Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 12. 2009

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,




.....................
Vin-aktuelt i uge 12
Fra 16. marts til 22. marts 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 9, ,,,,,,VinAvisen uge 10,,,,,,,,VinAvisen uge 11
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
...............
12+3x
. .......... ........ ..,,.,,,,,,,......

,,,,,......
Det var et fint dokument med stempler og underskrift, som Niklaus Sonne modtog fra Lloyds TSB Bank. Men var det ægte?
    Send mig for 183.000 kr. vin
    I onsdags fik vi en opringning fra Niklaus B. Sonne fra investeringsfirmaet Multi-Invest Danmark. I sine fem gamle krigsbunkere og kældre i København har han liggende en hel del kostbare flasker, som han har i kommission, og som han sælger til interesserede købere i Danmark og i udlandet. Niklaus Sonne havde en historie at fortælle:
    En engelsktalende herre med fransk accent havde ringet ham op. Manden havde arrangeret et stort bryllup om lørdagen for 200 mennesker, og desværre var der gået kiks i leverancen af vin. Kunne han købe nogle flasker og få dem sendt til London i en fart?
    Hvilke vine, det skulle være, vidste han præcis fra Multi-Invest’s webside. Det drejede sig om Château Pétrus, Château Lafite, Château Margaux, Château Cheval Blanc og Château Mouton-Rothschild i modne årgange – for i alt 24.575 euro (cirka 183.000 kr.) og sendt omgående via transportfirmaet UPS Express Delivery.
     
    Min bank bekræfter
    Niklaus Sonne blev naturligvis glad for ordren, men udbad sig betaling med det samme. Det var også i orden. Pengene kunne overføres via London-mandens bank, Lloyds. Det tog nogle dage, men han kunne få banken til at sende en "Confirmation of Payment".
    Lynhurtigt kom der et fint dokument fra Lloyds TSB – næsten lidt for hurtigt. Niklaus Sonne er gammel bankmand, og han ved, at man ikke får banker til at lave den slags i lyntempo. Han gik til sin egen bank, der kunne pege på nogle faresignaler:
     
    Et kontonummer i Tyskland
    – Prøv at se på siden med oplysninger om pengeoverførelsen, skrev banken. – Der står et kontonummer, som pengene skal "realeases" fra. Denne konto findes i en tysk Kreissparkasse i Eslingen.
    – Swift-adressen er oplyst til LYODGB, men når vi slår Lloyds Bank´s swift-adresser op, så starter de alle med LOYD – altså en lille ombytning af bogstaverne.
    – Der er flere andre ting, som ikke hænger rigtigt sammen. Blandt andet står der, at "the funds will be available on friday 14th 2009". For det første tror vi ikke, at en ordentlig bank vil undlade at skrive, hvilken måned vi taler om. For det andet er det for sent, hvis pengene først kommer på fredag – og for det tredje findes fredag d. 14. marts 2009 slet ikke – det er den 13. på fredag!
     
    Pas på jer selv
    Banken slutter sin mail til Niklaus Sonne med ordene: Vi siger ikke, at I har at gøre med en svindler, men pas på jer selv!
    Den advarsel vil han godt give videre til andre danskere, der handler med vin. Det være hermed gjort.
    Sendte Niklaus Sonne vinen til den engelsktalende franskmand i London? Nej, det gjorde han naturligvis ikke.
    Hvis andre har haft en lignende oplevelse, hører vi meget gerne. Skriv venligst til mariette@vinavisen.dk.
..... ........ .....................
>15/08
.......... ........ ..,,.,,,


En buket af festlige skruelåg til vinflasker fra skruelågs-fabrikanten Guala.
    Eksplosiv stigning i antallet af skruelåg
    Stadig flere vinproducenter ser det fornuftige i at anvende skruelåg som lukning på vinflaskerne. Forbrugerne har også fået øjnene op for det lille lågs store fordele – det hænder, at importører i blandt andet Storbritannien ligefrem beder vinhusene om at forsyne vinene med skruelåg, fordi deres kunder ønsker det.
    Siden 2006 har anvendelsen af skruelåg grebet om sig med lynets hast. Sådan lyder det fra den italienske skruelågs-fabrikant Guala, der er blevet overrasket af den store efterspørgsel fra vinverdenen.

