Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 21, 2007





Vin-aktuelt i uge 21
21. til 27. maj 2007
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 18,,,,,,,,VinAvisen uge 19,,,,,,,,VinAvisen uge 20

,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
.,,,,,,,,,,,,,.....
Køb din Pétrus i supermarkedet
Det er ikke lige i supermarkedet, man forventer at finde vinflasker til flere tusinde kroner. Men det kan man ifølge Wein-Plus i øjeblikket i flere supermarkeder i Storbritannien. De store kæder kappes ligefrem om at kunne tilbyde flasker i den dyre ende af prisskalaen.
I nogle supermarkeder er der fx mulighed for at lægge en flaske Château Cheval Blanc 1982 til 700 pund (cirka 7600 dkr.) ned i indkøbskurven ved siden af dåsesuppen og skoleosten.
Flasker som Penfolds Grange fra Australien, der let kan koste over 100 pund (cirka 1100 dkr.), har også indtaget hylderne i vinafdelingerne.
Hos den store supermarkedskæde Tesco melder man om en stigning på 70% i løbet af de sidste to år, når det gælder salget af vine til over cirka 70 kr.

Der blæser nye vin-vinde i EU
I EU har man snart længe diskuteret, hvordan man kan komme Europas store vinsø til livs – og diskussionerne fortsætter.
Hidtil har planen været, at 400.000 hektar vinmarker i medlemslandene skulle rives op ved rode. Men nu forlyder det, at arealet er kogt ind til 200.000 hektar, og at landbrugskommissær Mariann Fischer Boel har tænkt sig at give miljøbevidste vinproducenter en økonomisk håndsrækning i en eller anden størrelsesorden.
Derudover tales der også om EU-støtte til diverse reklamekampagner for vin. Den endelige plan forventes færdig i juli.
,,,,,,,,,,,,,.....
Stribevis af vinøse retssager
Man skulle tro, at det var kommet på mode blandt vinproducenterne i Bordeaux at trække myndighederne i retten. Som nævnt i uge 15 lagde de vinslotte i Saint-Émilion, der blev degraderet ved revurderingen af klassifikationen, sag an – og vandt.
Også i Médoc lykkedes det nogle vinhuse ad rettens vej at få omstødt revisionen af Cru Bourgeois-klassifikationen.
Endnu en sag vækker opsigt i Bordeaux netop nu. Det drejer sig om Philippe Raoux, der for tyve år siden købte Château d’Arsac i Margaux. Kort efter forsøgte han at overtale det lokale syndikat til at udvide appellationens areal. Som belæg havde han en grundig undersøgelse af Margauxs jorde, der viste, at afgrænsningen var forkert.
Da det ikke lykkedes, lagde han sag an. Han vandt, men INAO, det statslige institut, som har ansvaret for appellations-systemet, appellerede.
Først for nylig faldt der endelig dom i sagen, og udfaldet blev igen til Raouxs fordel. INAO skal betale ham 877.000 euro (cirka 6,5 millioner dkr.) i erstatning og fik ligeledes påbudt at afgrænse appellationen korrekt.
Det har instituttet nu gjort, hvilket har bevirket, at nogle andre slotte har mistet deres appellation. Disse slotte har nu lagt sag an. Og sådan kan man sikkert blive ved et godt stykke tid endnu.

Lys forude for den australske vinbranche
Australien har længe lidt under en stor overproduktion af druer samt en kolossal vinsø på 400 millioner liter vin – noget, der har ført til pressede priser på såvel druer som vin. Men nu ser det ifølge Australian Wine and Brandy Corporation ud til, at der er håb forude.
Årsagen er, at høsten i år har været på 1,34 millioner tons, hvilket er 29% mindre end sidste år. Og høsten i 2008 forventes at blive endnu mindre.
Det betyder, at australierne nu har chancen for at få bugt med vinsøen, hvorved priserne på druer og vin igen vil begynde at stige.
,,,,,,,,,,,,,,,
Stigende forbrug af vin
Ifølge Wein-Plus steg verdens forbrug af vin markant sidste år. I alt drak menneskeheden 241 millioner hektoliter vin, svarende til 32,13 milliarder flasker. Det er 1,4% mere end i 2005.
I de europæiske vinlande har forbruget i en årrække været vigende, men denne nedgang er bremset lidt op, og samtidig er forbruget i blandt andet USA voksende.
Frankrig har stadig det største forbrug fulgt af Italien, USA, Tyskland og Spanien.

