Vin-aktuelt i uge 21
22.-28. maj 2006
...............

...............
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden.
Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.


VinAvisen uge 20
VinAvisen uge 19
VinAvisen uge 18
...............
.............
    Feng Shui bestemmer, hvor skabet skal stå
    Den mere end 4000 år gamle kinesiske filosofi Feng Shui har vundet stor udbredelse i de senere år. Filosofien går i store træk ud på, hvordan man, ved at leve og indrette sig i harmoni med sine omgivelser, kan opnå lykke, sundhed og rigdom.
    Ifølge Feng Shui er vi omgivet af gode og dårlige energier, og her gælder det om, at man lukker de positive energier ind og de negative ude. Man kan fx "manipulere" med energierne ved at placere døre, møbler og lyskilder i sit hjem på en bestemt måde i forhold til hinanden,
    Tro ikke, at det udelukkende er efterkommere af flowerpower folket med bare tæer, der indretter sig ifølge filosofiens mange principper. Også smarte asiatiske forretningsmænd tager Feng Shui-eksperter med på råd, når nye kontorbygninger skal opføres, og kontorerne skal møbleres.
    Og nu begynder vinhusene ifølge Wine Spectator at følge i kølvandet.

    Vinhus med gode energier
    Det chilenske vinhus Viña Montes har for nylig slået dørene op for en helt ny bygning i Colchagua Valley.
    Byggeriet gik i gang for et års tid siden. Men før det første spadestik blev taget, skulle jorden indvies. Vinhusets ejer havde nemlig valgt at inddrage den lokale Feng Shui-ekspert, Silvia Galleguillos, i byggeriet.
    Under en højtidelig ceremoni med bønner og klokkeklang blev der hældt indviet vin på byggegrunden.
    I dag fremstår bygningen i al sin supermoderne glans og med et produktionsanlæg, der lever op til den nyeste teknologi. Men overalt går det nyskabende hånd i hånd med den gamle filosofi.
    Fx flyder vandet fra et stort bassin foran indgangen ind i selve bygningen og medbringer derved gode energier, lykke og succes til vinproduktionen. Og midt i vineriets hjerte sørger et stort ovenlysvindue for en gunstig forbindelse til Himlen og universet.
...............
Kvinder vil have cocktails på bordet
At kvinder kun er til blid alkohol – et glas vin, en øl eller, hvis det går højt, et glas likør – er en myte. I dag kaster de sig i stigende grad over de stærkere varer – såvel herhjemme som i resten af Europa.
Ikke mindst blandt unge, fremadstræbende karrierekvinder er det sagen med små skarpe og cocktails af enhver art – hvilket tydeligt ses på antallet af nye trendy cocktailbarer. Her mødes kvinderne efter arbejdstid for at bestille en Sex on the Beach, en Ørken Nat eller en Body Heat.
Det er ifølge Berlingske Nyhedsmagasin ikke mindst tv-serier som Sex in the City og film som Bridget Jones’ Diary, hvor de unge kvindelige hovedpersoner konstant mødes over en drink af en eller anden art, der har pustet til ilden.
Sundhedsorganisationerne råber vagt i gevær, mens spiritusfirmaerne gnider sig i hænderne over det store nye marked og fremstiller stribevis af nye produkter i smart designede flasker, der specielt appellerer til kvinderne.
........
Rødvin mod hjerte-karsygdomme
Et hold forskere fra universitetet i Palermo har for nylig udført en ganske særlig undersøgelse. I fire uger bød de dagligt 48 forsøgspersoner, der enten var afholdsfolk eller kun drak vin en sjælden gang, på siciliansk rødvin i moderate mængder.
Forsøget viste ifølge European Journal of Clinical Nutrition, at rødvinen nedsatte risikoen for hjerte-karsygdomme markant – og ikke mindst var den i stand til at reducere nogle af de betændelsestilstande, der kan lede til sygdommene.
Om det så kun gælder siciliansk rødvin og måske kun de to vine, Nero d'Avola og Etna Torrepalino, som forsøgspersonerne drak, står hen i det uvisse.
Interesserede kan læse den fulde rapport om undersøgelsen ved at klikke her.