    Europa har taget skruelåget til sig
    Ifølge Decanter er 2,5 milliarder vine i dag forsynet med skruelåg, og det er en stigning på hele 25% i løbet af det sidste år. New Zealand og Australien bruger hvert år 800 millioner skruelåg til deres vinflasker, mens Chile og Argentina tilsammen anvender 250 millioner.
    Det er dog ikke mindst vinproducenterne i Europa, der gennem de sidste par år er årsag til den store stigning i brugen af skruelåg. Og det kan man jo kun glæde sig over, da netop mange europæiske lande har været modstræbende over for alternative lukninger på vinflaskerne.
................ . .................. . ...........
Er ordet "stor" et fyord?
En vinhandler har fortalt os, at ordet "stor" er et fyord i vinbranchen. Holdningen er, at de bedste vine laves af de mindste huse. Men er der hold i denne holdning?
Nogle små vinhuse laver uden tvivl store vine – ligesom nogle kunsthåndværkere laver fremragende stole. Men det forhindrer vel ikke, at store vinhuse også kan lave gode vine – og at store møbelfabrikker kan lave stole, som både er smukke og komfortable at sidde på.

Mere vin og mindre traktor
På den anden side må man ikke glemme, at køber man fx en flaske bourgogne fra en lille producent, er man med til at dække udgifterne til en hel traktor, et helt vineri, en hel vinkælder osv., mens disse udgifter hos en stor producent er fordelt på langt flere flasker, hvorfor man får mere "vin" og mindre "traktor" for sine penge. Samtidig har en stor producent større tekniske ressourcer til sin rådighed.
Så det kan altså være attraktivt at købe vin fra en stor producent, hvis ellers denne laver god vin.

Hvad mener du?
Men for nu at vende tilbage til ordet "stor": Er det et fyord? Hvad siger VinAvisens læsere? Lad os lave en lille rundspørge. Sæt en prik i spørgeskemaet herunder, og tryk på Send-knappen senest fredag den 27. marts. Resultatet bringer vi i uge 14.
..,,,,,,,.,,,,,,,.

..,,,,,,,.,,,,,,,..

34-07/09
.....
Internetreklamer for vin tilladt i Frankrig
Som vi fortalte i sidste uge, er den franske regering godt i gang med at stække vingerne på landets vinindustri med en masse fjollede love mod nydelsen af vin.
Dog er der nu håb for enden af tunnelen. Den franske nationalforsamling har – efter måneders debat – netop besluttet at tillade reklamer for vin og spiritus på internettet. Det har ellers været forbudt ifølge alkoholloven, Loi Évin, der stammer fra 1991 – eller rettere: Da loven blev til, før internettets udbredelse, står der ikke noget om reklamer på nettet. Og hvad der ikke er nævnt, er åbenbart forbudt i Frankrig.
Beslutningen om at ændre Évin-loven vækker selvsagt stor glæde hos de franske vinproducenter, der har kæmpet en sej kamp for – ligesom deres kolleger i andre lande – at få lov til at markedsføre deres vine via internettet.

Andre lovændringer på vej
Nationalforsamlingen er også nået til enighed om at forbyde gratis udskænkning af vin. Dog vil forbudet ikke, som først foreslået, komme til at omfatte professionelle vinsmagninger på vinslotte og under fagmesser og vinfestivaler – hvilket også ville være fuldstændig vanvittigt. En Vinexpo uden smagsprøver på de udstillede vine ville jo fx være en tynd kop te.
Det vil ifølge Decanter også blive forbudt at sælge vin og spiritus fra tankstationer efter kl. 18, ligesom aldersgrænsen for, hvornår man må købe alkohol, vil blive hævet fra 16 til 18 år.
Samtlige af de lovændringer, som den franske nationalforsamling er nået frem til, skal først godkendes af senatet, før de kan træde i kraft...........,,,,,,..........
. .......... ........ ..,,.,,,
Til_37/09
.......... ...........
21 postkort fra Østrig
Her fortsætter Mariette med at sende sine i alt 21 postkort fra en presserejse i Østrig. De tidligere postkort har vi sendt i uge 9, uge 10 og uge 11. Her kommer de næste fire.
......................