Cava af Pinot Noir
Cava er navnet på Spaniens berømte mousserende vin, som findes i både hvid og rosé. Og når det gælder fremstillingen af boblevinen, hersker der ganske bestemte regler for, hvilke druesorter der må bruges.
Til den hvide cava har det hidtil kun været tilladt at anvende en række grønne druer, nemlig Macabeo (Viura), Parellada, Subirat (Malvasia Riojana), Xarel-Lo og Chardonnay. Nu har vinproducenterne fået lov til også at bruge den blå drue Pinot Noir – en drue, som ellers kun har måttet indgå i fremstillingen af rosé cava.
Tilladelsen vil komme til at få stor betydning for udviklingen af fremtidens hvide cava'er – netop Pinot Noir gør sig jo fornemt gældende i mange af de franske champagner.

Gallo mest kendte vinmærke
Mærkevare-konsulenterne i det britiske firma Intangible Business har lavet en liste, The Power 100, over verdens 100 mest kendte vin- og spiritusmærker, og naturligvis fører spiritusen. Her er listen over de ti største:
1. Smirnoff. 2. Bacardi. 3. Johnnie Walker. 4. Martini. 5. Stolichnaya. 6. Hennessy. 7. Absolut. 8. Jack Daniels. 9. Chivas Regal. 10. Baileys.
Først et stykke nede kommer det første vinfirma, og det er det amerikanske Gallo Family Vineyards.
Af de ti top vinmærker er de fem fra USA, de fire fra Australien og ét fra Chile, nemlig Concha y Toro. Frankrig er slet ikke med på listen, og kun ét europæisk vinmærke, Torres, er med som nummer 15 af vinene.
Mere om undersøgelsen – men ikke den komplette liste – kan ses på Intangible Business’ hjemmeside.
,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,.....
Øverst udsigten over vinmarkerne i det fornemme spanske vindistrikt Ribera del Duero, som den ser ud i dag. Nederst som den vil fremtone, hvis den firsporede motorvej bliver en realitet.
    Motorvej gennem Pingus’ vinmarker
    Fra det spanske vindistrikt Ribera del Duero stammer nogle af verdens fineste og dyreste vine. Området tæller blandt andet top-bodegaer som Vega Sicilia og Dominio de Pingus, hvor danske Peter Sisseck fremstiller sin kultvin Pingus.
    Disse to vinhuse samt flere andre bodegaer i distriktet risikerer nu at få en firsporet motorvej gennem en del af deres vinmarker. Den spanske regering har godkendt projektet, så det første spadestik er inden for rækkevidde.
    Anlægget af motorvejen vil ifølge Decanter medføre, at vinhusene må vinke farvel til i alt 100 hektar vinmarker eller 120.000 fornemme vinstokke, og det er vinproducenterne selvsagt ikke glade for. De mener desuden, at motorvejen vil skræmme de mange vinglade turister væk fra området.

    Protester mod vej i Bordeaux hjalp
    De oprørte vinhuse i Ribera del Duero forsøger nu på at bremse motorvejs-projektet – blandt andet via en underskriftindsamling på deres hjemmeside.
    Måske har de heldet med sig. Som tidligere nævnt i VinAvisen har der været lignende planer om en motorvej gennem vinmarkerne i de franske vindistrikter Médoc og Côtes de Bourg. Men her har stormen af protester fra de berørte vinproducenter – der er blevet bakket godt op af medierne – fået de franske myndigheder til at lægge planerne på hylden.
,,,,,,,,,,,,,,,
Robert Parkers dom over Bordeaux 2006
Vinproducenterne i Bordeaux har gået rundt med bange anelser og ventet på Robert Parkers bedømmelse af årgang 2006. Nu er den kommet i sidste udgave af hans blad The Wine Advocate.
Parker er generelt ikke særligt tilfreds med årgangen. Han kalder kvaliteten i Saint-Émilion for ujævn, ligesom han langer ud efter vinene fra Médoc. Men når det er sagt, så er der faktisk også mange vine, som har fået høje point på hans 100-point skala. Château La Mission Haut-Brion, Château Bellevue Mondotte og Château Mouton-Rothschild er således alle blevet tildelt 96-100 point. Så helt galt står det ikke til.

