Nyheder i uge 29, 2011

Læs uge 28.......Læs uge 27.......Læs uge 26






Penfolds på kinesiske hænder
Den store australske bryggerigruppe Foster havde et tab på 1 milliard AUS (cirka 5,5 mia. kr.) i finansåret 2009 til 2010. Efterfølgende har firmaet opdelt sine interesser i henholdsvis en bryggeridel og en vindel – højst sandsynligt med salg for øje af en eller begge afdelinger.
Den nye vinafdeling, der har fået navnet Treasury Wine Estates, omfatter i alt tyve vinhuse, 12.000 hektar vinmarker og 50 forskellige vinmærker. Blandt de mest berømte mærker er Penfolds, Lindeman’s og Wolf Blass.
I september sidste år fik Foster et tilbud fra en potentiel køber af Treasury Wine Estates på 2,7 mia. AUS (cirka 15 mia. kr.) – som det australske firma dog afslog som alt for lavt.
Nu går der ifølge Decanter rygter om, at Shanghais største fødevareproducent, Bright Food, har haft en række indledende samtaler med Foster – muligvis med et køb af vindelen for øje.
Det vides, at det kinesiske firma ønsker at styrke sin position yderligere inden for mad- og drikkevareindustrien.
Hvis rygterne, der straks har fået priserne på Treasury Wine Estates’ aktier til at ryge gevaldigt i vejret, viser sig at holde vand, vil kultvinen Penfolds Grange, Australiens dyreste vin, komme på kinesiske hænder.




På denne schweiziske vinetiket fremstår det let genkendelige druenavn tydeligt.

Stigende glæde for druenavne
Pr. tradition har franskmændene altid markedsført deres vine efter det distrikt eller den vinmark, vinene stammer fra. I de oversøiske vinlande er det derimod druen, vinen er fremstillet på, der træder i front på etiketterne.
I 2004 blev det imidlertid tilladt franske vinproducenter at markedsføre deres vine via druenavnene. Et stigende antal producenter er da også begyndt at benytte sig af den tilladelse, og det er der bestemt ræson i.
For nylig foretog Sopexa ifølge France 24 en undersøgelse blandt vinimportørerne i tolv forskellige lande i Europa, Nordamerika og Asien. Og den viser, at mere end halvdelen af importørerne forventer en stigende efterspørgsel fra forbrugernes side på "druevine" – altså vine fremstillet på en bestemt drue, hvis navn fremgår tydeligt på etiketterne.
Det kan være svært at huske navnet på et bestemt distrikt, mens navnet på druen som regel hænger bedre ved.

Svært at bryde med traditionerne
Druevine er især populære hos forbrugerne i Storbritannien, USA og Canada, og rødvine med et Cabernet Sauvignon på etiketten forventes at blive det helt store trækplaster i de kommende år. Dernæst kommer vine på to andre blå druer, Pinot Noir og Merlot.
Selv om mange franske vinproducenter er begyndt at lægge mere vægt på druerne i deres markedsføring, er der mindst lige så mange, der er modstandere af at efterligne de oversøiske landes markedsføringsstrategi.
Frankrig har siden tidernes morgen lagt stor vægt på terroirets betydning for vinene – altså påvirkningen fra klimaet og jordbundsforholdene i de enkelte vinområder. Og derfor er og bliver det vindistrikterne – eller de enkelte vinmarker og deres særlige terroir – der skal fremhæves på etiketterne.


Til_37/09




Er det etisk i orden?
Der kan siges meget for og imod, at aviserne sælger vin til deres læsere – i skarp og unfair konkurrence med deres egne annoncører (læs om Berlingskes vinsalg i uge 7 og uge 8).
Aviserne gør det naturligvis for at tjene penge. Det er ikke forbudt. Det er heller ikke forbudt, at et firma, som en avis jo er, både sælger nyheder og varer.
Men er det etisk i orden, at en avis både anmelder vine og selv sælger vine?
Nogle vil sige, at så længe avisen ikke anmelder de vine, den selv sælger, så går det. Men avisens medarbejdere er dermed ikke frit stillede i deres valg af vine, der skal bedømmes. De pålægges nogle grænser. Er det i læsernes interesse?
Der kan siges meget for og imod, men lad os lige se, hvad der ligger bag, når en avis sælger vin.
 
