Nyheder i uge 8, 2011

Læs uge 7.......Læs uge 6.......Læs uge 5

Det er helt grotesk
I sidste uge citerede vi Peter Windings artikel i Vinbladet om Berlingskes rolle som vinkøbmand. Det har foranlediget Bjørn Leisner fra Leisner Wine til at sende os denne kommentar:
Det er helt grotesk, at Berlingske med den ene hånd sælger vine, hvor de selv har en fed avance, og med den anden hånd anmelder vine, hvor det absolut ikke er uvæsentligt for salget, hvordan vinene bliver anmeldt.
Jeg har været en pæn annoncør i Berlingske, men har for over et år siden fravalgt avisen på grund af dens vinsalg.
Jeg skrev dengang et pænt brev til avisen om problematikken og nævnte, at de med deres annoncering ikke holdt sig til markedsføringsloven.
Dette brev gad Berlingske ikke engang svare på, så det betød, at jeg fjernede stort set al markedsføring i Berlingske Media.

For 250.000 kr. egenannoncer
Bjørn Leisner fortsætter: Berlingske har selv stort set ubegrænsede midler til annoncering i avisen. Jeg tog et tjek på dem i januar 2010 for at se, hvad jeg selv skulle have betalt for den mængde annoncer, avisen bragte for "Lidt mere vin". Jeg nåede frem til, at jeg skulle have betalt over 250.000 kr. bare i januar 2010.
Dette beløb er formentlig flere gange større end den mængde vin, der er blevet omsat for.
Også Karlin Nielsen, der er stifter og medejer af Holte Vinlager, har valgt at trække sine annoncekroner ud af Berlingeren. Han fandt det useriøst af avisen, at den bruger så megen plads på salg af egne vine.
Hos Erik Sørensen Vin overvejer man også kraftigt at stoppe med at annoncere i avisen: – Det er blevet for voldsomt med Berlingskes annoncering for egne vine, lyder det fra marketingchef Bjarne Sundby. – Omfanget af annoncerne er både anmassende og generende.
For Leif William Petersen fra vinimportfirmaet William Petersen Vin er det de besynderlige priser, som Berlingskes "Lidt mere vin" opererer med, der har tændt alarmklokkerne. Som han skriver til os:
– Jeg har som importør undret mig over, at Berlingske kunne markedsføre vine, som aldrig før har været på det danske marked, til før- og nu-priser.
Om "Lidt mere vin" direkte overtræder markedsføringsloven, vil Leif William Petersen lade være usagt.

Bøde for at sælge vin
Også Fødevarestyrelsen har været efter Berlingerens vinsalg, idet avisen lige før jul fik en bøde på 10.000 kr. for at sælge vin uden at have lov til det.
Ifølge fagbladet Journalisten besøgte Fødevareregion Øst avisen som led i en større kampagne for at forhindre ulovlig import af vin, og i kontrolrapporten kom der til at stå:
"Det er konstateret, at virksomheden importerer … fødevarer uden den krævede registrering: Virksomheden reklamerer for udsalg af vine over internettet og i reklameaviser uden at være autoriseret/registreret hos Fødevareregionen."
Af rapporten fremgår det også, at Berlingske Media i 2009 søgte om den nødvendige tilladelse, men fik afslag.
Fødevarestyrelsens kontrolrapport ligger på nettet.




Skjult reklame
Vores svenske samarbejdspartner Per Karlsson fra BKWine i Paris læste om Berlingskes vinbutik i VinAvisen i sidste uge, og det fik ham til at tænke på en anden etik-historie fra Sverige.
Her har man lanceret en hjemmeside, VinNet, der giver sig ud for at give journalistisk information om vin, men som i virkeligheden er skjult reklame for vine fra importfirmaet Prime Wine Group.
"Denna sida presenteras tillsammans med våra samarbetspartners," står der på siden, men der opgives ingen navne, ingen adresse på redaktionen og intet telefonnummer. Man får kun at vide, at "VinNet är en nyhetssajt om vin, som drivs av vinentusiaster med lång branscherfarenhet."