Infrarødt lys skiller bukkene fra fårene
Hvert år traver vinproducenter verden over rundt i deres vinmarker for at undersøge, hvordan det står til med de enkelte vinstokke – om de nu også vil give et ordentligt udbytte. Selvsagt bliver der som regel kun tale om stikprøver.
Dette arbejde slipper man for hos det sydafrikanske vinhus Tokara i Stellenbosch, der ifølge CNN har taget den nyeste teknologi i form af infrarøde stråler til hjælp.
Vinhuset udstyrer simpelt hen en flyvemaskine med et kamera, der kan tage infrarøde billeder af vinmarkerne.
Ligesom alle andre planter indeholder vinstokke klorofyl, og når dette stof påvirkes af infrarøde stråler, reflekterer det. Alt efter, hvor kraftig refleksionen er, kan man så se, hvor meget eller hvor lidt krudt, der er i vinstokkene i de enkelte områder af marken – og ikke mindst, om der er grund til at sætte ind for at rette op på forholdene.
.........
Glasskår modner druerne
På New Zealand har man kun én fabrik, hvor man kan aflevere tomme vinflasker til genbrug. Den ligger i Auckland på nordøen. På den sydlige ø derimod hober de tomme flasker sig op, og man aner ikke, hvad man skal gøre ved dem. Men det har det new zealandske firma, TerraNoca, der gør det i alternativt genbrug, måske svaret på.
I et foreløbig to-årigt forsøg vil firmaet ifølge Wine Spectator knuse flaskerne og sprede glasskårene ud under nogle Pinot Noir vinstokke ved byen Canterbury. Skårene vil hjælpe til med modningen af druerne, idet de vil reflektere sollyset op under vinstokkene. Også jorden vil blive varmet op, hvilket kan beskytte vinplanterne i år med hård frost.
Viser forsøget sig at være en succes, vil ideen ikke mindst kunne bruges i køligt beliggende vinområder. Og vinproducenterne behøver ikke at være bange for at skære sig – glasskårene er ganske små og uden skarpe kanter.

Slet ikke Chiles egen drue
Druen Carmenère er blevet Chiles "nationaldrue" ligesom Malbec er det i Argentina.
Men, skriver den italienske avis Corriere Vinicolo, der dyrkes faktisk mere Carmenère i Italien end i Chile.
Druen har været dyrket i Italien i over hundrede år, måske endda siden Romertiden, men man har altid kaldt den Cabernet Franc.
Man opdagede fejltagelsen, da vinhuset Cà del Bosco bestilte Cabernet Franc-vinstokke i en fransk planteskole og fik planter, der slet ikke lignede de Cabernet Franc-planter, de havde i forvejen. Og som altså heller ikke var Cabernet Franc, men Carmenère. Dette blev efterfølgende bekræftet ved en DNA-test.
Man mener, at der i Italien er cirka 4200 hektar vinmarker med Carmenère, mens der i Chile kun er 2306 hektar. I Frankrig er der kun cirka 100 hektar.
Dermed være ikke sagt, at der kommer rene Carmenère-vine fra Italien – som der gør det fra Chile. De italienske druer indgår stort set alle i vine med andre druer.
..........................
Forbrugerne vil have enkle etiketter
En ren ordflom af informationer på vinetiketten skræmmer forbrugerne væk, viser en ny undersøgelse udført af det engelske analyseinstitut Experian.
1500 vindrikkende briter blev ifølge Just Drinks spurgt om deres købsvaner, og af svarene fremgik det, at 49% af dem valgte vine med enkle etiketter med få og let forståelige oplysninger.
Hovedparten af de adspurgte valgte af samme årsag chilenske vine, hvis etiketter som regel er enkle i designet og med tydelig angivelse af druenavnet.
52,3% følte direkte, at de var blevet vildledt af diverse vinetiketter, mens 26,8% mente, at etiketterne generelt er fyldt med alt for mange overflødige oplysninger.

