Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 11. 2010



.....................
Vin-aktuelt i uge 11
Fra 15. marts til 21. marts 2010
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 8, ,,,,,,VinAvisen uge 9,,,,,,,,VinAvisen uge 10
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
............................ .......



.......


..................
Klik her, og kom til siden, hvor du kan søge på vine. Du lærer lynhurtigt at målrette din søgning.

    Ny service i VinAvisen:
    Find vinen – også på mobilen
    Som noget helt nyt har vi oprettet en særlig side, www.vinavisen.dk/findvin, hvorpå man kan søge på alle de vine, VinAvisens smagepanel har kommenteret og givet stjerner.
    Allerede i oktober begyndte vi at lægge vore kommentarer ind i en nyoprettet database, og denne database danner nu rygraden i det nye søgesystem. Til dato ligger der cirka 200 vine, og inden årets udgang vil der måske ligge 800.
    Samtidig har vi lagt søgesiden ud til brug på de efterhånden mange mobiltelefoner, der kan vise internetsider. Man kan således – ligegyldigt hvor man befinder sig – tjekke: Er dette en vin for mig?

    Skræddersyet søgning
    På den særlige side kan man skræddersy søgningen ved at gøre nogle valg.
    Man kan fx nøjes med at søge efter vine, der har fået fem stjerner. Man kan søge på vinens eller producentens navn, på distriktet, landet og druens navn.
    Man kan også søge på importørens navn, og her præsenteres man for et "rullegardin" med navnene på alle de importfirmaer, der p.t. har vine med i databasen.
    Endelig kan man afgrænse valget til en bestemt prisgruppe og vælge, om man kun vil se vine med skruelåg eller vine fremstillet på økologisk dyrkede druer.

    Kort vej til nærmeste forhandler
    På mobilen kan man gå fra rullegardin til rullegardin og gøre sine valg, før man trykker på en OK-knap. Og når man har fået vinene frem på skærmen – præsenteret nøjagtigt som her i VinAvisen – kan man (også som sædvanlig) klikke på det blå importør-navn og få oplyst et telefonnummer. Og så er vejen ikke lang til at finde den nærmeste forhandler.
    Første gang, man på sin mobiltelefon skal finde søgesiden, skal man benytte adressen m.vinavisen.dk. Derefter bør man naturligvis oprette en knap på velkomstsiden, så man fremover lynhurtigt kan komme ind og søge.

...............

Til_37/09


..... ....................
Svindlerne bliver ved
Forleden talte vi med en jysk vinimportør, og under samtalen sagde han:
De bliver sørme ved, de der svindlere, som prøver at få os til at sende dem dyre vine. Nu har der ikke været nogen i denne uge, men i sidste uge var der to.
En af dem skrev en mail: Har I noget Pétrus? Og da vi svarede, at det havde vi ikke, så skrev han: Hvad har I så ellers? Jeg har en kunde til kostbare vine, og han betaler kontant.
Da den jyske vinimportør skrev, at han ønskede at se pengene på sin konto, før han sendte flaskerne, hørte han ikke mere.
Jamen, det er dog utroligt, at de bliver ved. Også efter at vi her i VinAvisen har advaret hele den danske vinbranche. Men de bruger nok maskingevær-metoden og fyrer mails af hele vejen rundt, indtil der er nogen, der bider på krogen.
............................


    < For nogle dage siden var der fuld gang i oprydningen efter jordskælvet hos Casa Lapostolle. Kasser med vin var væltet på lagret, ligesom fade fra de øverste rækker i fadkælderen var trillet ned. Dog undgik en stor del af disse fade at blive knust mod det hårde kældergulv takket være den smalle plads mellem fad-rækkerne.

............................
Oprydning i Chile
Nogle chilenske vinproducenter har fået ryddet op efter det nylige jordskælv, der var det værste i de sidste halvtreds år.
Andre er stadig i gang med at fjerne knuste flasker og ødelagte vinfade.
Men i det store og hele er den chilenske vinindustri parat til at genoptage arbejdet – og ikke mindst høste de mange fuldmodne druer, som skal blive til årgang 2010.
Og hos vinproducentforeningen Wines of Chile har man travlt med at berolige denne verdens importører af chilensk vin med, at de chilenske producenter trods jordskælvet er fuldt ud i stand til at opfylde de vanlige ordrer på vin.

En flod af vin
Nogle chilenske vinhuse er dog blevet hårdt ramt af jordskælvet – hvilket også fremgik af vores rapport i uge 10.
Særlig slemt er det ifølge nyhedstjenesten Bloomberg gået ud over vinproducenten Renato Guerras to vinhuse i Maule Valley. Her er al vinen årgang 2009, som endnu befandt sig i ståltanke, gået tabt.
Også hos vinhuset Balduzzi i San Javier 275 km syd for Santiago er der sket store skader. Her væltede og revnede fire ståltanke, hver på omkring fem meters højde. Vinen, hvoraf en del var fra 2005 og snart skulle tappes på flasker, fossede ud af tankene i en bred flod, der løb videre ned ad vejene uden for vinhuset.
I alt mistede Balduzzi vin svarende til 600.000 flasker – mere end halvdelen af en årlig produktion – på denne ene dag, hvor jordskælvet ramte.
............................