Ikke mange nyheder
VinNet’s motto er "Vinnyheter på nätet". Men nyheder er der ikke mange af, og der er ikke et ord om, at Prime Wine Group med underfirmaer er eneste samarbejdspartner.
Ifølge svensk lov skal det i forbindelse med reklame klart fremgå, at der er tale om reklame, og hvem der står bag reklamen. Ligesom i Danmark.
Efter omtalen i BKWine er VinNet blevet anmeldt til det svenske Konsumentverket for urigtig markedsføring og vildledning af forbrugerne.

Den globale opvarmning vil i stigende grad sætte sit præg på Bordeauxs druer og vine. Et billede fra høsten hos Château Olivier i Pessac Leognan. Foto: CIVB/Francois Ducasse.

Klimaændringer truer Bordeaux I 2050 vil vinene fra Bordeaux højst sandsynligt smage noget anderledes end i dag. På grund af den globale opvarmning vil distriktets førende druer, Merlot og Cabernet Sauvignon, ikke længere have de samme gode trivselsvilkår. Sådan lyder dommen fra det franske institut for landbrugsforskning, INRA (l'Institut National de la Recherche Agronomique). Klimaændringerne vil medføre, at gennemsnitstemperaturerne i 2050 vil være 2,4 grader højere end i dag, hvilket vil få druerne til at modne hurtigere og fremrykke høsten med omkring en måned. Desuden vil man – på grund af tørke om sommeren – risikere, at vinstokkene tørster. Og det kan meget vel ske på de tidspunkter i modningen, hvor druerne har allermest brug for vand. Vi har overlevet vinlusen For Cabernet Sauvignon og Merlot vil klimaændringerne betyde, at druerne mister deres friskhed og bliver langt mere sukkerholdige. Når det gælder rødvinene, risikerer man, at den fine balance mellem moden frugt, syre og tanniner ryger fløjten. Og det er netop denne balance, som gør, at en fornem Bordeaux stadig er en stor oplevelse tyve eller tredive år efter, den blev skabt. Det er sorte udsigter, men vinproducenterne i Bordeaux er ikke sådan at slå ud. Som en af dem siger, så har distriktet – ja, hele Frankrig og resten af Europa – overlevet vinlusens hærgen i 1800-tallets slutning. Så man er vant til store udfordringer. Kloner, der kan klare varmen Dog indrømmer vinproducenterne, at det kan skabe store problemer, hvis klimaændringerne kommer hurtigere end forventet. Det kræver tid at tilpasse sig de ændrede forhold. Mange steder er man allerede begyndt at plante kloner af de druer, man hidtil har anvendt – kloner, som bedre kan klare at få sved på panden, men som man tidligere skrottede, fordi de modnede alt for sent.

Ikke kun top-slottene tæller I en årrække har vinene fra de fem mest berømte vinslotte i Bordeaux været de absolutte favoritter på kinesisk jord. Men nu er kineserne ifølge Decanter begyndt at investere i vinene fra en række andre og ikke helt så berømte Bordeaux-slotte, ligesom Bourgognevin i stigende grad vinder terræn i Kina. Sådan lyder det fra Hong Kong-afdelingen af den britiske vinforretning Berry Bros & Rudd. Her er salget til kineserne af den nye Bourgognevin årgang 2009 tre gange så stort, som da 2008-årgangen nåede handelen sidste år. Kinesisk glæde for Penfolds Grange Også kultvine fra andre lande end Frankrig bliver stadig mere populære hos kineserne. Vinforretningen ASC Fine Wines i Beijing melder således om en stigning i salget af Australiens dyreste vin, Penfold Grange, californiske Phelps Insignia og italienske Gaja Barberesco. Da afsætningen af Bordeauxvine også stadig går forrygende, regner ASC Fine Wines med en stigning i det samlede salg i januar og februar på 35% i forhold til samme periode i 2010. Det er især yngre vinkyndige kinesere, der tør investere i andre vine end de blåstemplede Bordeauxer. Og de gør det nu, før deres mindre modige landsmænd begynder at opkøbe vinene, og priserne får et gevaldigt sving opad.

