Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 16, 2007





Vin-aktuelt i uge 16
16. til 22. april 2007
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 13,,,,,,,,VinAvisen uge 14,,,,,,,,VinAvisen uge 15

,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
.,,,,,,,,,,,,,,
......
Fra og med på fredag d. 20. april er VinAvisens redaktion ferielukket, men vi udkommer som sædvanligt i de kommende uger. Vi er tilbage igen onsdag d. 16. maj. Henvendelser kan ske til Flemming på adressen hvelplund@privat.dk
......
.,,,,,,,,,,,,,,
Vingårde til spotpriser
Hvis man drømmer om eget vinhus under franske himmelstrøg, så er det nu, man skal slå til. Gennem de sidste tre år er priserne på vingårde og vinmarker faldet med op til 35% i store dele af Frankrig.
Vinmarker uden tilhørende produktionsfaciliteter samt store vinhuse, der ejer mere end 100 hektar vinmarker, er hårdest ramt – den slags er næsten ikke til at sælge. De mindre vinhuse med omkring 20 hektar vinmarker er der bedre salg i.
I dag er prisen for en vinmark faktisk så langt nede, at den ligger under det, som det vil koste at anlægge en ny vinmark.
Ifølge Wine Business vil billedet dog atter så småt begynde at vende som følge af øget eksport af fransk vin og stigende vinpriser på vinene fra Bourgogne og Bordeaux.

Gal igen i Sverige
Nu synes den at være gal igen med det svenske Systembolag. I det svenske fjernsyn er medarbejdere ved monopolet blevet beskyldt for at favorisere visse vinimportører mod til gengæld at få jobs hos disse. Fjernsynet citerede en anonym kilde.
I 2003 var Systembolaget centrum i en skandale, hvor medarbejdere havde taget imod bestikkelse fra importører for at give disses vine en særlig placering i butikkerne. 100 personer blev anklaget, og efter en lang stribe retssager er cirka 30 nu blevet idømt bøder – både medarbejdere og importører.

Parkers dom over Bordeaux 2006
Robert Parker har nu lugtet og smagt sig igennem årgang 2006 i Bordeaux, og den amerikanske vinguru har løftet lidt af sløret for sin dom – en dom, der har kolossal betydning for de endelige priser på vinene.
Ifølge Bordeaux Index, et firma i London, der handler med fine vine, har Parker blandt andet sagt, at årgangen er langt bedre, end han havde forventet – ja, faktisk fremragende – og at der for mindst ti af slottenes vedkommende er tale om vine, der endog slår fødderne væk under 2005-årgangen – en årgang, der blev berømmet til skyerne.
Parker regner derfor heller ikke med, at priserne vil falde, når årgang 2006 prissættes af slottene.
.,,,,,,,,,,,,,,
Mindre høst i Californien
Sidste år blev der ifølge Wine Business høstet i alt 3,5 millioner tons druer i Californien, hvilket var 20% mindre end i 2005.
Det er de californiske vinproducenter kun glade for. De er stadig tynget af en betydelig vinsø og er endnu ikke kommet af med alle lagrene fra 2005.
Høsten af Pinot Noir-druer er støt stigende i Californien, mens Merlot-druerne flere steder fik lov til at blive hængende på vinstokkene – der er simpelt hen ikke efterspørgsel nok på rødvine fremstillet på denne druesort. Det har filmen "Sideways" sørget for.

Rolland åbner eget vinfirma
Den berømte flyvende vinkonsulent Michel Rolland åbner nu et nyt vinfirma i Bordeaux, Rolland Collection, der fremover skal sælge vine fra de vinhuse, han enten selv ejer, eller som han har indgået samarbejde med.
Ud over vinene fra fem vinslotte i Bordeaux drejer det sig ifølge Decanter om vine fra vinhuse i Sydafrika, Spanien og Argentina.
Hidtil er vinene blevet solgt gennem vinkøbmændene i Bordeaux, de såkaldte négocianter. De er vældigt gode til at sælge fransk vin, mener Rolland, men han er ikke tilfreds med indsatsen, når det gælder vinene fra de oversøiske lande.
Her er han ikke i tvivl om, at direktøren i hans nye firma, svigersønnen David Lesage, der kommer fra et job hos CVBG – en af Bordeauxs helt store vinforretninger – vil kunne klare ærterne langt bedre.
Desuden vil det blive mere overskueligt for Michel Rollands kunder, hvis hans vine sælges fra ét og samme firma. Som det er nu, er det lidt af en jungle at finde frem til hvilken vingrossist, der har hvilke vine på hylderne.
...........

