Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Nyheder for uge 26, 2006
Vin-aktuelt i uge 26
26. juni til 2. juli, 2006
...............
| Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
...........
| En radikal reform I torsdags kom EU-kommissionen med sit forslag til en radikal reform, der skal imødegå truslen fra de oversøiske vinproducenter og deres populære vine. – Jeg gør mig ikke til talsmand for at nedskære budgettet på omkring 9 milliarder kr. om året, siger den danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, – men vi bliver nødt til at bruge pengene mere intelligent. Vi står over for en fantastisk mulighed for at få EU’s vinsektor tilbage på toppen, hvor den hører hjemme – lad os ikke forspilde chancen. Høje mål Reformen sætter høje mål. Den vil bringe Europa tilbage på en suveræn og dominerende førsteplads i vinligaen og dermed sikre både producenternes indtjening, kulturlandskabet i vores smukke vinegne og de stolte europæiske vintraditioner. Den vil kort sagt erobre markedsandele tilbage fra Argentina, Australien, Californien, Chile og Sydafrika. Balance i markedet Først og fremmest vil EU skabe balance i markedet, så udbud og efterspørgsel matcher hinanden. Støtten til destillation bortfalder, og midlerne overføres til nedlægning af vinmarker, hjælp til de mindst konkurrencedygtige vinavlere, så de kan trække sig tilbage, samt promovering af europæisk vin. Et areal så stor som Fyn Det vurderes, at man skal nedlægge 1/9 af de nuværende vinmarker i Europa, hvilket svarer til et område så stort som Fyn. Formålet er at få ryddet 400.000 hektar i løbet af en femårig periode formedelst en støtte på op til i alt 18 milliarder kr. Præmien for nedlægning af vinmarker vil blive nedsat år for år for at tilskynde, at ordningen udnyttes lige fra det første år. Dernæst vil man øge konkurrenceevnen på flere måder: |  |
Facts * Der er i EU mere end 1,5 millioner bedrifter, som producerer vin, og det sker på i alt 3,4 millioner hektar, svarende til 2% af EU’s landbrugsjord. * I 2004 udgjorde produktionen af vin 5,4% af EU’s landbrugsproduktion og mere end 10% af produktionen i Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Luxembourg og Slovenien. * Forbruget af vin i EU falder støt, selv om salget af kvalitetsvin er stigende. * I løbet af de seneste 10 år er importen fra lande uden for EU vokset med 10% pr. år, medens eksporten af europæisk vin kun stiger langsomt. * Ifølge OIV står vinlandene på den sydlige halvkugle for 20% af verdens vineksport. For tyve år siden lå deres eksport på 2%. * Som det ser ud nu, og hvis man ikke gør noget, vil EU’s overskydende vinproduktion nå op på 15% af den årlige produktion inden 2010-11. ... |
En bedre mærkning
* Europæisk bordvin skal have lov til at sætte druesort og årgang på etiketterne – ligesom man gør i de oversøiske lande.
* Tilsætning af sukker, såkaldt chaptalisering for at øge alkoholindholdet, vil fremover være forbudt, idet metoden giver europæisk vin et dårligt ry. Samtidig skal der være loft over tilsætningen af koncentreret vinmost.
* Til gengæld får producenterne friere hænder til at lave "moderne" vin i henhold til reglerne fra Den Internationale Vinorganisation (OIV)
Flere kvalitetsvine
Endelig vil man fremme produktionen af kvalitetsvine, som laves efter et bestemt, ofte egnsbestemt, regelsæt.
Alt i alt lægger forslaget op til, at producenterne skal lave flere og bedre kvalitetsvine, samtidig med at produktionen af vine af lav kvalitet – vine, der uvægerligt vil ende som biobrændsel – skal minimeres.
Endvidere skal europæisk vin mærkes bedre for forbrugerne og tilpasses bedre til forbrugernes smag.
Total liberalisering umulig
EU-kommissionen har også set på muligheden for en fuldstændig afskaffelse af støtten til vinsektoren og total liberalisering af markedet.
En total liberalisering vil imidlertid hurtigt få dele af sektoren til at bryde sammen, og den ville derfor på stedet blive afvist af producentlandene.
Et lovforslag baseret på forslaget vil blive fremlagt i december eller januar.
..............
Vi vil forsvare vores vin
Som forventet har den franske regering og de franske vinorganisationer ikke modtaget EU’s reformplan med begejstring. – Vi er fast besluttede på at forsvare vores vin, siger premierminister Dominique de Villepin til avisen Midi Libre. – Vi vil nu indlede diskussioner med vore samarbejdspartnere for at få ændret de punkter, som vi finder uacceptable. Det gælder især den massive nedlæggelse af vinmarker.
