Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 49. 2009



.....................
Vin-aktuelt i uge 49
Fra 30. november til 6. december 2009
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 46, ,,,,,,VinAvisen uge 47,,,,,,,,VinAvisen uge 48
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................

.....,.....,



..,.....,



Domingos Soares Franco er vinmageren bag den populære rødvin Periquita. Her er han i gang med at måle arealet af en pose til boksvin.

    Der er mere svovl i boksvine
    I forrige uge var VinAvisen (Anker) på vinrejse i Portugal sammen med tre andre nordiske vinskribenter. Det bliver der senere en serie postkort ud af, som vi bringer til næste år.
    Under turen besøgte vi det fine gamle vinhus José Maria da Fonseca på Setúbal-halvøen. Det ejes af to brødre, hvoraf den ene, Domingos Soares Franco, er den øverste vinmager og en af Portugals vinøse kapaciteter.
    Domingos tog imod os, og under turen rundt i det supermoderne vineri fortalte han, at man også var begyndt at tappe vin på bokse. Det fik os til at stille et spørgsmål:
     
    Er det den samme vin?
    – En af VinAvisen's læsere har fortalt os, at han får hovedpine, når en bestemt vin kommer fra en boks, mens dette ikke er tilfældet, når samme vin kommer fra en flaske. Kan det være rigtigt?
    – Det er korrekt, sagde Domingos. – Det er samme vin, hvad enten den tappes på boks eller flaske. Undtagen på ét punkt:
    – Som bekendt konserveres vin med en anelse svovlforbindelse – det deklareres på flasken. Og det er nødvendigt at komme mere sulfit i en boks end i en flaske, fordi vinen udsættes for en kraftigere iltning gennem posen.
    – Det er nemt at forstå: Ned gennem proppen kan der sive en smule ilt, men vejen gennem flaskehalsen har et tværsnits-areal, der ikke er større end cirka 2 kvadratcentimeter.
    – Vinen i boksens pose har derimod kontakt med hele posens overflade, som er mange gange større. Derfor står der også på de fleste bokse, at vinen kun er holdbar i en vis periode.
     
    700 gange større
    Hvor meget større er posen end proppens tværsnit? spurgte vi.
    – Det kan vi hurtigt finde ud af, sagde Domingos. Han greb sin mobil, sagde nogle få portugisiske ord, hvorefter en medarbejder stillede med en tom pose og en lineal. Og så blev der målt: 31 x 48 cm – det bliver 1488 kvadratcentimeter. Altså et areal, der er mere end 700 gange større.
    – Næ, ingen har opfundet en bedre beholder end glasflasken, sagde Domingos, – og så bør den i øvrigt lukkes med et skruelåg.
    – Hvis man er allergisk over for svovlforbindelserne, bør man hælde boksvin over på en karaffel og lade den stå til næste dag. Så vil en del af tilsætningsstofferne være fordampet.

..,.....,
Demonstration i Languedoc
Vi har løbende fortalt om den svære økonomiske situation for mange af Sydfrankrigs vinproducenter. De kæmper hårdt for at holde skindet på næsen, og mange ender alligevel med at måtte dreje nøglen om.
Den 25. november demonstrerede tusindvis af vinproducenter i gaderne i Montpellier, Languedoc-distriktets vinøse hovedstad, mod de lave priser, som de får for deres vine.
Demonstrationen udviklede sig til tumult og vold, og flere demonstranter endte dagen i håndjern.
Protestmarchen følger i kølvandet på de angreb, som CRAV (Comité Regional d´Action Viticole), den militante franske gruppe for vinmæssige aktioner, udførte for nyligt. Denne gang gik det ud over et af Languedocs største vinkooperativer, Val d’Orbieu. Kooperativet har også sidste år været udsat for hærværk. Og CRAV bebuder flere aktioner.

Desperat situation
Situationen for de sydfranske vinproducenter nærmer sig da også desperationens rand – noget, som Kees Graste godt kan forstå. Han er hollænder, har boet 20 år i Danmark og bor nu i Languedoc, hvor han ejer Château Peyriac de Mer.
- At demonstrationen endte i vold, og at der kan risikere at komme mere af den slags fremover, overrasker mig ikke.
- Hvis man som selvstændig vinbonde går konkurs, er der ingen hjælp at hente nogen steder. Underskuddene må man selv finansiere med fattigdom til følge.
Ifølge Kees er der tale om en desperat situation for utroligt mange familier i Languedoc. Og ingen reagerer eller tager initiativ til at hjælpe dem. De priser, som vinproducenterne får for deres vine, svarer til prisniveauet fra 1980’erne, alt imens omkostningerne stiger år for år, lyder det fra den franske vinslot-ejer - der også selv mærker til problemerne på nærmeste hold. I syv år gik det fremad for Kees og hans vinslot, men det har den verdensomspændende finanskrise vendt op og ned på. De europæiske vinindkøbere er ifølge Kees blevet mere forsigtige med deres indkøb, hvilket har resulteret i, at hans vinsalg er faldet med hele 25-30% i år i forhold til 2008.
................................................................