.................
Den glasvingede skarpskytte.
    Resistente vinstokke mod Pierces disease
    Vi har ofte her i VinAvisen skrevet om insektet den glasvingede skarpskytte, der i en række år har hærget de californiske vinmarker. Ud over at suge saft fra vinstokkene overfører den plantesygdommen Pierces disease, og tilsammen har insekt og sygdom ødelagt vinmarker for mange millioner dollars.
    Det er svært at blive det lille bæst kvit, men nu er forskere ved University of Californias vininstitut i Davis begyndt at avle nogle nye vinstokke, som er resistente over for sygdommen.
    Vinstokkene er en krydsning af Vitis vinifera, hovedarten af alle de europæiske og mellemøstlige druesorter – Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay, Riesling osv. – og vilde amerikanske vinstokke, som er resistente over for Pierces disease.
    Foreløbig er det blevet til fire hybridsorter med grønne druer og fire med blå, og hvis alt går vel, vil de californiske vinproducenter kunne begynde at plante de nye sorter i løbet af et par år.

    Kun til blandingsvine
    Til efteråret vil man ifølge Wine Spectator høste den lille mængde druer, som forsøgs-vinstokkene giver, og fremstille vin af dem. Og her er forskerne meget spændte på, hvordan vinen vil smage. Druerne fra de amerikanske vinstokke er nemlig ikke særligt velsmagende, men da de nye vinstokke består af 87,5% Vitis vinifera, regner man med, at resultatet vil blive så godt, at vinen vil kunne bruges til blandingsvine.
.,,,,,,,,,,,,,,
Rioja-producent med problemer
Det går ned ad bakke for en af Riojas største vinproducenter, Federico Paternina – bodegaen med Banda Azul. I 2005 faldt vinhusets omsætning ifølge Wine Business med, hvad der svarer til 51 mio kr. og sidste år med 44 mio kr. Den samlede omsætning var på 203 mio kr.
Årsagen til de store tab i omsætningen skyldes hovedsageligt et svigtende salg af bulkvin.

Friuli går imod EU-forbud
I uge 42 sidste år skrev vi om de oprørte vinproducenter i den lille italienske vinregion Friuli. I flere hundrede år har regionen vundet berømmelse for sine hvide Tocai-vine fremstillet på druesorten af samme navn.
Men nu går den ikke længere – italienernes ungarske kolleger i vindistriktet Tokaj, der fremstiller den berømte Tokaj-vin, fik medhold ved EU-domstolen i at have eneret på navnet. Friuli-vinene har derfor fra og med den 1. april i år skullet anvende navnet Friulano på etiketterne og glemme alt om Tocai.
Men det ser en italiensk domstol ifølge Wine Business tilsyneladende stort og flot på. Den synes ikke om det nye navn, og har derfor med samtykke fra den italienske regering givet vinhusene i Friuli lov til at skrive Tocai på deres vine i mindst et år endnu.
Hvad vinene i den sidste ende kommer til at hedde, er ikke godt at vide. Under den netop afholdte vinmesse Vinitaly i Verona blev det bekendtgjort, at de fremover ville lyde navnet ”Tai”.
.,,,,,,,,,,,,,,
    < Bogens forside og et af de meget levende billeder,
    optaget i restaurant Ledoyen
    på Avenue des Champs-Elysées i Paris.

Dansk sejr i gastronomisk bogdyst
Forleden afsluttede man årets Gourmand World Cook Book Awards – en slags international Oscar-konkurrence, som den franske forlægger Edouard Cointreau i sin tid tog initiativet til. Han har familiebånd til firmaerne Cointreau, Remy Martin og Frapin og dermed til den gastronomiske verden.
I årets konkurrence er cirka 24.000 bøger blevet bedømt af et internationalt panel fra 65 lande, hvorefter man har lavet en liste med nomineringer. Kåringen fandt så sted sidste lørdag i Beijing og i slutrunden var den danske bog "Tre Stjerner" nomineret – og vandt i kategorien Best Design.