Parker advarer vinslottene
Primeursalget af Bordeaux 2006 er så småt begyndt, og vinhandlerne opfordrer på det kraftigste vinslottene til ikke at lade de opskruede priser på den berømmede 2005-årgang smitte af på de nye vine. Noget tyder dog på, at indkøberne taler for døve øren – priserne er meget høje på de vine, der indtil nu er blevet prissat.
Det har ifølge Decanter også fået Robert Parker til at råbe vagt i gevær. Han frygter, at salget af Bordeaux-vinene vil styrtdykke på det amerikanske marked – de høje priser på vinene og den lave dollar samt lommesmerter hos de amerikanske forbrugere er en rigtig dårlig kombination.
Desuden er markedet delvist mættet på grund af det store salg af årgang 2005 – mange amerikanere vil hellere vente og satse på, at 2007-årgangen bliver en af de helt store.

,,,,,,,,,,,,.....
Bobler mod slagtilfælde
Vi har igen og igen her i VinAvisen skrevet om rødvinens fortræffeligheder, når det drejer sig om at forebygge forskellige sygdomme. Nu viser en ny undersøgelse foretaget af italienske og engelske forskere, at champagne ligeledes har visse godgørende egenskaber.
Champagne indeholder, ligesom rødvin, polyfenoler, som hører til antioxidanterne – dog er der her tale om nogle andre polyfenoler end i rødvin.
Forskerne har via forsøg med mus bevist, at disse stoffer har en beskyttende effekt over for skader på hjernen – skader, der fx opstår som følge af et slagtilfælde eller gennem sygdommene Parkinson og Alzheimer.