................................................................
Vinstokke rives op med ekspresfart
Ifølge de nyeste tal fra International Organisation of Vine and Wine (OIV) går det fremad med raske skridt, når det gælder EU’s plan om at reducere Europas vinmarks-areal.
Alene i 2009 er omkring 73.000 hektar vinmarker revet op ved rode – flest i Spanien, hvor tallet lyder på 45.000 hektar. De vinproducenter, der har nedlagt vinmarker, har så til gengæld fået økonomisk kompensation fra EU.
Yderligere 55.000 hektar vinmarker forventes at forsvinde fra Europa-kortet i 2010.
EU’s plan er nødvendig at gennemføre for at få reduceret den vinsø, som tynger Europa og resten af verden.
................................................................



Så smukt kan det britiske vinlandskab tage sig ud. I baggrunden ses vingården Denbies i Surrey, som er Storbritanniens største vinejendom med 300.000 vinstokke. Vinhusets Surrey Gold er det bedst sælgende vinmærke på britisk jord, når det gælder stillevine.

    Briterne vil have britisk vin
    For 20 år siden ville en britisk forbruger aldrig finde på at lægge en flaske britisk vin i indkøbskurven. Der blev nærmest trukket lidt på smilebåndet over den lokale vin.
    I dag er britisk vin en stor succes på hjemmemarkedet – ikke mindst den mousserende vin, som ved internationale konkurrencer klarer sig så godt, at nogle af boblerne endog vinder over ædle champagner.
    Det er ifølge avisen The Guardian ligefrem blevet svært for de britiske vinproducenter at følge med efterspørgslen. Der er dog også kun tale om en meget lille produktion – endnu. I alt blev der sidste år fremstillet 2 millioner flasker i Storbritannien, hvilket er mindre end 0,05% af Frankrigs 6,9 milliarder flasker vin.

    Perfekte vejrforhold
    Hos den britiske supermarkedskæde Waitrose, der sælger 55% af al den vin, der fremstilles i Storbritannien, er salget af britisk vin steget med 50% i 2009 i forhold til sidste år. Og når det gælder den mousserende vin, er der tale om en stigning på hele 97%.
    Man forventer da også, at de britiske bobler vil hitte frem for andre landes mousserende vine, når nytårsaften står for døren.
    At briterne er blevet så begejstrede for egne vine skyldes blandt andet, at kvaliteten af vinene er steget betydeligt i takt med, at vinproducenterne er blevet stadig mere teknisk dygtige.
    Men varmere og dermed bedre vejrforhold i de senere år spiller også en rolle. I år har vejret artet sig helt perfekt med en lang varm sensommer, og flere vinhuse forventer at kunne sende den bedste årgang nogensinde i britisk vins historie på markedet til næste år.
    Foreløbig må man til Storbritannien for at smage de dejlige vine, men måske en dag kommer der gang i en eksport af britisk vin – også til Danmark.

................................................................

34-07/09


... .. ...........
.....................
Bernard Magrez på besøg
For tre år siden var Bernard Magrez på besøg i Danmark, og i torsdags var han her igen. Om den legendariske købmand kan læses i VinAvisen's Hall of Fame, men lad os lige repetere:
Født i 1936 og i dag en af Bordeaux’s helt store vinkøbmænd. Smidt ud hjemmefra, da han var tolv og uddannet som snedker i Pyrenæerne. Overtog i 1964 et lille importfirma og blev Frankrigs største grossist i vin og spiritus. Solgte i 2005 sit firma og begyndte at investere de mange penge i vinslotte.
I dag ejer han 35 små og store vingårde, de fleste af dem i Bordeaux med Château Pape Clémant, Grand Cru Classé i Graves, i toppen. Endvidere seks vingårde i Languedoc-Roussillon og resten uden for Frankrig, nemlig to i Spanien, de øvrige i Portugal, Marokko, Napa Valley i Californien, Chile, Argentina, Uruguay og Japan.
Magrez er multimillionær og en mand, der trods sine 73 år stadig er i gang med nye planer og ideer. Tilsammen har hans mange ejendomme en årlig omsætning på omkring 40 millioner euro (cirka 300 mio. kr.) – og en hjemmeside, der kan ses her.

Bringer vine op på topniveau
– I går købte jeg endnu en vingård, sagde Bernard Magrez under smagningen, som hans importør, H.J. Hansen, havde indbudt til. – Den ligger i Dourodalen, hvor portugiserne jo har vist, at der kan laves fremragende vine.
Magrez gør simpelt hen det, at han udsøger sig ejendomme, der fører en skyggetilværelse, men hvis marker har et fremragende og interessant terroir. Terroir er hans mantra med alt, hvad det franske ord indebærer af mikroklima, jordbund osv. Og så sætter han alt ind på at modernisere og bringe produktionen op på topniveau, som oftest i samarbejde med den flyvende vinmager Michel Rolland.
Magrez opnår blandt andet kvaliteten med en meget omhyggelig sortering af druerne. På Château Pape Clément er der således fire sorteringsborde med 80 medarbejdere, der fjerner alle stilke – også den lille stilk, som holder den enkelte drue. Og druerne skal være ubeskadigede, også omkring "navlen", hvor stilken sad.
...........