Ifølge avisen Le Monde tilføjer landbrugsminister Dominique Bussereau, at den europæiske vinkultur ikke skal optræde som en variabel tilpasning af verdensmarkedet.
De vil beholde destillationen
De franske vinproducenter forkaster hele projektet. De kritiserer den defensive side af reformen og vil beholde destillationen. De peger på, at man på den sydlige halvkugle fortsætter med at tilplante nye marker, selv om man også her er ramt af overproduktion. Yderligere forlanger de, at der indføres forbud mod import af druemost til vinfremstilling i Europa.
Den spanske landbrugsminister José Ruxeu er heller ikke glad for EU-forslaget. Han siger, at det ikke vil give den rigtige balance mellem de store firmaer, der sælger vinen, og de små vinbønder, der fremstiller den.
Alkohol- og sundhedspolitikken en hindring
Organisationen Copa-Cogeca, der repræsenterer europæiske landmænd, udtaler, at planen ikke vil hjælpe med til at beskytte EU-vin mod fremmed konkurrence. Den massive nedlæggelse af vinmarker vil hurtigt blive erstattet af import fra tredjelande.
Yderligere peger Copa-Cogeca på, at EU’s strikse alkohol- og sundhedspolitik meget vel kan underminere ethvert fremstød for europæisk vin på det indre marked.
........
..............
Grænsen for skruelåg
Næsten præcis halvdelen af VinAvisens læsere – i alt 49,6% – mener, at alle rødvine bør have skruelåg. Det viser resultatet af sidste uges meningsmåling.
Den anden halvdel sætter en prismæssig grænse ved accepten af skruelåg. De kan godt gå med til skruelåg på billigere vine – for disse læsere er skruelåget åbenbart et tegn på, at vinen er billig. Men en dyrere vin – nej, dér vil de have en traditionel prop.
Som det fremgår af skemaet herover begynder allergien mod skruelåg allerede ved 25 kr.; den tager til ved 50 kr. og bryder ud i lys lue ved 100 kr.
Kun 4,3% af læserne kan slet ikke acceptere et skruelåg på en flaske rødvin – og hele 15,3% er ligeglade. I alt 2375 satte en prik og trykkede på knappen.
Vil du drikke dåsevin?
I forrige uge var der dåsevin både i aviserne og fjernsynet. Her i agurketiden var det pludselig blevet en nyhed, selv om vi faktisk længe har kunnet få dåsevin i Danmark.
Vel, det er stadig en nyhed og værd at forholde sig til: Kan vi vindrikkere acceptere vin på dåse? Hvad mener VinAvisens læsere? Giv os din mening med en prik i skemaet herunder, og tryk på Send-knappen.
Obs: Denne meningsmåling er afsluttet.
...........
15 postkort fra Peloponnes
VinAvisen var med, da en håndfuld internationale vinskribenter deltog i en præsentation af græske vine fra Peloponnes, dels i Athen og dels rundt omkring på en række vingårde på den store halvø. Her kommer femten postkort fra turen, de første fire i denne uge og resten i de følgende tre uger.
.....
..... |
Den store hånd nederst på kortet Peloponnes, der ligger som en stor hånd nederst på kortet over Grækenland, er landets næststørste vinregion. Der er i alt 600.000 hektar vinmarker og en årlig produktion af 200 millioner flasker – dvs. en lille tredjedel af Grækenlands samlede produktion på 5-600 millioner flasker. Der laves vin så at sige over det hele, men tre områder har egen appellation (OPAP), nemlig Nemea, Mantineia og Patra. I Nemea hersker rødvinsdruen Agiorgitiko (Sankt George), og vinene med appellation har ligget et år på fad. I Mantineia laves der hvidvine på druen Moschofilero, ligesom distriktet Patra er hvidvins-land, hvor mange af de bedste vine laves på druen Roditis. Grækenland markerer sig ikke særlig stærkt på det danske vinmarked. Vine fra store firmaer som Achaia Clauss, Boutari, Kambas, Kourtakis (Greek Wine Cellars) og Tsantali ses af og til i supermarkederne, men der er også ved at komme interessante vine fra små butiks-vinerier. De importeres bl.a. af Dionysos Wines, Græsk Vinimport, Sigurd Müller, H.J. Hansen og Theis Vine. Den slags må der meget gerne komme mere af. Byen Monemvasia nederst på kortet kom til at lægge et ret forvansket navn til druen Malvasia og dermed til madeira-typen Malmsey.... |
