Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Nyheder for uge 27, 2006
Vin-aktuelt i uge 27
3. juli til 9. juli, 2006
...............
| Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
..............
Vi drikker 31 milliarder flasker
Den årlige analyserapport The Global Drinks Market er netop udkommet med de nyeste tal for forbruget af vin på verdensplan. Og der er mange interessante oplysninger at hente. Her er et par stykker af dem:
* Sidste år rundede verdens totale forbrug af vin 31 milliarder flasker. Det lyder af meget, men faktisk har der været en stadig nedgang i forbruget gennem de seneste seks år – en nedgang, som man forventer vil fortsætte i de næste fire år.
* De 25 medlemslande i EU tegner sig for 58% af forbruget og er dermed verdens største vinmarked.
* Frankrig, hvor forbruget ligger på 54 liter om året pr. indbygger, er stadig det mest vindrikkende land.
* Kina, der står for 6% af det totale forbrug, er verdens hurtigst voksende vinmarked. Forbruget er fordoblet i løbet af de seneste fem år og ligger i dag på 1,12 liter pr. næse om året. Man regner med, at Kina inden 2010 vil indtage tredjepladsen blandt verdens mest vindrikkende lande.
* Constellation Brands er i dag det førende vinfirma på verdensplan og det første nogensinde, der har rundet et salg af 100 millioner kasser vin om året – altså i alt 1,2 milliarder flasker.
* Som de bedst sælgende vinmærker i 2005 nævnes Jacob’s Creek, Concha y Toro og Yellow Tail.
Sov godt med et glas Barolo
Italienske forskere har opdaget, at rødvin indeholder søvnhormonet melatonin. Så når folk, der holder af rødvin, sover godt om natten, behøver det ikke at have noget som helst at gøre med en lang hård arbejdsdag …
Hormonet findes i skallerne på de blå druer, men hvor meget skallerne indeholder af stoffet, er afhængigt af druesorten. Den bedste sovepille er således Nebbiolo-druen, som blandt andet bruges til Barolo-vinene. I kølvandet følger så druerne Barbera, Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Merlot og Cabernet Franc.
Søde og dyre dråber til salg
Holder man af sød vin – og har man en ualmindelig velspækket tegnebog – er det nu muligt at erhverve sig en samling af hver eneste årgang af Château d’Yquem fra 1860 til 2002. Château d’Yquem er en utrolig holdbar vin, så selv de ældre årgange er sikkert stadigvæk værd at drikke (hvad køberen dog næppe vil gøre).
Det er Stephen Williams fra Antique Wine Company i London, der har skabt den enestående samling, som han nu ifølge Decanter har tænkt sig at sælge – enten privat eller på auktion.
Indtil han har besluttet sig, vil vinene blive udstillet på behørig vis i to vitriner, fremstillet af den engelske møbeldesigner David Linley.
Prisen er heller ikke på plads, men for ti år siden solgte Stephen Williams en lignende – dog ikke helt så omfattende – samling d'Yquem til en casinoejer i Las Vegas, der gav 1 million dollars (cirka 5,9 millioner dkr.) for den.
........
| 08-33 |
Det ser sort ud i Languedoc
Den er helt gal med økonomien hos vinproducenterne i det sydfranske Languedoc. Det viser en ny undersøgelse fra Frankrigs center for landbrugsøkonomi, CER, hvori 1215 vinbønder i regionen har redegjort for deres økonomiske situation igennem de sidste tre år.
For hele 89% af dem vil det se temmelig sort ud i slutningen af 2006. De vinbønder, der sælger vin via kooperativerne, kan som regel klare skærene. Værre ser det ud for de mange selvstændige vinbønder.
Mange af bønderne har allerede taget imod EU’s tilbud om støtte til at nedlægge vinmarker. Problemet er bare, at det her og nu kun gør deres økonomi endnu værre. Det er svært at betale de faste omkostninger såsom skat, forsikringer og lønninger, når mængden af den vin, der produceres, er drastisk reduceret.
........