Hjernecellerne kom sig
I et af forsøgene blev halvdelen af musenes hjerneceller tilført et koncentrat af champagne, hvorefter samtlige celler blev udsat for stoffet peroxynitrit, der medfører et simuleret slagtilfælde. Det viste sig, at de celler, der var behandlet med champagne, i vid udstrækning var modstandsdygtige over for slagtilfældet – ved forsøg med et meget højt koncentrat viste det sig endog, at de beskadigede celler kom sig fuldstændig efter et stykke tid.
Forskerne fandt ifølge Journal of Agricultural and Food Chemistry desuden frem til, at champagne fremstillet på Pinot Noir druer (såkaldt blanc de noir champagne) ydede den optimale beskyttelse.
Næste skridt bliver at finde frem til, om det at drikke champagne har en lignende effekt på mennesker.
,,,,,,,,,,,,,,,
    < Vinkæden har strøget g’et i navnet og hedder nu Vinoble. Justeringen af navnet sker, fordi danskerne snubler over g’et. Ordet er ellers fransk og betyder vinmark eller vin og henviser til noget, der gror, vokser og udvikler sig.
,,,,,,,,,,,,.....
Vinoble med vokseværk
Vinkæden Vinoble har fået vokseværk og samler 31 specialvinhandlere. Den bliver dermed en af Danmarks største vinkæder.
– Vi er klart en feinschmecker-kæde, siger Peter Schaltz, der er direktør for Østjysk Vinforsyning og initiativtager til det nye kædesamarbejde. – Men det er bestemt ikke vinsnobberi, vi satser på. Det er kvalitet for pengene, den sympatiske historie og den unikke oplevelse.
Netop Østjysk Vinforsyning ejer ti af butikkerne og koordinerer samarbejdet. Men Vinoble er ellers for størsteparten en frivillig kæde. De resterende butikker er private vinhandlere, der ønsker at få del i fordelene ved fælles markedsføring og indkøb og det at være med i en kæde med fælles profil, facader og sortiment.
I løbet af dette forår udskiftes alle kædens butiksfacader, så Vinoble bliver synlig over hele landet.
.,,,,,,,,,,,,,
29 postkort fra Colchagua i Chile
VinAvisens redaktionelle medarbejder, Mariette, har besøgt distriktet Colchagua i Chile, og turen resulterede i 29 postkort. Dem bringer vi som en føljeton over syv uger. De første nitten bragte vi i uge 17, uge 18, uge 19 og uge 20. Her kommer de næste tre.
,,,,,,,,,,,,,,,
.....
En hær af gæs er på vej ud i vinmarkerne for at bekæmpe nogle ækle små biller.
.....
    20. postkort fra Colchagua:
    En hær af gæs gør kål på billerne
    Hos vinhuset Cono Sur er økologien i højsædet. Man kører ikke med bil ud i vinmarkerne, men cykler eller rider, og kemiske sprøjtemidler mod diverse insekter er vist vintervejen. I stedet har man indført en række alternative metoder.
    Man har blandt andet udvidet medarbejderstaben med 800 gæs, der er et perfekt våben i bekæmpelsen af den lille burrito-bille – en bille, der spiser de nye grønne skud på vinstokkene. Samtlige vinstokke er et stykke oppe forsynet med en strimmel pap indsmurt i hvidløg og fedt. Billerne, der godt kan lide lugten, iler op ad stammerne, men bliver fanget af det klæbrige stykke pap. Og så kommer gæssene, der elsker billerne, for at få sig et godt måltid mad.
    .....
.....
Vinmager Adolfo Hurtado viser den kompost, han bruger til sine "teposer".
.....
    21. postkort fra Colchagua:
    "Teposer" sørger for gødningen
    Cono Surs vinmager, Adolfo Hurtado, er ikke kun eminent dygtig til at lave vin – han er også opfindsom. Som et led i vinhusets økologi gødes der kun med naturgødning. Og her har Hurtado fundet på at lave poser af stof – eller "teposer" som han kalder dem – som han fylder med kompost af blade, druekvas og andet naturaffald fra vinmarkerne. Dernæst binder han poserne sammen foroven og smider dem ned i et stort vandbassin.
    Når de efter et stykke tid har afgivet tilstrækkeligt med næring, bruges vandet til vanding af markerne.
    Så vidt Hurtado ved, så er der ikke et eneste vinhus i verden, der har efterlignet hans ellers nok så smarte tepose-metode.
    .....
.....
I kælderen hos Cono Sur er der malet nogle mystiske hvide ringe på vinfadene.
    22. postkort fra Colchagua:
    Hvide ringe holder eddikefluerne væk
    Der fremstilles mange forskellige vine hos Cono Sur, men det er frem for alt vinhusets Pinot Noir-vine, der har gjort det berømt viden om – og ikke mindst kultvinen Ocio, som Adolfo Hurtado fremstiller med Bourgogne som det store forbillede.
    Når man kommer gennem Cono Surs vinkælder, opdager man, at der er en hvid ring rundt om spunsen på fadene med vin. Det er svovl, som Hurtado har påført for at holde eddikefluerne væk – igen en af den kreative vinmagers opfindelser.
    Det var i øvrigt også ham, der sørgede for, at vinhuset som det første i Chile begyndte at bruge skruelåg i stedet for korkpropper på en række af vinene.
    Vinene fra Cono Sur importeres af SuperBest.
    .....
,,,,,,,,,,,,,,,
    Æblemøl truer Californiens vinmarker
    Som tidligere nævnt har det frygtede insekt den glasvingede skarpskytte, der skader vinstokkene og i sidste ende tager livet af dem, gjort sit indtog i det californiske vinland.
    Og som om det ikke var nok, så trues de californiske vinmarker nu også af et andet væmmeligt insekt, nemlig det lysebrune æblemøl (Epiphyas postvittana).
    Møllet, der ernærer sig af både blade, blomster og druer, er en betydelig plage i Australien og på New Zealand, hvor det i milde somre kan gøre et indhug i druehøsten på op til 30%.
    Ifølge Wine Spectator er de første insekter højst sandsynligt kommet til USA med rejsende, der har bragt planter med sig hjem fra udlandet.
    Foruden vinstokke angriber æblemøllene omkring 200 andre plantearter, blandt andet tomatplanten, pæretræet og citrustræet. Og her har de allerede taget godt for sig af retterne flere steder i USA.
    Endnu er der ikke set angreb på vinstokke, og i Napa Valley har man sat særlige fælder op, som tiltrækker møllene, så man kan opdage et eventuelt angreb så tidligt som muligt.
,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,..............
Alt tegner til, at disse små Pinot Meunier-vindruer vil blive plukket ved den tidligste vinhøst i Champagne nogensinde.
    En hel måned tidligere på færde
    Den danske journalist og vinbondekone i Champagne, Solveig Tange, melder om, at det varme forår sætter sine spor. De tidligst udviklede af vinstokkene er en måned før på færde end normalt igennem de sidste 30 år. De første planter Chardonnay på nogle af de sydligst liggende parceller blev ifølge Champagnes vinkomité, CIVC, meldt i blomst i begyndelsen af maj.
    Tommelfingerreglen siger, at høsten vil finde sted knapt 100 dage efter blomstringen, og CIVC's tekniske direktør, Dominique Moncomble, forudser med de nuværende forhold, at høsten vil indledes allerede den 15. august. Det vil være den tidligst kendte vinhøst i Champagne nogensinde.
    Flere store champagnehuse har bedt deres medarbejdere om at holde sig klar fra den 10. august. Også CIVC's folk er blevet bedt om at holde ferie i juli eller september. August er ellers den store, franske feriemåned, hvor arbejdet i vinmarkerne normalt ligger stille.
,,,,,,,,,,,,,,
.........
Her handles de ædle vine HELT GRATIS
VinAvisens nye vinauktion kører derudad. Vi er oppe på over 240 brugere, og dagligt kommer der nye til. Indtil nu er der omsat for over 120.000 kr., og 20-25% af alle auktioner lukker med en handel.
Enkelte auktioner har svunget sig op på nogle rigtigt pæne slutpriser, mens det forbavsende nok har været muligt at købe seks flasker Château Léoville Las Cases 2000 til 1100 kr. stykket.
I skrivende stund er der over 70 auktioner i gang, og blandt de mange fine udbud er der fx en Château Haut Brion 2000 til 2700 kr. – en absolut fantastisk pris på en topklasse vin, der ikke fås meget større i en af de allerstørste årgange.
Nævnes kan også en
Château Yquem 2001 til 3200 kr. Parker gav den 100 point, og den er da også simpelt hen flydende guld.
Men der er også mange vine til mere beskedne priser. I det hele taget ser vi meget gerne vine i alle prislejer i VinAvisens auktion. Der skal være noget for enhver.
Klik på bjælken herunder. Se det store udbud, og vær selv med til at udbyde og byde.
Med VinAvisens store læserkreds er denne vinauktion stedet med de mange potentielle købere. Og husk: Auktionen er HELT GRATIS for både køber og sælger.
.........