Gode vine i glassene Det er klart, at når vinfolket vil demonstrere, hvad de formår, så kommer der gode vine i glassene. Det kom der også ved præsentationen i Athen. Faktisk glimrende vine, der demonstrerede, hvor langt nogle af grækerne er kommet. Grækenland har et velegnet klima, og igennem de sidste ti-tyve år har grækerne lært sig kunsten at lave god vin ved at uddanne sig og arbejde i Frankrig, USA og andre steder. På billedet ses den dygtige vinmager Kallie Papantonis, der dekanterer sin gode rødvin – hun laver kun den samme. Hun har styret sit lille vineri med en halv snes hektar i en del år og eksporterer 40% af sin vin til den halve verden – men mærkværdigvis endnu ikke til Danmark. Hun har endvidere taget initiativet til at oprette en international sammenslutning af kvindelige vinmagere. ..... |
..... |
Et distrikt med et nemt navn Distriktet Nemea har en stor fordel – det har et navn, der er nemt at udtale og nemt at huske. Nemea er med sine 3000 hektar det største distrikt på Peloponnes, og det er et distrikt, hvor alle vil lave vin. Der er vinmarker overalt, og på ti år er jorden i topkommunen Koutsi (650 m over havet) steget i pris fra 25.000 til 80.000 euro pr. hektar. Nemea er også et sted med historie. Det var her, oldtidens grækere først mødtes for at dyste i forskellige idræts-discipliner – en dyst, der fik sin parallel i Olympia og der blev til de olympiske lege. Det hellige område med Zeus-templet er gravet ud, og på den lange løbebane – stadion – genopliver man hvert fjerde år den gamle Nemeade. Næste gang bliver det den 21.-22. juni 2008 – hvis nogle skulle ønske at få sig en løbetur i forbindelse med et fantastisk show. ..... |
De biologiske dyrkere er økologiske På Domaine Spiropoulos regerer Apostolos Spiropoulos og hans kone, Maria. Familien har lavet vin siden 1860, og i dag er domainet helt fremme i skoene, når det gælder økologisk dyrkning af druerne. Det er familien i øvrigt ikke ene om – flere og flere græske vinbønder er gået over til økologien. Biologiske dyrkere, kalder de sig på etiketterne. Domaine Spiropoulos ligger i 650 m’s højde i Nemea og har i alt 50 hektar land med Moschofilero, Agiorgitiko, Merlot, Cabernet Franc, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Syrah og flere andre druesorter. – De internationale druer er til det internationale marked, siger Apostolos Spiropoulos, – folk kan jo hverken huske eller udtale Moschofilero og Agiorgitiko. På billedet demonstrerer Apostolos og Maria Spiropoulos en særlig maskine, der er rejst ved det sted, hvor druerne modtages. Her gives druerne lynhurtigt et temperaturfald på 15 grader, så gæringen kan kontrolleres allerede på dette tidspunkt. ..... |
Briterne vil hellere have vin end øl
Storbritannien har med sine mange pubber altid været et rigtigt øl-land. Men en ny undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet ACNielsen, viser, at forbrugerne nu spenderer hele 25% flere penge på vin end på øl.
Ifølge Just Drinks er det frem for alt almindelig bordvin, der ryger ned i indkøbsvognen – i løbet af de sidste otte år er salget steget fra 1,2 milliarder pund (cirka 13 milliarder dkr.) til 3,4 milliarder pund (cirka 36,8 milliarder dkr.).
Briterne er også glade for bobler – sidste år blev der drukket mousserende vin for hele 524 millioner pund (cirka 5,7 milliarder dkr.).
Store mængder druer ødelagt i Portugal
I sidste uge skrev vi om det kraftige stormvejr, der havde ramt vinmarkerne i det nordlige Portugal. Nu har man fået et overblik over skaderne, og det ser ikke godt ud.
Ifølge Just Drinks er en stor del af de små nye portvins-druer gået til grunde i de voldsomme haglbyger, der fulgte med uvejret – i nogle områder drejer det sig om op til 80% af druerne.
I Pesqueira, Alijo, São João og Sabrosa, der hører til blandt de førende portvins-områder, er hen ved 1000 hektar vinmarker blevet maltrakteret af stormen.
Den portugisiske regering gør, hvad den kan for at komme de stakkels portvins-producenter til hjælp. Der uddeles blandt andet kalcium på spray – noget, der skulle kunne give nødstedte vinstokke en saltvandsindsprøjtning, så de kan komme sig. En erstatning til producenterne er også oppe at vende på politisk plan.
Sidste år blev der på verdensplan solgt 93,6 millioner liter portvin til en værdi af 405 millioner euro (cirka 3 milliarder dkr.).