............................
10 postkort fra Rom og Sicilien
I begyndelsen af februar var Anker på en kort vinrejse til Rom og Sicilien. Det kom der i alt ti postkort ud af, som vi sender i denne og de følgende to uger. Her kommer de første fire.
...........


...........
Under ”Sapori d'Italia nel Mondi" mødtes indkøbere af vin og andre italienske fødevarer med italienske producenter. Indkøberne kom fra de nordiske og baltiske lande samt fra Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Og så var der altså en enkelt vinskribent, der kom fra Danmark.
...........

    1. postkort fra Rom og Sicilien:
    Italiens smag i verden
    Vores sviptur til Sicilien begyndte i Rom, hvor VinAvisen som det eneste medie var inviteret med til et større internationalt arrangement med titlen "Sapori d'Italia nel Mondi" – Italiens smag i verden.
    De tre dage med stor aktivitet indledtes med et interessant foredrag af professor Carlo Cannella, der er specialist i ernæring og italienske fødevarer, inkl. vin, og han slog et effektivt slag for det italienske køkken.
    Oprindelig var det italienske køkken brød og vin, sagde han – pane e vino. De gamle romere pressede godt nok olie af deres oliven, men den blev kun brugt til deres olielamper og til at smøre på kroppen. Og mælk drak de ikke. Den kunne ikke holde sig, og derfor brugte de den til ost.
    Tomater og kartofler kom til Europa efter Amerikas opdagelse, men de indgik først i 1700-tallet som vigtige ingredienser i det italienske køkken.
    Men hele vejen igennem havde italienerne vinen, der den dag i dag viser et bredt spektrum fra nord til syd.
    Når der på verdensplan anvendes cirka 2000 forskellige druesorter, så tegner Italien sig for en fjerdedel af dem.

...........


...........
De fem sommelierer sørgede for, at alle vinene var kontrollerede, og at de blev skænket ved den rette temperatur. De udførte et fornemt stykke logistik aftenen igennem............

    2. postkort fra Rom og Sicilien:
    En ret fantastisk vinsmagning
    I forbindelse med "Sapori d'Italia nel Mondi" blev der afholdt en kombineret middag og vinsmagning, og det var et ret fantastisk arrangement.
    I den ene ende af lokalet stod fem meget effektive sommelierer med 65 nummererede flasker – og nede under bordet havde de flere flasker, der kom op, efterhånden som de første flasker blev tømt.
    Alle flasker var blevet smagt af sommeliererne, så de var sikre på, at vinene var i orden, og at ingen var propsyge – flere italienske appellationer har jo det problem, at det stadig er forbudt at bruge skruelåg.
    Fra denne centrale vinbar gik en halv snes tjenere så i rutefart rundt til bordene med de flasker, som deltagerne gerne ville smage.

..........

34/10



.......
...........


...........
Den svenske vinindkøber Nicklas Ericson rådfører sig med tjeneren ved vores bord. Den entusiastiske unge dame var lige så begejstret for at være med i smagningen, som vi var.
...........

    3. postkort fra Rom og Sicilien:
    Alle de vine, vi har lyst til at smage
    Hver deltager i smage-middagen havde fået et lille hæfte med en liste over de 65 vine, de kunne vælge imellem, og hvert bord havde så "en tro slave", der straks kom og skænkede i glassene.
    Vores bord blev betjent af en sød og meget effektiv tjener-dame, der med stor entusiasme rådgav os: – Ja, den vin er bestemt god. Men du skal altså også prøve nummer 17. Den kommer jeg med – du får et ekstra glas …
    Bordet rundt lød der kommentarer: – I skal også smage nummer 43. – Nummer 28, den kender jeg. Det er en af dem, vi importerer …
    Der var 19 vine fra Toscana og 7 fra Umbrien, men mærkværdigvis ingen fra Piemonte og Veneto. Selv prøvede vi at smage nogle af de vine, vi ser alt for sjældent i Danmark – dem fra Molise, Lazio, Basilicata og Campania. Herfra kommer der også glimrende flasker.

...........


...........
Følgende danske importører var på banen i Rom: Expodan, Vino Fantastico, Lahvino, Nanfelotti, Vinissimo og Pran Vinimport. Fra det sidste firma ses på dette postkort Preben Andersen, der forhandler med Elena Fucci og Michele Cutolo fra vinhuset Basilisco.
...........