Vinderflaskerne blev åbenbart præsenteret på behørig vis. |
Citadelles du Vin ...? Har vi tidligere hørt om et foretagende ved det navn? Vel, det er åbenbart endnu en international smagekonkurrence, hvor man indkalder vine fra nær og fjern, samler et hold smagere til en stor blindsmagning og efterfølgende uddeler priser eller trofæer. Samt sælger klistermærker til de vindende flasker og manchetknapper til de vindende vinfolk. Nu har man afviklet Citadelles du Vin 2006. Smagningen fandt sted forrige weekend i Bordeaux-byen Bourg og var sponsoreret af den internationale vinorganisation OIV. 60 smagere deltog i smagningen af 1247 vine fra 31 lande, og de fandt i alt 330 vine, som var værdige til en pris. 51 vine fik en førstepris, 73 en andenpris og 206 en tredjepris. De vindende flasker vil blive udstyret med en mærkat med et glas, der ses herover. En liste over de vindende vine kan ifølge pressemeddelelsen ses på www.citadellesduvin.com – når arrangørerne ellers får snøvlet sig sammen til at sætte den ind på siden. |
Det russiske vinbranche lammet
Det lyder som en historie fra de gamle kommunist-tider, men den foregår i det moderne Rusland: De russiske myndigheder har dekreteret, at alle importerede flasker vin og spiritus med en ældre afgiftsbanderole kun må sælges efter 1. juli, hvis de har fået en ny banderole. Men myndighederne har samtidig smølet med fremstillingen af nye banderoler, så hylderne i butikkerne er ved at være tomme for flasker.
Ifølge avisen The Guardian anklager internationale vinimportører de russiske bureaukrater for tørlægningen af forretninger og restauranter. Ikke nok med, at myndighederne ikke kan skaffe banderolerne. De forbyder også, at flaskerne påsættes nye banderoler ude i forretningerne. Flaskerne skal sendes tilbage til importørernes varehuse. Hele den russiske vinbranche er faktisk lammet.
........
| 18-17 |  |
Kun halvdelen vil drikke dåsevin
Vil du drikke dåsevin? Sådan spurgte vi i en meningsmåling i sidste uge, og i alt 2409 svarede.
Som det fremgår af skemaet herunder, sagde 50% ja til dåsevinen – hvis vinen vel at mærke blev hældt over i et glas. Og yderligere 3% havde ikke noget imod at drikke vinen direkte fra dåsen.
Derimod kunne 47% aldrig finde på at drikke vin, der er kommet ud af en dåse.
........
..............
Hvordan har du det med procenter?
I gamle dage var det almindeligt, at vin indeholdt 12½ procent alkohol. Nye teknikker har gjort det muligt at tvinge indholdet helt op på 14-15 procent, ja, nogle gange endda op i nærheden af de 16 procent.
– Vore kunder går efter procenterne, siger nogle af vinproducenterne. Det er sikkert rigtigt. Men vel ikke alle kunderne. Hvordan stiller fx VinAvisens læsere sig til alkoholprocenten? Vi lader det komme an på en meningsmåling. Sæt din prik i skemaet herunder, og tryk på Send-knappen.
Du er i øvrigt derudover meget velkommen til at give din mening om emnet til kende. Send i så fald venligst en mail til anker@vinavisen.dk.
........
........
| 44-43/07 | |
15 postkort fra Peloponnes
VinAvisen var med, da en håndfuld internationale vinskribenter deltog i en præsentation af græske vine fra Peloponnes, dels i Athen og dels rundt omkring på vingårdene på den store halvø. Vi er i gang med at bringe 15 postkort. De første fire kom i sidste uge, og de resterende kommer i de næste to uger.
........
..... |
Der er syv vinveje på Peloponnes Også grækerne har fundet ud af, at det er en god idé at lave vinveje – ruter, som turisten kan køre igennem med vinøse oplevelser undervejs – og disse veje har den store fordel, at vinen kan suppleres med nogle enestående oldtidsminder som fx tempelområdet Olympia på billedet her. Der er udarbejdet kort og brochurer, som man kan få på stedet – i hvert fald til nogle af de syv vinveje på Peloponnes – men grækerne har mærkværdigvis endnu ikke lagt et fyldigt materiale ud på nettet. Vi har kun fundet et par forkølede sider om vinvejene i Nemea og Mantineia, og de kan ikke rigtigt bruges til noget. Kom så, græske vinfolk, I kan jo godt! ..... |
En professor, der lærer fra sig Gaia i Nemea-kommunen Koutsi er et af de bedste af alle de vinerier, vi besøgte på Peloponnes. Her mødte vi Yannis Paraskevopoulos (på billedet her) og hans kompagnon, Leon Karatsalos, i deres topmoderne vineri. (Vi mødte også Yannis sidste år i uge 45, da han var i København). En del af investeringen i alt det rustfrie stål kommer fra EU, og det er godt at se hvor flot et resultat, der kan komme ud af EU-tilskud – når pengene ikke ødes til destillering af vin. Yannis Paraskevopoulos er professor i ønologi ved Athens tekniske institut (TEI) og har stor betydning for renæssancen i græsk vin. Det er dygtige folk, han uddanner. De græske appellation-myndigheder er han ikke glad for. De snøvler og opretholder mærkelige regler – som at appellations-vine ikke må tappes på større flasker end 75 cl, og at vinene skal have korkprop (en regel, der dog netop nu er ændret). Myndighederne er også imod moderne metoder, men disse indføres nu alligevel – på trods af reglerne. |