En frihedens Internet-portal
I Sverige har man oprettet en Internet-portal, der har til formål at fremme den frie handel med vin og spiritus og kæmpe for, at også svenskerne fuldt ud kan udnytte Europas frie bevægelighed for varer. Adressen er: www.alcohoo.se.
..............
............. Robert Lie flankeret af Paolo Basso fra Schweiz (2. præmie) og Eric Zwiebel fra Frankrig (3. præmie). |
Sidste søndag indtog tilskuerne det fornemme Théâtre des Champs Elysées i Paris for at overvære finalen i den store Trophée Ruinart-konkurrence for europæiske sommelierer. Konkurrencen afholdes hvert andet år, og i år kunne den fejre sit ti-års jubilæum. Sommelierer fra hele 34 europæiske lande dystede om titlen, og foruden vinsmagning i lange baner omfattede delkonkurrencerne blandt andet dekantering, servering af champagne og sammensætning af mad og vin. En nordmand på sejrsskamlen Den danske sommelier Dennis Rasmussen deltog i konkurrencen uden dog at vinde. Men Skandinaviens ære blev reddet. Det blev nemlig den 25-årige nordmand Robert Lie fra restaurant Bagatelle i Oslo, der løb af med sejren. Sidste gang konkurrencen blev afholdt, var det svenskeren Andreas Larsson, som vandt, så næste gang må det jo være Danmarks tur! Vore dygtige sommelierer er sikkert allerede gået i skarp træning. |
Vinen, som man selv kan tappe på flaske, kommer fra vinhuset Domaine de la Combe Darroux. Det ejes af det dansk-franske ægtepar Anne og Pascal Guignet. |
Hvis man gerne vil kunne sætte en flaske vin af egen aftapning på bordet, skal man bare melde sig ved døren hos Bornholms Vinforsyning. Her har man fået den gode idé at bestille to fade Cuvée Prestige fra Domaine de la Combe Darroux i Juliénas i Beaujolais hjem til vinhandelen for at lade kunderne selv tappe vinen. I alt vil der kunne tappes vin på hele 580 flasker, før fadene er tomme. Seancen afholdes den 26. august, og betingelserne for at deltage er, at man køber minimum tolv flasker af den gode vin. Men så får man også sit navn på flaskens bagetiket. Læs mere om arrangementet på www.bornholmsvinforsyning.dk. |
Pris: 4000 kr.
Så kom Château Lafite og Château Mouton Rothschild ud med deres priser på 2005-årgangen. Lafite vil have 360 euro pr. flaske, og Mouton vil have 320 euro. Lafites pris ligger 275% over sidste års.
Det vil sige, at prisen på disse vine meget vel vil komme op på næsten 4000 kr., når vinene har passeret vinkøbmændene i Bordeaux og er nået frem til de danske købere.
Og så må vi ikke glemme, at slottene kun har udbudt en første tranche – Lafite på 40% af den totale produktion.
Tranche er det franske ord for skive, og hvis vinene i første skive hurtigt bliver solgt, vil vinene i de næste skiver sikkert blive endnu dyrere.
Stileemne: Vinen og dens farlighed
Også de franske gymnasiaster har været oppe til studentereksamen, og et af stileemnerne lød: Vinen og dens farer – Le vin et ses dangers.
Ifølge avisen Le Nouvel Observateur er vinfolket opbragte over emnet: – Det er skandaløst, siger vinbonden Michel Allemand, hvis søn fik emnet stukket ud. – Endnu en gang blander man alkohol og vin sammen. Hvis emnet havde været alkoholen og dens farlighed, var jeg ikke faret op under loftet.
I opgaven nævnes det også, at vinfolket forurener Frankrigs floder. – Det er en grov beskyldning mod landbruget, siger monsieur Allemand. – Jeg siger ikke, at vi ikke forurener. Nul forurening eksisterer ikke. Men alle vinerier anskaffer det nødvendige udstyr til at minimere problemet.
Frankrigs landbrugsminister, Dominique Bussereau, betegner det som en grov fejl at præsentere årets studenter for et emne som dette.
.......
Verdens største skål
I uge 50 sidste år skrev vi om borgmesteren i Las Vegas, der ville gøre sin by til rammen om udbringelsen af verdens største skål.
Den gigantiske skål blev udbragt nytårsaften med deltagelse af hele 13.500 mennesker, der – med borgmesteren som dirigent – hævede glassene i takt.
I glassene var der til sammen 2400 flasker Century Cellars Chardonnay fra Napa-vinhuset Beaulieu.
Nu har Guinness World of Records godkendt rekorden, der dermed har slået den hidtidige rekord. Den havde et japansk sakefirma, som fik 10.079 japanere til at sige kampai (skål på japansk) på én og samme tid.