Er vi ude på tynd is?
Fra og med uge 33 vil endnu et dagblad sælge vin til sine læsere, og avisen har indbudt danske vinimportører til at levere "ugens vintilbud" i form af en kasse med 6 eller 12 flasker.
Prisen skal være mindst 10% mindre end normalprisen og inklusive levering. Avisen bringer en redaktionel omtale af kassen, vinhandleren får alle indkomne bestillinger, skal selv betale forsendelse og varetage al kontakt med køberne – og betale avisen 100 kr. plus moms pr. kasse.
Avisen forlanger, at vinen ikke kan fås billigere andre steder.
Når prisen i avisen skal være 10% lavere end normalprisen, og avisen yderligere skal have 125 kr., siger det sig selv, at normalprisen skal have et måske urealistisk nøk opad.
På den anden side kan deltagelse i projektet være en fordel, hvis vinhandleren ad den vej får nye adresser i sit kundekartotek.
Men hvad hvis en vinhandler ønsker at sælge en vin, som avisen selv har givet mange stjerner? Er vi så ikke ude på tynd is?
 
Giv os din mening
Der kan siges meget for og imod. Men hvad med det etiske? Er det i orden, at et medie både anmelder vine og sælger vine?
Det kunne være interessant at spørge VinAvisens læsere. Så lad os lave en lille rundspørge.
Sæt en prik i skemaet herunder, og tryk på Send-knappen. Deadline for svar er fredag d. 22. juli om aftenen. Og send os også meget gerne nogle ord om din opfattelse af problematikken til info@vinavisen.dk







En grublende buket violer
Holger Volsing, der arbejder med vin i Hong Kong, læser ikke kun VinAvisen. Han læser også Robert Parkers "The Wine Advocate", og i Vinadvokaten er han faldet over beskrivelsen af en vin med en "brooding bouquet of violets" – en grublende (eller rugende) duft af violer.
– Kan nogen forklare mig meningen med en grublende buket blomster? skriver han til os. – Den beskrivelse må vist falde ind under kategorien smagekommentarer, der løber løbsk.
– Ikke fordi vinbeskrivelser ikke kan være poetiske – tværtimod, fortsætter Holger Volsing. – Tag fx denne her om en rosé champagne: "En regn af stjerneskud på laksefarvet baggrund".
 Vi siger tak til Holger Volsing for mailen – og modtager gerne andre sjove, poetiske, tossede og fjollede vinbeskrivelser fra vore læsere. Skriv gerne til info@vinavisen.dk.
I mellemtiden kan vi selv divertere med nogle svenske beskrivelser, hentet i en lille bog "Elakt gott" (Ondskabsfuldt godt), udgivet af Pernod Ricard Sweden. De ses til højre.

    .......
    Ondskabsfuldt godt
    * Den er som at få et varmt knus af en gammel ven.
    * Drikkes om fire år til kogt pighvar.
    * Overekstraheret dinosaurussmag med samme struktur som en heftigt sødet espresso.
    * Ren som lagner til tørre i sommervinden.
    * Egner sig ikke til stive højtider eller luksusmorgenmad i sengen.
    * Indsmigrende som en lille kanin.
    * Perfekt til efterårets første møde med en elg.
    * Noter af vådt avispapir og kogte jordbær.
    * Masser af peber og kød i duften får næsefløjene til at flagre af forventning.
    * En duft af skummel gødningsbrønd.
    * En elegant, let flygtig vin, der får smagsløgene til at fægte med hinanden.
    * Tør vin. Skulle kunne tørre op efter en mindre oversvømmelse.




I slottets nye store kælder nedkøles druerne til 5 grader med flydende kvælstof under den første del af gæringen.