Min lidenskab er sjældenheden
Når det gælder salget af vin, er Magrez utraditionel og en stor kritiker af den almindelige tilbagelænede holdning i Bordeaux. – Du kan ikke forvente, at vinkøberne har noget forhold til appellations-navne, siger han. – Giv dem et forhold til navnet Bernard Magrez.
Hans navn står derfor på samtlige flasker fra alle slottene og vingårdene, og på bagetiketten (til højre) ses et billede af ham selv sammen med hans underskrift og mottoet "Ma Passion, La Rareté": Min lidenskab er sjældenheden.
– Vindrikkerne ønsker at kende den ansvarlige, siger han. – Derfor min "signature" på alle flaskerne.
– Jeg er ikke samler af vingårde, påstår han, – men jeg er interesseret i synergien mellem de mange ejendomme. Vi ansætter unge universitetsuddannede ønologer til at lede dem, men vi har samtidig oprettet vores egen vinskole, der videreuddanner dem og hvert år indkalder dem til yderligere uddannelse.
Under mødet med Magrez smagte vi ni af hans vine, og til disse vine er der fine stjerner nedenfor i denne uges liste over smagte vine.



..........

34/10



Kontakt: Klik her
.......
................................................................
Så meget Bourgogne-vin
Bourgognes vinkomité har udsendt nogle nøgletal for produktionen i det store distrikt. Af dem fremgår følgende facts:
Hvert år produceres der i snit cirka 200 millioner flasker, hvoraf 60,5% er hvidvine, 30,5% rødvine (og rosé) og 8,0% crémant de bourgogne.
Af de 200 millioner flasker er 1,5% grands crus; 47,5% er landsby-appellationer og premiers crus, og 51,0% er regionale appellationer.
 
Så mange Bourgogne-marker
I Bourgogne dyrkes der druer på i alt 27.700 hektar marker. Det svarer til 3% af alle franske vinmarker – så større er Bourgogne altså heller ikke.
Vinmarkerne udgør 2% af landbrugsjorden i Bourgogne, og på dem fremstilles 3,3% af al fransk vin og 6,6% af al fransk vin med appellation (VQPRD). Sammenlignet med produktionen i hele verden, står Bourgogne for kun 0,5%.
 
Så mange Bourgogne-druer
Chardonnay, der bruges til næsten alle Bourgognes hvidvine, er plantet på 46% af markerne.
Pinot Noir, der bruges til næsten alle rødvinene, findes på 36% af markerne.
Og dertil kommer så nogle få andre druer, der ikke har så stor betydning: Gamay (11%) og Aligoté (6%) samt Sauvignon Blanc og César (1%).
I Bourgogne er der 100 appellationer, hvoraf de 33 er grands crus, de 44 er landsby-appellationer og premier crus, og de 23 er regionale appellationer.
 
Så mange Bourgogne-producenter
Der er cirka 4000 vinbønder i Bourgogne, hvoraf cirka 1300 selv tapper deres vine.
Hertil kommer 250 vinkøbmænd – négociant’er – og 23 kooperativer.
I alt er cirka 20.000 mennesker beskæftigede med produktionen og salget af vin, hvortil kommer 100.000 indirekte jobs – fremstillingen af flasker, fade osv.
 
Så meget solgt Bourgogne-vin
I 2008-09 kom der 177 millioner flasker på markedet, hvoraf 45% gik til eksport, og den samlede omsætning anslås til 1 milliard euro (cirka 7,4 mia. kr.).
I værdi står Bourgogne for 3,5% af verdens vinhandel og for 18,5% af den franske eksport af VQPRD-vin (6,5% af produktionen). Tallene er fra 2008.
..,.....................................................................

>43


................................................................
15 postkort fra Halkidiki
Anker har været på vinrejse til halvøen Halkidiki i Makedonien og har sendt 15 postkort hjem. Her bringer vi de sidste tre, og samtlige postkort har vi samlet på en særlig side, der kan åbnes ved at klikke her.
OBS! Man kan også se mange flere spændende billeder fra turen til Makedonien - blandt andet af munke og klostre på Athos-halvøen - ved at klikke på linket i teksten til det aller sidste postkort.
...........


...........
To billeder fra den lille virksomhed, hvor syv kvinder med hvide mundbind pakker risblandingen ind i vinblade.
...........

    13. postkort fra Halkidiki
    Grækerne spiser vinbladene
    Vin er ikke kun noget i flasker. Vin er også bladene på vinstokkene, og dem har grækerne og mange andre folkeslag i Mellemøsten i årtusinder brugt til indpakning af deres dolmer – dolmade eller dolmadákia – dvs. de små lækre pakker med ris og andre lækkerier.
    Når vi her i Danmark laver dolmer, pakker vi ingredienserne ind i kålblade, men det er noget helt andet.
    Nogle græske restauranter laver selv deres dolmas, men en driftig kvinde, Marianna Kazakis i landsbyen Néa Goniá, har sat fremstillingen i system og leverer de færdiglavede små pakker med fyld af ris, løg, dild, persille, mynte, sukker, salt og peber. – Men ikke med kød, siger Marianna Kazakis. – Det er et vegetarisk produkt.
    Hun begyndte for femten år siden med blot at levere vinbladene til restauranterne, men foretagendet voksede, og i dag fremstiller hun – hjulpet af sin mand, Dimitrios, og sine to sønner, Pangalos og Athanasios – i alt 55 forskellige produkter, alle organiske. Hendes firma hedder Mariannas Vinblade..........

...........


...........
Vi var i Grækenland i slutningen af september, og på det tidspunkt er det for sent at plukke bladene. – De er ikke pæne nok, sagde Pangalos Kazakis..