Hvad skal der stå på bagetiketten?
Stefan Holm skriver til os: – Man taler så meget om alt det, der skal stå på en vinflaske – at vinen indeholder sulfitter – at gravide ikke må drikke vin – at man ikke må smide de tomme flasker i den italienske natur osv. Men der var måske ting, der var mere relevante:
* Mange kraftigere rødvine har bundfald. Det er kun en god ting. Det viser, at der er gods i vinen, og at den ikke er overfiltreret. Men bundfaldet er ikke rart i glasset, så det ville være en god idé at skrive på bagetiketten, at vinen bør dekanteres, så bundfaldet ikke kommer med. [Red.: Dette forslag har den hage, at man ikke ved, hvor længe forbrugeren gemmer flasken. Bundfaldet kommer med tiden og er afhængigt af de forhold, vinen udsættes for. En klar vin, som opbevares i otte år, kan udvikle bundfald. Men hvis vinen var tænkt at blive drukket inden for to år, er der ingen idé i at skrive noget på etiketten. Det ville gøre andre forbrugere forvirrede.]
* De fleste vine kan opbevares en dag eller tre, efter at de er trukket op. Det ville være en god idé at nævne, at flasken i så fald skal stå i køleskabet.
* Specielt med tyske hvidvine er det et problem, at man af og til er i tvivl, om en vin er tør, halvtør, halvsød eller sød. Fx kan en Auslese være alt muligt. Graden af sødhed burde altid være nævnt på flasken. [Red.: Det nævnes faktisk ved lov på tyske flasker. Hvis ikke der står noget, er vinen sød. Hvis der står Trocken eller Halbtrocken er det det, vinen er.]
* Det er umuligt at se, om en flaske er lukket med en korkprop eller en plasticprop. Det ville være rart at få oplysning derom, så man kunne vælge en flaske med plasticprop, hvis man vil undgå propsyge – og vælge en med korkprop, hvis man vil undgå at få ødelagt sin proptrækker. Skruelåg reklamerer jo heldigvis med sin egen udmærkede tilstedeværelse.
...........
Til kamp mod kuldioxiden
Indtil 1990’erne var miljøsvineri et udbredt fænomen i Champagne-distriktet.
Vinproducenterne brugte simpelt hen køkkenaffald fra Paris til at gøde vinmarkerne med, og plasticposer og andet godt, der kunne forurene jorden, fulgte med i købet.
Men så sørgede CIVC (Comité Interprofessionel du Vin de Champagne) for, at der blev ryddet op og fremstillet brochurer med gode miljøråd til distriktets 15.000 vinbønder.
Nu er foreningen ifølge Decanter gået i aktion igen, og denne gang gælder det udslippet af kuldioxid i forbindelse med selve champagne-produktionen samt alt det, der vedrører produktionen lige fra transport af flasker til fremstilling af emballage.
Hvis det står til CIVC, skal kuldioxid-udslippet være reduceret med cirka 30% om ti år – noget, der skulle kunne lade sig gøre uden de helt store tekniske omvæltninger fra producenternes side.