Igen gang i fransk eksport Under den verdensomspændende krise har der ikke været meget at juble over, når det gjaldt eksporten af fransk vin og spiritus. Men nu ser det overordentlig lyst ud igen. Ifølge de nyste tal fra foreningen FEVS (La Fédération des Exportateurs de Vns et Spiritueux) eksporterede Frankrig i 2010 vin og spiritus for 9 milliarder euro (cirka 67 mia. kr.), hvilket var en stigning på 18,4% i forhold til 2009. Dermed er eksporten godt på vej tilbage til det niveau, den lå på før krisen. Og hvis FEVS's forudsigelse om en yderligere stigning på 5-7% i år holder stik, vil endog eksport-rekorden fra 2008 blive slået. De fine tal for 2010 skyldes ikke mindst en større eksport til det asiatiske marked. Det hjælper også på det, at USA, der er den største importør af fransk vin og spiritus, igen er begyndt at komme i økonomiske omdrejninger efter krisen. I boksen til højre ses nogle af eksporttalene for 2010.

Fransk eksport i tal * Den mest opsigtsvækkende stigning i eksporten af fransk vin gjaldt champagne, hvoraf der blev eksporteret for 1,9 milliarder euro (cirka 14 mia. kr.). Det svarer til en stigning på 22% i forhold til 2009. * Eksporten af cognac steg med 33% til 1,85 mia. euro (cirka 13,8 mia. kr.), mens vodka tegnede sig for en stigning på hele 40% til 332 millioner euro (cirka 2,5 mia. kr.). * Til USA øgedes eksporten af fransk vin og spiritus med 25,4% til 1,6 mia. euro (cirka 12 mia. kr.), mens den til det næststørste marked, Storbritannien, nåede op på 1,3 mia. euro (cirka 9,7 mia. kr.), en stigning på 7,5%. * Eksporten til Tyskland og Belgien steg med henholdsvis 5,4% til 789 mio. euro (cirka 5,9 mia. kr.) og 2% til 593 mio. euro (cirka 4,4 mia. kr.). * Kineserne importerede vin og spiritus fra Frankrig for 564,8 millioner euro (cirka 4,2 mia. kr.) – en stigning på hele 78,8%. Hermed er Kina nu blandt de fem største aftagerlande af de franske flasker.

25 postkort fra Galicien
VinAvisens Mariette har besøgt den dejlige spanske region Galicien. Det er der kommet i alt 25 postkort ud af, hvoraf vi har bragt de første ni i henholdsvis uge 6 og uge 7. Her kommer de næste fem, som alle er fra appellationen Ribeiro.

....... Et typisk udsnit af landskabet i Ribeiro, hvor maleriske gamle gårde ligger omgivet af deres vinstokke, som ofte dyrkes på terrasser.

Postkort nr. 10 fra Galicien: Granit og grønt i Ribeiro Der er utroligt frodigt i appellationen Ribeiro. Tætte buskadser og vidstrakte skove danner overalt bagtæppe for vinmarkerne. Hist og her afbrydes det grønne af gamle vingårde i granit og hyggelige landsbyer med fine middelalderkirker. Ribeiro ligger et godt stykke fra kysten, og her, hvor der er lidt mindre fugtigt, er det ikke nær så udbredt at dyrke vinstokkene i pergolaer. Ribeiro fik sin egen appellation, DO, i 1932, og der er sket rigtig meget med kvaliteten af vinene siden da – ikke mindst i de sidste tredive år, hvor Palomino-druen, som frem for alt anvendtes til bulkvin, i stadig større omfang er blevet erstattet af bedre lokale druer. Det drejer sig blandt andet om hvidvinsdruerne Godello, Treixadura, Lado og Torrontés – druer, som mange herhjemme måske ikke har hørt om før, men som kan forvandles til fantastiske vine.

....... Luís Anxo Rodríguez Vázquez foran et kludetæppe af vinmarker i Arnoía. Hans samlede vinmarksareal er opstået via arv fra forældrene, en onkel og en tante samt adskillige opkøb.