    14. postkort fra Halkidiki
    Vinblade smager forskelligt
    Ligesom druer smager forskelligt, smager vinblade også forskelligt, og Marianna Kazakis prøvede at lave sine dolmer af vinblade fra flere forskellige sorter. Hun endte dog med at finde den bedste smag og struktur i bladene fra spisedruen Sultana, så i dag gror der Sultana på familiens 8 hektar med vinstokke.
    Sønnen Pangalos tog os med ud i marken og forklarede, at man fra midten af juli plukker bladene, der udvælges meget nøje. De skal være perfekte af form, friske og grønne, så man går marken igennem hver femte eller sjette dag.
    Bladene bringes straks hjem og pasteuriseres, før de lægges i saltvand, som konserverer dem. Saltvandet har imidlertid en tendens til også at gøre bladene hårde, så man vogter nøje på koncentrationen af salt....

...............................................................

33/09


...........


...........
I midten ligger den friske sauce til dolmerne. Den er lavet af lige dele græsk yoghurt og let mayonnaise samt hakket dild.
...........

    15. postkort fra Halkidiki
    En fyldt ting
    Dolmer indpakket i vinblade er en populær ret, der spredte sig fra Tyrkiet til Balkan, Cypern, mange arabiske lande, Iran, Kaukasus og Central- og Sydasien.
    Det tyrkiske ord dolma betyder "en fyldt ting", og oprindelig var det grønsager som peberfrugter, auberginer og squash, der blev udhulet og fyldt med et eller andet – ris, hakket kød, løg, pinjenødder, krydderurter, rosiner, korender, peber osv. Men efterhånden gik man også over til at pakke indholdet ind i vinblade.
    Her i landet er vi vist holdt op med at spise dolmer pakket ind i kålblade, men svenskerne gør det, og de mener, at det var deres konge Karl d.12., som bragte retten til Sverige. Han opholdt sig hos tyrkerne efter i 1709 at have tabt slaget ved Poltava til russerne.
    Svenskerne fylder deres dolmer med hakket svin eller okse og spiser dem med kartofler, brun sauce og tyttebær. Men det er en helt anden historie. Nu er vi ved at komme ret langt væk fra Makedonien, så vi slutter vores postkortserie her.

...........


    Flere billeder fra Grækenland
    Når vi er på vinrejse, kan det ikke undgås, at vi tager billeder af andet end vinmarker og vinbønder. Hen ad vejen fotograferer vi også andre ting, og disse billeder vil vi gerne dele med venner og bekendte.
    Det gælder også billederne fra vores vinrejse til Grækenland i september.
    Er du kun interesseret i vin, så læs bare videre nedefter i denne VinAvis. Men vil du se nogle af de mange billede, som Anker tog på turen – blandt andet af klostrene og munkene på Athos-halvøen – så klik her.
    Billederne ligger i et Picasa-show, og når de små billeder kommer op på skærmen, så klik på "Diashow" og derefter på F11.
    Hvis du klikker på knappen forneden på siden med de to lodrette streger, kan du styre slagets gang med piletasterne. God fornøjelse.

................................................................



.................
Rødvin renser tænderne
Når man drikker rødvin, hænder det, at tænderne får en lidt uklædelig blå farve. Og man skulle måske derfor tro, at rødvin ikke har noget som helst godt at bibringe tænderne. Men det har den, hvis man skal tro en ny undersøgelse udført af italienske forskere ved universitetet i Pavia.
Forskerne har ifølge avisen The Examiner fundet frem til, at proanthocyanidiner (OPC), et naturligt stof i rødvin, hjælper til med at holde tænderne rene for bakterier.
................................................................


.........
På hvidvinsboksen sidder hanen i bunden, så boksen kan ligge i køleskabet, mens man skænker fra den. På rødvinsboksen sidder hanen fortil.

    En helt ny slags boksvine
    I denne uge lancerer Føtex og Bilka en helt ny slags boksvine fra det australske vinhus Banrock Station.
    Det nye system, der bærer navnet FreshCase, har den sædvanlige pose liggende inde i en beholder med sider af pap samt top og bund af plastic, og posen indeholder 225 cl vin svarende til tre normale flasker.
    Der er to modeller, en til hvidvin og en til rødvin, og de åbnes lidt forskelligt, men begge nogenlunde efter samme teknik:

    Kan tømmes til sidste dråbe
    Man fjerner en papskive med brugsanvisningen i boksens bund, trykker på en rød pal, vipper hanen frem, og – klik – sidder den på plads.
    Rødvins-boksens hane kommer frem foran på den stående boks som på en normal boks, hvorimod hvidvins-boksens hane kommer frem i boksens bund. Man kan således nemt tappe vinen, mens boksen ligger på en hylde i køleskabet.
    Løfter man den øverste ende af hvidvins-boksen med det smarte, indbyggede håndtag, får man også de sidste dråber med ud – det gør man som bekendt ikke med de gængse bokse. Også rødvins-boksen kan tømmes helt.

    En bæredygtig løsning
    Hele operationen kan ses på en film, som Banrock Station har lagt ud på nettet. Det ser overordentlig nemt ud, men i virkeligheden kræver det lidt øvelse. Med de to prøver, vi har fået tilsendt, opnåede vi ikke det store kørekort. Men vi er måske også lidt fumlefingrede.
    På filmen demonstreres i øvrigt, hvordan man nemt kan skille boksen ad og sende delene til genbrug. Dette er en god og bæredygtig løsning, og systemet bør have en fremtid for sig.

................


....  ..........

..........................................................................