..................
................
    Så kom Philipson med på listen
    Vores liste over importfirmaer, der har oprettet websider med mere end ti vine med skruelåg, vokser stadig. Med på holdet er nu også Philipson Wine, der præsenterer hele 18 vine med skruelåg, heraf de 7 fra Frankrig og Italien. Med Philipson Wine er der nu tolv firmaer på listen, der ses til højre herfor.
    Når vi målet: 25 importører? Det er vi næsten sikre på. Vi ved, at der i hvert fald er endnu to på vej. Så bare kom denne vej. Vi fortsætter med at optage importører på listen, hvis de på deres hjemmeside har en særlig side med mindst ti skruelågs-vine. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.
............,,
Angreb på skruelåget
Der fremkommer stadig historier om ulemper ved skruelåget – historier, der hurtigt bliver tilbagevist. Den seneste blev bragt i magasinet New Zealand Listener, og i artiklen fremsatte vinskribenten Keith Steward den påstand, at skruelågets indlæg af plasticstoffet polyvinylidenklorid (PVDC) har medført flere tilfælde af brystkræft og prostatakræft i New Zealand, hvor 90% af alle vinflasker har skruelåg.
Keith Stewards påstand er blevet mødt med kritik. Man påpeger, at PVDC har været brugt i fødevareindustrien i over 50 år, og at talrige autoriteter over hele verden har tilladt brugen af plasticen.
PVDC bruges også uden for vinindustrien, fx til flasker med sodavand og cola.
,,,,,,,,,,,,,,,
    Vinskab som rumskulptur
    På møbelmessen i BellaCenter i den forløbne uge kunne man se dette nye og opsigtsvækkende bud på et vinskab. De 25 flasker, som der er plads til i skabet, ser nærmest ud til at svæve i fri luft bag væggene og lågen af plexiglas.
    Det er kunstnerfamilien Kastrup, der har tegnet det 114 cm høje skab på hjul, som foruden at være en elegant rumskulptur også – med en pris på 18.000 kr. – må være Danmarks dyreste vinskab.
    Der er yderlige information at hente på Kastrup Designs hjemmeside eller på tlf.: 62 68 20 68.
,,,,,,,,,,,,,,,
Et lille nødråb
Preben Hansen Lynggaard er kommet med et lille nødråb, som vi her bringer videre:
– Var det mon muligt at opfordre de forskellige vinfirmaer til at holde deres hjemmesider opdaterede?
– Jeg synes det er ærgerligt at finde gode vine til gode priser for derefter at konstatere, at vinene har været udsolgt i flere måneder, sommetider år.
.,,,,,,,,,,,,,,
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
,,,,,,,,,,,,,,,