    4. postkort fra Rom og Sicilien:
    En "følen-hinanden-på-tænderne"
    I løbet af to dage mødtes 46 internationale indkøbere med i alt 140 italienske producenter, hvoraf dog kun et mindre antal havde vin på programmet. Fra Danmark deltog seks vinimportører, som alle er specialister i italiensk vin, og de havde travlt. Der var sat tyve minutter af til hvert møde, og danskerne havde forberedt sig godt hjemmefra. De vidste, hvem de ville tale med, og havde bestilt tid.
    VinAvisens udsendte medarbejder skulle jo ikke købe noget, men fik lov til at være med til nogle af møderne, og det var ganske oplysende.
    Der var tale om uforpligtende møder – en "følen-hinanden-på-tænderne". Man smagte naturligvis på vinene, men stillede også en masse spørgsmål: – Kan I levere til en central i Milano, hvor vores speditør samler vin fra flere producenter? – Kan vi få vores navn på bagetiketten? – Hvad med en stregkode? – Har I den med en pænere etiket?
    Det var lige ved, at de spurgte: – Har I en endnu bedre vin til en endnu lavere pris?
    Men der blev også stillet spørgsmål den anden vej: – Hvor stor er du i Danmark? – Hvor meget regner du med at kunne sælge? – Hvordan med betalingen …?

......... .......

>33/09


............... ........ ............................ ..........

Danmarks bedste webside
3412 læsere afgav deres stemme på "Danmarks bedste webside med salg af vin".
Mange læsere havde forud peget på websider, som de kendte og fandt værd at kigge på, og i alt fik vi 42 forskellige forslag. Efter et nøje studium af disse sider valgte vi her på redaktionen ti, som vi "nominerede" til den endelige afstemning.
Nu er denne afstemning slut. Løbet var tæt mellem tre af siderne, men vinderen blev H.J. Hansens webside.

Begrundelser for valget
Vi efterlyste også begrundelser for læsernes valg. Og her har blandt andet Lars Krumholt skrevet følgende til os omkring de nominerede sider, og hvorfor hans endelige valg blev H.J. Hansens side:
– Det var vanskeligt! I har valgt særdeles flotte og velkomponerede hjemmesider, og for mig var der først en eliminerings-runde, og derefter en "testrunde": Hvem gav mig lettest oplysning om, hvilke barolo’er vinhandelen havde på lager, og hvor let var det at komme herfra til en beskrivelse af vinen.
Lars Krumholt undersøgte ligeledes, hvor gode siderne var til at håndtere stavefejl i søgefunktionen:
– Når valget faldt på H.J. Hansens webside, skyldes det sidens stringente opbygning, der trinvis giver mere og mere detaljerede oplysninger.
Også Søren Andersen begrunder sit valg af H.J. Hansens side: - Siden er overskueligt og logisk opbygget. Den kører hurtigt og effektivt, og man har konstant et overblik over sin indkøbskurv og søgemulighederne til rådighed (i venstre side) – også selv om man navigerer rundt. Med andre ord: Man føler aldrig, at man kommer ud af et sidespor, hvorfra man ikke rigtigt ved, hvordan man navigerer tilbage igen.

Næste års konkurrence
To andre hjemmesider fik næsten lige så mange stemmer som H.J. Hansens. Nummer to blev således VildMedVin, mens tredjepladsen gik til Wine.dk.
Det er første gang, VinAvisen afholder en konkurrence af denne art, men ikke den sidste. Dog fik vi nogle erfaringer omkring, hvordan sådan en afstemning bør arrangeres – og opdagede nogle problemer ved fremgangsmåden. Så til næste år vil vi gøre det på en lidt anden måde.
Vi vil blandt andet sørge for, at et større antal af de mange andre rigtig flotte og velfungerende vinhandler-websider, som ikke kom i betragtning i denne omgang, først vil blive præsenteret i VinAvisen, hvorefter afstemningen igen vil være op til læserne.


............................ ............................

34/09



............................
Vindrikkende kvinder tager mindre på
Det er et faktum, at vin indeholder kalorier. Alligevel viser en undersøgelse udført af amerikanske forskere ved Brigham and Women’s Hospital og Harvard University, at kvinder, der har et moderat alkoholforbrug, tager mindre på i vægt end kvinder, der aldrig rører alkohol.
Gennem tretten år fulgte forskerne 19.000 kvinder på 39 år og derover. Samtlige kvinder havde en normal legemsvægt, da de startede på forsøget, og de tog stort set alle nogle kilo på i løbet af årene.
Det viste sig dog, at de kvinder, der havde et moderat alkoholforbrug, i gennemsnit tog 2 kg mindre på end afholdskvinderne. Man havde under forsøget taget højde for forskelle i kost-, ryge- og motionsvaner.