Postkort nr. 11 fra Galicien: Et kludetæppe af vinmarker I dag har det 2685 hektar store Ribeiro ikke kun gode druer, men også mange rigtig dygtige vinproducenter, som gennem de sidste tyve år har gjort meget for at sætte appellationen på det vinøse verdenskort. En af dem er Luís Anxo Rodríguez Vázquez med vinhuset af samme navn. Dengang i 1988, da han fremstillede sine første vine – i alt kun 1700 flasker – tænkte han ikke i markedsføring og let genkendelige vinhus-navne. Han regnede med, at hans vine kun ville blive kendt i lokalområdet. Sådan er det ikke gået – i dag findes de på vinkortene i flere førende spanske restauranter.. Luís ejer kun 2,7 hektar vinmarker, hvilket ikke er ret meget. Alligevel er vinhuset et af de mellemstore i Arnoía, den kommune, hvori det ligger. Her er vinmarksarealet et kludetæppe af små marker – nogle af dem er ikke større end en stor villahave, og så kan de endda have flere ejere, der hver har et par rækker vinstokke. Kludetæppet er blandt andet opstået ved, at vinmarkerne er gået i arv og er blevet delt mellem søskende – og igen delt mellem deres børn – ligesom i Bourgogne. Luís fortalte os, at hans samlede vinmarksareal består af et større eller mindre antal rækker med vinstokke i cirka tyve forskellige parceller – helt tal på dem har han ikke.

....... Vineriet hos Bodega Luís Anxo Rodríguez Vázquez er lille og minder mest af alt om et hobby-værksted. Men det er et godt eksempel på, at man under selv ydmyge forhold kan fremstille fortræffelige vine.

Postkort nr. 12 fra Galicien: Små forhold og store vine Hos Bodega Luís Anxo Rodríguez Vázquez blev vi ikke ført gennem et vineri med store ståltanke og fine fadkældre. Vineriet bestod stort set af det, vi kunne se gennem den åbne dør ud mod landevejen. Men i disse ydmyge rammer under de orientalsk inspirerede lamper udfører Luís og hans lille team rene mirakler på flasker. Vi fik lov til at smage på nogle af miraklerne, og ud over de nyere årgange hentede den stolte bodega-ejer også ældre årgange frem fra kælderen – den ene skat efter den anden. Vi smagte blandt andet Viña de Martin Os Pasás årgang 1994 – en hvidvin på flere lokale druer, heriblandt den berømte Albariño, og den var forbavsende frisk. Igen – ligesom vi oplevede det i det første vindistrikt, vi besøgte, Rías Baixas, har de galiciske hvidvine et stort gemmepotentiale.

....... Marketingchef Imma Pazos ved, hvad hun taler om, når hun præsenterer Riveiros do Avia’s vine. Hun er uddannet ønolog og har arbejdet som vinmager i flere bodegaer. Her ses hun sammen med chefvinmageren hos Viña Mein, Ricardo Vázquez.

Postkort nr. 13 fra Galicien: En forening af producenter Riveiros do Avia kunne godt lyde som endnu en appellation i Galicien. Men det er en forening af fire små kvalitets-bodegaer i Ribeiro: Casal de Armán, Casal Viña Meín, Sanclodio og Coto de Gomariz. Siden år 2000, hvor Riveiros do Avia blev grundlagt, har bodegaerne stået sammen om markedsføringen af deres vine. Og primus motor i det hele er deres fælles marketingchef, Imma Pazos. Hun sørger for, at bodegaerne bliver præsenteret ved diverse vinmesser i ind- og udland, ligesom hun tager vinskribenter og sommelierer på besøg i Ribeiro på rundtur til de fire producenter. Hvor større og mindre vinproducent-sammenslutninger er ganske almindelige mange andre steder i verden, så er Riveiros do Avia foreløbig den eneste forening af sin art i Galicien.

Til_37/09

....... Bodegas Viña Mein er en dramatisk forening af lige linjer og bløde runde former, idet en kæmpestor granitsten er integreret i husets ene ende.

Postkort nr. 14 fra Galicien: Bygget op ad en kæmpesten En af de fire medlemmer af Riveiros do Avia er Viña Mein. Det er en familieejet bodega, hvis ydre ramme er meget spændende at se på. Huset stammer fra 1600-tallet, og det ser ud som om, det vokser ud af en kæmpestor granitsten. Disse kolossale sten er typiske for Galicien, hvor det bakkede terræn i højere grad består af store sten oven på hinanden end af solid klippegrund. Kæmpestenene dukker også op hist og pist midt i vinmarkerne. Det ser dramatisk ud, men stenene har også ofte en praktisk funktion, idet de yder skygge til vinmarksarbejderne i sommervarmen. På postkort nr. 13 ovenfor kan man se, hvordan stenens "bagside" ligesom skyder sig ind i vineriet. Viña Mein fremstiller mellem 80.000 og 120.000 flasker vin om året, og en lille del af de gode flasker ender i Danmark hos Laudrup Vin.