Fire mad- og vinglade herrer
Den smukkest designede gastronomiske bog i hele verden i 2006 – intet mindre! Det er en flot sejr, og bogen er da også virkelig flot og meget inspirerende.
"Tre Stjerner" er en rapport i tekst og billeder fra en rejse til samtlige trestjernede Michelin-restauranter i Frankrig, Spanien og England, og forfatterne er fire mad- og vinglade herrer:
* Bent Christensen, der siden 1978 har redigeret og udgivet "Den danske Spiseguide" og skrevet flere bøger om gastronomi.
* Tom Uldall, der er advokat med vinforstand.
* Thomas Rode Andersen, der siden 1997 har været chefkok på restaurant Kong Hans Kælder i København (én stjerne i Michelin).
* Claes Bech-Poulsen, der er en eminent dygtig og følsom fotograf – halvdelen af bogen er faktisk hans.

34 trestjernede restauranter
Under deres rejse mellem Michelins stjerner har kvartetten besøgt 34 restauranter, og hvert eneste kapitel er blevet en fornøjelig og kompetent indføring i det enkelte etablissement – dets historie, omgivelser, mennesker, elegante retter og store vine.
Bogen, der koster 600 kr., er udgivet af Aschehoug. Den er indtil nu blevet trykt i 5000 eksemplarer, og til efteråret udkommer den i Sverige og Frankrig, ligesom man forhandler om udgivelser på engelsk og tysk. Det fortjener bogen så sandelig.

Verdens smukkeste bog
Bogen er udvalgt til udstillingen "Verdens smukkeste bog", og fra den 24. maj vises den på udstillingen "Årets Bogarbejde 2006" på Kunstindustrimuseet i København.
Mens de fire gastronomiske rejsende venter på flere udmærkelser og priser, arbejder de videre på den næste bog – den om de trestjernede Michelin-restauranter i Belgien, Holland, Schweiz, Tyskland, Italien og New York. Den bliver sikkert lige så flot.

,,,,,,,,,,,,,,,
Drueavlerne i Chile mister penge
Det er ikke let at være drueavler i Chile i øjeblikket. En større vinsø er under opsejling, idet 3 millioner hektoliter vin fra sidste år endnu ikke er solgt. Og når høsten i år er forvandlet til vin, kan overskuddet meget vel snige sig op til 5 millioner hektoliter. Årsagen er blandt andet et dalende forbrug på hjemmemarkedet.
Vinproducenterne, der netop er begyndt at opkøbe de nyhøstede druer, presser derfor priserne i bund, hvilket ifølge Wine Business betyder, at cirka 20% af drueavlerne direkte mister penge på salget. I nogle tilfælde er priserne faldet med hele 80%.
.,,,,,,,,,,,,,,
    Côte de Bourg siger nej
    Vi har tidligere skrevet om sammenslutningen Les Cinq Côtes de Bordeaux – Bordeauxs fem skråninger – der består af vindistrikterne Côtes de Castillon, Côtes de Francs, Premières Côtes de Bordeaux, Côtes de Bourg og Côtes de Blaye.
    De fire af distrikterne ønsker en fælles AOC-klassifikation med navnet Côtes de Bordeaux – simpelt hen for at gøre det enklere for forbrugerne i eksportlandene at gennemskue etiketterne.
    Forslaget bliver nu overvejet af det statslige appellations-institut, INAO. Problemet er bare, at Côte de Bourg ikke vil være med på vognen – heller ikke selv om vinproducenterne i det lille distrikt ville få lov til at skrive Bourg-Côtes de Bordeaux på etiketterne.
    Det hele er ifølge Wine Business endt med, at Côte de Bourg er blevet ekskluderet fra Les Cinq Côtes de Bordeaux. Og så er de kun fire – Quatre.
    ,,,,,,,,,,,,,,,
    Vin med vov i
    Vinproducenterne i Côtes de Bourg går i det hele taget egne veje, når det gælder markedsføring. For nylig begyndte de således at markedsføre deres vine ved hjælp af en kær lille beagle, der dukker op i sammenhæng med diverse reklamer.
    Hunden ses også i forbindelse med en ganske særlig kalender for 2007 med tolv billeder af vinproducenter fra Bourg sammen med deres respektive vovser.
.,,,,,,,,,,,,,,
Skandinaverne er vilde med Bourgogne
Vinproducenterne i Bourgogne kan glæde sig over en stigning på 8% i eksporten af deres vine i 2006. Og stigningen skyldes blandt andet det skandinaviske marked.
I 2006 importerede Danmark, Sverige og Norge tilsammen 5,7 mio flasker Bourgogne-vin, hvilket i værdi svarede til cirka 225 mio kr.
Sidste år steg eksporten til Danmark med 16% i mængde og til Sverige med 27%. Til Norge har der været en stigning på hele 46% i løbet af de sidste to år.
,,,,,,,,,,,,,,,
Små slotte vil få et problem
Som nævnt i sidste uge vakte sidste års revurdering af Saint-Émilions klassifikation harme hos de slotte, der blev deklassificerede. De mente ikke, at vurderingen gik korrekt for sig og trak derfor sagen i retten. Her fik de medhold, og den reviderede klassifikation er dermed midlertidigt lagt på hylden.
Hvis det ender med, at revurderingen blive annulleret – og klassifikationen dermed ikke længere eksisterer – vil det ifølge Decanter gå hårdest ud over de små og mindre kendte vinslotte i Saint-Émilion, som i deres markedsføring har stor glæde af klassifikationen. Paradoksalt nok hører netop de vinhuse, der lagde sag an, til denne kategori.
Uden en klassifikation vil de mindre kendte vinhuse komme til at fremstå som anonyme over for forbrugerne, og afstanden til de store og berømte vinslotte vil blive endnu større, end den er i forvejen.
Men der er modstridende holdninger blandt distriktets vinproducenter. Der er også dem, der mener, at Saint-Émilion – ligesom Pomerol – ville kunne klare sig glimrende uden en klassifikation.

