Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 27. 2009



.....................
Vin-aktuelt i uge 27
Fra 29. juni til 5. juli 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 24, ,,,,,,VinAvisen uge 25,,,,,,,,VinAvisen uge 26
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
.....................
    ..............
    VinAvisens redaktion har været lukket i nogle uger.
    Nu er vi tilbage igen og i gang med at besvare
    alle inkomne mails.
    Mangler nogle svar på en mail, så ryk os venligst.
    Mariette og Anker
    ..............
.....................

...................

....
Som et slags emblem brugte Cosimo Taurino en detalje fra et gammelt relief fra Romertiden. Allerede dengang fragtede man vinen i træfade.

    En bar med underlige druesorter
    I Arizona i USA er der en vinbar og restaurant, som har specialiseret sig i såkaldte "weird wine varietals" – altså vine på "underlige" druesorter.
    I starten var mange godt nok lidt skeptiske over for projektet – de mente, at gæsterne ville have vine på de kendte druer. Men foretagendet blev en stor succes, og i dag er der en lang række vine på kortet – vine fra små producenter i hele verden, der dyrker obskure druesorter.
    Notarpanaro er det største hit på kortet, men faktisk er det slet ikke et druenavn. Notarpanaro er en historisk vin på druerne Malvasia Nera og Negroamaro fra marken Notarpanaro i kommunen Guagnano i regionen Puglia på den italienske støvlehæl, hvor den produceres af vinhuset
    Taurino. Egentlig er marken opkaldt efter en notar ved navn Panaro – NotarPanaro.
    Notarpanaro blev skabt af Cosimo Taurino, der døde i 1999. Han var egentlig apoteker, men som vinmand og ejer af marken var han med til at sætte Puglia på verdens vinkort. Hans vinfirma føres nu videre af Francesco og Rosanna Taurino.
    Taurinos Notarpanaro, en Rosso di Salento, var Cosimo Taurinos første vin til at slå igennem. I dag regnes vinhusets topvin, Patriglione, blandt Puglias kultvine. Den har flere gange fået tre glas i vinguiden Gambero Rosso, dog ikke i de seneste årgange.

.... ....... ......hj.

Til_37/09


.........................

................
Svampen Botrytis cinerea under mikroskop.

    Kunstig ædel råddenskab
    Allerede i 1950’erne fandt den amerikanske vinmager Myron Nightingale på at lave kunstig ædel råddenskab, og senest har det israelske Golan Heights Winery og forskere på universitetet i Tel Aviv taget teknikken op og forbedret den.
    Ude i vinmarkerne frembringes den ædle råddenskab af svampen Botrytis cinerea. Det sker blandt andet i det franske Sauternes, i det ungarske Tokaj og i Tyskland.
    Svampen får druerne på vinstokkene til at skrumpe. Halvdelen af væsken i druerne fordamper ud gennem det porøse skind, men skindet revner ikke – det holder på sukkeret og på alle aromastofferne.

    De sætter svampesporer til druerne
    Hos Golan Heights sætter man Botrytis-sporer til de høstede druer, der opbevares i et klimakontrolleret rum. Druerne angribes og bliver rosinagtige, hvorefter de presses og gæres ud til en sød vin. Denne vin lagres i seks måneder på franske egetræsfade.
    Teknikken er ikke helt nem – og en velbevogtet hemmelighed.
    Den årlige produktion af Golan Heights’ Yarden Noble Sémillon er 3000 halvflasker.

.....................
Rødvin som medicin
Forskning på Imperial College i London har vist, at rødvin er effektiv medicin i behandlingen af en alvorlig lungesygdom.
Sygdommen, der typisk angriber rygere, medfører kronisk lungebetændelse. Og her kan rødvinen gavne ved at dæmpe betændelsen.
Forsøgene har faktisk vist, at vinen er mere effektiv end den traditionelle medicin til behandling af sygdommen.
Det er stoffet resveratrol, der findes i skindet på de blå druer, som gør underværker.
Som vi igen og igen har skrevet i VinAvisen, har stoffet også en gavnlig effekt på hjertesygdomme.