Vin-scanner kan afsløre sprængstof
Det ville unægtelig være dejligt, hvis man – ligesom i de gode gamle dage – kunne tage en flaske vin med hjem i håndbagagen under flyturen. Så ville det være slut med knuste flasker i kufferten og rødvinsmarinerede skjorter.
Og alt tyder på, at der er hjælp på vej. I 2002 udviklede professor Matthew Augustine ved vininstituttet Davis i Californien en scanner, som kunne undersøge, om en vin var dårlig – uden at man behøvede at åbne flasken.
Det har vist sig, at scanneren, der fungerer lidt som en MR-scanner i et hospital, også er i stand til at afsløre benzin og andre farlige væsker i fx tandpasta og sodavand.
I øjeblikket arbejder Augustine sammen med de amerikanske myndigheder på at gøre teknikken klar til brug i USA’s lufthavne. Man forventer, at de første scannere vil dukke op ved lufthavnenes sikkerhedskontrol i løbet af 2011. Forhåbentlig vil vi også en dag se lignende scannere i Kastrup og Billund.

.

Stof i rødvin hjælper kræftmedicin
Rapamycin er lidt af et vidunderstof, som blandt andet kan forhindre afstødning af transplanterede organer.
For nylig blev der hos Cleveland Clinic Lerner Research Institute udført forsøg med stoffet som medicin mod brystkræft.
Forsøgene gik godt et stykke hen ad vejen. Rapamycinen begyndte at bekæmpe kræftcellerne, men på et tidspunkt blev cellerne resistente over for stoffet.
Forskerne har derfor udført nye forsøg, hvor de har tilsat resveratrol til rapamycinen. Resveratrol er det godgørende stof, som blandt andet findes i de blå druers skind og dermed i rødvin. Og dette midlertidige ægteskab mellem de to stoffer har vist sig yderst gunstig. Resveratrolen hjælper rapamycinen med at udøve sin helbredende gerning ved at hæmme kræftcellernes evne til at udvikle resistens.

Et glas vin før behandlingen
Der blev udført tre forsøg på brystkræft-knuder med rapamycin-resveratrol-blandingen, og i samtlige forsøg sås en reduktion i væksten af kræftcellerne på 50%.
Som lederen af forskningen, Charis Eng, udtrykker det, så kan det være en udmærket idé – hvis resultaterne af forsøgene holder vand uden for laboratoriet – at nyde et glas rødvin før en behandling med rapamycin.
Stoffet rapamycin stammer i øvrigt fra Påskeøerne, hvor det produceres af en særlig mikroorganisme. Navnet er da også afledt af det polynesiske navn for øerne, Rapa Nui.

På billedet ses et par af grenene fra den 500 år gamle vinstok, hugget af og efterladt på jorden.

En sjælden gammel vinstok For elleve år siden fandt man en 500 år gammel vinstok i et tæt krat uden for den østrigske by St. Georgen i Burgenland. Vinstokken viste sig at være en tiptiptipoldefar til Østrigs berømte hvidvinsdrue Grüner Veltliner og sandsynligvis det eneste eksemplar i verden af sin art. Klenodiet blev døbt St. Georgen-vinstokken, og for vinforskere og ønologer var den et epokegørende fund. Via en række undersøgelser fandt man frem til, at den gamle vinstok engang var blevet krydset med druen Traminer, og at "barnet" altså var Grüner Veltliner. Hugget ned med en økse I 2009 fik vinstokken ligefrem certifikat på, hvor meget den var værd i gylden mammon, og det beløb sig til hele 100.000 euro (cirka 745.000 kr.). Den gamle vinstok har overlevet barske vintre, skadedyrsangreb og et par verdenskrige. Men for få dage siden blev den udsat for hærværk med en stor kniv eller økse. Grenene blev hugget af, og moderstammen såret. Om vinstokken kan overleve den behandling er tvivlsomt. Men hvis det skulle være dens endeligt, så er man nu i fuld gang med at dyrke stiklinger fra den i tre andre vinområder i Østrig.