At høste druer til Eiswein ved 8 minusgrader er en kold fornøjelse. Vinløvet er væk, druerne er beskyttet inde bag plastic, og nissehuerne er godt trukket ned om ørene. Foto: Deutsches Weininstitut (DWI).

    Lille høst af høj kvalitet
    Det kan være svært for de tyske vinproducenter at få armene ned efter årets druehøst. Den var simpelt hen i top, og man forventer meget frugtrige, fyldige og harmoniske hvidvine og kraftige, koncentrerede rødvine.
    Selv om årgang 2009 bliver en stor årgang – og selv om høstmængden var cirka 15% mindre end sidste år – vil priserne for de fleste af de tyske vine højst sandsynligt ikke stige. Så vinentusiaster og samlere glæder sig allerede til at kunne gøre en god investering.

    Tyskerne venter på Eiswein-druerne
    En lille del af druehøsten mangler dog at blive bragt i hus – nemlig de druer, som bruges til fremstillingen af den søde Eiswein. De hænger stadig på vinstokkene, mens sukkerindholdet stiger, og de bliver først høstet, når termometret er nede under 8 minusgrader.
    Når druerne fryser, vil vandet i dem fryse først, mens de sukkerholdige stoffer, syrer og ekstrakter forbliver i flydende tilstand. Og under presningen vil det frosne vand - isen - blive tilbage sammen med drueskind og stilke, mens en sød og duftende most løber fra.
    Nogle gange må man vente til helt ind i det nye år, men det hænder også, at man er heldig at kunne høste druerne præcis den 24. december om natten, og så er der tale om en Weihnachtsabend-Eiswein.

,.....  ...
................................................................


    Nyd en flaske nr. 23 til juleanden
    I den europæiske vinverden tales der en hel del om forenkling af vinetiketterne – om at det er besværligt for forbrugerne at læse alle de lange château-navne samt hitte rede i distrikter og appellationer.
    Hos det hollandske vinfirma 94wines har man stort set droppet alt, hvad der hedder bogstaver og har forsynet hver enkelt flaske med en farve og et tal. Så skal forbrugerne kun huske tallet på de vine, man kan lide.
    På firmaets hjemmeside kan man dog læse om de enkelte vine, og få at vide, hvor de stammer fra, hvilke druer de er lavet på osv.
    Man kan også investere i en smagekasse, så man kan smage sig frem til, hvilke tal, man bedst kan lide.
    For at gøre det hele ekstra nemt er vinene forsynet med skruelåg.

..  .............................................................................
................................................................


    < Szymon Klimek med nogle af sine små kareter og damplokomotiver, der befinder sig godt beskyttet inde i vinglassene.

..................
Ny anvendelse af vinglas
Hvordan får man et damplokomotiv ned i et vinglas? Svaret finder man hos den polske kunsthåndværker Szymon Klimek.
Han er uddannet ingeniør, og denne uddannelse kombineret med et godt håndelag og en viden om, hvordan man arbejder med tynde metalplader, har resulteret i skabelsen af fine små kunstværker.
Klimek udførte sit første miniature-kunstværk i 2004 – i dag har han rundet 100 styk.
Han skærer de enkelte dele ud af cirka 0,1 mm tynde messingplader, former dem med hænderne og limer dem sammen. Det er et arbejde, der tager lang tid og kræver stor koncentration – og en rolig hånd.
Hans nyeste kunstværker er forsynet med ganske små elektriske motorer, så de kan bevæge sig ved hjælp af solenergi.

Beskytter kunstværkerne
For at kunne vise sine miniaturer frem på bedste vis – og for at beskytte de sarte genstande – udstiller han dem i vinglas i forskellige størrelser og former.
Man kan læse mere om Klimek, og se hvordan han fremstiller sine fascinerende miniaturer på hans hjemmeside. Der er desuden link til fire små film på YouTube, der viser, hvordan bilerne og maskinerne bevæger sig inde i glassene.
................................................................
................................................................
.....................

...................



Tour d'Argent's historiske vinkælder. Inde bag den langhårede mug på denne flaske gemmer der sig en ædel cognac fra 1788.

    Cognac fra 1788 til salg
    Som vi fortalte i uge 40, så sælger den legendariske restaurant Tour d’Argent, der slog dørene op i 1582 i Paris, ud af sin lige så legendariske vinkælder på en auktion den 7. og 8. december.
    Foruden 18.000 fornemme flasker rød- og hvidvin har restaurantens kældermester, David Ridgway, besluttet at sætte tre flasker cognac Fine Champagne Clos de Griffer fra 1788 til salg til en laveste vurderingspris på 2500 euro (cirka 18.600 kr.) flasken. Så hvis man vil have en rigtig god cognac til kaffen juleaften, så er chancen der …
    Pengene fra salget af de tre cognac-flasker går ubeskåret til Petits Princes, en forening som opfylder alvorligt syge børns største ønsker.
    Man kan se hele kataloget over den celebre auktion på auktionshuset Piasa’s hjemmeside.

...........,,........
................................................................,,,,,,,,,,
..............................................................................................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Domaine Brandis har optaget importen af vinene fra Vincent Paris i Cornas, Arnaud Ente i Meursault og Robert Groffier i Morey Saint Denis.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
... ..............,,,,..
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
....,... ..... ..

.
.
.