Verdens største vinklub
I Danmark har vi masser af små vinklubber rundt omkring – se bare vores liste på en særlig side – men måske skulle vi skele lidt til Sverige. Her har man en landsdækkende vinforening, der desuden er verdens største.
Foreningen Munskänkarna, der har eksisteret siden 1958, byder på masser af aktiviteter for sine 16.000 medlemmer, der mødes i over 130 lokalforeninger opdelt i tretten regioner. Hertil kommer otte afdelinger i udlandet, først og fremmest Finland, men også Bruxelles, Fuengirola, Génève, Nice, Provence, Tokyo og Zürich.
Vinsmagninger, kurser med eksaminer, foredrag og rejser hører til repertoiret, og hvert år udvælger man en række vine som Årets Munskänksvin.
Vinrejserne afholdes af forskellige selvstændige arrangører, men foreningens rejsekomité godkender dem efter en granskning af indhold og pris. Rejserne skal således leve op til foreningens målsætning og medvirke til en øget vinviden hos deltagerne.
På vinklubbens hjemmeside kan man læse om aktiviteterne – og efter endt læsning kan man så spekulere over, om vi kunne lave noget lignende her i Danmark. Det kræver nogle folk, der brænder for sagen. Findes de? Måske kan nogle af de mange danske klubber ligefrem gå sammen om en sådan forening.
Skulle nogen gå i gang, vil vi meget gerne støtte foretagendet her i VinAvisen. Kom frit frem, og skriv til anker@vinavisen.dk.
.... .......

08-07/09


.....................
Sommeliererne breder sig
Vi har tidligere fortalt, at man på visse dyre restauranter har fået en vand-sommelier, hvis opgave det er at rådgive restaurantens gæster i valget af vand – med og uden bobler.
I Tyskland har man i dag flere steder en cigar-sommelier, og der findes også øl- og oste-sommelierer. I Italien har man ligefrem forsøgt at indføre frugt-sommelierer.
Snart står der en hær omkring bordet, når vi gerne vil gribe til kniv og gaffel. Hvad bliver det næste? En brød-sommelier? Eller en kaffe-sommelier?
.....................


    En skovl til at rense tanken med
    Når vinen har gæret, skal de store ståltanke renses for vindruekerner, frugtkød, stilke og andre rester.
    Det gøres pr. tradition ved, at et menneske kravler ind i tankene og skovler resterne væk. Det er et hårdt arbejde, da de våde rester lagrer sig til en hård og fast masse, og så er det heller ikke helt ufarligt. Det er hændt, at arbejdere døde eller er blevet alvorligt forgiftet af den farlige kuldioxid, der kan være forblevet i de tætte beholdere efter gæringen.
    Men nu har en opfinder i Californien opfundet en særlig skovlemaskine, PomaceShovel, der kan klare arbejdet. Og den er effektiv – i løbet af små to timer kan den rense en tank, der kan rumme 50.000 liter.

.....................
Vin i stedet for blomster
En kvinde, der har inviteret en mand på middag, vil helt sikkert sætte næsen op efter en romantisk buket blomster.
Det skal hun nu ikke, for han kommer højst sandsynligt med en flaske vin – i hvert fald hvis middagen foregår i Østrig.
Dette viser en rundspørge blandt den østrigske befolkning. Forklaringen skulle være, at man helst forærer det væk, man selv gerne vil få som gave.
Gad vide, om ikke det forholder sig lige sådan her til lands? Dog er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at en ny hot date af kvindekøn nok har udsigt til blomster – i hvert fald de første par gange. Men så er det vin!
.....................

>34



.....................
Overmodne druer
I visse lande, blandt andet i Australien og Californien, er der en tendens til at lade druerne hænge meget længere end førhen. Hvor vinbønderne i gamle dage altid høstede, når druerne havde opnået det fornødne sukkerindhold, lader de dem nu hænge, til de er overmodne.
Det er nemlig ikke længere nok, at druerne er modne. Garvesyre, farve og andre egenskaber tjekkes konstant, indtil det perfekte høsttidspunkt oprinder.
Men jo længere druerne hænger, desto mere stiger sukkerindholdet, og ofte når druerne næsten rosinstadiet, før de høstes.
Det resulterer i vine med et indhold af alkohol, det let når de 16-17%.