................
Dette billede tog vi fra en Heuriger ved Donaus højre bred – den sydlige. Kan man forlange en bedre udsigt under et dejlig billigt måltid med en god flaske Riesling?
    12. postkort fra Østrig:
    Steinfeder, Federspiel og Smaragd
    Nogle steder i Wachau gror vinen på stejle terrasser. Andre steder på lave marker med jord, som floden har afsat. Nogle af markerne leverer druer til særligt fremragende hvidvine, der har et fint potentiale for lagring. Men de er også dejlige at drikke som unge.
    I Wachau inddeler man disse kvalitetsvine i tre kategorier:.
    Det nederste trin, Steinfeder, er opkaldt efter en fjeragtig græsart (Stipa pinnata), der vokser i vinbjergene. Disse tørre vine har under 11% alkohol.
    Et trin over Steinfeder kommer Federspiel – et navn, der henviser til fortidens falkejagter. Her ligger procenten på mellem 11 og 12½ og sukkerindholdet på mindst 17° KMW (KMW er forklaret i postkort nr. 6).
    Navnet på det øverste trin, Smaragd, stammer ikke direkte fra smykkestenen, men fra smaragd-firbenet, der findes i Wachaus vinmarker, og som bærer stenens grønne farve. Her er sukkerindholdet mindst 18,2° KMW, men vinene kan udmærket været gæret helt tørt ud.
    ,.............,,,,
......................

................
Fred Loimers vinhus er en flot futuristisk bygning, som vakte opsigt i byen Langenlois, da den stod færdig i 1999. Eneste dekoration på væggene er paneler, der viser hver sit snit ned gennem den meget forskelligartede undergrund i vinhusets vinmarker. Fred Loimer fortalte og forklarede.
    13. postkort fra Østrig:
    Futuristisk vinhus med jord på væggene
    – Må jeg gå hjem? Jeg har pludselig fået hovedpine … Sådan lød det med jævne mellemrum fra Fred Loimer, dengang han gik i skole. Han ville nemlig meget hellere hjælpe sin far i vinmarken eller give en hånd med, når vinen skulle presses.
    I dag er han en af Østrigs førende vinproducenter, og hans vinhus ligger i den by, hvor han voksede op, Langenlois, i vinområdet Kamptal cirka 40 kilometer fra Wien.
    Weingut Loimers vinmarker ligger i bakkerne bag byen, og hver vinmark har sin særlige undergrund, som afspejler sig i vinene. Marken på Käferberg er fx præget af en meget mineralsk jord, som giver let krydrede og elegante hvidvine på Grüner Veltliner-druen, mens samme drue fra vinmarken Spiegel, hvor kalkholdig løss dominerer, resulterer i hvidvin med eksotiske noter i duft og smag.
    Fred Loimer er bedst kendt for sine hvidvine, men fremstiller også elegante rødvine på Bourgogne-druen Pinot Noir.
    ,.............,,
. .......... ........ ..,,.,,,
34/09
............................ ,,,......................

................
Fred Loimer fremstiller cirka 250.000 flasker vin om året og er dermed en af de største vinproducenter i Langenlois. Før vinen tappes på flasker, opbevares den i de gamle kældergange under det nye vinhus.
    14. postkort fra Østrig:
    Stål i de gamle kældergange
    Det er nærmest et kulturchok at gå fra Weingut Loimers moderne smagelokale og dybt ned under jorden til nogle meget gamle og brede kældergange. Her opbevares omkring 300.000 liter vin fordelt på 16 store egetræsfade, 70 barriques og 50 ståltanke.
    Siden 2005 er vinen blevet fremstillet efter økologiske og biodynamiske principper – og principperne starter allerede i vinmarkerne. Fred Loimer har selv 25 geder og to heste, der leverer gødningen, og han eksperimenterer i øjeblikket med marker, der kun er gødet med hestegødning for at se, om det præger vinen på en særlig måde.
    Vi er nede i detaljerne, men sådan er det med Fred Loimer – intet bliver overladt til tilfældighederne, hvilket bestemt kan smages i hans dejlige vine. Omkring 40% af flaskerne bliver eksporteret – nogle af dem havner i Danmark, hvor de kan fås hos Österreich Vin.
    ,.............,,
.......... ........ ..,,.,,,.....................