    Jan Restorff (f. 1967) stammer fra Færøerne, hvor hans forældre drev et hotel i Thorshavn. Det var bedstefaderen, der åbnede det i sin tid, og det var da også helt oplagt, at Jan Restorff en dag skulle overtage familiehotellet.
    I 1986 gik turen derfor til Danmark til en læreplads i receptionen på Glostrup Park Hotel. Interessen blev dog hurtigt vendt mod hotellets store vinkælder, hvor kældermesteren tog ham under sine vinger og førte ham ind i vinens forunderlige verden.
    Jan Restorff kom i 1988 i tjenerlære på SAS Royal Hotel, hvorfra han blev udlært i 1990. Og i dag har han sin daglige gang som restaurantchef på Søllerød Kro. Han er gæsternes mand, serviceminded til fingerspidserne og alligevel god for en hyggesnak.
    I sin egenskab af sommelier har han også ansvaret for indkøb til kroens vinkort, der med sine 1700 til 1800 forskellige vine er Danmarks største, og som hele syv gange er blevet udnævnt til også at være landets bedste af Den Danske Spiseguide.
    I en periode rundede han hver anden uge Københavns Hovedbanegård, før han mødte på arbejde. Sammen med Malene Smidt Hertz udgjorde han nemlig smagepanelet i TV2’s program "Go' Morgen Danmark" – et bijob han dog stoppede med for fire år siden.
    Jan Restorff har modtaget flere priser og anerkendelser. Alene i 2004 er det både blevet til den fornemme "champagnepris" samt titlen "årets bedste sommelier", som tildeles af Den Danske Spiseguide.
    Jan Restorff stortrives på Søllerød Kro, der er hans andet hjem – så det med at vende tilbage og overtage hotellet på Færøerne er aldrig kommet på tale. Det er i øvrigt også blevet solgt for fem år siden.
    Hjem nummer ét er det, han har sammen med sin hustru, Kira, og deres tre børn på 10, 16 og 18 år.
    Rejser er der ikke megen tid til. Men en gang imellem om vinteren, når alle andre tager på skiferie, rejser familien af sted på vintur.
    Adresse: Søllerød Kro, Søllerødvej 35, 2840 Holte, tlf.: 45 80 25 05, fax.: 45 80 22 70, e-mail: mail@soelleroed-kro.dk, www.soelleroed-kro.dk.
.... .......... ....................................... ......................


    Ugens vinøse billede
    – Der er virkelig pædagogisk service i Chablis, skriver Stig Christensen. – Ved vejen uden for byen og nedenfor Grand Cru-markerne er der rejst et stort skilt over distriktet med tekster på fransk, engelsk, tysk og japansk og med et detaljeret kort.
    – På kortet er med farver angivet, hvilke marker der er Chablis Grand Cru, Chablis Premier Cru, Chablis og Petit Chablis.
    – Chablis Grand Cru er toppen, og her er der syv marker: Bougros, Les Preuses, Vaudésir, Grenouilles, Valmur, Les Clos og Blanchot – i alt cirka 100 hektar, der står for 3% af al Chablis-vin.
    – Chablis Premier Cru er næste trin, og i dag er der 40 marker – for tyve år siden var der kun 30.
    – Og endelig er der den almindelige Chablis og Petit Chablis. Det nederste trin, "den lille Chablis", ser vi sjældent her i landet.
     
    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder faktisk er vi ved at være i bund, så I må meget gerne sende billeder til os. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.

........................................................................

Til_37/09


................................................................
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billeder særlige sider. De 26 første findes ved at klikke her, og de næste 26 samler vi efterhånden på endnu en side.
....... ......... ......hj.. .......... ......hj.. .... ... ........... ...... ...... ......hj.. .... .... ........... ......
...............................

    .....................
    47 Et hav af nyhøstede Chardonnay-druer fra det spanske vinhus Castillo de Monjardin's vinmark Finca el Cerezo, der ligger 610 meter over havet i Navarra (foto © Per Buhl).
    .......
    ...............
.............,
41-45
..........,.....  ...,.....  .....
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 46 vine. Af disse vine var der 39, som fik mere end to stjerner, og hele 26, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 178 stjerner og i gennemsnit 3,9 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Hvidvin


Re Bianco, Trerè, Sauvignon Blanc, Italien, 2007
65 kr., ved 12 flasker, DK Wine
En dejlig hvidvin med god fylde og med Sauvignon Blanc-druens delikate friskhed og syre.


Windspiel, Fritsch & Friends, Riesling, Qualitätswein Trocken, Niederösterreich, Østrig, 2008
69 kr., Wine.dk
Harmonisk og frisk hvidvin med god frugt og en syre, der gør den velegnet til mad, gerne lidt fede fiskeretter. Flasken har skruelåg.


Château Fombrauge Blanc, Bernard Magrez, Bordeaux Blanc, Frankrig, 2006
299,95 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
En dejlig hvidvin med frugt og eg i duften. Smagen er tør uden at knase og har en fin citrussyre til slut.


Clémentin Blanc du Château Pape Clément, Bernard Magrez, Pessac-Léognan, Frankrig, 2007
400 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
Denne hvidvin er Château Pape Clément's anden vin, og det er simpelt hen en perle af en hvidvin. Den er ualmindelig elegant og harmonisk, har en let krydret duft og smag, er rig på frugt og slutter frisk og lifligt.