,

    Christiane Wennerberg (f. 1970) og Michael Wennerberg (f. 1972) passer i det daglige deres stillinger som henholdsvis HR- og IT-konsulent i virksomhederne Coloplast og Tryg.
    Derudover deler de Villa, Vuf og Volvo – samt en brændende passion for vinens verden. Gennem flere år gik samtlige sommerferier til Frankrig og frem for alt til forskellige franske vinområder.
    Under et besøg i Bourgogne fandt parret nogle fremragende hvidvine fra Mercurey, som de i 2005 besluttede sig for at importere til Danmark. Det blev startskuddet til firmaet MacWine, hvis formål er at opspore mindre vinhuse med vine at høj kvalitet og til rimelige priser.
    Både antallet af kunder, der omfatter private og virksomheder, samt sortimentet af vine er støt voksende, og i dag har de mange franske vine fået selskab af flere gode australske.
    Firmaet drives indtil videre udelukkende på fritidsbasis, så der er nok at se til for det flittige ægtepar. Vinsmagninger skal der også være tid til. Og så er der familiehyggen sammen med børnene Emilie på tre år og Ingrid på ét år, som selvsagt er i højsædet.
    Adresse: MacWine, Plantagevej 17 B, 3100 Hornbæk, tlf.: 61 70 07 77, e-mail: macwine@macwine.dk, www.macwine.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,
Danmark som pionerland for Sicilien
Når Danmarks første messe for sicilianske fødevarer løber af stabelen på onsdag, er det samtidig en markering af, at Danmark er udpeget som pionerland for markedsføringen af sicilianske landbrugsprodukter, herunder vin.
Messen, der afholdes i Dansk Design Center på H.C. Andersens Boulevard 23 i København, er det foreløbige højdepunkt i en dansk satsning, som den sicilianske lokalregering indledte sidste efterår, og indsatsen vil give værdifulde erfaringer og kontakter før lignende fremstød i andre europæiske lande.
Messen er åben kl. 10-17, og der er fri adgang.
,,,,,,,,,,,,,,,
--,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Vigneron Wine Company har optaget importen af Champagne Jean Milan.
    * Brdr. D's Vinhandel har føjet agenturet på vinene fra Château de Vaudieu til porteføljen.
    * Juuls Vin og Spiritus hjemtager nu Glen Garioch (Eastern Highland Single Malt), Suntory (Japansk Single Malt) og Hibiki (Japansk Blended Whisky).
    * Vinens Verden har fået agenturet på vinene fra Cantine Dei i det italienske Montepulciano.
    * Vingård i Frankrig er et nyt firma, der tilbyder hjælp til at realisere drømmen om en vingård i Frankrig. Nærmere oplysninger på www.vingaardifrankrig.eu.
    * V&S i Danmark melder om et tilfredsstillende resultat i årets første kvartal. Der har været en stigning i salget af akvavit med 3% svarende til 27.000 liter. Salget af bitter faldt med 7%, mens Kjær & Sommerfeldts omsætning steg med 6%. Salget af vin til detailhandlen faldt med 13%, men V&S koncernens driftsresultat øgedes med 10% til 373 mio kr., og resultatet efter skat steg med 21% til 247 mio kr.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,
,,,,...........,
Vinhandler Morten Nass får overrakt et flot skilt af Dale Nouwens fra Wine Australia.
    Fornem titel til vinforretning
    Vinens Verden i Odense har specialiseret sig i australsk vin, og på hylderne i forretningen finder man vine fra en lang række af Australiens bedste vingårde.
    Den store entusiasme for det oversøiske vinland har resulteret i, at AWBC (Australian Wine and Brandy Corporation) for nylig udnævnte vinforretningen til australsk vinambassadør – en titel som kun tildeles ganske få vinbutikker i Europa.
    AWBC har også lagt vægt på, at personalet hos Vinens Verden har en usædvanlig stor indsigt i den australske vinverden.
    Med udnævnelsen fulgte et skilt med titlen, som ejeren, Morten Nass, nu kan hænge op uden for sin forretning.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Glycerin mod rødvinspletter
Klaus Lytzhøft har i VinAvisen uge 19 læst om det californiske vininstituts forsøg med midler mod rødvinspletter. – Men det undrer mig, skriver han, – at det gamle og uovertrufne middel glycerin ikke nævnes.
– Enhver rødvinsplet kan fjernes ved at hælde glycerin (købes fx hos Materialisten eller på apoteket) på pletten og derefter vaske stoffet – eller bare gnide det med lidt vand og sæbe.
– Det har endog fjernet resterne af en itugået flaske rødvin fra det grå sædebetræk i en bil, og i modsætning til brintoverilte bleger det ikke.
,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af
VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål og svaret på det.
,,,,,,,,,,,

