med sin kone, Malene, var på "studietur" til blandt andet Rheinhessen, og det viser Weingut Martinshofs 20 hektar store marker ned til floden. Rheinhessen er Tysklands største vinregion med 24.913 hektar vinmarker, dvs. 25,3% af alle Tysklands vinmarker, og sidste år producerede regionen 350 millioner flasker. Næsten præcis halvdelen af alle disse flasker var almindelig Tafelwein. En helt utrolig gennemarbejdet samling statistikker over tysk vinproduktion findes på Deutsches Weininstituts hjemmeside. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 26 vine. Af disse vine var der nedenstående 18, som fik mere end to stjerner, og 10, som fik fem stjerner. I alt 79 stjerner.
...........
... Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |
Hvidvine
Domaine Saint-François, Clos Devant, Chassagne Montrachet, Frankrig 2003
109 kr., Fionia Vin
Denne hvidvin er både lækker og elegant. Forfinet. En ren Chardonnay-smag, en vis fedme og en fin sødme. Glimrende til en lige så elegant ret – eller alene som meditations-vin.
Tenuta Sant’Antonio, Soave, Italien 2004
76 kr., Italian Wines
En dejlig frisk, imødekommende og blød hvidvin, der vil være et hit til enhver frokost, hvor menuen står på fisk eller en god salat. Prisen er dog lige i overkanten.
Cacadu Ridge, Sémillon / Chardonnay, South Eastern Australia, uden årgang
59,75 kr. ved 12 flasker, Vintjeneren.dk
Frisk og frugtagtig hvidvin, ligefrem og udmærket som hverdags-vin.
Rødvine
Anakena, Cabernet Sauvignon, Rapel Valley, Chile 2004
49,95 kr., Chris-Wine
Vellavet rødvin med karakteristisk, blød Cabernet-smag med toner af peber. Meget velegnet til en lidt kraftig kødret. Prisen er yderst rimelig.
Valdelosfrailes, Prestigio, Cigales, Spanien 2001
87 kr., Red & White
Dette er simpelt hen VIN. En glimrende rødvin og ledsager til mad. Der er saft og syre og tanniner og sødme og krydderi. En vellagret vin, man drikker med glæde. Giv den en stor bøf.
Domaine Mas de Martin, Cuvée Roi Patriote, Vin de Pays du Val de Montferrand, Frankrig 2004
65 kr., The Wine Company
En rigtig dejlig rødvin, der er nem at drikke – god mod alle viderværdigheder, lød det fra smagepanelet. Man nyder den med største glæde – til mad. Har man råd, gør man den til sin hverdags-vin.
Nederburg, Manor House Collection, Shiraz, Coastal Region, Sydafrika 2004
79,95 kr., Amka
Noget af en bamse, men også en rødvin, som mange vil kunne lide på grund af dens gode, rene frugt, blødhed og lette sødme. Den er meget vellavet, og trods de 14,5% alkohol smager den ikke sprittet.
Las Moras, Reserva, Malbec, San Juan, Argentina 2004
79 kr., Glud Vin
Moden rødvin fuld af sol og frugtfylde. En vin, der vil være en glimrende ledsager til mange kødretter.
Santa Ema, Barrel Select, Syrah, Chile 2003
69,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Flot fadlagret rødvin med lækker frugt, tilpas syre og mange gode nuancer – bær, krydderi …
Sebastiano Fausto, Sangiovese di Romagna Superiore, Italien 2004
135 kr., Det lille Enoteca
Superb rødvin. Den har det hele. Saftig frugt, fint krydderi, blød syre. Den hænger fantastisk godt i munden.
Valdelosfrailes, Prestigio, Cigales, Spanien 2001
87 kr., Red & White
Dette er simpelt hen vin. En glimrende rødvin og ledsager til mad. Der er saft og syre og tanniner og sødme og krydderi. En vellagret vin, man drikker med glæde. Giv den en stor bøf.
San Michele all’Adige, Lagrein, Trentino, Italien 2001
109 kr., Carlo Merolli
En rigtig dejlig og moden rødvin i god balance, med frisk frugt og en god syre, der er fin til mad. Helt billig er den ikke.
St-Andrea, Merlot, Egri, Ungarn 2004
80 kr., Laszlo's Vin / Hungary
En let rødvin med god frugt, smag af blå druer og en fin syre i eftersmagen. Prøv den til en fiskeret med fx laks.
Gérard Bertrand, Les Terrasses Quaternaires, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2003
59,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Pæn hverdags-rødvin med god frugt og toner af lakrids. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet. Brug den fx til en lidt kraftigt smagende kødret.
Stiglianese II, Toscana IGT, Italien 2003
128 kr., Fiasco-Vine
Helt billig er denne rødvin jo ikke, men det er en rigtig rar rødvin, saftig, let krydret og med en forfriskende syre. Den er bredt anvendelig til carcutteri, pasta, lettere kødretter – kort sagt hele det italienske køkken.
Príncipe de Viana, Cabernet Sauvignon, Crianza, Navarra, Spanien 2002
39,95 kr., Fakta
En udmærket og uhøjtidelig rødvin uden de store armbevægelser. Den vil egne sig fint til pasta.
Concilio, Teroldego, Rotaliano, Italien, 2003
50 kr., Toscavini
Enkel og saftig rødvin, der vil være glimrende som hverdags-vin, hvis man gerne vil have noget lidt let.
Sød vin
Weingut Kimich, Kalkofen, Riesling Spätlese, Pfalz, Tyskland 2004
99 kr., ToppVine
Denne sødmefulde hvidvin har en dejlig let parfumeret duft af sød frugt. Smagen er en ren frugtcocktail med toner af blandt andet mango og honningmelon. Nyd den til søde frugtdesserter.
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.