Lascombes solgt – igen
Et fransk forsikringsselskab med et alenlangt navn, Mutuelle d’Assurances du Corps de Santé Français, har købt Château Lascombes, 2. cru i Bordeaux-kommunen Margaux – til en pris svarende til 1480 millioner kr. Slottet udgør dermed 1% af forsikringsselskabets investeringer i ejendomme.
Sælgeren var det amerikanske investeringsselskab Colony Capital, der købte slottet i 2001 for 363 millioner kr. og siden har brugt millioner på at bygge en supervinkælder med den nyeste teknik og udvide markarealet fra 84 til 118 hektar, inkl. 6 hektar i Haut-Médoc.
Château Lascombes sælger godt på verdensmarkedet. Cirka 40% af vinen går til USA og 30% til Asien, især Kina.


Fremgang i eksporten
Ifølge Rabobanks kvartalsrapport om vin har fransk og spansk vineksport oplevet en fremgang i værdi på 20,7% i årets tre første måneder. Ligeledes har Italien, Chile og Argentina haft god fremgang i eksporten på over 10%.
Rabobank skriver, at succesen ikke mindst skyldes, at disse lande har rettet sigtet ud over de største og mest oplagte markeder og eksporteret til lande som Canada, Kina, Brasilien, Sydkorea, Mexico, Kenya og Nigeria.
Nogle eksportlande har dog ikke udvist positiv fremgang. Det gælder Australien, Sydafrika og New Zealand, hvis eksport er faldet i årets tre første måneder. Dette skyldes delvis landenes stærke valutaer.
Rabobank peger også på, at vinsøen er ved at blive drænet. Produktionen af vin er faldende, og lagrene tømmes i rimeligt omfang. Dette har siden september sidste år betydet stigende priser på bulkvin.






26 postkort fra Piemonte
I maj var VinAvisens Anker på endnu en vintur til Italien, denne gang til Piemonte. Det kom der i alt 26 postkort ud af. Her kommer de sidste fire, der blandt andet handler om håndtegnede etiketter og trøffelhunde. Hele serien kan ses ved at klikke her.



.......
Fabricio Sobrero ved ovnen, der giver varme til destillations-apparatet. På ugens STORE billede ses de pressede druerester, der bruges som brændsel.

23. postkort fra Piemonte
En grappa som i gamle dage
Romano Levi (1928-2008) var en legende. Kunstner, kunsthåndværker og grappa-destillatør.
At besøge hans hus i byen Neive var noget af en oplevelse. Her blev vi modtaget af Fabricio Sobrero, der i mange år var den gamle destillatørs højre hånd og i dag fører virksomheden videre i hans ånd.
På sin vis er stedet noget af en rodebutik. Væggene såvel ude som inde er dekoreret med Romano Levis fabulerende kunst, med avisudklip, gamle, falmede fotografier, plakater og klatrende planter. Og som hjertet i det hele findes så et anlæg til destillering, der nærmest kan beskrives som primitivt.
Men – vel at mærke – de aromatiske dråber, der kommer ud af anlægget efter blot én destillering, er nogle af de mest værdsatte blandt grappa-kendere. Det er grappa som i gamle dage ude på landet. Romano Levis far var en af dem, der drog rundt på vingårdene med sin transportable alambique og lavede grappa.



.......
Romano Levi og en af hans håndtegnede etiketter. Det lå langt fra ham at have en hjemmeside, men gode venner har oprettet en.

24. postkort fra Piemonte
Den englelige grappamester
Italienerne kaldte Romano Levi for il grappaiolo angelico – den englelige grappamester – og de elskede hans håndtegnede etiketter på flaskerne. Etiketter, der gjorde flaskerne til samleobjekter.
Selv gjorde han ikke særlig stads af sig og sit. Han var ret sky og levede et meget tilbagetrukket liv. Der går en historie om en tysk importør, der lovede at gøre ham til en rig mand.
– Sender du mig 60.000 kasser om året, så sælger jeg hver en dråbe! – Nej, det kan jeg ikke klare, svarede Romano Levi.
– Så 6000 kasser! – No, no, imposibile.
– Jamen, så 600 da … – Nej.
– Hvor mange så? Hvor mange kan du sende mig? – Jeg kunne måske klare 6, lød svaret efter dybe overvejelser.
– Kun 6 kasser? – Nej da, 6 flasker.
Amerikaneren Tom Maresca, som vi har historien fra, fortæller, at Levi kun kunne sælge 60 liter grappa om ugen – det var alt, hvad han kunne nå at tegne etiketter til.