..... |
Også en retsina kan være elegant På sine 7 hektar tryller Yannis Paraskevopoulos og Leon Karatsalos (til højre på billedet) med druen Agiorgitiko. Det er den vigtigste af de originale græske rødvins-druer, og den kan sagtens blive for Grækenland, hvad Carmenère er for Chile, Malbec for Argentina og Pinotage for Sydafrika. Kedeligt kun, at det er så svært at sige Agiorgitiko ... Vingården Gaias Agiorgitiko-vine er helt i top. Men Paraskevopoulos og Karatsalos laver også andre vine. – Du skal smage vores retsina, sagde Yannis Paraskevopoulos til VinAvisens udsendte. – Nej, jeg er ikke masochist, svarede jeg, men fik alligevel et glas af hans Ritinitis Nobilis stukket i hånden. Det var en helt vidunderlig og elegant vin, kun med et fint strejf af harpiks fra Halepensis-pinjetræet. Det må være Grækenlands bedste retsina. Gaias vine importeres til Danmark af Sigurd Müller. ..... |
|
De smed med vinsjatter I museet på Athens gamle torv, agoraen, hvor Sokrates vandrede omkring og underviste sine elever, fotograferede vi denne drikkekop, en kylix, fra cirka 510 f.Kr. Ved oldtidens drikkegilder, symposier, drak man af den slags flade kopper. De var store som en mellemstor tallerken og stod på en fod, som var god at gribe om, når man drak af koppen i liggende stilling. Det gjorde man netop under et symposium. Den flade form skal have gjort, at man fik vinen bredt helt ud i siderne af munden – det var måske værd at prøve efter. I bunden af disse drikkebægre var der en rund dekoration, tondo, der ofte var af erotisk art. Det er der også i denne kop, og billedet illustrerer en særlig sport, som de gamle grækere udøvede med en kylix: Når der kun var en sjat vin tilbage, tog de drikkebægeret i den ene af de lange hanke, svingede det i en bue og forsøgte at ramme et særligt stativ med sjatten. På den måde kunne man blive sjatkastemester. |
| >30/06 | |
Farao Tut havde hvidvin med sig i graven
I 1922 fandt den engelske arkæolog Howard Carter faraoen Tutankhamons grav, der havde ligget skjult i Kongernes Dal i mere end 3000 år. I gravkammeret opdagede Carter blandt de mange kostbarheder 26 forseglede amforaer, der alle har indeholdt vin – faraoerne skulle jo nødigt undvære det daglige glas eller to i det hinsides.
Forskerne har tidligere fundet rester af indtørret rødvin, eller "irp" på oldtids-egyptisk, i en del af krukkerne. For nylig har et hold spanske forskere så, ifølge USA Today, gået en række af de øvrige krukker efter i sømmene og har nu – for første gang nogensinde, når det gælder egyptiske gravfund – også fundet spor efter hvidvin.
Uden på amforaerne fra Tutankhamons grav er der – fuldstændig som på nutidens vinetiketter – oplysninger om vinens navn, producenten, årgangen, regionen osv.
Noget af hvidvinen stammer således fra det vestlige Nildelta, er en årgang 5 og er fremstillet af chefvinmageren Nakht.
........
Alsace og Asien har andet end begyndelsesbogstavet tilfælles. I hvert fald hvis man skal tro en reklamekampagne, der i øjeblikket kører i Storbritannien. Kampagnen, der ifølge Just Drinks er søsat af den alsaciske vinorganisation CIVA i samarbejde med Sopexa, hævder, at noget af det bedste, man kan drikke til asiatisk mad, er vin fra Alsace – eller "Spis Asiatisk. Drik Alsacisk", som sloganet lyder. Har man prøvet Alsace-vin til indisk, kinesisk eller japansk mad, er man faktisk ikke helt uenig i sloganet. |
| Nu kan aromahjulet købes I uge 24 skrev vi om det berømte aromahjul, som blev udviklet af professor Ann Noble i 1990. Nu har TSVinnovation taget det hjem og forhandler den engelske udgave for 60 kr. inkl. moms og forsendelse. Den engelske manual til hjulet kan downloades som en pdf fra adressen www.winearomawheel.com. | |
1. cru for dyr for europæerne
I sidste uge kom Bordeaux-slottene Château Lafite og Château Mouton Rothschild med deres priser på 2005-årgangen. De ligger på henholdsvis 360 euro og 320 euro pr. flaske (cirka 2685 og 2386 dkr.). Nu er Château Latour og Château Margaux fulgt efter med en rekordpris på 350 euro pr. flaske. Det betyder, at disse 1. cru-vine vil komme til at koste op mod 4000 kr. over disken.
Så høje primeur-priser er aldrig før set i Bordeaux, og de afspejler den eufori, der omgiver denne årgang, der er blevet kaldt for en af de bedste i mands minde.