Iltning eller fordampning?
Per Nielsen har hæftet sig ved beskrivelsen af iltningen af vin, når denne plaskes over i en karaffel. Han mener, at vinen ikke først og fremmest skal iltes, men at nogle uheldige stoffer skal fordampe.
Hertil siger ønologen Laura West, at det med "jo mere ilt, desto bedre" er en sandhed med modifikationer. Der vil altid være stoffer, som iltes til noget, der er mindre godt. Fx ødelægges Sauvignon Blancs centrale aroma-komponent meget hurtigt ved iltning.
Det er korrekt, at der tit kan være ubehagelige aromatiske komponenter, som gerne må dampe af. Det gælder blandt andet flygtige syrer, herunder som den væsentligste eddikesyre. Som benævnelsen siger, er disse syrer flygtige og vil derfor kunne fordampe. Imidlertid udgør de også i mange vine en del af smagsbilledet og er til dels ønskede.
En anden komponent, som kan mildnes ved dekantering, er det fri svovl. Dette kan, hvis vinen er forholdsvis nytappet, godt kradse i næse og svælg, og det vil være mindre påtrængende efter en dekantering – dels grundet fordampning, dels grundet ilten, som svovlet bindes til.
En anden ting er, at friskoptrukket vin kan frigive en del kuldioxid, som – når den går over i gasfasen – trækker forskellige aromaer med sig. Nogle af disse er heldige, andre ikke specielt, og under alle omstændigheder kan det næsten virke, som om kuldioxiden "slår". Den, der har prøvet at læne sig ind over en gærende masse, eller som har inhaleret for dybt i et glas nyskænket og sprudlende champagne, vil kende fornemmelsen.
En dekantering kan medvirke til at frigive kuldioxid, men hvis vinen ikke rummer så meget af den, kan vinen miste rygrad og struktur.
Under tapningen giver man mange steder især hvidvine et skud kuldioxid, og da denne gasart er en naturlig bestanddel i vinen, ses den ikke som et tilsætningsstof.
Ved en dekantering afrunder ilten en række stoffer i vinen, primært tanninerne, så vinen virker blødere. Og endelig kan vinens kontakt med luften ganske enkelt give flere af de aromatiske komponenter mulighed for at gå over i dampfasen og dermed bliver indåndet.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,
Smagte vine i denne uge
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 21 vine. Af disse vine var der 15, som fik mere end to stjerner, og hele 9, som fik fem stjerner. En fin høst! I alt blev det til 68 stjerner og i gennemsnit 3,7 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen,
    ,,,,,
,,,,,,,,,,,
Hvidvin


Jordan, Blanc Fumé, Stellenbosch, Sydafrika 2005
99,75 kr., Vinmonopolet
Ultralækker og blød hvidvin med fedme, frugt og fine fadtoner fra gæringen og lagringen på franske fade. Vinen er lavet på druen Sauvignon Blanc, men har fået navnet Fumé efter det franske Loire-distrikt Pouilly-Fumé, hvor Sauvignon Blanc spiller solorollen. Benævnelsen Fumé Blanc blev i sin tid opfundet af Robert Mondavi.