.......
Så snart hunden har fundet en trøffel og er begyndt at grave, bliver den holdt væk, hvorefter trøffeljægeren forsigtigt graver trøflen fri.

25. postkort fra Piemonte
På jagt efter trøfler
Piemonte er berømt for to ting: Vin og trøfler. Så vi kravlede rundt i en skov for at finde trøfler, og det gjorde vi i selskab med Giovanni Monchiero og hans hund, Lila.
Giovanni Monchiero er fjerde generation i en familie, der siden 1880 har opdrættet hunde til at finde trøfler, og i dag står han for Università dei Cani da Tartufo – trøffelhunde-universitetet – i byen Roddi. En tysk film om ham kan ses ved at klikke her.
Når man bliver inviteret med på en trøffeljagt i løbet af et par timer, er det faktisk ikke en rigtig jagt. Det er en simulering, en demonstration. Signor Monchiero havde gravet seks trøfler ned dagen før. De var lagt i den normale dybde, cirka 15 cm, og jorden var stampet godt til. Ikke desto mindre lykkedes det hunden at finde dem.
Hvorfor en hund? Hvorfor ikke en gris? – Nej, grise er ikke nær så gode til at finde trøfler, sagde Giovanni Monchiero.
En anden forklaring fik vi under en trøffeljagt i det franske Périgord: – Nej, det er alt for besværligt at få en gris ind i en 2CV.



.......
Under turen boede vi i Hotel Villa Beccaris i den charmerende lille by Monforte d’Alba. Det er et hotel, vi kun kan anbefale.

26. postkort fra Piemonte
Flere billeder at kigge på
På en vintur som denne har vi hele vejen kameraet med, og naturligvis tager vi mange flere billeder end dem, vi skal bruge til en serie postkort.
Nogle af vore læsere har måske lyst til at se disse i alt 151 billeder, og derfor har vi lagt dem ud på en Picasa-side, der kan åbnes ved at klikke her.
Når de små billeder i Picasa-showet kommer op på skærmen, så klik på "Diasshow" og derefter på F11.
Hvis du klikker på knappen forneden med de to lodrette streger, kan du styre slagets gang med piletasterne.
Klik på "hide captions", hvis du ikke vil forstyrres af de indsatte billedtekster.
God fornøjelse.








De nye champagnefluter fra Govino er af et polymermateriale, der til forveksling minder om glas. En lille fordybning i glassets side gør det lettere at holder på det.

Grønne polymerglas
Der tænkes grønt overalt i vinens verden i øjeblikket – og ikke kun når det gælder vinfremstilling og reducering af flaskernes vægt.
Hos det californiske firma Govino har man skabt en serie af vinglas, som slet ikke er af glas, men af PETG (Polyethylene Terephthalate Glycol) – et hårdt og miljøvenligt polymermateriale med en særlig høj klarhed og glans.
Oprindelig introducerede Govino glas til rød- og hvidvin – nu er der også kommet en flute til champagne på markedet. Ingen af de stilkløse glas findes på det danske marked, men sælges i USA, Australien, Canada, Japan og New Zealand. Dog har vi lignende produkter herhjemme.
De er også miljøvenlige, når det gælder transport. En undersøgelse har vist, at når man transporterer 2500 af polymerglassene 1800 km, er CO2-fodaftrykket 350 gange mindre, end hvis det var almindelige glas, der blev fragtet.


Franske unge svigter vinen
I Frankrig er forbruget af vin i løbet af de sidste otte år faldet med 17%, og ifølge avisen Le Télégramme skyldes det ikke mindst, at yngre franskmænd mellem 18 og 30 år drikker mindre og mindre vin.
For den næste aldersgruppe – dem mellem 30 og 40 – er vinen noget, man nyder ind imellem og især ved festlige lejligheder, mens dem over 40 nyder den regelmæssigt, måske endog dagligt.
 