USA er australiernes største eksportmarked
Det går rigtig godt for eksporten af australsk vin. I alt blev der i 2006 eksporteret 788 millioner liter vin til en samlet værdi af 2,91 mia australske dollars (13 mia kr.), hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 10% i mængde og 4% i værdi.
Hidtil har Storbritannien været det største eksportmarked for australsk vin, men nu er briterne blevet overhalet indenom af amerikanerne – dog kun når det gælder værdien. Mens briterne sidste år aftog 270 mio liter australsk vin for, hvad der svarer til cirka 4,3 mia kr., importerede USA 231 mio liter for cirka 4,4 mia kr.
På en tredjeplads ligger Canada, der aftog vin for cirka 1,1 mia kr.
Også i Kina vinder australsk vin terræn. Her har der i 2006 været tale om en stigning fra cirka 60 til 210 mio kr.
.,,,,,,,,,,,,,,
    Økologiske Grand Cru slotte
    Sauternes-slottet Château Doisy Dubroca i Bordeaux har fået certifikat på, at vinhusets Grand Cru hvidvin fremstilles på økologisk dyrkede druer.
    Nu er slottene Château Moulin du Cadet og Château Fonroque fulgt i kølvandet, men her drejer det sig vel at mærke om rødvine med Grand Cru status, der er blevet certificeret. Det er ifølge Wine Business noget helt nyt i Bordeaux.
    Slottene kan fra og med årgang 2006 sætte AB-logoet for "agriculture biologique" (økologisk landbrug) på etiketterne.
.,,,,,,,,,,,,,,
De bytter ølkruset ud med vinglasset
Tyskland forbindes ofte med store ølkrus og bierstuben-stemning. Men en undersøgelse fra Det Tyske Vininstitut viser, at stadig flere tyskere skænker vin i glassene.
I 2006 blev der solgt alkoholiske drikke i Tyskland for i alt 10,7 mia euro (80 mia dkr.). Men mens salget af øl og spiritus dalede til en markedsandel på henholdsvis 29,6% og 25,6% i værdi, så steg salget af stillevine med 3,4% til 31,5%.
Helt forrygende gik det med salget af rosévin, der steg med 11% i mængde.
,,,,,,,,,,,,,,
.........
Vi slår vores egen rekord
VinAvisens Vinauktioner slog sin egen rekord i ugen, der gik. Torsdag morgen var der 183 auktioner i gang, og der var spændende sager imellem.
En læser havde således sat en hel del lækkerier til salg med kun ét døgns løbetid og til nogle helt fantastisk lave startpriser. Vores webmester, Steen Petersen, troede, det var løgn, så han ringede til læseren for at tjekke. Men den var god nok. Han skulle flytte lørdag og ville kun tage sine hele kasser med. Så de løse flasker solgte han via auktionen, og det fik han rigtigt meget ud af.
6 flasker Château Calon Segur 2000 med startpris 120 kr. pr. stk. gik efter 13 bud til 414 kr. 3 flasker Château Cos d'Estournel 2000 med startpris 450 kr. gik efter 26 bud til 839 kr. 2 flasker Château Lafite 2000 med startpris 1000 kr. gik efter 44 bud til 3951 kr.. Seks flasker Château Leoville Las Cases 2000 med startpris 500 kr. gik efter 7 bud til 1100 kr. For nu bare at nævne nogle eksempler.
Budene viser en stor interesse, og at flaskerne opnår en god pris. De sidste auktioner løb 1 time og 45 minutter ud over det planlagte sluttidspunkt, før de sidste købere strakte våben.