Gælder ikke for mænd
De forsøgspersoner, der drak vin, tog endog mindre på end de, der drak andre former for alkohol. Og den mindste vægtforøgelse havde de kvinder, som udelukkende drak rødvin.
Der kan være flere årsager til resultaterne af denne undersøgelse. Oplagt er det, at folk, der nyder vin og anden alkohol, skærer ned på andre og måske mere fedende fødevarer.
Om en lignende undersøgelse blandt mænd ville give et tilsvarende resultat, er langt fra sikkert. Forskerne mener nemlig ikke, at mænd i lige så høj grad som kvinderne fravælger andre fødevarer, når de drikker alkohol.
Desuden kan den måde, kvinder og mænd nedbryder alkohol på i deres lever, meget vel være forskellig. ... . ...... .,....... ... .,....... ...
.....................



Der er så smukt i Alto Adige, hvor vinmarkerne breder sig med bjergene som bagtæppe.

    Klimaændringer i Alto Adige
    Alto Adige, også kaldet Sydtyrol, er Italiens nordligst beliggende vindistrikt. Her møder man folk, der går i lederhosen, spiser wienerschnitzel og bor i tyrolerhuse med udsigt til alpernes sneklædte toppe.
    Også her kan man mærke effekterne af den globale opvarmning, og distriktets vinproducenter er begyndt at indrette sig på de ændrede forhold.

    Biodynamik og andre druer
    Stadig flere vinhuse i Alto Adige anlægger nye vinmarker højere oppe ad bjergskråningerne, end man hidtil har gjort. Nogle vinhuse tager også biodynamiske dyrkningsmetoder i brug i kampen mod de klimatiske ændringer. Via biodynamikken skulle producenterne kunne styre udviklingen af druernes indhold af sukker og syre. Og så tænker man også i vid udstrækning i andre druesorter, som fx Tempranillo, der normalt dyrkes under varmere italienske himmelstrøg.

...............

33/09


........... ............................
Alkoholprocenter med vokseværk
Engang for længe siden indeholdt de fleste af de flasker vin, man kunne købe herhjemme, omkring 12% alkohol.
Med tiden har alkoholprocenterne haft vokseværk, og i dag bugner hylderne af flasker med 14% alkohol eller mere.
Den gængse misforståelse med, at jo mere alkohol en vin indeholder, desto bedre er kvaliteten, er vel efterhånden ryddet af bordet. Tværtimod er der en livlig diskussion mellem vinhuse og vinmagere, om man overhovedet kan lave ordentlig kvalitetsvin med så højt et indhold af alkohol.

Druens karakter forsvinder
Vinmagasinet Decanter har for nylig spurgt vinmagerne fra en række af verdens førende vinhuse, om deres holdning til sagen. Og der er så afgjort delte vande.
Vanya Cullen fra Cullen Wines i det australske vindistrikt Margaret River mener fx, at druens karakter som regel forsvinder, når vinen har et alkoholindhold på over 14%. Andre vinmagere istemmer og tilføjer, at smagsnuancerne og balancen i vinene ryger fløjten.
Men er der også vinmagere, som er direkte uenige. De ytrer, at man ved at kritisere vine med 14% alkohol og derover sætter et urimeligt spørgsmålstegn ved kvaliteten af en femtedel af de vine, som fremstilles af topproducenterne i Bordeaux og Bourgogne. Det samme gælder hele 90% af vinene fra de førende producenter i Sydfrankrig, Spanien, Australien og Californien. Alt sammen vine, som ellers kun får rosende ord med på vejen af denne verdens vinkritikere.
Hos Château Latour i Bordeaux går man den gyldne middelvej ved at sige, at det er afhængigt af druen og terroiret, om en vin kan klare de 14% eller ej.
......... .,....... ...



Sådan lå de gamle flasker Romanée-Conti, da auktionsfolkene hos Bonhams åbnede kassen.

    Sjælden kasse med vin til salg
    En anonym fransk vinsamler har valgt at sætte en kasse Domaine de la Romanée-Conti 1988 til salg hos auktionshuset Bonhams i London.
    Kassen med de tolv flasker var stadig forseglet med den oprindelige forsegling, da den ankom til auktionshuset. Og det er yderst sjældent at kunne sætte en intakt kasse med så gamle flasker under hammeren.
    Flaskerne, der samlet er vurderet til 40.000 pund (cirka 327.600 kr.), bliver flagskibet på en større auktion for fine vine den 25. marts.

...... ............................

>43


............................



Det europæiske vinmøls larve fortærer såvel blomster som nye og fuldmodne druer.

    Vinmøl i Napa
    I september sidste år fandt man en forpuppet larve på en vinstok i Oakville i Napa Valley. Det viste sig, at det var en larve af den frygtede Lobesia botrana – også kaldet det europæiske vinmøl.
    Insektets larver fortærer såvel blomster som små nye druer på vinstokkene og holder ligeledes af de fuldmodne druer, hvor et angreb kan medføre udbredt råd i drueklaserne. I sidste ende kan larverne have en altødelæggende effekt på store vinmarksarealer.