Vinhandlere rundt om i Europa vil sikkert tage flaskerne hjem, men det bliver ikke ret mange af deres gode, faste kunder, der køber dem. Det har de simpelt hen ikke råd til.
Det har amerikanerne og de mange nyrige kinesere til gengæld. Så toppen af toppen af Bordeaux 2005 vil uden tvivl ryge til USA og Asien.
........
| 6-31 | |
|
Motorvej gennem Château Cantemerle
I VinAvisen uge 24 skrev vi, at de franske myndigheder har tænkt sig at anlægge en motorvej gennem Margaux i Bordeaux.
Det vækker selvsagt harme hos slotsejerne i området og ikke mindst hos ejerne af Château Cantemerle. Ifølge Decanter viser det sig nemlig, at en af de ruter for motorvejen, som man har foreslået, har en afkørsel, der vil dække slottets vinmarker og park, og som vil kræve, at slottet rives ned.
Slottets ejere råber vagt i gevær. De har udsendt en pamflet, der fortæller om, hvor horribel de synes, tanken er. Og de er overbeviste om, at hvis man først tillader, at en motorvej løber gennem et fornemt vindistrikt som Margaux, så vil motorvejene brede sig som en steppebrand overalt i Frankrig.
Bilos vil forurene terroiret
De øvrige vinproducenter i Margaux er ligeledes i vildt oprør. For, som de siger, så vil motorvejen – selv om den ikke lige går gennem deres baghaver – under alle omstændigheder påvirke områdets produktion af fornemme vine. .
Alt tyder på, at der i år 2025 hver dag vil drøne cirka 20.000 biler frem og tilbage ad motorvejen. Det vil ifølge vinhusene ikke bare larme, men også bevirke en hel del forurening, der i sidste ende vil gå ud over terroiret.
........
| >33 | |
Vinens verden vil blive kedeligere
Fra ønologen Laura West har vi modtaget nogle kommentarer til EU-forslagene til genopretning af den europæiske vinindustri, som vi skrev om i sidste uge.
Et af forslagene går ud på, at europæisk bordvin skal have lov til at sætte druesorternes navne på etiketterne, ligesom man gør i de oversøiske lande.
– Det indebærer det problem, skriver Laura West, – at de populære druesorter vil blive favoriseret, så mindre, men regionalt stærkt traditionelle sorter vil blive udryddet og erstattet af dem, der allerede findes i overflod – Cabernet Sauvignon, Shiraz, Chardonnay osv. Vinens verden vil kun blive kedeligere.
– Muligvis vil et fåtal af nye sorter kunne kæmpe sig til en plads i rækkerne, men mange andre sorter vil gå tabt - alle disse tusinder af sorter, der i dag indgår i traditionelle europæiske cuveer, og som allerede er stærkt truet af den moderne vinindustri.
Druemost værre end sukker
Et andet forslag vil fremover forbyde den såkaldte chaptalisering, dvs. tilsætning af sukker for at øge indholdet af alkohol. Samtidig vil man sætte loft over tilsætningen af koncentreret vinmost, men altså stadig tillade den.
– Raffineret sukker har en neutral smag, skriver Laura West, – og sukkeret betyder ikke noget for vinens karakter, ud over at der tilføjes alkohol. Druemost har derimod en særlig smag.
– Tyskerne chaptaliserer i meget høj grad deres dagligdags kvaliteter – uden at vinene behøver at blive spor ringe af den grund. Men hvis tyskerne får forbud mod at bruge sukker og tvinges til at bruge udenlandsk overskudsmost, lavet på helt fremmede druesorter, så vil deres pikante og fint aromatiske vine kunne præges af druemosten.
– Det er måske lige meget for robuste, landlige vine, men ikke for en Sylvaner QbA eller en Riesling QbA. Tyske prædikatsvine chaptaliseres i øvrigt aldrig.
Alting bliver main stream
Laura West er i det hele taget betænkelig ved at give de europæiske producenter frie hænder til at lave "new world wines". – Man vil miste noget af det europæiske særpræg, skriver hun. – Traditioner vil gå tabt, som vi har set det så mange steder i levnedsmiddelbranchen, fx tidligere hos bryggerierne og i mejeribranchen. Alting bliver main stream, og det vil blive tæt på umuligt at smage, hvor en vin stammer fra. Det er da trist.
Indvendinger i vente
Der vil komme mange indvendinger til EU-forslaget i de kommende måneder før den endelige udformning af et lovforslag og en vedtagelse af dette.