................
Rammerne for Loisium’s vinotek er en futuristisk udseende bygning, hvor vinduerne består af høje irregulære sprækker. De mange flasker er smukt og indbydende præsenteret på reolerne. I underetagen finder man diverse andre delikatesser fra Niederösterreich.
    15. postkort fra Østrig:
    Spændende vinbutik i Langenlois
    I udkanten af byen Langenlois finder man Wine & Spa Resort Loisium Hotel – et supermoderne luksushotel, der ligner noget fra en anden planet, som er landet midt i en vinmark.
    Lige ved siden af ligger endnu en flot og rå bygning, der rummer et vinotek og en imponerende vinforretning, hvor man stort set kan finde enhver af de vine, brændevine og likører, som fremstilles i Niederösterreich, dvs. den store vinregion, der blandt andet omfatter vinområderne Wachau, Kremstal, Kamptal, Weinviertel og Carnuntum.
    Butikken er så afgjort et besøg værd for enhver med interesse for vin. Bagefter kan man jo booke sig ind på hotellet, der også står i vinens tegn. Man kan fx i spa-afdeligen få en "exfolierende ansigtsbehandling" med vindruekerner.
    Et "must" er selve byen Langenlois – en idyllisk by med et torv omgivet af fine gamle huse. Her bliver der hvert år afholdt adskillige vinøse arrangementer.
    ,.............,,
......................
>43
.............................
Økonomisk håndsrækning til argentinsk vin
Der er grund til glæde blandt vinproducenterne i Argentina. Den argentinske regering har nemlig tænkt sig at skære eksportafgifterne på vin ned til 2,5%, hvilket er en direkte halvering af afgifterne. Desuden vil regeringen afsætte 1,2 millioner pesos (cirka 1,9 milliarder kr.) til markedsføringen af argentinsk vin i udlandet.
Hos den britiske afdeling af foreningen Wines of Argentina er man glad for, at den argentinske regering nu vil tilgodese landets vinindustri, som hidtil ikke har stået øverst på politikernes prioritetsliste. Foreningen sætter dog spørgsmålstegn ved, hvor stor en virkning den økonomiske saltvandsindsprøjtning reelt vil få, idet pengene skal fordeles på hele 50 forskellige lande.
....................
    En Douro-boy investerer
    En af Douro-drengene – en af de portugisiske Douro Boys – er ikke bange for at bruge penge i disse slanke tider.
    "Drengen" er João Ferreira Álvares Ribeiro, der ses på billedet her. Han ejer Quinta do Vallado og er ifølge Decanter i gang med at investere 7 millioner euro (52 mio. kr.) i et nyt vineri med tilhørende vinmarker.
    Med denne udvidelse af Quinta do Vallado regner han med at kunne fordoble sin årlige produktion fra 300.000 til 600.000 flasker.
    Álvares Ribeiro vil satse på bordvine og overlade fremstillingen af portvin til de store portvinshuse.

    Fire drenge og en pige
    I 2007 var The Douro Boys – hvoraf en er en Douro Girl – på besøg i København. Det kan man læse om i vores arkiv ved at klikke her.
    Det er i det hele taget en meget aktiv gruppe bestående af fem ret små producenter, som har slået pjalterne sammen for at få verden til at lægge mærke til deres vine.
    Derom vidner også denne uges STORE billede længere nede, der viser de fire drenge og den ene pige.
.............


Smukke ser de jo ud - skrifttegnene - på guidebogen på kinesisk om Bordeauxvin.
    Guide om Bordeaux på kinesisk
    Som vi tidligere har fortalt i VinAvisen, så er kinesernes interesse for Bordeauxvin steget eksplosivt i de senere år. Og for nylig har den første officielle guide på mandarin-kinesisk til Bordeaux’s vinverden set dagens lys. Guiden, der på 400 sider giver en generel introduktion til vinslottene, vinene, appellationerne, terroiret osv., er udgivet af Class Multimedia Bordeaux i 50.000 eksemplarer.
    Den omfattende guide er allerede i handelen i Kina.
.. ..,,.,,,
33/09
.......... ........ ..,,.,,,
    Historien bag etiketten: Abymes, det bitre bjerg
    I det franske Savoie, hvor man valfarter til Charmonix, Megève og Val d'Isère for at stå på ski eller for at køre rundt om den herlige Lac d'Annecy er der to vinkommuner med gode vine. Den ene er Abymes, den anden er Apremont.
    Abymes betyder Afgrund eller Ødelæggelse, mens Apremont betyder Det bitre Bjerg, og forklaringen på de dystre navne ligger i en af de største naturkatastrofer i historisk tid.
    Det var natten til den 24. november 1248. Bjerget Mont Granier, der ses på etiketten her, og som er næsten 2000 meter højt, lå som det plejede med sine næsten lodrette vægge over det frodige landskab syd for byen Chambery da det pludselig flækkede.
    Vældige masser af klipper og sten spredtes som en flodbølge ud over landskabet ind til 6-7 km væk. Over 30 kvadratkilometer og seksten landsbyer blev begravet, og 5000 mennesker omkom.
    Sporene efter denne katastrofe er stadig synlige. Det er et kaotisk landskab med små lommer af vinmarker og med "det bitre bjerg" som en truende baggrund.
................................
.....................