    En større karantænezone
    Efter fundet af larven satte man særlige fælder op rundt omkring i Napa for at se, hvor omfattende angrebet var.
    Siden da er der ifølge Decanter fundet et stigende antal vinmøl i fælderne, og nu har myndighederne i Californien ikke turdet andet end at lave en karantænezone på 419 kvadratkilometer.
    Karantænen, som omfatter dele af både Napa, Sonoma og Solano, vil forhåbentlig forhindre, at larverne spreder sig yderligere – hvilket blandt andet kan ske, når fx vinmarkstraktorer kører mellem markerne.

............................
Mere bulkvin fra Constellation
Et stigende antal af denne verdens store vinfirmaer vælger at eksportere en stadig større mængde af deres vine som bulk for derefter at tappe vinen på flasker i aftagerlandet.
Det går ikke bare hurtigere at få vinen frem, men er også bedre for miljøet, da eksporten af tunge vinflasker er forbundet med et langt større CO2-udslip.
Nu øger også den australske afdeling af den store amerikanske vinkoncern Constellation Wines sin eksport af bulkvin.

Vinen tappes i Storbritannien
Hos Constellations tappe- og pakkeanlæg i South Australia bliver arbejdsstaben skåret ned med fyrre personer. Til gengæld øges medarbejderstaben i firmaets britiske tappeanlæg i Avonmouth med tyve ansatte, så endnu mere vin kan blive tappet på flasker i Storbritannien.
Denne australske bulkvin ender ikke kun i de britiske forretninger, men distribueres videre til flere europæiske lande. ............................
............ ............................



............................


    Konkurrence for sommelierer
    Den 11. til 19. oktober afholder den sydafrikanske vinproducentforening Wines of South Africa (WOSA) for første gang en World Cup for sommelierer.
    Tolv lande deltager – heriblandt Danmark. Og hvis man arbejder i en restaurant eller i et hotel som vintjener, kan man melde sig til konkurrencen ved at klikke her.
    De danske deltagere skal først gennem en eksamen den 26. april på hotel- og restaurantskolen i København, Copenhagen Hospitality College. Denne eksamen består dels af en skriftlig prøve, dels af en blindsmagning. Vinderen – semifinalisten – kåres på selve eksamensdagen.
    Og så går turen ellers til Sydafrika og til den endelige finale i oktober.

    En snak med vinmagerne
    Som semifinalist kommer man i forbindelse med finalen på en uge lang rundtur til de sydafrikanske vindistrikter, hvor man besøger førende vingårde, får en snak med vinmagerne og smager på ikon-vinene.
    Desuden får man mulighed for at spise på nogle at Sydafrikas absolutte toprestauranter. Så selv om man ikke skulle løbe af med sejren i finalen, vil man alligevel have fået en stor oplevelse med på vejen.

.... ...............


.... ...............
De 32 borde var opstillet i to af hotellets store sale, så der var tilpas plads. Man stod ikke på nakken af hinanden.

    Portugiserne rør på sig
    Hvilket land var den største leverandør af vin til det danske marked for 25 år siden? Det var Portugal. Siden gik Portugal nærmest i glemmebogen.
    Mange af vinene dengang var måske heller ikke værd at skrive om, og oversøiske lande med billig arbejdskraft har siden bemægtiget sig det danske marked.
    Nu rør portugiserne imidlertid på sig – og de har noget at røre sig med. Portvinen har de hele tiden haft, men i den sidste snes år er der kommet flere og flere fremragende bordvine til – se blot den serie postkort, vi sendte for nylig. Eller prøv at søge på "5 stjerner" og "Portugal" på VinAvisens nye søgeside.

    Kvaliteten i højsædet
    I onsdags havde ViniPortugal arrangeret en stor smagning på Hotel d’Angleterre i København, og den bekræftede, at kvaliteten sidder i højsædet i dagens portugisiske vin.
    Der var 32 udstillere med cirka 250 flasker – hvilket stort set var en flaske til hver af de 250 gæster, der deltog i smagningen – i de første to timer kun danske indkøbere og derefter mange vininteresserede med næse for gode dråber.

......... ............................ ,...........



............................



Jean-Pierre Coffe.

    Vin-undervisning i skolen
    Unge franskmænd drikker for meget, lyder det advarende fra den franske regering. En undersøgelse blandt 16-årige har vist en markant stigning i alkoholforbruget i løbet af de sidste ti år – samt, at hver femte dreng og hver tiende pige i dag har været fulde mindst ti gange i deres liv.
    Den franske kok, tv-stjerne og regeringsmedlem, Jean-Pierre Coffe, mener at have svaret på, hvordan man kommer drikkeriet blandt de unge til livs: Man skal simpelt hen indføre vin-undervisning i timerne og vinsmagninger under frokosten i kantinerne.