Mange vil have svært ved at se, hvorfor EU fortsat skal betale næsten 9 milliarder i støtte til produktionen af vin, hvoraf en stor del destilleres til sprit. Eller som en af Berlingske Tidendes læsere, Bo Håkansson, skriver til avisen:
– Hvis en producent laver dårlige varer, er der jo ingen efterspørgsel og altså intet salg. Enten forbedrer man så kvaliteten og producerer i et omfang, som modsvarer efterspørgslen, eller man finder på noget andet at lave. Men åbenbart ikke, hvis man er vinproducent i EU og råber højt nok.
I EU-forslaget indgår ikke at fjerne eller udfase støtten. Man mener, at det vil være en for drastisk løsning med negative økonomiske og sociale problemer for de berørte regioner.
Det franske forbud mod kunstvanding
I vinbladet "La Revue du Vin de France" giver den kendte Chablis-producent Michel Laroche sit besyv med i den franske vinkrise:
– Det er nødvendigt at sige det: Lad den bedste vinde. Vi lider under et system, hvor alt er reglementeret, lovfæstet og dikteret. Man bør lade os handle selv.
I Frankrig er det fx forbudt at kunstvande, mens man overalt i den nye verden stort set vander efter behov. – En vinstok har brug for vand, siger Laroche, – og det er nonsens at tro, at man kan lave bedre vin ved at lade den tørste. I tørkeåret 2003 kunne man have lavet bedre vine, hvis man havde kunstvandet.
Michel Laroche er i øvrigt allerede gået over til skruelåg, selv på sine Chablis grand crus, og han vender sig imod ideen om, at vinen har brug for ilt gennem en korkprop for at udvikles. – En vin udvikler sig bedst, når der ikke er ilt, siger han.
..............
| 24-27 | |
Små producenter i klemme i New Zealand
I løbet af de sidste fem år er antallet af vinhuse i New Zealand steget fra 190 til 530. Det viser jo, at der er gang i den, og det går da også rigtig godt for de større vinhuse, der eksporterer til udlandet.
Men de små vinbønder, der producerer under 22.000 kasser vin om året og udelukkende afsætter dem på hjemmemarkedet, har problemer. Ifølge The New Zealand Herald kniber det gevaldigt for dem at holde skruen i vandet.
Det hjælper heller ikke på det, at afgifterne på det hjemlige vinsalg er støt stigende. De ligger nu på omkring 20 NZD (cirka 72 dkr.) pr. kasse vin, dvs. cirka 6 dkr. pr. flaske.
Nogle af vinbønderne foreslår nu, for at rette op på forholdene, at regeringen undlader at lægge skat på de første 5000 kasser, der bliver solgt fra hvert vinhus.
Høsten trues af immigrationslov
Om nogle måneder får drueavlerne i Californien travlt med at få høstet alle de modne druer – hvis altså de overhovedet kan skaffe høstarbejdere.
Det er ikke nemt at få amerikanere til at udføre det hårde arbejde i vinmarkerne – vinavlerne må lokke med guld og grønne skove. Hidtil har avlerne derfor i vid udstrækning benyttet sig af immigranter og illegal mexikansk arbejdskraft, der er taknemmelige for al slags arbejde. Men myndighederne har ifølge Decanter skærpet immigrationsloven og skruet op for sikkerheden ved grænseovergangene. Derfor panikken.
Nu forsøger foreningen Allied Grape Growers at få myndighederne til at bøje loven lidt ved fx at give høstarbejderne lov til at komme over grænsen og lade dem udføre deres arbejde for at så at kontrollere, at de tager hjem igen.
Det er vigtigt, at der kommer en løsning på problemet, så foreningens 600 drueavlere fortsat kan levere druer til kunderne, der består af 100 californiske vinproducenter.
........
Nu er den første vin fra den danske vingård Stone Grange kommet på markedet. Her har Henrik Elsner skabt en rødvin, der er noget så opsigtsvækkende som en blanding af 2/3 Merlot fra Sydfrankrig og 1/3 fadlagret Rondo fra vinhusets vinmarker i Fredensborg. 4000 flasker er det blevet til, og prisen pr. flaske er 69,50 kr. Den vellykkede vin, der nedenfor får fire solide stjerner, kan købes via www.stonegrange.dk. På etiketten ses en tegning af en vingud samt vinhusets motto "Carere potíus quam acquíscer" (latin for ”Hellere undvære end nøjes”). |
| >43/06 | |
Vinens
Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store personligheder: Mondavi, Parker, Antinori, Catena, og hvad de nu alle hedder. I denne uge er det Hugh Johnsons tur.
...........