.............
.


    ...... .....
    Ikke mere whisky til spotpriser
    Skotterne drikker for meget af deres egen whisky, siger den skotske sundhedsminister Nicole Sturgeon. Hun er derfor kommet med et udkast til en lov, der fastsætter minimums-priser for spiritus.
    Hvert år dør 1500 skotter af overforbrug, og over 40.000 indlægges på hospitalet, og Nicole Sturgeon er ikke i tvivl om, at overforbruget skyldes, at en masse alkohol sælges til spotpriser, især af supermarkederne, der bruger whiskyen som lokkevare.
    I Wales synes man, at den skotske idé er god, mens man i de engelske byer langs grænsen til Skotland er mindre begejstrede. Man er bange for, at en masse skotter vil komme ned over grænsen for at købe billig alkohol.
    Whiskyproducenterne er dog nok dem, der er mindst glade for lovforslaget – og så naturligvis de alt for tørstige skotter.
................

................
..................
.
........................
    ...............
      Smagning af armagnac

      Her på Den stærke side er vi i gang med en smagning af armagnac. Her er de næste smagte flasker, og alle anmeldelser samler vi efterhånden på en særlig side.
      Importører er velkomne til at sende armagnac - meget gerne blot små prøveflasker - til bedømmelse til Mariette Tiedemann på adressen Violvej 10, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje.





      Château de Pellehaut, 25 år, Ténarèze, Frankrig, 40%
      549 kr., Lago Import
      En meget aromatisk armagnac med noter af te og krydderurter. Eftersmagen er uendelig lang og lækker.


      Delord, Hors d’Age, Bas Armagnac, Frankrig, 40%
      475 kr., Qualityworld
      Duften byder på valnødder med et strejf af fersken, og smagen er fyldig og varm med noter af honning og modne frugter. Det er en rigtig dejlig armagnac til en meget fair pris.


      Domaine de Joÿ, VSOP, 5 år, Bas Armagnac, Frankrig, 42%
      350 kr., Mac Y
      Der er eg, vanille og søde mandler over duften og smagen af denne skønne armagnac. Et rigtig godt glas til prisen.
      ..................
..................,,,...................
>33/09
.........,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
........
....... ...................... .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    *House Of Wine har optaget importen af vinene fra Domaine Les Aurelles i Languedoc og fra Azienda Agricola Rivetto i Piemonte.
    *Toscavini har fået forhandlingen af vinene fra Menhir i Puglia.
    *Vin-Stysiek har optaget import af Brunello di Montalcino fra Tenuta Poggio Primo, Italien.
    *Strandgaarden Wine & Spirits har optaget importen af champagne fra champagnehuset Armand de Brignac og af den brasilianske brændevin Sagatiba Cachaca.
    *Kjær & Sommerfeldt og grossistvirksomheden Bornholm Kød & Catering har indgået en aftale, der sikrer sidstnævnte eneretten til at distribuere vinfirmaets vine på Bornholm.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
.............,,,,,.........................................
39-12
............
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
...................,,,
,