    Kalder forslaget naivt
    Ligesom seksualundervisning giver unge en fornuftig holdning til sex, vil vinundervisning ifølge Coffe give dem et naturligt og fornuftigt forhold til vin.
    Men hans forslag vækker selvsagt også indædt modstand i det alkoholforskrækkede Frankrig. En af anti-alkoholforeningerne kalder det for naivt at tro, at det at give de unge mennesker vin til frokost vil kunne dæmpe deres umådeholdende forbrug.

....... ............. ............................
Til kamp mod BIB-vinene
Bag-in-box vine (BIB-vine) er det store hit i Sverige. 60% af al den vin, der sælges i Systembolaget, er BIB-vin eller vin i Tetrapak. Og alene i juli måned 2009 drak svenskerne i gennemsnit 4 liter BIB-vin i sekundet.
Nu er en vinhandler, Mark Majzner, gået til kamp mod BIB-vinene, som han mener er alt for ensartede og desuden leder til umådeholdent drikkeri blandt svenskerne.
Majzner har ligefrem søsat en kampagne, som har sin egen hjemmeside, www.lådvin.nu (der dog tosset nok har et bolle-å i adressen, så linket, vi giver her, virker ikke i alle browsere - vore læsere bliver nødt til selv at skrive www.lådvin.nu).
På hjemmesiden kan man læse Majzners uforbeholdne meninger om BIB-vine, downloade kampagnemateriale og få mere at vide om, hvordan man selv kan gøre en indsats for at komme BIB-vinene til livs.

Midaldrende ”posedamer”
Majzners kampagneslogan er ”fra bag-in-box til flasker i kasse”. Og på kampagnesiden kan man blandt andet læse følgende:
”For hver person, som omvendes fra BIB-vin til "kassevin", får Sverige en bedre vinkultur. En vinkultur, der handler om kvalitet og mangfoldighed og ikke om ensartethed og kvantitet.”
Endvidere skriver han, at BIB-vin anklages for at have skabt en ny risikogruppe, de såkaldte ”posedamer”, midaldrende kvinder, som har et overforbrug af BIB-vin.”
Majzner sælger i øvrigt via sine to forretninger, Australian Wine Club og Fine Wine Society, kvalitetsvin i kasser, som leveres til døren.
................................... .......................... ............................
............................
.....................

........


    Den fantastiske årgang 2007
    Det er ikke alle årgange inden for portvin, der er så fantastiske, at de fortjener at få en årgang på etiketten. Men når det sker – og det gør det i gennemsnit hvert fjerde år – deklarerer portvinshusene den pågældende årgang, hvorefter det er op til Portvins-instituttet at godkende de enkelte huses portvine.
    Som vi fortalte i uge 19 2009 har flere portvinshuse end nogensinde før deklareret årgang 2007, som er den seneste deklarerede årgang i handelen.
    Samtlige deklareringer er blevet godkendt, og siden da er portvinene blevet omtalt af vinskribenter verden over med alle tænkelige rosende adjektiver.

    En rundhåndet Parker
    Senest er Robert Parker kommet med sin vurdering i Wine Advocate efter en smagning af 59 portvine årgang 2007.
    Parker strør jo normalt ikke om sig med topkaraktererne på sin 100-point skala, men denne gang har han været usædvanligt rundhåndet.
    Ud af de mange portvine, der indgik i smagningen, har fyrre af dem fået 90 point eller mere.
    Den ultimative vinder blev Taylor’s Quinta de Vargellas Vinha Velha med 98 point, som herhjemme importeres af Best Selection og sælges for 1750 kr. Der er dog kun et begrænset antal flasker tilbage, så man skal skynde sig lidt.
    Graham’s portvin fulgte i kølvandet med 97 point, og dernæst kom Quinta do Noval, Fonseco og Dow, der alle fik 94 point.

........
....,,

>34


........
........
.........,,,,,,,,,...........................................................................................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * The Wine Company har fået agenturet på følgende vine fra Symington-gruppen i Portugal: Dow’s Vintage Port og bordvinen fra Quinta de Roriz.
    * Jysk Vin har fået ny direktør. I 1982 grundlagde Christian Søndergaard og hans hustru, Kirsten, "Jysk Vinlager Randers", som i dag hedder "Jysk Vin".
    Efter mere end 28 år i vinbranchen har ægteparret ønsket at få lidt mere fritid og indledte allerede for et år siden en generationsskifte-proces. Den er nu endt med en overdragelse af direktørstolen til Flemming Olsen. Ham kan man læse mere om i ugens Blå Bog nedenfor.
    * Meinertz-vine har optaget importen af vine fra den italienske producent Fiorenzo Nada og den tyske producent Salwey.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
......... .. ...................... ........