Førertrøjen tilhører igen Frankrig
Frankrig og Italien kæmper altid om førstepladsen som verdens største vinland.
I 2009 havde italienerne førertrøjen på, men sidste år generobrede franskmændene pladsen. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Vinexpo, der tager pulsen på det globale vinmarked.
I alt blev der i Frankrig fremstillet mere end 5 milliarder flasker vin sidste år. I 2011 forventes der en mindre nedgang i produktionen af fransk vin. Men da det samme gælder for Italien, så vil det højst sandsynligt ikke rykke ved rangfølgen. På tredjepladsen over de mest producerende vinlande ligger Spanien.
Der bliver brug for masser af vinflasker i de kommende år. Ifølge Vinexpo vil vinforbruget på verdensplan mellem 2009 og 2014 stige med lidt over 3% til 32,7 mia. flasker.

En film på YouTube viser, hvordan den 200 år gamle ølflaske forsigtigt åbnes på laboratoriet. En prøve af brygget viser, at det stadig skummer og har en fin gylden ølfarve.

Rådne æg og havvand – Den lugter af rådne æg og smager surt, salt og skarpt. Det var ifølge www.wownews.se de meget lidt pæne ord, som verdens ældste øl fik med på vejen, da en gruppe øl-specialister for nylig smagte på brygget. Den 200 år gamle flaske er en ud af fem ølflasker, som – sammen med et større antal champagneflasker – blev fundet sidste år i et skibsvrag på havets bund ud for Åland. Vi skrev om det eventyrlige fund af de ædle champagner i uge 29 sidste år. Brygget har, dengang det blev skabt, smagt helt anderledes. Den nu så ubehagelige lugt og smag skyldes, at det er en meget gammel øl, hvor sidste holdbarhedsdato for længst er overskredet. Den salte smag kommer højst sandsynligt fra havvand, der er trængt ind gennem korkproppen. Vil sælge rettighederne Ålands Landskapsregering, som ejer de mange flasker fra skibsvraget, vil nu forsøge at genskabe det gamle bryg. Og det er faktisk muligt ud fra de endnu levende gær-rester, man har fundet i øllet. I øjeblikket foretager man DNA-analyser af brygget og håber, at man ud fra resultaterne vil kunne fremstille en lille mængde af øllet. Hvis det lykkes, vil Ålands Landskabsregering sælge rettighederne til en egentlig produktion. Flere bryggerier – ikke kun i Finland, men også i Europa og USA – har allerede haft en føler ude.

Lyse tider for californisk vin
Sidste års druehøst i Californien var på 3,58 millioner tons og var dermed den tredje største høst nogensinde. Rekorden blev sat i 2005, mens 2009 kommer ind på en andenplads.
De mange flasker årgang 2010 skal ifølge Decanter nok finde afsætning – og ikke kun på eksportmarkederne, men også på det hjemlige marked i USA.
Trods krisen er amerikanernes forbrug af californisk vin steget støt gennem de senere år – selv om det har været billigere vine end førhen, der er blevet lagt i indkøbskurvene.
Denne tendens er dog ved at vende – salget af californiske vine i den høje ende af prisskalaen er nu igen på fremmarch.

En stol til livsnyderen Der bør aldrig være for langt til et godt glas vin. Og det er der heller ikke, når man sidder på stolen FOR2 Multifunctional Chair fra det canadiske designfirma After 6 Design Studio. I hulrummene under sædet og ryglænet er der plads til femten flasker vin og otte vinglas. Hvis vin-nydelsen skal ledsages af læsning, er der også en særlig plads i stolen til bøger og magasiner. Det er en to-personers stol, så man også kan have en person at skåle med inden for rækkevidde. Stolen fremstilles på bestilling hos designfirmaet og i den farve, man ønsker. Og den koster den nette sum af 3500 CAD (cirka 20.000 kr.). Så man skal både have råd til at købe den og lyst til at se på den.