..............
For nylig kom direktøren for champagnehuset Louis Roederer, Fréderic Rouzaud, med nogle udtalelser i bladet The Economist – udtalelser, der for alvor fik hip-hop-stjernen Jay-Z til at hip-hoppe op af stolen. I årevis har Jay-Z og andre ultramoderne kunstnere med mellemrum inddraget vinhusets berømte champagne Cristal på den ene eller den anden måde i deres kunstudfoldelse. Altså ren gratis reklame. Nu har direktør Rouzaud så sagt, at han betragter denne forbindelse mellem rap-verdenen og hans champagne med "undren og ophøjet sindsro". Jay-Z kalder udtalelsen for racistisk og siger, at det fremover er slut med nogen form for promotion af vinhusets produkter i hans regi. Godt ord igen Lettere overgearet, kunne man fristes til at sige. Men ikke desto mindre har Frederic Rouzaud ifølge Just Drinks skyndt sig at gyde olie på vandene og fremhæve, hvor stor en betydning det har haft for champagnehuset gennem årene, at nutidens kunstnere har promoveret Cristal-champagnen. Han siger endog, at Roederer, der blev grundlagt i 1776, slet ikke ville have eksisteret i så mange år, hvis ikke vinhuset havde fulgt med tiden og havde interesserede sig for alle de nymodens kunstformer – inklusive hip-hop. Zarens favorit-bobler Stridens æble – Roederers Cristal – er en såkaldt prestige-champagne. Den slags fremstilles af de store champagnehuse i gode år, af de bedste druer og kun af mosten fra det allerførste blide pres. Navnet Cristal (krystal) har rødder langt tilbage i tiden. Da russerne sloges med Napoléon i Champagne i 1814, fik de russiske officerer smag for den boblende vin fra Roederer, og det var startskuddet til en stor eksport af vinen til Rusland. Champagnehuset blev leverandør til zarens hof, og i 1876 forlangte zar Alexander d. 2, at champagnen skulle arrivere til hoffet i klare krystalflasker. Den dag i dag er flasken med Cristal helt klar og fremstillet af særligt tykt glas. |
.... Krystallerne ligner nærmest små glasskår. I rødvin kan de optage lidt af vinens røde farve. |
I sidste uge var vi inde på nødvendigheden af at køle vinen ned i sommervarmen. En rødvin vil nå ned på de passende 16 grader efter en time i køleskabet eller 10 minutter i dybfryseren. Og tilsvarende skal hvidvinen to timer i køleskabet eller 20 minutter i fryseren. I den forbindelse peger et par læsere på, at nedkølingen kan medføre udfældelse af vinkrystaller i vinen, og det er helt korrekt. Hvad er vinkrystaller? Vinkrystaller, der ofte fejlagtigt kaldes for "vinsten", er salt-udfældninger af vinsyre og forskellige metaller, hvoraf de hyppigste er kalium og kalcium. Og saltene udskilles, fordi de er mindre opløselige ved lave end ved høje temperaturer. Krystallerne er kun et tegn på kvalitet, men mange producenter er blevet trætte af at høre deres kunder beklage sig over "glasskår" i vinen, og derfor fjerner de krystallerne ved en kraftig nedkøling og filtrering. Egentlig er det synd at gøre det, fordi der også kan ryge nogle aromastoffer med i købet. Vinkrystallerne er ganske uskadelige, og de fleste bliver alligevel tilbage i flasken. Hvis man vil være sikker på, at det er vinsten, som er udfældet, kan de tygge på de små krystaller. Smager de surt, er den god nok. |
Sådan gemmer du din Pétrus
Også Nils Stormby har en kommentar til historien om at opbevare vin, som man ikke drikker og gerne vil gemme nogen tid:
– Anskaf nogle små flasker med skruelåg, skriver han til os fra Malmø. – Det kan være af den slags, man får på fly.
– Når du har åbnet din Pétrus 1982, så hæld med det samme noget af den over i en af de små flasker – helt op til toppen, så der ikke står luft over vinen, når du skruer låget på.
– Sæt flasken i køleskabet, og du kan nyde flasken op til flere uger senere – efter at temperaturen atter er oppe på 16-18 grader, naturligvis. Jeg har prøvet det, og det virker.
Han skal nok få det lært
Til Ekstra Bladet siger Peter Brixtofte: – Jeg har læst, at jeg skulle have brugt mange penge på den franske Pétrus. Jeg mener, at jeg kun har drukket et enkelt glas af den vin. Den siger mig ikke noget. Den bedste vin, jeg har smagt, er en amerikansk. Jeg har desværre glemt navnet.