Vand i vinen
Flere og flere, der skriver om vin, er skarpe modstandere af denne overmodning af druerne. Vine med så høj en alkoholprocent får nærmest karakter af portvin, og det er vel de færreste, der bryder sig om at drikke hedvin til maden.
Jo længere druerne hænger på vinstokkene, desto mindre syre har de tilbage. Og så bliver druerne lettere angrebet af svamp, der kan give den færdige vin en ubehagelig lugt.
Desuden skal alle vine, der importeres i EU-landene, være på under 15% alkohol for ikke at blive beskattet som hedvin. Og for at overholde denne regel nedsætter mange producenter alkoholprocenten ved at tilsætte vand, når druerne presses – noget, der bestemt ikke er lovligt, og som ødelægger balancen i vinen.
......... .............. ............ ......

34-07/09


.....................
18 postkort fra Moscato-land
Her kommer de næste tre postkort i vores løbende serie fra Ankers vinrejse til det italienske Piemonte. De første elleve har vi bragt i uge 24, uge 25 og uge 26. I denne uge handler det om noget helt andet end Moscato-vinene.
......................


................
Giovanni Costa havde familiens børnetegninger bag sig, da han præsenterede vinhusets Moscato d’Asti, "Scrapona".

    12. postkort fra Moscato-land
    Perlende rosé på Brachetto
    Familievinhuset Marenco i byen Strevi ejes i dag af tre søstre, og det var den ene søsters mand, Giovanni Costa, som tog imod os og lod os smage en dejlig Moscato d’Asti og en lige så god perlende rosévin på druen Brachetto.
    Brachetto er en drue, vi ikke ser så meget til her i landet. Den hører hjemme i Piemonte, hvor den bruges til både mousserende og perlende vine og fremstår i virkelig gode flasker fra appellationen Brachetto d’Acqui DOCG.
    Marencos vin "Pineto", der er en Brachetto d’Acqui, er en meget let og perlende rosévin med kun 5,5% alkohol og toner af jordbær, hindbær og roser. Man kan sige, at den er et rosé sidestykke til Moscato d’Asti – lidt i retning af en Lambrusco.

......................


................
Massimo Rivetti peger på sin ejendom, der ligger i hjertet af Barbaresco-området. Hans kone står for arbejdet i marken, mens hans selv er kældermester.

    13. postkort fra Moscato-land
    Vinene fra Barbaresco
    Massimo Rivetti har 12 hektar af sine vinmarker lige uden for byen Neive og dermed i DOCG-området Barbaresco. Han laver godt nok en Moscato d’Asti, men det var hans Barbaresco-rødvine, vi kom for at smage, og det var dejlige vine.
    Som regel betragter man Barbaresco som det andet store udtryk for druen Nebbiolo lige efter den berømte Barolo, men Barbaresco har sin egen historie, der går tilbage til 1894, da Domizio Cavazza, der var professor ved vinskolen i Alba, oprettede kooperativet Produttori del Barbaresco.
    Siden 1950’erne har både kooperativet og producenter som Angelo Gaja og Bruno Giacosa med eftertryk sat Barbaresco på det vinøse Italienskort.
    Man beskriver ofte Barolo som maskulin og Barbaresco som feminin – man har kaldt dem kongen og dronningen. Men Barbaresco er ikke på nogen måde en "light" udgave af Barolo. Man kan sagtens finde Barbaresco-rødvine, der har gået til bodybuilding.
    Barbaresco laver 4,3 millioner flasker om året, mens Barolo laver knap 11 millioner (2007).

.....................


................
Allerede romerne kendte Nebbiolo-druen, og man mener, at de tjærede indersiden af deres vinbeholdere for at få vinen til at smage af Nebbiolo. Andre navne for Nebbiolo er Spanna, Picutener og Chiavennasca.

    14. postkort fra Moscato-land
    Den tågede drue
    Druen Nebbiolo er født i den norditalienske region Piemonte, og her lægger den most til store og holdbare vine som Barolo, Barbaresco, Roero og Langhe.
    Der er lidt "tåge" omkring dens navn. Nebbia betyder tåge på italiensk, og nogle påstår, at druen har fået sit navn, fordi tågen ofte hænger lavt over markerne – mens andre mener, at gærsvampene, der ligger som rim på druerne, er ophav til det tågede navn.
    Det er imidlertid et faktum, at efterårstågen ofte sænker sig over Piemontes marker og skærmer druerne mod frost, og det betyder, at man kan lade dem hænge længere og sluge sol om dagen – længere end det ellers ville være muligt.
    Druerne bliver saftspændte, de tykke drueskaller får en masse farvestof, og for at få mest mulig kraft ud af dem lader man gæringen vare i op til tre uger. Det er ret længe, men det giver nogle kraftige og meget holdbare vine, fulde af aromastoffer – kirsebær, svesker, rosiner, chokolade, tobak, lakrids, trøfler, læder, fyrrenåle og lidt tjære.