Fornemme vine til salg
I løbet af auktionens første tre uger har omsætningen passeret 50.000 kr., og vi er oppe på næsten 200 brugere. Så det går virkelig fremad. Netop nu er der blandt andet følgende vine til salg:
* Gaja, Sperss 1997, en af de helt store barolo'er, der fik 99 point hos Parker. Det er ikke tit, man ser den til salg. Gaja købte vinmarken i 1988 og kunne endelig langt om længe lave barolo. Han gav derfor vinen navnet Sperss, der er det piemontensiske ord for nostalgi.
* Harlan Estate 2001, en super kultvin fra et af de virkelige tophuse i Napa Valley og en vin, som Parker har givet 100 point. Den ender sikkert på en fed pris. Vi får se ...
* Sarget Larose, andenvinen til Château Gruaud Larose, 2. cru i Saint-Julien, her i superårgangen 2000. Steen Petersen smagte den fornylig i sin vinklub, og deltagerne lå alle og rodede mellem 92 og 94 point. En gedigen overraskelse i kvalitet til gode penge.

Kom og byd - gratis for både køber og sælger
Steen Petersen gør i øvrigt opmærksom på, at man – som nævnt i auktionen – skal bruge et password på mindst fire karakterer.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive til Steen.
Klik på bjælken herunder, og se, hvordan auktionssiderne ser ud. Kom og byd! Eller udbyd og sælg! Det er gratis for både køber og sælger.
.........

..................
,,,,,,,,,,,,,,,,.....
    Så kom World of Wine med på listen
    Med billedet til venstre af en samling kapsler præsenterer World of Wine sine nye sider med lister over 48 vine med skruelåg, og firmaet er således den niende importør, der har meldt sig på vores liste.
    I den indledende tekst skriver Tom Laursen og Peter Kjelgaard, at i dag bliver flere og flere vine – også topvine – leveret med skruelåg. Når korkproppen forsvinder, risikerer vi ikke mere, at nogle vine smager af prop eller fugtig kælder, og mange mener også, at vinene med skruelåg vil få bedre holdbarhed ... det er sikkert, at korkproppen, som vi kender den i dag, er på vej ud.
    Nu ser listen således ud med sider fra i alt ni importører:
    Erik Sørensen Vin
    Nayberg's Vinhandel
    Oscar Davidsen
    Pedersborg Vin
    Skjold Burne
    VinDownUnder
    Vignoble / Østjysk Vinforsyning
    Vinspecialisten, H.J. Hansen
    World of Wine
    Vi fortsætter naturligvis og optager meget gerne andre importører på listen, hvis de på deres hjemmeside har en særlig side med mindst ti skruelågs-vine. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.
.,,,,,,,,,,,,,,
Languedoc imod ny Vin de Pays-kategori
I uge 4 fortalte vi, at Viniflhor, Frankrigs nationale kontor for frugt, grønsager og vin, ville have oprettet en ny landsdækkende Vin de Pays-kategori med navnet Vignobles de France (Frankrigs vinmarker).
Men det initiativ har ifølge Wine Business vakt modstand i Languedoc – og af gode grunde, da regionen er Frankrigs største producent af Vin de Pays-vine. To af regionens vinavlerforeninger peger nu på, at den nye kategori er i strid med EU-lovgivningen, der fastslår, at en Vin de Pays-kategori ikke kan dække et helt land, men kun en region.