    Dorte Sonnenborg (f. 1974) startede ikke sin karriere i vinens verden med en sølvske i munden – men med en sølvmedalje i lommen. Hendes tjenereksamen var kun lige netop overstået med den sjældne og højeste udmærkelse Sølv, da hun blev tilbudt jobbet som overtjener på Hotel Plaza. En spændende og udfordrende start med stort personaleansvar og høje krav til de koordinerende evner. Herefter gik turen tilbage på skolebænken, hvor uddannelsen til markedsøkonom skulle udforskes.
    Vinen var dog ikke glemt og blev flittigt studeret i fritiden bandt andet sammen med faglærer Leif Nielsen fra Hotel & Restaurantskolen, der fungerede som Dorte Sonnenborgs personlige træner og coach, da hun repræsenterede Danmark ved den internationale tjenerkonkurrence Coupe Georges Baptiste.
    Det var derfor et naturligt skridt for hende at træde ind i vinbranchen – først hos Philipson Wine, senere hos Troels Smith Vin (DZ Wine, Ambassadeur Wine og Vinbonden) og sidst i 2004 hos Laudrup Vin & Gastronomi. Eneste afstikker fra vinbranchen var til marketingafdelingen hos PricewaterhouseCoopers, hvor hun var i tre år.
    I dag er Dorte Sonnenborg marketingchef og HR ansvarlig hos Laudrup Vin & Gastronomi og ligeledes en del af firmaets ledelsesteam. Som et led i at styrke firmaets HR aktiviteter er hun desuden ved at uddanne sig til certificeret businesscoach.
    Privat bor hun ved Roskilde Fjord med sin mand Frederik Sonnenborg og deres to piger, Merle Marie på 2 og Luna på 6 år. Dorte er en habil løber og nyder de lange og afstressende løbeture langs fjorden.
    Adresse: Laudrup Vin & Gastronomi, Mileparken 13, 2740 Skovlunde, tlf.: 44 84 80 86, dorte@laudrupvin.dk, www.laudrup.dk.
....................................................................
11-12
.. ,,,,,,,,,,,,,
    .............
      Ugens gode spørgsmål
      Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.

      Kan rødvin og aluminium sammen?
      Winnie Andersen holder af at lave en god sauce med rester af rødvin, men nu er hun blevet i tvivl: Er det egentlig en god idé at bruge en aluminiumgryde til formålet?
      Nej, det er det ikke. Den syre, der findes i al vin – og fx også i tomatsaft – vil angribe metallet, og de resulterende metalsaltene vil kunne give saucen en metallisk smag.
      Det bedste er at bruge kogegrej af rustfrit stål eller med en sliplet-belægning (tefal).
    .............
... ,,,,,,,,,,,,,.... ,,,,,,,,,,,...................
11-12
...................
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billederen særlig side, hvor der allerede ligger god stribe billeder.
.,,,,,.......,,
...............................
    10 Da de fire Douro Boys og den ene Douro Girl i 2007 besøgte Danmark, medbragte de dette flot iscenesatte billede af sig selv (foto © Michel Vaerewijck)
    ...............
................
08-07/09
................
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 27 vine. Af disse vine var der 21, som fik mere end to stjerner, og 17, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 98 stjerner og i gennemsnit 3,6 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,




Mousserende vin


Rioublanc, Demi-Sec, Crémant de Bordeaux, Frankrig
105 kr.; 95 kr. ved 12 flasker, Solarex
Mild og lækker boblevin. Demi-sec betyder ikke halv-tør, snarere halv-sød, og denne vin har da også en behagelig sødme, som mange vil kunne lide. Vinen er af virkelig god kvalitet.




Hvidvin


Domaine des Martinelles, Crozes Hermitage, Frankrig 2007
95 kr., The Wine Company
Rigtig lækker Rhône-hvidvin med blød frugt og tilpas syre. En nydelse. Lang eftersmag.


Viognier, Baron Philippe de Rothschild, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2007
85 kr.; i marts måned: 69 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
En ualmindelig lækker hvidvin. Den er tør med god frugt og tilpas fylde og med et pikant strejf af honning i eftersmagen.


Bioitalia, Pinot Grigio, Friuli Venezia Giulia, Italien 2007
89 kr., U&Wine
Denne hvidvin på økologisk dyrkede druer har en let fed frugtsmag og toner af mineralitet. En udmærket vin til mad.




Rødvin


Plaisir de Merle, Merlot, Paarl, Sydafrika 2005
129,95 kr., Amka
Meget dejlig og harmonisk rødvin med bred frugt med afbalanceret garvesyre. Fortræffelig til alle kødretter.


Hartenberg, Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika 2005
169 kr., Tedeum Vin
Stor og flot rødvin med meget fyldig frugt og en masse alkohol (15%) – uden at vinen dog virker sprittet. I duft og smag er der en ret markant note af cigartobak.