....... ............ .....

34/09



.................


................
Maleriets motiv, "Bacchanales", passer perfekt til året. Et bakkanal var oprindelig en fest for den romerske vingud Bacchus, og der var al mulig grund til at fejre Mouton Rothschilds succes i 1973.

    Historien om etiketten: Picassos etiket
    I sidste uge fortalte vi om Château Mouton Rothschilds etiketter, der hvert år dekoreres af en kendt kunstner. Men der var faktisk en kunstner, som det ikke lykkedes slottet at overtale, nemlig Picasso.
    Vor norske læser, Roar Lie, fortæller, at baron Philippe de Rothschild flere gange prøvede at overtale Picasso, men igen og igen fik han nej. Den store mester var ikke interesseret.
    Da Picasso døde i april 1973, kontaktede baronen Picassos datter, Paloma, og fik tilladelse til at benytte maleriet "Bacchanales" på årets kunstneretiket. Så Picasso fik alligevel tildelt opgaven.
    1973 var i øvrigt året, hvor det endelig lykkedes Philippe de Rothschild at få opløftet slottet fra 2. til 1. cru, og for at markere triumfen blev det sædvanlige Mouton-logo erstattet med en baronkrone (en sådan har kugler foroven i stedet for takker) ledsaget af teksten: "Premier je suis, second je fus, Mouton ne change", dvs. "Den første (cru) er jeg, den anden (cru) var jeg. Mouton ændrer sig ikke". Og for første gang står der på etiketten: "Premier cru classé en 1973".

.....................
.....................

.............


    Skænk mig en mocktail
    Vi ved, hvad en cocktail er. Men hvad er en mocktail?
    Det engelske ord mock betyder at håne, spotte, gøre nar af, og en mocktail er en cocktail uden alkohol.
    Den slags kan der faktisk være brug for, hvis man er gravid og ikke ønsker at drikke alkohol, og derfor er flere barer i USA begyndt at tilbyde velsmagende og spændende mocktails.
    Der er ligefrem kommet en bog om emnet, skrevet af den amerikanske cocktailekspert Natalie Bovis-Nielsen. Den hedder "Preggatini" – formodentlig en sammentrækning af ordene pregnant (gravid) og martini – og med undertitlen "Mixology for the Mom-To-Be".
    De 75 opskrifter hævdes dog også at være interessante for mandfolk, der er mindre gravide.
    Bogen kan købes uden danske afgifter hos Amazon i England. Den koster 9,89 pund (85 kr.) plus forsendelse.

............. ......

>43


.........,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
........
...... ....... ........ .....

33/09


......................................... ...................... .
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * VinAvisens redaktion har ferielukket, og derfor kan vi først bringe nyheder fra vinbranchen i næste uge.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
............
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
......................
    Torsten Kahr (f. 1969) blev bidt af vin, da han i 1995 deltog i et aftenskolekursus om vin. Han læste om vin, smagte på vin, og i de følgende år rejste han rundt i de europæiske vindistrikter for at studere vin. Især interesserede Frankrig ham, og herfra hjembragte han mange gode flasker, som han mente, at andre også burde smage.
    I 1997 begyndte han så for alvor som garageimportør sideløbende med sit arbejde som tekniker i radio- og telebranchen. Firmaet døbte han VinDepotet, og det er vokset støt igennem årene.
    De første vine hentede Torsten Kahr på Château Le Mayne i Bergerac. – Jeg ville finde et godt alternativ til naboen Bordeaux, siger han. – Vinfolkene i Bordeaux kan jo lave fremragende vine, men efter min mening er de også begyndt at tage for høje priser for dem.
    I december 2002 tog han skridtet fra garageimportør til fuldtids-importør og forlod sit job som driftschef hos teleselskabet Telia i Glostrup, og siden da har VinDepotet oplevet en markant vækst. Sortimentet er udvidet med vine fra en hel del franske distrikter samt fra Italien, Spanien, Portugal, Argentina og New Zealand.
    VinDepotet afsætter sine vine en gros til detailhandlen, restauranter samt større virksomheder. Desuden driver firmaet sin egen lille vinhandel og vinklub samt det meget populære koncept "Månedens Vinkasse", hvor privatpersoner kan abonnere på seks flasker vin om måneden.
    Privat bor Torsten Kahr sammen med Elisabetta, der er italiensk og derfor naturligvis står for kontakten til de italienske producenter.
    Adresse: VinDepotet, Kvarmløsevej 108, 4340 Tølløse, tlf.: 59 16 11 44, fax: 59 16 11 45, e-mail: vindepotet@mail.dk, www.vindepotet.dk og www.maanedens-vinkasse.dk.
...................