Fornyelse af Chiantis vinmarker
Mange vine i Chianti Classico trænger til en kvalitets-indsprøjtning. Og det kræver blandt flere tiltag, at producenterne genplanter cirka en tredjedel af distriktets samlede areal vinmarker med nye vinstokke.
Det er en bekostelig affære, og Chianti-konsortiet har derfor besluttet at hjælpe sine 2500 medlemmer med finansieringen ved at yde dem yderst fordelagtige lån.
For at rejse pengene har konsortiet ifølge Wine Business banket på dørene hos diverse banker – indtil videre har tyve banker tilmeldt sig projektet, så der i dag er 250 millioner euro (cirka 1,9 milliarder kr.) i pengekassen, som vinhusene hver især kan låne en bid af.
.,,,,,,,,,,,,,,
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
,,,,,,,,,,,,,,,

,

    Jacob Hasle (f. 1971) arbejder til daglig som sygeplejerske på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital. Gennem mange år har han sideløbende plejet sin store interesse for mad og vin. Og det er ikke mindst italiensk vin, der er kommet på bordet hjemme hos ham.
    Men i 2005, da han tog et år til Australien for at arbejde på et hospital i Sydney, fik han efter fyraften rig lejlighed til at lære den australske vinverden at kende. Han fik øjnene op for, hvor mange dejlige vine landet kunne byde på, og hvor få af dem vi havde i Danmark. Det var for dårligt, syntes han, og da han kom hjem igen, åbnede han internet-vinfirmaet Sommelier Wine, der handler med australske vine af topkvalitet – enkelte vine fra New Zealand har dog også sneget sig ind på forretningens hylder.
    Vinene stammer alle fra små nicheproducenter, som Jacob Hasle håndplukker på sine rejser til Australien, og salget foregår både til restauranter og til private.
    Når han ikke har travlt med patienter eller vin, slapper han gerne af med en omgang afstressende yoga.
    Adresse: Sommelier Wine, A.C. Meyers Vænge 5 st.th., 2450 København SV, tlf.: 40 91 11 91, e-mail: jhn@sommelierwine.com, www.sommelierwine.com.
,.,,,,,,,,,,,,,,
Nye og "alte Rieslinge"
En af denne uges største vinøse begivenheder er Riesling & Co. Mandag den 16. april indbyder de tyske vinbønder til messe på Børsen i København, og i den store børssal vil man kunne møde 40 producenter og importører med over 200 vine.
Yderligere er der i biblioteket indrettet en "Alte Rieslinge Bar", hvor man kan smage "oldies but goodies" fra de sidste 40 år samt kulinariske specialiteter, der passer til tysk vin.
Karin Hvidtfeldt og Michael Gundersen fra Tysk Vinkontor/DWI forventer cirka 700 besøgende. Der er gratis adgang for professionelle, og til forbrugerdelen mandag aften sælges der billetter ved døren. Nærmere oplysninger findes på www.tyskvinkontor.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,
--,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Slagelse VinKompagni har fået agenturet på vinhuset Volante Vineyards i det californiske Santa Rosa.
    * Fionia Vin har ansat Per Kristian Granli som koordinator. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Theis Vine.
    * Fionia Vin har overtaget eneforhandlingen af vinene fra Amarone-producenten Speri i Veneto.
    * JF Hillebrand Group, det store speditionsfirma, har overtaget aktierne i det britiske Trans Ocean Distribution Ltd.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,
Optakt til Garagevin 2007
Sol, sommer, vin, god mad og musik går op i en højere enhed, når Dansk Vincenter i Avedøre den 26. august for syvende år i træk afholder Garagevin.
Den stemningsfulde vinmesse er et trækplaster, der plejer at lokke mere end 700 besøgende til.
Hvis man ønsker at være blandt de mange udstillere på messen, kan man allerede nu henvende sig til Søren Beck på tlf.: 26 12 37 44. Yderligere om vinmessen kan læses på www.garagevin.com.
Under vinmessen vil man i øvrigt kunne møde Dansk Vincenters nye vinmager, Anne Juel Christensen. Hun er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier og kommer fra en stilling som direktør for den nordiske del af Sopexa.
,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,,,,
    Ugens vinøse billede
    Michael Bodholdt fra BB Vinimport er en af de danske vinimportører, der altid har sit kamera med, når han er ude for at finde gode vine. Så i sidste uge hev han kameraet op af lommen og tog dette skønne forårsbillede i Illasi-dalen i det italienske Valpolicella.
    Dalen kaldes også kirsebærdalen, og af billedet fremgår hvorfor. De blomstrende træer er fantastiske. Vinen gror på skråningerne i baggrunden, hvor blandt andet Romano dal Forno og Trabucchi har deres marker.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder, I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen,dk,
,,,,,,,,,,,,,
,,,,,
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af
VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål og svaret på det.
,,,,,,,,,,,