– Efter al den omtale af mit forbrug af vine prøver jeg nu at blive en stor vinkender. Jeg har i dag svært ved at kunne se, om der er prop i en vin, men jeg skal nok få det lært.
...........
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
...............
.. |
Turen gik dernæst videre til DZ Wine og til sidst til Kjær & Sommerfeldt, hvor han indgik i ledelsen og samtidig tilførte stor vækst via sine efterhånden mange relationer til erhvervslivet. I 2004 blev Frank Reinholdt direktør for glas- og porcelænsfirmaet Swan of Denmark. Men der blev kun tale om et kortvarigt sidespring i den vinøse karriere. Allerede i 2006 åbnede han sit eget vinfirma, FineWine A/S. Firmaet henvender sig udelukkende til erhvervslivet, som det tilbyder såvel vin som vinøse oplevelser af forskellig art. Frank Reinholdt har i første omgang kastet sig over unikke vine fra Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Chile og Australien. Endnu flere vinlande vil dog følge efter i takt med, at firmaet vokser. Når den nybagte vinimportør ikke har travlt med kunderne, nyder han livet sammen med hustruen Kirsten, datteren Kecia på 18 år og sønnen Casper på 9 år. Der bliver også tid til at dyrke lidt badminton og til at give den hele benet som fodboldtræner for sønnens klubhold. Adresse: FineWine A/S, Præstefælledvej 42, 2770 Kastrup, tlf.: 56 14 97 97, mobil: 40 21 97 97, e-mail: reinholdt@finewine.dk, www.finewine.dk. |
| --....
* Oxholm Vin har optaget importen af vine fra de australske vinhuse Main Ridge Estate i Mornington Peninsula og Stephen Pannell i McLaren Vale. Endvidere fra de franske vinhuse Domaine de Quardere i Bas-Armagnac og Domaine Bernadins i Beaumes de Venise, dog kun dessertvinene fra sidstnævnte hus. * MacWine har optaget importen af vine fra to Bourgogne-vingårde: Domaine René Monnier i Meursault og Domaine Jean Fournier i Marsannay. * Toscavini har optaget forhandlingen af vine fra vinproducenten Lava i det italienske Campania. * Vigneron Wine Company har optaget importen af vinene fra Domaine Bruno Clair i Bourgogne. ...........--.... |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
Da Michael Bodholdt fra BB-Vinimport besøgte Prosecco-producenten Bellenda, tog han dette billede, der fortæller, at det italienske vineri er et af de efterhånden mange, der fremstiller traditionel koshervin med alt, hvad dette indebærer. Og det er ikke så lidt. – Bemærk koshervin under arbejde, står der på skiltet. – Bryd under ingen omstændigheder forseglingen. Henvendelse før enhver behandling til rabbiner Salomon Elmaleh. Hvis man vil lave koshervin til troende jøder, er der en lang række regler, som strengt skal overholdes. Hele fremstillingen skal varetages af ortodokse jøder under overvågning af en rabbiner, og vinen må ikke indeholde kemiske tilsætningsstoffer, gelatine, laktose, glycerin eller kornprodukter – dvs. stoffer, der ikke stammer fra druerne selv. Der må kun bruges ganske bestemte gærkulturer under gæringen, og vinen pasteuriseres ofte på en særlig måde. Efter pasteuriseringen, som også anses som en slags symbolsk rensning af vinen, kan også ikke-jøder tage sig af det videre forløb. Den vin, der produceres i Israel, skal komme fra vinstokke, der er mindst fire år gamle, og i bibelske områder skal vinmarkerne ligge brak hvert syvende år, og der må kun vokse vinplanter på markerne – noget der just ikke er rentabelt for en vinbonde. Et stigende antal vinproducenter rundt omkring i verden tager udfordringen op, så udbuddet af koshervine er steget mærkbart i løbet af de seneste år. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| ..... Hvordan siger man Chablis?Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. .................. Vor læser Vagn Larsen efterlyser et sted på nettet, hvor man kan høre, hvordan franske vinnavne udtales. Han mener, at vi engang har henvist til et sådant sted. Det husker vi ikke. Vi kan i hvert fald ikke finde det ved en søgning i de cirka 400 gamle VinAviser, der ligger på vores server. Men vi har fundet et andet sted, nemlig french.about.com. For at kunne høre lydfilerne skal man have Mediaplayer installeret. Men det program ligger jo i de nyere udgaver af Windows. (Vedrørende overskriften: Man udtaler ikke s’et i Chablis. Man siger bare sjabli med tryk på sidste stavelse). ................................ |
Niels Børgesen hos Johs. M. Klein Distribution har sendt os dette billede af et frimærke, som en af hans kolleger så hos en kunde. – Der er jo ingen tvivl om, at der er tale om et eller andet garantisegl, skriver Niels Børgesen. – På det står der "Timbre de Garantie" og "La loi punit les contrefacteurs" – altså: Garantimærke – loven straffer dem, der forfalsker. Men hvad er den præcise historie bag mærket? – Jeg har fået oplyst at det sidder på en flaske Lussac Saint-Émilion 1959, aftappet af Det Franske Vinlager. Vi bliver dig svar skyldig. Vi ved det ikke. Er der mon nogle af VinAvisens læsere, som kan bringe lys over land? Skriv venligst til anker@vinavisen.dk. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 38 vine. Af disse vine var der 26, som fik mere end to stjerner, og 16, som fik fem stjerner. I alt 115 stjerner.