............. .....,... ..... ..
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
..,... ..... ..

.
.

.

    Flemming Olsen (f. 1969) begyndte sin karriere i vinens verden i 1986 med en læreplads på kontoret hos Vinlageret Randers/Amka Vinimport. Her var han i fem år, dog afbrudt af elleve måneders militærtjeneste ved Prinsens Livregiment i Viborg.
    Hans interesse for vin voksede, og i 1993 købte han Skjold Burnes forretning i centrum af Randers, der efter en gennemgribende renovering genopstod under navnet Rådhustorvets Vinhandel.
    I 1996 gik Flemming Olsen i kompagniskab med indehaverne af Jysk Vinlager Randers, Kirsten og Christian Søndergaard, og sammen etablerede de Jysk Vin – det gode glas.
    For lidt mere end et år siden startede et generationsskifte med det formål, at ægteparret Søndergaard kunne trække sig tilbage fra firmaet.
    Flemming Olsen er i dag direktør i firmaet og bruger en del tid på at besøge kunder i hele landet samt vedligeholde det gode samarbejde Jysk Vin har med sine mange kvalitetsleverandører.
    Selv om Jysk Vin er bedst kendt for sit store udvalg af kvalitetsvine fra Rhônedalen, kan man også finde mange kvalitetsvine fra resten af verden i sortimentet. Der arbejdes med i alt cirka 70 dygtige producenter, og kundegrupperne er restauranter, private og virksomheder.
    I løbet at 2010 vil der blive brugt mange ressourcer på firmaets hjemmeside og på internethandelen.
    Privat er Flemming Olsen gift med Ann, med hvem han har børnene Julie og Lasse. Fritiden bruges på familien, børnenes sport og lidt fitness på egen krop.
    Adresse: Jysk Vin, Haraldsvej 60, 8900 Randers, tlf.: 86 40 44 44, fax: 86 43 77 61, e-mail: jyskvin@jyskvin.dk, www.jyskvin.dk.
..,... ..... ..



............. ............................ ........ ...... .... ........ ... .......... ...... ........


    Ugens vinøse billede
    Palle Jakobsen var sidste år på en tur i det italienske Piemonto, og i La Morra tog han dette billede af et fad med Barolo.
    Det ser ikke ud til at være et almindeligt fad – en barrique til 225 liter vin. Det er større, og det er et af de fade, italienerne kalder botta, og som kan rumme op til flere tusinde liter.
    Vi gætter på, at fadet på billedet indeholder 500 liter. Og da en god Barolo sagtens kan koste 250 kr. for en flaske, sidder vi altså her og kigger på vin til cirka 170.000 kr. – hvis altså fadet ikke er tomt ...
    (Nej, vi har ikke regnet forkert. Vi har ikke bare ganget 500 med 250 kr. For 500 liter svarer jo til 667 flasker).

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder faktisk er vi ved at være i bund, så I må meget gerne sende billeder til os. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.

...... . .,...

....... . .. ............................
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billeder på særlige sider. De 26 første findes ved at klikke her, og de næste 26 har vi samlet på endnu en side. Nu har vi taget en tredje side i brug, og den åbnes ved at klikke her.
... .............., ... .............. ... ... ........... ......
...............................

    .....................
    62 På Tornerose-slottet Château d'Ussé i Frankrigs Loiredal er der dækket op til en fornem middag med guldtallerkener og krystalglas. (Foto © Mariette Tiedemann).
    .......
    ...............
............................



............................
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 26 vine. Af disse vine var der 21, som fik mere end to stjerner, og hele 11, som fik fem stjerner.
I alt blev det til 91 stjerner og i gennemsnit 3,5 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

    .................
    NYHED: Nu kan du søge mellem alle de vine, vi har smagt siden oktober 2009. Klik her!
    Du kan også søge på din mobiltelefon. Adressen på mobilen er m.vinavisen.dk.
    .................
.....................
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Mousserende


Segura Viudas, Semiseco,, Cava, Spanien
79 kr., Wine.dk
En udmærket halvsød cava, der smager lidt af modne pærer og nektariner. Den vil være et hit til årets store studenterfest.

Hvidvin


Terres Fumées, Lurton, Colombard, Vin de Pays du Comté Tolosan, Frankrig, 2005
35 kr., Red & White
Et rigtig godt glas hvidvin til en overkommelig pris. Vinen har en let krydret duft og en ren og frugtagtig smag, der - trods de snart fem år siden høsten - er bevaret fint under skruelåget.


Colle dei Venti, Caldora, Pecorino, Tierre di Chieti IGT, Italien, 2009
79,95 kr., pris ved 12 flasker, Wine Group
Glimrende hvidvin på den italienske drue Pecorino. Vinen har en flot krydret duft og en fyldig, afrundet smag med god frugt og en lille fedme.