Hvad er kryomaceration?
Erik Mortensen er stødt på et begreb, som han ikke har kunnet finde forklaret i VinAvisens VinABC, nemlig kryomaceration. Hvad er nu det for en fyr? spørger han.
Ordet maceration nævnes gerne i forbindelse med, hvad franskmændene kalder macération carbonique, der nærmest kan oversættes ved "udblødning med kuldioxid".
Druer og druemost er hældt på en tank, og kort fortalt sker der det, at de nederste druer knuses, og saften begynder at gære. Herved udvikles der varme.
Den varme most pumpes op i toppen af tanken for at kvæle eddikesyre-bakterier og andre mikroorganismer, og samtidig sætter varmen gæringen i gang i resten af druerne.
De fleste af druerne er imidlertid stadig hele. De gærer derfor indefra og bevarer således mest muligt af deres frugt og aroma.
Den omtalte kuldioxid (kulsyre) udvikles under gæringen. Den stiger til tops i den lukkede beholder, og her beskytter den vinen mod iltning.
Man kan imidlertid også forsinke gæringen ved kulde og forhindre eddikesyre-bakterier og mikroorganismer i at formere sig. Så ligger mosten i kontakt med drueskindet i en lav temperatur på cirka 5 grader og afgiver en masse duft- og smagsstoffer. I så fald er der tale om kryomaceration (kuldeudblødning).
Ofte behandler man kun en del af mosten på denne måde, fx i seks timer, hvorefter den forenes med den most, der behandles på vanlig vis.
Ordets første del, kryo, kommer af det græske ord kryos, der betyder is.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
Muscat-vin til asparges
I sidste uge skrev vi om vin til asparges. Det har affødt to bidrag. Harry Brix skriver, at vinbønderne i Alsace anbefaler en Muscat. Den smager fremragende sammen med friske asparges, forskellige krydrede saucer og diverse skinketyper.
Og Carsten Arnsted er enig med ham. Han skriver: – Flere steder i Alsace har vi fået præsenteret Muscat-vin som en god ledsager til asparges. Et af stederne var hos Leon Beyer i Eguisheim, og hos dem laver man jo i dén grad madvine.
.,,,,,,,,,,,,,,
Smagte vine i denne uge
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 23 vine. Af disse vine var der 17, som fik mere end to stjerner, og 10, som fik fem stjerner. I alt blev det til 79 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen,
    ,,,,,
,,,,,,,,,,,
Mousserende vin


Deliance Père et Fils, Brut, Crémant de Bourgogne, Frankrig
99 kr., Park Wine
Pæn og enkel boblevin med en markant citrussmag.




Hvidvin


Beni di Batisiolo, Roero Arneis, Italien 2005
119,75 kr., indtil 29. april: 75 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
Dejlig hvidvin med spændende krydderi. Faktisk en fantastisk og elegant hvidvin med overraskende toner og en fin lille sødme. Også egnet som apéritif. Tilbudsprisen er meget rimelig.


”26”, Weingut Bickel-Stumpf, Franken, Tyskland 2005
109, Vinum Bonum
Ideen til denne glimrende hvidvin fik ægteparret Carmen Bickel og Reimund Stumpf på deres datter Melanies 26 års-fødselsdag. Deraf navnet. Vinen har en indtagende duft og en fyldig, aromatisk smag. Vinmagerne siger selv, at vinen er egnet til det østerlandske køkken, og det er ikke helt galt. Men den er også fin til en lidt kraftig fiskeret eller en ret med lyst kød.