.. |
Siden da gik det slag i slag med Hugh Johnsons vinøse opgaver, der blandt andet omfattede posten som generalsekretær i selskabet The International Wine and Food Society og jobbet som redaktør for selskabets blad, Wine and Food. Også avisen The Sunday Times hyrede ham som vinkorrespondent. Da Hugh Johnsons første bog, "Wine", kom på markedet i 1966, blev han for alvor kendt som en førende vinskribent. Bogen blev revet væk og efterfulgt af flere andre bogsucceser – heriblandt "The World of Wine" og "The Pocket Wine Book", der siden den første udgave kom på markedet i 1977 har solgt i over 6 millioner eksemplarer. Også to bøger om havebrug har han skrevet. I 1989 udkom "The Story of Wine", som i dag regnes for et hovedværk i vinlitteraturen.. Hugh Johnson er i øvrigt en ihærdig modstander af kritiske analyser og pointgivning i Robert Parker-stil, hvilket tydeligt mærkes i hans egne artikler og bøger, der er skrevet i et levende og begejstret sprog. |
| 15/07 | |
| --....
* BB-Vinimport har optaget importen af vine fra Soave- og Valpolicella-producenten Ca’Rugate og fra Prosecco-producenten Bellenda. * MacWine er nu eneimportør af vinene fra Château d'Etroyes, Domaine Maurice Protheau i Mercurey, Bourgogne. ...........--.... |
SuperBest sælger mest vin
Ifølge analysefirmaet GfK er der sket et ryk i magtbalancen på vinområdet hos supermarkedskæderne. Hvor Netto og SuperBrugsen tidligere har skiftedes til at have de største markedsandele på det danske vinmarked, må de nu se sig overhalet af SuperBest, som har indtaget førstepladsen.
– SuperBest har oplevet en vækst på 7% i forhold til 2004, siger Camilla Kann Fjeldsøe, der er salgs- og marketingchef i GfK. – Kæden har således flyttet sin markedsandel i vin fra 11,9 til 12,7%, hvilket gør den til den førende kæde på det danske vinmarked.
Der er foreløbig kun tale om et lille forspring, men vi fornemmer på SuperBest's administrerende direktør, Frank Sørensen, at man ikke har til hensigt at hvile på laurbærrene.
Vi bør lige tilføje, at der er tale om vinsalget i de enkelte kæder. Både Coop og Dansk Supermarked har flere forskellige kæder og er derfor stadig de største leverandører af vin til de danske middagsborde. Men det er godt gået af SuperBest.
.........
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| 38-37/06 | |
Da Finn Landgreen sidste sommer besøgte Frog's Leap Winery i Napa Valley, måtte han naturligvis have et billede af frøen, der svinger rundt som vejrhane – vejrfrø – oppe på taget af den gamle bygning fra 1884. Navnet på vingården, Frog's Leap, var egentlig ment som en spøg. I 1978 blev farmen købt af lægen Larry Turley, der arbejdede på intensivafdelingen på et nærliggende hospital. Indtil da havde man opdrættet frøer på stedet for at kunne levere frølår til restauranter, så Turley kaldte gården for Frog’s Leap – Frøens Spring. Han ville lave lidt sjov med navnet på den berømte vingård Stag’s Leap – Hjortens Spring. Spøgen gav pote (frølår), da vingården lancerede sin Sauvignon Blanc med en humoristisk etiket, og siden har man gjort alt for at spille på det med frøer – se blot hjemmesiden www.frogsleap.com. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| 03-02/07 | |
Her kan du høre vinnavnene
I sidste uge lykkedes det os ikke at finde den store website, hvor man kan høre udtalen på en masse vinnavne. Vores søgesystem fandt den ikke – fordi vi ganske enkelt ikke kunne huske navnet.
Nu har en af vore læsere, Leif Andersen, gjort os opmærksom på, at vi bragte et link så længe siden som i uge 24, 2001 (så tror da pokker, vi ikke kunne huske det).
The Living Audio Wine Dictionary omfatter 1060 vinord, hvoraf de 660 kan lyde fra ens computer, hvis man har Media Player installeret i forbindelse med sin browser.
Yderligere har vi hørt fra Anna Garde, der på fornem vis oversatte det vægtige "Oxford Vinleksikon". Hun skriver, at der i dette værk er udtale (i lydskrift) ved alle de franske vine, der kan være tvivl om.
............ ...............
| 02-01/07 | |
Smagte vine i denne uge
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 47 vine. Af disse vine var der 32, som fik mere end to stjerner, og 23, som fik fem stjerner - altså lige under halvdelen. I alt 149 stjerner blev det til.
...........
... Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |
Mousserende vin
Tre di Terre Verdiane, Spumante, Extra Dry, Cantine Ceci, Torrile, Italien
99 kr., Carlo Merolli
Det er som at drikke fuldmodne sommeræbler, når man tager en mundfuld af denne liflige mousserende vin. Såvel boblerne som smagen holder længe. En perle til prisen.