Château Pape Clément Blanc, Bernard Magrez, Pessac-Léognan, Frankrig, 2006
2000 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
2000 kr. er rigtig mange penge. Det svarer til London tur-retur med fly. Men indrømmet: Denne hvidvin er kræs ud over alle grænser. Den har en overvældende blomsteragtig duft og en elegant, fløjlsblød, men alligevel frisk smag, der folder sig ud i munden med masser af frugt og et tilpas strejf af eg. Og så er vinen slet ikke færdig med at udvikle sig - hvis man lader den ligge i cirka fem år, venter der helt sikkert en endnu større smagsmæssig oplevelse.


La Flauta de Bartolo, Jumilla, Spanien, 2008
49 kr., pris ved 12 flasker: 41,67 kr., Valuewine
Denne lette hvidvin på druerne Viura og Moscatel har en fint parfumeret duft. Smagen er saftig og læskende - og flasken har skruelåg.


Château La Tour Carnet Blanc, Bernard Magrez, Bordeaux Blanc Grand Cru, Frankrig, 2007
460 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
Duften af denne hvidvin er moden og rund, mens smagen har en ungdommelig friskhed med noter af blomsterhonning. En dejlig vin, der overrasker med sit høje alkoholindhold på 14,5%, som dog ikke på nogen måde overdøver de fine smagsnuancer.


Artisans Blend, Deakin Estate, Victoria, Australien, 2008
50 kr., pris ved 6 flasker, Wine.dk
Venlig, let og blød hvidvin på druerne Chardonnay og Pinot Grigio. En udmærket hverdags-vin til en lav pris. Flasken har skruelåg.

Rødvin


Simonsig Cabernet Sauvignon / Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika, 2008
65 kr., indtil 31. december 55 kr., Østjysk Vinforsyning / Vinoble
En fuldmoden rødvin, intens og med en vis sødme, der opvejes af Shiraz-druens krydrede toner. Den sidste stjerne skyldes tilbudsprisen.


3 Bridges, Westend Estate, Cabernet Sauvignon, New South Wales, Australien, 2006
68,64 kr., prisen er ved 6 flasker for klubmedlemmer; ikke-medlemmer: 109 kr., Nordic Wine Club
En meget spændende rødvin med en fantastisk smag - solbær, kirsebær, krydderi, bløde tanniner, en rank syre. Herlig.


Moranera, Vino da Tavola, Italien
69,50 kr., Irma
Kun en vino da tavola - en "simpel bordvin" - men faktisk en rigtig god rødvin. Den har en tæt, frugtaftig smag med toner af kirsebær og brombær og tilpas fadlagring.


Pelofino, Elisabetta Geppetti, Toscana, Italien, 2008
69,95 kr., ved 12 flasker, Brdr. D’s Vinhandel
En dejlig læskende og frugtrig rødvin, der breder sig ud i munden med toner af kirsebær og anis. Den vil egne sig glimrende til en mild pastaret.


Vieux Château des Combes, Saint-Émilion Grand Cru, Frankrig, 2007
75 kr., Føtex 
En dejlig, saftig Bordeaux-rødvin med en lækker syre. En glimrende vin til en venlig pris.


Domaine des Pères de l'Eglise, Côtes-du-Rhône, Frankrig, 2008
75 kr., pris ved 2 flasker: 60 kr., Bisgaard Vin
Saftig rødvin i fin balance og med fint krydderi - blandt andet rosmarin. Dertil en god syre. Skænk den fx til lammesteg.


Bine, Ripasso, Campagnola, Valpolicella Classico Superiore, Italien, 2007
82 kr., indtil nytår: 72 kr., Stokholms Vinimport
Frisk Valpolicella-rødvin med god frugt og en sprælsk syre, der gør vinen fortræffelig til hele det italienske køkken - pasta, kødgryder, skinke, pølser, gorgonzola ...


Cascina Cucco, Barbera d'Alba, Italien, 2008
85 kr., Carlo Merolli
Lækker og meget vellavet rødvin med blød frugt. Glimrende ledsager til kødretter.


Cuvée Roi Patriote, Domaine Mas de Martin, Vin de Pays du Val de Montferrand, Frankrig, 2007
95 kr., The Wine Company
En virkelig god rødvin med en kraftig duft og en fyldig, krydret smag med dejlig frugt. Udpræget madvin.


La Colliere, Rasteau, Côtes du Rhône, Frankrig, 2007
105 kr., Jysk Vin
Rhône-vin er kendt for sin kraft og saft, og denne udgave lever helt op til forventningerne. Med sine 15% i alkoholindhold er det en vin, der kræver sin bøf. Men det er også en vin med masser af smag af modne brombær, kvæde og svesker. Plask den gerne over i en karaffel.


Whistler Cabernet / Merlot, Barossa, Australien, 2005
119 kr., Pedersborg Vin
Der er læder over duften af denne dejlige rødvin. Den smager koncentreret, kraftigt og aromatisk med masser af modne solbær. Flasken har skruelåg.


Ripasso, Tommasi, Valpolicella, Italien, 2007
159 kr., Kjær & Sommerfeldt
Saftig og varm rødvin med afrundet frugt, en fin sødme og toner af rosiner. Harmonisk og med en behagelig syre.


Saint Jean de Barroux, Philippe Gimel, Ventoux, Frankrig, 2006
199 kr., A Vinstouw
Harmonisk og charmerende rødvin med blød og ren frugt. En lækker sag i fin balance.