Verget, Terroirs de Chablis, Chablis, Frankrig 2004
Klubpris: 43,91 kr. ved 6 flasker, ikke-medlemmer: 169 kr., NordicWineClub.com
Hvidvin med en fyldig og ren druesmag med fint krydderi. Meget velegnet til fisk og skaldyr, lettere kødretter eller en frokost. Besparelsen for klubbens medlemmer er forbavsende stor – også selv om der skal lægges 2-3 kr. på prisen svarende til andel i kontingentet.


Victoria, Chardonnay, Deakin Estate, Australien 2005
65 kr., Vinens Verden
En hvidvin med en spændende duft af fennikel, fersken og eg og med en fyldig, rund og blød smag. Den holder 14% i alkohol, hvilket den dog ikke bærer præg af. Vinen vil egne sig glimrende til lidt kraftigt smagende skaldyrsretter, gerne med et eksotisk strejf.


Windmeul Kelder, Chenin Blanc, Paarl, Sydafrika 2006
49,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Hvidvin med en vis fedme, god frugt og let krydderi. Et rigtig godt glas til prisen.




Rødvin


Château Roquefort Saint Martin, Grande Réserve, Corbières, Frankrig 2003
149 kr., The Wine Company
En elegant og lækker rødvin med en fin duft og en moden, afrundet og blød smag med diskret fadlagring. En virkelig nydelse. Vinen er hverken klaret eller filtreret, så det vil være en god idé at lade den stå op nogle uger og dekantere den før brug.


Château Camensac, Haut-Médoc, Frankrig 2004
100 kr., Kvickly
Slottet er 5. cru i 1855-klassifikationen, og vinen i denne årgang er en rigtig god bordeaux. En vin med en vis tørhed, god frugt og bløde tanniner.


I Pianetti Sangiovese, Erik Banti, Toscana IGT, Italien 2003
75 kr., Carlo Merolli
En helt igennem vidunderlig rødvin med duft af moden frugt, bær og en anelse stald. Smagen er elegant, koncentreret bær med toner af modne kirsebær og blå druer. Vinen har en god syre, der gør den meget velegnet som vin til mad. Prisen er yderst rimelig.


Cascina Luisin, Bric Trifüla, Dolcetto d’Alba, Italien 2005
75 kr., Langhe Vine
Her sker der noget. En rødvin med dejlig frugt, fint krydderi og bløde tanniner. En saftig vin, der bliver længe i munden med sine toner af kirsebær og bittermandler. En sikker madvin.


Castello di Bolgheri, Bolgheri Superiore, Italien 2004
388 kr., Vinens Verden
Så synger englene. Hvilken herlig vin! En stor og elegant rødvin med blødhed og harmoni – man nyder hver en dråbe. Skænk den som ledsager til en ikke alt for kraftig ret, eller nyd den som meditationsvin.


Changyu, Cabernet Sauvignon, Yantai, Kina 2003
89 kr., Østjysk Vinforsyning/Vignoble
Hvis man virkelig vil overraske sine middagsgæster, så er denne rødvin sagen. Den dufter af søde jordbær og modne solbær, og når det gælder smagen, vil mange ved en blindsmagning sikkert gætte på en virkelig god vin fra Bordeaux. Den er elegant, fuld af frugt og slutter med en behagelig tørhed. En vin, der er hver en krone værd.


Bodegas Palacio, Tempranillo, Rioja, Spanien 2005
69,75 kr., indtil 29. april: 59,75 kr., Skjold Burne
Ret let rødvin med god, saftig frugt. En god vin til sommeren i haven – til grill, kylling, en frokost …


Tunata Curezza, Negro Amaro / Pimitivo, Puglia, Italien 2005
58,35 kr. ved 6 flasker, Lago Import
En lidt robust, fyldig og saftig rødvin, velegnet som dagligvin. Udmærket fx til pasta.


Angove’s, Bear Crossing, Cabernet Sauvignon / Merlot, South Australia 2004
54,95 kr., Amka
En virkelig god hakkebøffe-rødvin med frugtfylde, tæt saft og sødme.




Sød vin


Domaine de Verquière, Vin Doux Naturel, Rasteau, Frankrig
140 kr. ved 12 flasker, MacWine
Sød vin med smag af drue og nødder. Skænk den godt afkølet.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www,vinavisen,dk.