Otello Rosé, Lambrusco e Pino Nero, Ceci, Torrile, Italien
99 kr., Carlo Merolli
En elegant perlende Lambrusco med en fin sart rosa farve. Den dufter af frisk pære og en anelse mandel, mens smagen er tør og let krydret. En vin, der gør op med myten om, at Lambrusco er noget sodavandsagtigt sprøjt.
Lambrusco di Sorbara, Secco, Cleto Chiarli Italien
52 kr., Carlo Merolli
En let og frisk rød lambrusco med en god portion syre og en fin smag af jordbær og blåbær. Den er velegnet som aperitif, men vil frem for alt være sagen til årstidens danske jordbær med en god vanillecreme til.
Rubino, Tirelli, Vino Frizzante,, Lambrusco dell’Emilia IGT, Italien
75 kr., Carlo Merolli
En interessant rød Lambrusco med fine bobler. Smagen er usædvanlig – tør, intens, saftig. Med den mundrensende syre og kulsyre er det en udpræget madvin – og den skal ikke være alt for kold. Den har 11,5% alkohol, hvilket er helt fint. Flasken er meget flot.
Hvidvine
Villa di Mare, Chardonnay, Terre di Chieti, Italien 2004
49,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
En italiensk Chardonnay er lidt af et særsyn, og denne her er både spændende og elegant. Den har en parfumeret duft af roser og sommerblomster, mens smagen er frisk og krydret og slutter med en behagelig tørhed.
La Chablisienne, Chablis, Frakrig 2005
89,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En rigtig god Chablis med mineralitet og frisk syre og et kultiveret indhold af alkohol (12,5%). Et virkelig godt bekendtskab. Flasken har skruelåg – selv (nogle af) franskmændene er begyndt at se lyset.
Cuvée Harmonie, Muscadet Sèvre et Maine Sur Lie, Frankrig 2005
39,95 kr. ved 12 flasker, Lautia Vino Fino
En dejlig frisk hvidvin med en anelse flint i duften og en let krydret, fyldig og tør smag. Den er ideel til skaldyr.
Chablis, Domaine de Vauroux, Frankrig 2004
89,95 kr., Lautia Vino Fino
En flot, elegant og harmonisk hvidvin, der holder sig frisk og ung, selv om den har et par år på bagen. Den dufter mildt af eg og druekerne, er fyldig og har en behagelig tørhed. Man kan smage, at der er kælet for detaljerne i denne vin.
La Cave d’Obernai, Cuvée Tradition, Riesling, Alsace, Frankrig 2004
69,75 kr., i juli måned: 60 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
Rigtig dejlig hvidvin på den gode Riesling-drue. Den har frugt og fedme, mineralske toner og en lille sødme.
La Cave d’Obernai, Cuvée Tradition, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig 2005
69,75 kr., i juli måned 60 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
Glimrende hvidvin med elegant duft og smag, frugtagtig, med fin sødme – fortræffelig til mange lettere madretter. Eller drik den uden noget som helst til.
Laxas, Albariño, Rias Baixas, Spanien 2004
89 kr., på tilbud 68 kr., Red & White
Det er ikke så ofte, vi præsenteres for den spansk-portugisiske hvidvins-drue Albariño, men her er den i en flot udgave med fylde og frugt. En glimrende madvin, og et vidnesbyrd om, at en vin godt kan stå alene og have karakter uden en masse alkohol. Her er der kultiverede 12½%. Skænk vinen til en god, gerne lidt fed og kraftig fiskeret. Eller til en frokost.
Jean Luc Meyer, Pinot Gris, Alsace, Frankrig 2005
79 kr., Den lille Vinkælder
En dejlig, ret fed hvidvin med stor smagsfylde. Den smager rigtig godt og er fortræffelig til mad.
Retamo, Chenin Blanc / Chardonnay, Argentina 2005
33,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Til prisen en fortræffelig hvidvin med en god duft, en lidt fed, frisk smag og kultiverede procenter. Smagepanelet gættede på en pris et sted mellem 45 og 50 kr.
Hurst, Heimburg, Riesling, Alsace, Frankrig 2004
69,95 kr., ViniPortugal
Rar og venlig hvidvin med god frugt og en let sødme. Nem at drikke og velegnet både til lette retter, en frokost og som terrassevin.
Suavia, Soave Classico, Italien 2004
82 kr., Jysk Vin
Meget vellavet hvidvin med saft og fylde. Glimrende til mad, men også udmærket som terrassevin.
Rosévin
Bargelière, Tavel, Frankrig 2005
56,50 kr. ved 6 flasker, i alt 339 kr., Nettorvet
Midt imellem alle de hvide og røde vine må vi ikke glemme roséerne. Der findes faktisk mange skønne rosévine – her er en af dem. Den er frisk, tør og fyldig og med en lang krydret eftersmag. Sagen til kylling og andet lyst kød.