Haystack, Journey's End, Chardonnay, Western Cape, Sydafrika, 2008
99 kr., Vinslottet
Superlækker hvidvin med en liflig duft og en silkeblød smag med frugtfylde og fint integreret fadsmag. Alle vinmager Leon Esterhuizens intentioner er bevaret intakt under skruelåget.


Lomond, Sauvignon Blanc, Cape Agulhas, Sydafrika, 2007
59,50 kr., Lesedi Wines
Frisk hvidvin med en tør smag, god ren frugt og citrus. Flasken har skruelåg.


Valckenberg, Riesling, Rheinhessen, Tyskland, 2008
65 kr., Pedersborg Vin
En ny årgang af en god Riesling-hvidvin, som vi tidligere har anmeldt. Vinen har gode mineralske toner og ret meget sødme - og flasken har skruelåg. Det er mere en terrassevin end en egentlig madvin.

Rødvin


Los Clop, Bodega Clop y Clop, Syrah, Mendoza, Argentina, 2007
33 kr., Solarex
Til den forbavsende lave pris er det et godt glas rødvin med fyldig, let krydret frugt. Glimrende til grillmad, når der er mange gæster. Den femte stjerne får den for prisen.


Bacio, Negroamaro, Puglia, Italien, 2007
59 kr., YouAndWine
Denne rødvin dufter af modne mørke kirsebær og har en dejlig læskende smag med moden frugt og en lang, behagelig eftersmag.


Dezzani Primitivo di Manduria, Dezzani, Primitivo, Primitivo di Manduria, Italien, 2007
69,95 kr., SuperBest
En rigtig dejlig let krydret rødvin med noter af anis og sort te. En god vin til prisen.


Viña Pomal, Crianza, Rioja, Spanien, 2006
89 kr., Kjær & Sommerfeldt
En ægte Rioja-rødvin med en vis tørhed, men også sødme, god frugt og fine fadtoner. En nydelse.


Accuro, Bodega Andana, Malbec, Mendoza, Argentina, 2008
99 kr., pris ved 6 flasker: 75 kr., Propperiet
Kraftig og frugtagtig rødvin - og samtidig en elegant Malbec. Den femte stjerne gælder tilbudsprisen.


Vale da Raposa, Reserva, Alves de Sousa, Douro, Portugal, 2005
120 kr., Vinport
Hvor er dette dog en dejlig rødvin. En blød, afrundet og lækker sag. De kan bare det der, de portugisere.


Borgo Scopeto, Chianti Classico, Italien, 2006
135 kr., på tilbud indtil 20. marts: 95 kr., Østjysk Vinforsyning
Harmonisk rødvin med god struktur, dejlig frugt og fylde. I smagen er der sorte bær og en afrundet syre.


Zîronda, Amarone della Valpolicella, Italien, 2006
224,95 kr., på tilbud: 125 kr., HJHansen Vin
Flot og muskuløs Amarone, 15%, men ikke spor sprittet. En voldsom fætter. Plask ham gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Uxmal, Seleccion, Bonarda, Mendoza, Argentina, 2009
33,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En god hverdags-rødvin til hakkebøf, frikadeller og medisterpølse. Vinen har fyldig frugt - og skruelåg.


Robertson Winery, Shiraz, Robertson, Sydafrika, 2008
54,95 kr., i denne uge (uge 11): 33 kr. ved 3 flasker, Spar Supermarked
Flot, ret voldsom og meget frugtagtig rødvin. En vin til store kraftige bøffer.


Glen Ellen, Cabernet Sauvignon, Californien, 2007
64,95 kr., Strandgaarden
En lille, rar og venlig rødvin, afrundet og blød.


Uxmal, Seleccion, Malbec, Mendoza, Argentina, 2009
33,95 kr., pris ved 12 flasker., Philipson Wine
Billig marmelade-rødvin med en kvalitet i overensstemmelse med den lave pris. Flasken har skruelåg.


Third Generation, Nugan, Pinot Noir, South Eastern Australia, Australien, 2009
59,95 kr., i denne uge (uge 11): 36,67 kr. ved 3 flasker, SuperBest
Denne hverdags-rødvin smager ikke meget af Pinot Noir, men billlig er den jo - til tilbudsprisen. Flasken har skruelåg.


Cantagallo, Chianti Montalbano, Italien, 2008
75 kr., pris ved 12 flasker, Barrique Vinimport
Let og venlig rødvin, afrundet og moden.


Saurus, Bodega Familia Schroeder, Pinot Noir, Neuquen, Argentina, 2007
79 kr., Wine.dk
Rødvin med en fyldig og sødlig frugtsmag. Ikke særlig typisk Pinot Noir.






Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.