Det er for indviklet for dem
De unge franskmænd betragter vinen som et luksusprodukt og giver op over for kompleksiteten i appellationer og alt det sofistikerede i vinens univers.
Franskmændene er stadig verdens største vinnydere med 50 liter pr. næse (i 2010). Men kurven peger nedad, når hver generation drikker mindre vin.
Mens 51% af forbrugerne i 1980 nød vin regelmæssigt, er det i dag kun 17%, og i 2015 vil det være 13%.
Andelen af franske forbrugere, der slet ikke drikker vin, var 19% i 1980. I 2010 var andelen 38%, og i 2015 vil den være 43%. Hvis ikke de finder ud af at vende kurven.


>33/09





Vinslot skifter ejermand
Château Tertre Daugay går højst sandsynligt en gylden fremtid i møde. Vinslottet, der ligger i Saint-Émilion, er netop blevet solgt til Domaine Clarence Dillon, der også ejer det berømte Château Haut-Brion.
Under den tidligere ejer, familien Malet-Roquefort, har vinene fra Tertre Daugay ikke gjort sig nævneværdigt bemærket, men slottets vinmarker skulle ifølge Decanter have et fantastisk godt terroir, der blot skal udnyttes langt bedre.
Og det er lige, hvad den nye ejer håber på at kunne gøre. Af Domaine Clarence Dillon’s hjemmeside fremgår det således, at man glæder sig til at bringe denne fornemme ejendom tilbage til dens fordums blomstringstid.


Oxiderede bourgogner
Fornemme hvide bourgogner er kendt for deres lange holdbarhed. Men lige netop en række af vinene fra 1990’erne samt nogle enkelte andre ældre årgange bliver oxiderede (iltede) i en "ung" alder, og er dermed udrikkelige, selv om de åbnes, mens de endnu skulle være på toppen. Og det er rigtig ærgerligt for denne verdens bourgognesamlere og -nydere.
Det er aldrig lykkedes at finde frem til årsagen – eller til hvorfor problemet netop er udbredt i bestemte årgange.
Budene er dog mange. Nogle vinproducenter i Bourgogne mener fx, at det er korkpropperne, der er problemet. At den behandling, som propperne undertiden har fået med blegemidler, påvirker vinen (hvilket jo igen er et argument for at gå over til skruelåg).

Synderen er måske vinpressen
Man har også foreslået, at synderen er den moderne pneumatiske vinpresse, hvor presningen foregår ved hjælp af en luftpude. I den slags presser tilføres vinmosten mindre ilt end i de gammeldags presser.
Teorien går ud på, at når vinmosten på dette tidlige stadig tilføres ilt efter den gamle metode, beskyttes den mod senere iltning i flasken – lidt ligesom med børnesygdomme, som man kan blive immun overfor som voksen, hvis man allerede har haft dem.
Vinproducenterne i Bourgogne har ihærdigt forsøgt at få løst problemet med vinenes alt for tidlige død. Og ifølge Decanter skulle oxideringen da heller ikke være så omfattende i de hvide bourgogner fra efter årgang 2000.

...



Mackmyra's lager i skoven er Sveriges største whiskylager. Ud over lageret kan man også få et kig ind i det nyopførte destilleri.


Besøg Sveriges største whiskylager
Svenskerne kan også lave whisky, og det foregår på verdens nordligst beliggende whiskydestilleri, Mackmyra. Her har der været gang i produktionen af maltwhisky i de sidste tolv år.
Destilleriet har et kolossalt whiskylager fyldt med flere tusinde whiskyfade, hvoraf mange tilhører folk, der har købt et fad og nu venter på, at whiskyen modner færdig.
Lageret, der ligger dybt inde i de svenske skove og delvist er skjult af skovbunden, har hidtil været lukket for publikum. Men indtil d. 21. august holder lageret åbent mellem kl. 10 og 17, så man kan få et kig indenfor.
Ud over lageret er der også mulighed for at besøge Mackmyra’s nye gravitations-destilleri, hvor destilleringen foregår efter tyngdelovens principper. Man kan læse mere på Macmyra's hjemmeside.


    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * KKWine har optaget importen af vinene fra Donelan Wines / Pax.



    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.


Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Giacomo Tachis, skaberen af de første supertoskanere. På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.