Terza Generatione, Ricossa, Dolcetto, Monferrato, Italien 2007
45 kr., ViniPortugal
Ret let rødvin på druen Dolcetto, egnet til lettere retter. En dejlig, harmonisk vin – til en overordentlig rimelig pris. Tilmed har flasken skruelåg.


Tenuta di Castiglioni, Marchesi de’ Frescobaldi, Toscana IGT, Italien 2006
149,95 kr., H.J. Hansen og Magasin
Meget harmonisk og lækker rødvin med fløjlsblød frugt og fint krydderi. En vin til et hjørne af sofaen med en superbog i hånden … Men også til en en ret, der er lige så elegant som vinen.


Gran Prugnello, Piccini, Toscana IGT, Italien, uden årgang
99,95 kr.; i denne uge (uge 12): 50 kr. ved 2 flasker, SuperBest
Dejlig rødvin med blød frugt og fint krydderi. Skænk den fx til en god, gammeldags kotelet. Den femte stjerne gælder tilbudsprisen.


Gran Signoria, Amarone della Valpolicella Classico, Italien 2006
115 kr., Aldi
Flot, harmonisk og afrundet klassisk Amarone-rødvin – en lækkerbisken til en utrolig lav pris. Et kup!


Casillero del Diablo, Concha y Toro, Reserva, Carmenère, Chile 2007
59,95 kr.; i denne uge (uge 12): 39 kr., SuperBrugsen
I denne gode rødvin er der lidt "grønne" toner i både duft og smag, der står godt til mad. En ganske interessant vin, der smager virkelig godt. Tilbudsprisen er lidt af et fund.


Viu Manent, Estate Collection, Carmenère, Colchagua, Chile 2008
45 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Herlig rødvin med en dyb smag og varm krydring. Prisen er mere end menneskevenlig.


Domaine de la Guicharde, Cuvée Genest, Côtes du Rhône Villages Massif d’Uchaux, Frankrig 2006
69 kr., i april: 55 kr., Jysk Vin
Dette er en rødvin, der vil noget. Den kommer én i møde med en flot duft og en varm, koncentreret smag med krydderi og fin sødme. Det er en vin, der meget gerne vil have modspil fra en kraftig ret. Til prisen i april er den lidt af et kup.


Corona de Aragón, Reserva, Cariñena, Spanien 2002
Klubpris ved 6 flasker: 49,03 kr.; ikke-medlemmer: 65 kr., NordicWineClub.com
Glimrende, afrundet og moden rødvin med en flot duft og en lækker frugtsmag, der folder sig ud i munden med noter af kirsebær og eukalyptus. Udpræget madvin.


Villa Quinziana, Squinzano, Italien 2004
65 kr., Mywine
Squinzano er en appellation på den italienske støvlehæl, og herfra kommer denne ret lette, dejlige rødvin med blød, saftig frugt – kirsebær. Glimrende madvin, som mange vil kunne lide.


Château Pech-Latt, Selection Vieilles Vignes, Corbières, Frankrig 2007
88 kr.; 78,17 kr. ved 6 flasker, Emilie Vin
Vellavet rødvin på økologisk dyrkede druer. Den har en god fylde, bløde tanniner og en fin krydring.


Bodega del Fin del Mondo, Cuvée Philipson, Pinot Noir, Patagonien, Argentina 2006
69,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Fornem rødvin med en lækker Pinot-smag, frisk, kompleks og harmonisk. Den smager simpelt hen godt.


Principio, Maremma IGT, Italien 2007
75 kr., Carlo Merolli
En frugtbombe med kraftig duft og en fyldig, lidt robust smag.


Washington Hills, Merlot, Columbia Valley, Washington, USA 2006
43,66 kr. ved 12 flasker, WineAtCosts.com
En enkel, men venlig og saftig rødvin. En pæn hverdags-vin.


Castroviejo, Tempranillo, Rioja, Spanien 2007
79 kr., Vinens Verden
Denne rødvin på økologisk dyrkede druer har en god frugtfylde og et lille spidst bid i smagen.




Sød Vin


Anselmi, I Capitelli, Ripasso, Bianco Veneto IGT 2006
183 kr., Wineimporters
Spændende sød hvidvin med en gylden farve, en liflig duft og en lækker smag med noter af abrikos og honning. Dertil en frisk syre, der afbalancerer sødmen. En sød vin helt i top. Skænk den fx til is.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.