...........
... Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |
Mousserende vin
La Mimosa, Moscato d’Asti, Italien 2005
85 kr., 75 kr. ved 12 flasker, Viniropa
Frisk og sød mousserende vin – den kalder bare på mere. En rigtig lækkerbisken, som alle vil elske. I sig selv er den næsten en dessert.
Fontanafredda, Dolce, Brachetto d’Acqui, Italien
98,33 kr. ved 3 flasker, i alt 295 kr., Nettorvet
Sød og rød med fine, stadige bobler. Er man til søde bobler, er dette lige sagen.
Hvidvine
Melissanthi, Porto Carras, Cotes de Meliton, Grækenland 2004
79 kr., Dionysos Wines
Porto Carras er en af Grækenlands bedste vinproducenter, og denne hvidvin lever op til ryet. Den har en kompleks duft og en blød, lækker smag med toner af citrus. Den vil være en god følgesvend til alle fiskeretter og lyst kød – eller til en frokost. Også fin som apéritif eller terrassevin.
Botalcura, El Delirio, Reserve, Chardonnay / Viognier, Central Valley, Chile 2005
72 kr., Haller Vine
Her sker der noget. Dette er en flot og harmonisk hvidvin med interessant frugt, god frisk syre og tone fra fadlagringen. Glimrende til fisk og skaldyr.
Les Salices, Chardonnay, Jacques og François Lurton, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2005
54,75 kr. ved 12 flasker, Vintjeneren.dk
Fortræffelig hvidvin med en flot duft og en frisk og dejlig smag uden skarpe kanter. En fornøjelse.
Boogle, Sauvignon Blanc, Californien 2004
109,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Den er simpelt hen lækker, denne hvidvin, blød, meget harmonisk og med en lang eftersmag. Den vil være fortræffelig til lettere fiskeretter – eller til en frokost – eller som apéritif. Flasken har skruelåg.
Ronco del Gelso, Isonzo del Friuli, Italien 2004
100 kr., 90 kr. ved 12 flasker, Viniropa
En ret kraftig hvidvin med en fed, let krydret frugtsmag. Velegnet til lidt fede fiskeretter, fx laks.
Casa Miriam, Unoaked Chardonnay, Mendoza, Argentina 2005
49,75 kr., Gravesen Vine
En udpræget terrassevin med god duft og en ret markant sødme. Køb en pose chips og gå i gang.
Rosévin
Cesario, Rosé, Bandol, Frankrig 2003
56,50 kr. ved 6 flasker, i alt 339 kr., Nettorvet
Denne rosé har en elegant farve, en kraftig duft og en god frugtsmag. God hverdags-rosé.
Rødvine
Clancy, Peter Lehmann, Shiraz / Cabernet Sauvignon / Merlot, Barossa, Australien 2003
119,75 kr., Skjold Burne
Lækker rødvin med moden, afrundet frugt og mange facetter i smagen – mørke bær, krydderi, sødme … Vinen har 14% alkohol, men er ikke spor sprittet. Den fortjener en god kødret eller gryderet – hvis man da ikke bare sidder nogle stykker og nyder den, som den er.
PS: Flasken er lukket med en ret kort prop af korksmulder, der er klistret sammen med plastic. Så fremragende en vin burde have en ordentlig korkprop – eller endnu bedre et skruelåg.
Château Bonnet, André Lurton, Bordeaux, Frankrig 2004
59,95 kr., Philipson Wine
En dejlig klassisk rød bordeaux med masser af mørke bær i duften, en god fylde og en behagelig tør og krydret eftersmag. Sagen til en oksebøf.
Barbiolo Rosso, Montferrato, Italien 2005
79,95 kr., ViniPortugal
Meget dejlig rødvin – kraftig, men også elegant. Med god fyldig frugt og smag af kirsebær. Den er i hele munden med sin frugt, sit krydderi og sin fine syre. Man drikker den i store glade slurke. Prisen er yderst rimelig.