Château La Tour Carnet Rouge, Bernard Magrez, Médoc, 4. Grand Cru Classé, Frankrig, 2006
245 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
En flot rødvin med masser af bær i duften og en koncentreret smag med god frugt, ren lakrids og tilpas tanniner.


Château Fombrauge Rouge, Bernard Magrez, Saint Émilion Grand Cru, Frankrig, 2004
275 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
Dette er en klassisk rød Bordeaux. Den har rygrad, god frugt og en tilpas portion tanniner. I den meget lange eftersmag er der noter af lakrids og søde mandler.


Brunello di Montalcino, Casanova di Neri, Sangiovese, Italien, 2004
315 kr., Jens Wines & Spirits
En flot og aromatisk rødvin med krydrede noter, blå blommer og druer. Den slutter med et godt bid af garvesyre. Vent nogle år med at åbne den.


PietradOnice, Rosso di Toscana, Casanova di Neri, Cabernet Sauvignon, Toscana, Italien, 2006
680 kr., Jens Wines & Spirits
I 1993 plantede Casanova di Neri, der ellers dyrker Sangiovese-druer, Cabernet Sauvignon som et eksperiment. Eksperimentet har nu resulteret i denne skønne vin, der har en intens duft og smag af modne solbær, som opvejes af et tilpas bid af eg. Vent gerne nogle år med at nyde den, så samtlige smagselementer er integreret.


Château Pape Clément Rouge, Bernard Magrez, Grand Cru de Pessac-Léognan, Frankrig, 2004
799 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
En utrolig lækker og elegant rødvin. Den både dufter og smager af modne solbær og brombær og har en fin syre til slut.


Cerretalto Brunello, Casanova di Neri, Sangiovese, Brunello di Montalcino, Italien, 2004
1000 kr., Jens Wines & Spirits
En stor rødvin med en koncentreret næse og masser af frugt, eg og tobak i smagen. Det er det rene barnemord at drikke den nu - vent i hvert fald fem år og gerne længere.


Telish, Cabernet Sauvignon, Trakien, Bulgarien, 2007
39,95 kr., prisen er ved 12 flasker, Philipson Wine
God hverdags-rødvin med intens frugt, der kræver en ret, som også er kraftig. Slet ikke nogen dårlig vin. Bulgarerne kan skam godt – nogle gange.


Terre de Mistral, Les Vignerons d'Estezargues, Côtes-du-Rhône, Frankrig, 2008
49,95 kr., pris ved 12 flasker, Piaf Vinhandel
Rødvin med en god, ren frugtsmag, saftig, let syrlig og ukompliceret.


Les Argiles Rouges, Vielles Vignes, La Bastide Saint Dominique, Côtes du Rhône, Frankrig, 2007
89 kr., Oxholm Vin
En dejlig rødvin med duft og smag af modne kirsebær og chokolade. Alkoholen dominerer dog lidt, og den kræver en godt krydret oksebøf som ledsager.


Cairanne, Le Nonce, Côtes du Rhône Villages, Frankrig, 2007
100 kr., ved 6 flasker 95 kr., ved 12 flasker 85 kr., Herning Vin Center
En ganske dejlig rødvin med duft af syltede blommer og en tør og aromatisk smag med noter af anis. Nyd den til en god kødret med friske krydderurter.


MCN, Nugan, Petit Verdot, Victoria, Australien, 2008
199,95 kr., ; i denne uge (uge 49): 89,95, SuperBest
Blød og kraftig rødvin med fyldig frugt, der tynder ud i en eftersmag præget af syren. Tilbudsprisen er den nok den rigtige.


Château Fombrauge, Bernard Magrez, Grand Cru Saint Émilion, Frankrig, 2002
275 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
En meget lækker og koncentreret rødvin, hvor alkoholen (15 %) dog dominerer lidt i duften. Smagen byder på svedsker og mørke blommer og et strejf af noget portvins-agtigt til slut. Det er en kraftig vin - en rigtig "mandevin" - der med sin anelse sødme vil egne sig glimrende til kronhjort og andet vildtkød.


Tenuta Nuova, Casanova di Neri, Sangiovese, Brunello di Montalcino, Italien, 2004
400 kr., Jens Wines & Spirits
Der er ren lakrids og mørke blommer over både duften og smagen af denne dejlige rødvin. Tilpas eg afrunder eftersmagen.


Alamos, Malbec, Mendoza, Argentina, 2007
49,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
Hverdags-rødvin med en kvalitet i overensstemmelse med den lave pris.


Sogno, Sant' Andrea, Circeo, Italien, 2005
139,95 kr., Wine Group
En ret endimensionel rødvin med fyldig frugt og sødme. Smagepanelet gættede en pris på 45 kr.


Château Les Grands Chênes, Bernard Magrez, Haut Médoc, Frankrig, 2006
200 kr., H.J. Hansen Vin og Magasin
En behagelig og blød rødvin - måske nok lidt for blød. Den er rig på frugt, men mangler lidt rygrad og bid. Smagen forsvinder for hurtigt - især til den relativt høje pris.

Sød vin


Grand Enclos, Château de Cérons, Cérons, Frankrig, 2005
258 kr., pris ved 12 flasker: 198 kr., Skovgaard Vine
Superlæker sød hvidvin. Den har en fed, fint krydret smag med toner af honning og abrikos. Dertil et lille strejf af den ædle råddenskab. Til prisen helt i top.






Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.