Miljøbevidste forbrugere
I CIVC tænker man selvfølgelig på den luft, vi alle sammen indånder. Men der ligger andet og mere bag de miljømæssige tiltag i Champagne.
Noget tyder nemlig på, at kuldioxid-udslip på et eller andet tidspunkt vil blive beskattet, og så gælder det jo om i god tid at reducere udslippet mest muligt.
Desuden tænker foreningen på Champagnens image som helhed, idet forbrugerne går stadig mere op i at købe produkter, der er fremstillet under hensyntagen til miljøet.
Nu dannes der jo kuldioxid ved enhver vinfremstilling. I Champagne bliver en del af den som bobler i flaskerne, hvad jo ikke sker de fleste andre steder. Men det er da fint, at Champagne går foran og prøver at løse et problem, der er større andre steder.
....................
For at lokke insekter og mennesker til
Ifølge The Jerusalem Post er det lykkedes forskere ved det hebræiske universitet at øge vinens duft og smag.
Dr. Oded Shosayov, professor Ben-Ami Bravdo og deres team har isoleret det gen, som står for frembringelsen af et specielt enzym, der kan frigøre vinens aromastoffer.
Genet indføres i gæren, der under vinens gæring frembringer enzymet, som derefter forbedrer både duft og smag i betydeligt omfang.
Aromastofferne produceres i det grønne plantevæv og føres op til blomster og frugter, og ideen med stofferne er naturligvis at tiltrække insekter til bestøvning under blomstringen – og at tiltrække dyr og mennesker, der spiser frugterne og således spreder kernerne.
Mange frugter og grønsager har imidlertid aromastoffer, der er bundne og slet ikke frigøres. Det vil man kunne gøre med det specielle enzym.
– Enkle vine vil kunne forvandles til kostbare vine med en forbedret duft og smag, udtaler dr. Shosayov optimistisk til The Jerusalem Post.

Farvel til Riesling-druen
Rheingau i Tyskland har altid været Riesling-druens højborg. Men sådan vil det højst sandsynligt ikke være om bare ti år, og en dag dyrkes der måske slet ikke Riesling mere i denne vinregion.
Årsagen er de globale klimaforandringer, der i Rheingau allerede i dag giver sig til kende i form af en højere gennemsnitstemperatur, en hurtigere modning af druerne og dermed også en tidligere høst. Og netop den fintfølende Riesling-drue trives bedst i et køligt klima.
Vinproducenterne i Rheingau er derfor nødt til at indstille sig på en fremtid med hvide og blå druesorter fra sydligere himmelstrøg, fx fra Bourgogne.
Georgshof i Oestrich-Winkel er et af de vinhuse, hvor man fornemmer, hvad vej vinden blæser. Her begyndte man ifølge WeinReporter allerede i 1981 at producere rødvin i stedet for hvidvin. Og man regner med, at vine fremstillet på blandt andet Cabernet Sauvignon og Merlot vil følge i kølvandet i en ikke så fjern fremtid.
..................
Skyhøje drue-drømme
Det er utroligt, hvad der kan komme ud af en længerevarende flyrejse, når to passagerer, der ikke kender hinanden, falder i snak – ikke mindst, hvis de er italienere.
Som vi skrev i VinAvisen uge 52, 2004, endte et tilfældigt møde i skyerne mellem en italiensk vinproducent og en italiensk ejer af et modehus med en produktion af cowboybukser indfarvet med rødvin.
Men så er der også historien om de to vinproducenter, Andrea Faccio fra Villa Giada i Piemonte og Giordano Emo Capodilista fra La Montecchia i Veneto, som sad ved siden af hinanden på en rejse fra USA til Italien. Inden de forlod flykabinen, gav de hinanden hånden på, at de ville lave en fælles rødvin af den enes Barbera-druer og den andens Merlot-druer.
I 1999 blev de to italieneres vine blandet og tappet på flasker, og resultatet blev døbt Primovolo, der på italiensk betyder "den første flyvetur".
Året efter meldte en tredje italiensk vinproducent, Sergio Zingarelli fra Rocca delle Macie i Toscana, sig ved døren med sine Sangiovese-druer. Så i årgang 2000 indgår der hele tre druesorter.
Netop denne årgang har opnået hele 88 point i en af vinmagasinet Wine Spectators blindsmagninger.