Fox Creek, Short Row, Shiraz, McLaren Vale, Australien 2004
135 kr., The Wine Company
Denne rødvin er en virkelig nydelse. Vinen har en dyb, næsten ugennemsigtig farve, en herlig duft og en harmonisk og blød smag med toner af chokolade. Den har 14½% alkohol, men er ikke spor sprittet. Kom med peberbøffen. Flasken har skruelåg.
Les Coccinelles, Côtes du Rhône, Frankrig (uden årgang)
169 kr. for boks med 3 liter, Irma
I en tid, hvor 3 liters boksvin sædvanligvis koster 99 eller 109 kr., er det velgørende at møde en rødvin, som godt nok koster 169 kr. – altså 42,25 kr. pr. normal flaske – men som til gengæld også er værd at drikke. Her har vi en til prisen fortræffelig rødvin med en god, ren frugtsmag og bløde tanniner. Med sine 13½% er den nem at drikke og en god ledsager til mange retter.
Villa Pigna Vergaio, Rosso Piceno, Italien 2001
120 kr., Vinissimo
Sikke en spændende rødvin. Duften er fuld af modne bær, mokka og bitter chokolade, mens smagen har toner af bær, mint og valnødder samt en anelse rosmarin i eftersmagen. Den er alle pengene værd.
Whistler, Cabernet Sauvignon, Barossa, Australien 2003
129 kr., Pedersborg Vin
Flot og meget lækker rødvin med en intens solbærsmag og charmerende sødme. En stor vin, velegnet til lidt kraftige kødretter. Og så har den skruelåg.
Poderi Juigi Einaudi, Dolcetto di Dogliani, Italien 2003
145 kr., Oxholm Vin
Hvis man tror, at druen Dolcetto kun kan resultere i søbevine, så må man med denne fabelagtige rødvin tro om igen. Den er kraftig, ja, men også elegant, blød og harmonisk. Den har 14,5% alkohol, men det skjules fuldstændig af den intense og dejlige frugt. Skænk den til en kraftig kødret. Vinen virker ufiltreret og bør ubetinget dekanteres.
Les Grumières, Mommessin, Brouilly, Frankrig 2004
69,95 kr., Amka
En dejlig rød beaujolais med en mild og frisk smag af blå druer og jordbær. Nyd den til lyst kød som kylling, fasan eller kalv. Et godt glas til prisen.
Laurent Miquel, Nord Sud, Syrah, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2003
74 kr., Michael Jepsen
Lækker, lækker rødvin, fornem duft og en bred, blød og meget frugtagtig smag. En vin, der er indbydende og nem at drikke – og en vin, som mange vil kunne lide.
Tenuta del Portale, Starsa, Basilicata IGT, Italien 2004
65 kr., Carlo Merolli
En spændende forening af mørke bær, skovbund, stald og læder møder næsen, når man lugter til denne vellavede rødvin. Smagen er fyldig og lang med masser af hindbær, jordbær, brombær og solbær.
Umkhulu, Malbec, Stellenbosch, Sydafrika 2002
85 kr., Syd Afrika Vinimport
En ikke helt billig, men ganske dejlig og moden rødvin med flot duft og en afrundet, saftig, blød smag med toner af vanille og peber samt en fin sødme. Meget lang eftersmag. Brug den til en lidt kraftig kødret.
Lamura, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien, uden årgang
46 kr., på tilbud: 34 kr., Red & White
En reel hverdags-rødvin med mellemfylde og en lidt markant syre.
Uxmal, Catena, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2005
39,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En udmærket hverdags-hvidvin og en typisk Chardonnay. Duften af eg er dog lidt for dominerende, og smagen slutter en anelse bittert.
Il Primitivo, Mastri Vinai, Salento IGT, Italien 2004
59,95 kr., Haller Vine
Kraftig rødvin med intens frugt, der ret hurtigt munder ud i en lidt tynd og syrlig smag.
Weinlese, Franz Reh & Sohn, Dornfelder, Pfalz, Tyskland 2005
26,95 kr. indtil uge 31, derefter 28,95 kr., Fakta
Enkel, men charmerende rødvin – man kunne kalde rødvine på druen Dornfelder for Tysklands svar på Frankrigs beaujolais. Vinen er ikke stor, men det er prisen heller ikke.
La Collière, Rasteau, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2004
94 kr., Jysk Vin
Meget garvesyre, meget alkohol (15,3%), men også en intens frugt, der til en vis grad maskerer alkoholen. Det er faktisk ved at være lidt for meget. En vin til bamsefolket – med tegnebogen i orden.
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.