>33/09


,,,,,,,,,,.,,,,,,,.
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billederen særlig side, hvor der allerede ligger en fin stribe billeder.
.,,,,,.......,,
...............................
    26 Et cirka 100 år gammelt maleri viser afskibningen af vin fra kajen i Bordeaux. Her er både en slotsejer og hans kone på besøg, en ønolog, toldere, havnearbejdere og en masse fade
    ...............
.....................
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 17 vine. Af disse vine var der 12, som fik mere end to stjerner, og 6, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 55 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
.....................
Hvidvin


Passerel, Vin de Pays du Mont Baudile, Frankrig 2008
45 kr. ved 6 flasker, Lautia
Til den meget rimelige pris en rigtig god hvidvin. Den har en let parfumeret duft og en frisk og frugtagtig smag. Flasken har skruelåg. Den femte stjerne får den for prisen.


The Hermit Crab, d’Arenberg, Viognier / Marsanne, McLaren Vale, Australien 2007
89,95 kr., Erik Sørensen Vin
Hvidvin på to grønne Rhône-druer, Viognier og Marsanne, der desværre ikke helt får lov til at vise deres dejlige frugt på grund af en pågående fadsmag. Flasken har skruelåg.




Rosévin


Estampa, Rosé, Cabernet Sauvignon / Syrah, Colchagua Valley, Chile 2008
55 kr.; til 15. august: 45 kr. ved 6 flasker, Jysk Vin
Kraftig rosévin med god frugt, sødme, jordbær, hindbær samt en perfekt syre til mad. Dejlig sommerlig vin. Flasken har skruelåg, og prisen er meget rimelig. Den femte stjerne gælder de 45 kr.


Château Guio, Rosé, Costières de Nîmes, Frankrig 2008
50 kr., The Wine Company
Med bind for øjnene ville man tro, at dette er en god hvidvin. Den smager ikke – som mange andre rosé’er – af jordbær (hvilket vi egentlig ikke har noget imod; vi kan godt lide jordbær). Vinen har god frugt og tilpas syre, og den er egnet både til mad og som terrassevin.




Rødvin


Domaine des Trois Pierres, Costières de Nîmes, Frankrig 2007
79,95 kr., SuperBest
Flot og fyldig rødvin med saft, mørke bær, peber … Tilbudsprisen er yderst menneskevenlig.


Château de Lastours, Corbières, Frankrig 2006
89 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Kultiveret og vellavet rødvin, der vil gå fint til mange kødretter.


Legaris, Crianza, Ribera del Duero, Spanien 2004
129 kr., Kjær & Sommerfeldt
Superlækker rødvin, så blød som fløjl og med en smag, der udvikler sig i munden med mange facetter. Fem år gammel og lige på toppen.


Colle dei Venti, Caldora, Montepulciano d’Abruzzo, Italien 2006
69,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Her kommer en rød bærbombe, der fylder glasset med flot farve, duft, saft, kraft og en lille sødme. Oplagt madvin.


Château Mourgues du Gres, Terre d’Argence, Costieres du Nimes, Frankrig 2007
89,75 kr., Bichel.dk
Denne rødvin smager og dufter intens af anis og ren lakrids. Det er en kraftig, flot og saftig vin.


Le Roselle, Ripasso, Valpolicella Classico Superiore, Italien 2007
69 kr., ViniPortugal
En pæn Valpolicella-rødvin med god saft og krydderi. En rigtig pastavin.


Viñademoya, Bierzo, Spanien 2007
69 kr., Valuewine.dk
Kraftig rødvin med en intens frugtsmag med markante tanniner. En udpræget madvin. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


2 up, Shiraz, South Australia 2006
89,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Denne rødvin er en rigtig australier med en aggressiv smag, en masse frugt og en massiv sødme. En type vin, som nogle sikkert er glade for. Flasken har skruelåg.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.