Endnu tre postkort fra Sydafrika
Under sin tur til Sydafrika har Mariette samlet i alt 21 postkort. Her kommer endnu tre, og i næste uge slutter vi serien. Drømmer du om at tage på vintur til Sydafrika, bør vi lige nævne, at vi tidligere – i 2002 – har sendt en serie postkort fra det spændende rejseland. De ligger på en særlig side.
..........
    16. Postkort fra Sydafrika:
    Eben Sadie og hans kultvin
    Sydafrika har sin helt egen kult-rødvin, Columella. Og det er ingen ringere end den romerske oldtids største ønolog, Lucius Junius Moderatus Columella, der har lagt navn til den.
    Vinen fremstilles i vindistriktet Swartland af den unge entusiastiske vinproducent Eben Sadie, der med glæde (og lige så længe det skal være) fortæller lidenskabeligt om sin vin.
    – Hop ind i min jeep sagde han, og så gik turen ellers over stok, sten og huller stejlt opad til en af hans vinmarker i 500 meters højde. Også her var der inspiration at finde fra den romerske oldtid i form af de stejle terrasser, som vinstokkene vokser på. Kunstvanding er der ikke noget, der hedder hos Eben Sadie. Han satser på regnen og vejrguderne og lægger tørrede vinplanteskud ud mellem vinstokkene for at holde på fugtigheden.
    Druerne til Columella-vinen, der består af Syrah med en anelse Mourvèdre, kommer fra i alt syv parceller, hvor de meget forskelligartede jordbundsforhold sætter deres præg på afkommet.
    Høst og sortering foregår via håndkraft, og de syv grundvine fremstilles separat, hvorefter de til sidst forenes til nogle få tusinde flasker af den helt uforglemmelige vin. Herhjemme forhandles Columella af l'Esprit du Vin – prisen er 370 kr.
......................
    17. Postkort fra Sydafrika:
    Driverliv og forlystelsespark
    Spier i Stellenbosch er en gammel vingård fra 1695, der producerer glimrende vine. Men den er meget andet end det. For midt mellem vinmarkerne har ejerne af vinhuset anlagt et luksushotel samt et fantastisk oplevelsescenter i det fri med et hav af aktiviteter. Der er en dyrepark med rovfugle og nogle meget sløve geparder, som man kan få lov til at klappe, et amfiteater, hvor der afholdes koncerter, golfbane, tennisakademi og picnicarealer.
    Og så er der den anerkendte restaurant Moyo, hvor man kan spise oppe i trækronerne. Mellem grenene er der opsat større og mindre plateauer med stole og fint dækkede borde.
    Man kan også med et glas af husets egen vin flyde ud i baren, der er indrettet rundt om stammen på et kæmpemæssigt træ.
..........
    18. Postkort fra Sydafrika:
    Den unikke Pinotage-drue
    Pinotage er Sydafrikas helt egen blå druesort. Den blev frembragt i 1925 af Abraham Izak Perold som en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Perold var professor i vitikultur ved universitetet i Stellenbosch, og de fire stiklinger, som han havde fået ud af sin krydsning, plantede han i sin have. Tre år senere forlod han sin embedsbolig, og haven groede til. Universitetets havefolk gik i gang med at rydde det hele, og hvis ikke det lige var, fordi en ung lektor tilfældigvis var kommet forbi på sin cykel, så var vinstokkene ikke blevet reddet, og så havde der måske ikke været noget, der hed Pinotage-druer i dag.
    Mange af de vinproducenter, man møder, er stolte af denne druesort og vil gøre alt for at promovere den og derigennem fremme sydafrikansk vin. De gør det blandt andet ved at fremstille 100% rene Pinotage-vine.
    Nogle af de bedste af slagsen finder man hos Beyerskloof i Stellenbosch – et vinhus, der netop har gjort Pinotage til sin specialitet. Her fremviser Francois Naudé stolt sidste nye skud på stammen – en rosé fremstillet på Pinotage.
.............
--....
    Den danske vinbranche
    * Til vore annoncører henleder vi opmærksomheden på, at VinAvisen redaktion er lukket indtil den 6. juni, så vi kan som tidligere meddelt ikke modtage annoncemateriale til løbende og nye annoncer. Alle henvendelser kan i perioden ske til flemming@privat.dk.
    ...........--....
............
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
............... ............................
    Ugens vinøse billede
    Bo Madsen fra Vintappergaarden har været på besøg hos det stadig familieejede Maison Louis Latour i Bourgognes hovedstad, Beaune.
    – Louis Latour råder over det største areal af Grand Cru marker i Bourgogne, skriver han. – Vinhuset har intet mindre end 50 hektar – jeg tør slet ikke regne på værdien af bare markerne! På billedet her ses et vue ud over nogle af dem med Corton-højen til venstre.
    – Latour har også sit eget bødkeri, der ikke kun fremstiller førsteklasses fade til eget forbrug, men også har en række af verdens førende vinhuse som kunder.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
..........
Til denne uge har vores smagepanel smagt i alt 19 vine. Af disse vine var der nedenstående 12, som fik mere end to stjerner, og 8, som fik fem stjerner. I alt 55 stjerner.
...........
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....
...........
Hvidvine