Domaine Léon Boesch, Breitenberg Valée Noble, Riesling, Alsace, Frankrig 2004
90 kr., Emilie Vin
Liflig hvidvin med en vidunderlig duft og en lækker, intens og ren smag. En meget stor og moden vin og en virkelig nydelse. Vinen er fremstillet efter biodynamiske principper.


Graffan, Corbières, Frankrig 2005
46 kr., Oxholm Vin
Tør og fyldig hvidvin til en god pris i forhold til kvaliteten. Glimrende som hverdags-vin.


Il Vermentino, Erik Banti, Toscana IGT, Italien 2006
69 kr., Carlo Merolli
En frisk hvidvin med nyslået græs og flint i duften og en dejlig smag af citrusfrugter. Med sin markante syre vil vinen egne sig glimrende til lidt kraftige skaldyrsretter.




Rødvin


Delas, Domaine des Genêts, Vacqueyras, Frankrig 2005
119,75 kr., i juni: 79,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
Vellavet Rhône-rødvin med fylde og frugt. Den har en tørhed og et fint krydderi, der gør den god til mad, gerne en god bøf. Eftersmagen er både lang og dejlig. Vinen kan sagtens ligge nogle år endnu.


Tarapaca, Pinot Noir, Casablanca Valley, Chile 2006
59,75 kr., i juni: 50 kr. ved 3 flasker, Skjold Burne
Glimrende rødvin, der giver et meget klart, dejligt og karakteristisk billede af Pinot Noir-druen. En vin for Pinot Noir-nydere og en glimrende vin til prisen.


Canonbah Bridge, Shiraz / Grenache / Mourvèdre, Western Plains, McLaren Vale, Australien 2003
100 kr., The Wine Company
Det er godt nok lidt af en bamse, men en meget harmonisk og dejlig rødvin med lækker frugt.


Canalicchio, Brunello di Montalcino, Italien 1998
258 kr., Fiasco-Vine
Stor og lækker rødvin – simpelt hen vidunderlig. Moden, blød, kompleks. En gudedrik. I dag helt på toppen.


Alidis, Crianza, Ribera del Duero, Spanien 2003
129,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Liflig rødvin, harmonisk, med ren frugt, fint krydderi og subtile nuancer. En glimrende ledsager til mad. Lækker!


Centine, Banfi, Toscana IGT, Italien 2005
59,95 kr., Amka
Til prisen en virkelig dejlig rødvin med god struktur og en lang eftersmag. Velegnet til mange retter.


Serego Alighieri, Masi, Rosso del Veronese, Italien 2005
109 kr., indtil 20. august: 79 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En rigtig dejlig italiener – en vin, der hænger godt i munden med mange facetter: Brombær, kirsebær, krydderier … God til hele det italienske (og danske) køkken. Den store digter Dante Alighieri boede i en hel del år på vingården.


Atipax, Reserva, Valle de Tupungato, Mendoza, Argentina 2004
99 kr., Vinens Verden
Denne fadlagrede rødvin på druerne Malbec, Bonarda og Cabernet Sauvignon er både blød og lækker med toner af kaffe, karamel og mørke bær. Helt billig er den ikke.


Lauca, Gran Reserva, Cabernet Sauvignon, Maule Valley, Chile 2004
Klubpris ved 6 flasker: 47,35 kr., ikke-medlemmer: 89 kr., NordicWineClub.com
Rødvin med en meget karakteristisk Cabernet-duft og -smag, tør, med god, ren og saftig frugt. En rigtig god madvin, ung og frisk.


Dornfelder Trocken, Weingut Martinshof, Rheinhessen, Tyskland 2005
69 kr., Vinum Bonum
En lækker og varm rødvin, der dufter af modne bær, mørk chokolade, blommer og mandler. Smagen er mild, rund og blød med toner af søde bær.


Estay, Vino de la Tierra de Castilla y León, Spanien 2005
79,95 kr. ved 12 flasker, Lautia Vino Fino
Rødvin med god og saftig frugtfylde og krydderi. En god dagligdags vin, der er nem at drikke.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www,vinavisen,dk.