.................................. Whiskeyens top-sællert Det irske whiskeymærke Jameson, som ejes af Irish Distillers, der igen ejes af den franske koncern Pernod Ricard, er en rigtig sællert. I 2010 blev der solgt mere end 36 millioner flasker (75 cl), hvilket er størstedelen af de i alt cirka 45 mio. flasker irsk whiskey, der sælget på verdensplan. Alene i det sidste halve år af 2010 steg salget af Jameson med 16% i volumen og 18% i værdi. Da Pernod Ricard købte Irish Distillers i 1988, lå det årlige salg på cirka 5,6 mio. flasker. Siden da har salgspilen udelukkende peget opad. 80 mio. kr. på reklamer Den største importør af Jameson Whiskey, USA, tegnede sig sidste år for første gang for en tredjedel af salget. Ud over en markant vækst i salget i USA, har der også været et øget salg af Jameson i Rusland, Ukraine, Canada og Frankrig – samt i whiskeyens hjemland, Irland. Også det toldfrie salg i lufthavnene er steget betydeligt. Men Pernod Ricard afsætter også hvert år rigtig mange penge til markedsføring af Jameson. Alene i år lyder reklamebudgettet på 80 mio. euro (cirka 596 mio. kr.) – 10 mio. euro mere end sidste år.

33/09

--,,,,,,,,,,,--, Den danske vinbranche * Vinslottet i Greve har d. 1. februar ansat Michael Christensen som salgskonsulent for HoReCa sektoren og erhvervssalg i Storkøbenhavn. Michael har haft lignende stillinger hos Philipson Wine og Theis. Han kan træffes på mobiltelefon 22 63 01 17 eller michael@vinslottet.nu.

.. ....

Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

. ]
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.

. .

Jørgen la Cour-Harbo (f. 1948) er en yderst aktiv vinskribent. Og det har han været lige siden 1970’erne, da han skrev sine første artikler om vin som journalistelev på Randers Dagblad. Siden da har han et par år skrevet om vin på freelance-basis til Søndags B.T. og siden 1985 været fast vinmedarbejder i Nordjyske Medier. Han er redaktionschef med ansvaret for Nordjyske Stiftstidendes produktion og koordination af husets mere end 25 ugeaviser som vigtigste opgave. Han er også ansvarlig for den redaktionelle software. Og så producerer han programmer til mediehusets egen tv-kanal 24Nordjyske under titlen ”Vin med la Cour”. Det er blevet til mere end 350 programmer. Den nordjyske tv-kanal er dermed landets flittigste på vinstoffet. Derudover holder han en mængde foredrag og smagninger i foreninger og klubber. Og der bliver også tid til regulær undervisning af butiksfolk og serveringspersonale. De mange år med vin har ført Jørgen la Cour-Harbo rundt til vindistrikter i hele verden. Kun New Zealand mangler. I fritiden hygger han sig med sin kone og deres tre voksne børn. Når de nyder et glas vin, er det ofte til vildt, som han selv har skudt på en af sine jagtture, og til grønsager, han selv har dyrket. Der bliver også tid til at bygge radiostyrede modelfly og selvfølgelig til at flyve med dem. Adresse: Nordjyske Stiftstidende, Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst, tlf.: 99 35 35 35, tlf.: 99 35 33 05 (direkte), fax: 99 35 33 75, mobil: 40 52 14 68, e-mail: lac@nordjyske.dk.

Ugens vinøse billede I sidste uge bragte vi et billede af en gammel borie, et lille hus stablet af sten, som ofte ses i Provence og Languedoc. Vi fortalte, at de gamle huse blev brugt til redskaber og husdyr. Det har fået Jens Madsen til at sende os dette fine billede af endnu en borie – samt et par ord om, hvad han så, da han stak hovedet ind i huset. Denne borie indeholder nemlig både et kar til stampning af druer og et gæringskar samt et dræn til at tappe vinmosten over i andre beholdere med. Så borierne er altså også blevet anvendt til vinfremstilling. Billedet er taget i det tidligere forår i højderne vest for byen Lodéve i det nordlige Languedoc. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.

>43

.. . .. . ..... . ..... . .....

...............................
..................... 108 I Victoria and Albert Museum i London udstilles den indiske Shah Jahans raffinerede vinkop, skåret i hård nefrit jade i året 1657 (foto © Anker Tiedemann). Læs mere om koppen ved at klikke her. ............... ...............

Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.

VinAvisen finder de gode vine! I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 18 vine. Af disse vine var der 14, som fik mere end to stjerner, og hele 8, som fik fem stjerner. I alt blev det til 61 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

,,,,,,,,,, Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,,

....... ............

...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:

...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.