Las Moras Viognier, San Juan, Argentina 2005
49 kr., Glud Vin
En dejlig hvidvin, der dufter både mineralsk og af modne grønne druer. Smagen er fuld af frisk frugt, blandt andet mirabelle og citrus. Et rigtig godt glas til prisen.


Anakena Chardonnay, Rapel Valley, Chile 2005
49,95 kr., Chris-Wine
En spændende og atypisk Chardonnay med en intens duft af mango og lime og en lang frisk eftersmag af citrusfrugter. Den vil være ideel til lys fisk og skaldyr, fx dampede muslinger, Prisen er yderst rimelig.


d A, Chardonnay, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2004
59,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
En ren forårsbebuder, der dufter af en skøn forening af kærlighedsfrugter, tulipaner og andre forårsblomster. Smagen, der ligeledes byder på kærlighedsfrugter, føres frem af en behagelig fedme og slutter med et forfriskende pift af syre.




Rødvine


Postales del Fin del Mundo, Patagonien, Argentina 2005
39,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Brombær og svampe er de første indtryk, der møder næsen med denne rødvin. Smagen af den sødmefulde vin byder blandt andet på bær, figen og søde rosiner. En vin helt uden skarpe kanter, der vil falde i de flestes smag. Den sidste stjerne er for den yderst fordelagtige pris.


Weingut Knipser, Grosskarlbacher Burgweg, St. Laurent, Pfalz, Tyskland 2002
245 kr., Sigurd Müller.
En ualmindelig lækker rødvin. Den er frisk og elegant med toner af citrus, kirsebær og friske druer. Den er hver en krone værd.


Cadodo, Monferrato, Italien 2004
109,75 kr., Vintjeneren.dk
En rødvin helt i top, en glimrende piemontenser på druerne Nebbiolo, Barbera og Merlot. Den er blød og fyldig med en tæt struktur, og den vil være en dejlig ledsager til gode kødretter.


Domaine de Cassan, Beaumes de Venise, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2003
75 kr., A Vinstouw
Blød, lækker og fint krydret rødvin med god kompleksitet. En dejlig vin til en god kødret.


Four Aces, Peos Estate, Shiraz, Australien 2004
198 kr., Haller Vine
Fantastisk flot rødvin med en dyb farve, en fornem duft og en blød og fyldig smag med en udpræget garvesyre, der gør den til en gemmevin – i hvert fald i endnu fire-fem år.


Aruca Rosso, Santi Dimitri, Salento IGT, Italien 2003
75 kr., Carlo Merolli
En fyldig, læskende og let drikkelig rødvin med smag af modne sommerbær og søde blå blommer.


Vega Linda, Crianza, Mentrida, Spanien 2002
39,95 kr., Vinodan
En fadlagret rødvin på Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot. Til prisen er det en rigtig god hverdags-rødvin, saftig, venlig og nem at drikke.


Pirramimma, Stock’s Hill, Shiraz, McLaren Vale, Australien 2003
79 kr., Fionia Vin
Rødvin med en meget kraftig frugt og en ret pågående alkohol. Det er lige ved at være for meget. Vinen skal i hvert fald ledsage en meget kraftig ret.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.