Château Gassier Rosé, Côtes de Provence, Frankrig 2005
69, 75 kr., H.J. Hansen og Magasin
En dejlig rosévin med en fin duft af kvæde og rabarber. Den er læskende med en mild smag af mirabelle og en god syre, der gør vinen yderst velegnet til mad.
Rødvine
JSM, Fox Creek, Shiraz / Cabernet Franc, McLaren Vale, Australien 2003
119 kr., The Wine Company
Som forrige årgang af denne rødvin er også denne helt i top. Det er en pragtfuld vin med moden frugt – solbær, brombær og krydderier – og med bløde tanniner. Den fortjener en bøf af de bedste – og de fem stjerner, ligesom sidste år. Vinen har skruelåg, idet vineriet har ønsket at bevare alle facetter i den dejlige vin intakte.
Ninfeo, Amarone della Valpolicella, Italien 2003
129 kr., Irma
En rigtig Amarone-rødvin, lækker og med intens, blød frugt, der fylder munden med vellyst. Trods den store fylde og tæthed er den meget elegant og vil kunne gå fint til mange kødretter. Prisen er yderst fordelagtig.
Voss Estate, Pinot Noir, Martinborough, New Zealand 2004
219 kr., Haller Vine
En karakteristisk Pinot-vin – den har simpelt hen det hele. Meget kompleks, harmonisk. En stor vin. Flasken har mærkværdigvis ikke skruelåg, selv om den er fra New Zealand.
Sagramoso, Pasqua, Valpolicella Superiore, Italien 2002
79,95 kr., Amka
En rigtig Valpolicella-rødvin med saft og kraft og i fin balance. En dejlig blød vin, velegnet til kødretter, charcuteri, pasta – hele det italienske køkken.
J., Joostenberg, Merlot / Shiraz, Paarl, Sydafrika 2004
59,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Lækker rødvin, blød, frugtagtig og med en let sødme. En vin, der på grund af den meget rimelige pris vil være oplagt som hverdags-vin – eller festvin, når der er mange.
Domaine Bruno Clair, Marsannay ”Les Vaudenelles”, Frankrig 2003
138 kr., Vigneron Wine Company
Elegant og lækker rødvin – en rigtig bourgogne med saftig, afrundet frugt og alle Pinot-druens facetter.
Raka, Pinotage, Klein River, Sydafrika 2004
92 kr., Syd Afrika Vinimport
VinAvisens smagepanel plejer at være allergisk over for den sydafrikanske drue Pinotage, men her må vi bøje os. Dette er en rigtig dejlig rødvin med druesødme og karakter. En vin, der smager godt. Skænk den til en god kødret.
Château Vieux Gabarey, Haut Médoc, Bordeaux, Frankrig 2001
87 kr., 75 kr. ved 12 flasker, Wøldiche Vine
Sikke en dejlig rødvin. Duften byder på kaffe, chokolade, kirsebær og vanille. Smagen er fuld af krydderier og mørke bær. Det er en fuldendt vin og et rigtig godt glas til prisen.
Domaine de Colette, Beaujolais-Villages, Frankrig 2004
69 kr., Jysk Vin
En rigtig Beaujolais-rødvin, typisk Gamay-drue i både duft og smag. Vinen er saftig og nem at drikke.
Botter, Riserva, Merlot, Friuli Grave, Italien 2001
59,95 kr., Fakta
En flot vin – blød, lækker, harmonisk. Alle vil elske den. Den i visse kredse forkætrede Merlot-drue kan skam også levere kvalitet.
Stone Grange, Bordvin, Frankrig/Danmark (uden årgang)
69 kr., Stone Grange
En let og saftig rødvin og faktisk ret vellykket, nem at drikke og rigtig rar. Læs om vinen ovenfor.
Domaine de la Ferme Saint-Martin, Les Terres Jaunes, Beaumes de Venise, Côtes du Rhône Villages, Frankrig 2004
89 kr., Oxholm Vin
En vellavet rødvin med saft og blødhed og toner af citrus. Glimrende til mad.
Couvent des Jacobins, Louis Jadot, Bourgogne, Frankrig 2003
100 kr., Vinens Verden
En ganske pæn Pinot-rødvin, der dog – prismæssigt – har svært ved at konkurrere med de gode Pinot’er, der kommer fra så mange andre lande og distrikter.
Serras de Azeitão, Vinho Regional Terras do Sado, Portugal 2004
46 kr., Portugisisk Vinkælder
Robust rødvin med intens frugt og toner af lakrids, især i eftersmagen. Velegnet til grillmad.
Sød vin
Vin Doux, Samos, Grækenland 2004
79 kr., ½ flaske 59 kr., Glud Vin
En meget lækker sød vin med toner af solmodne græske appelsiner samt figner og honning. Og billig er den jo.
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.