    Giacomo Tachis (f. 1933) er kendt som "supertoskanernes far". Han blev født i Piemonte, hvor han også blev uddannet som ønolog i 1954. I 1961 blev han ansat som juniorønolog hos Antinori - det i dag så berømte toskanske vinhus, der har fremstillet vin siden 1385.
    Den unge Giacomo Tachis viste sig snart værdig til at avancere til teknisk direktør med ansvar for vinproduktionen – og for at gøre Antinori’s vine kendt uden for Italiens grænser. Ifølge Giacomo Tachis selv var vinhusets produktion dengang af mindre betydning, når det gjaldt såvel kvantitet som kvalitet. Det var vine, der ikke egnede sig til eksport. Men det fik han vendt op og ned på.
    For Antinori skabte han i 1971 Tignanello og i 1978 Solaia. Og for en anden toskansk vinproducent, Mario Marchesi Incisa della Rocchetta, som han blev udlånt til, fremstillede han allerede i 1968 Sassicaia. Disse tre supertoskanere gjorde ikke bare de to vinhuse berømte, men fik også omverdenens øjne op for, at italienerne kunne fremstille rødvine af ypperste kvalitet.
    De tre vine var fremstillet ved at forene Toscanas berømte drue Sangiovese med blandt andet Cabernet Sauvignon – noget, der var revolutionerende i Italien dengang.
    Også på andre områder var Giacomo Tachis en forgangsmand – blandt andet når det gjaldt reducering af høstmængden og eksperimenter med modning i franske barriques. Det er ikke uden grund, man taler om to perioder i historien om Toscanas vinindustri: Før og efter Giacomo Tachis.
    I 1993 trak han sig tilbage fra sit arbejde hos Antinori, men fortsatte som konsulent for en række førende vinhuse i Trentino, Marche og Toscana. Han har ligeledes været konsulent for Istituto Regionale della Vite e del Vino på Sicilien, hvor hans forskning har haft stor betydning for siciliansk vinfremstilling.
    Først i 2010 trak Giacomo Tachis sig for alvor tilbage for at hellige sig familien – hustruen gennem 46 år, Maria Vadina, og deres datter Ilaria.
    Men en formen pris fulgte i kølvandet, nemlig "Man of the Year 2011", som uddeles af det britiske vinmagasin Decanter.







Ugens vinøse billede
Dette billede tog jeg for nogle år siden, skriver Viggo B. Pedersen, men den store flaske står der sikkert stadig. De sagde dernede, at den havde stået der i mange år.
Flasken står ved landevejen, når man i Médoc uden for Bordeaux når frem til kommunen Saint-Julien.
I baggrunden skimtes 2. cru-slottet Château Ducru-Beaucaillou, opkaldt efter den stenede jord på stedet – beau caillou betyder smuk småsten.

 Hvem kommer med det næste billede til os?
Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk.





.

...Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:

Billede 1-26... .Billede 27-52.. ..Billede 53-76 ...Billede 77-104. ..Billede 105-130

...............................
    .....................
    129 I Romano Levis lille grappa-destilleri i Piemonte bruger man de sammenpressede druerester som brændsel (foto © Anker Tiedemann).
    ..............................







Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.

    VinAvisen finder de gode vine!
    I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 22 vine. Af disse vine var der 15, som fik mere end to stjerner, og hele 10, som fik fem stjerner.
    I alt blev det til 68 stjerner og i gennemsnit 3,1 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
    Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk.
    Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.


    ,,,,,,,,,,
    Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Mousserende


Farfalla, Vino Bianco Frizzante, Italien, lav alkohol (9,5%)
33,33 kr., pris ved 3 flasker i uge 29 (denne uge) i EuroSpar og Superspar, Amalie Vinimport
En let og venlig hvidvin med lette bobler, toner af Muskat-druer og en lille sødme. Fin som terrassevin. Flasken har skruelåg.


Cuvée Deroà, Cave Vinicola Canella, Vino Spumante Brut, Italien, lav alkohol (11%)
50 kr., pris ved 12 flasker, Skovgaard Vine
En ret enkel boblevin med kraftig mousse og en afdæmpet smag lidt i retning af stikkelsbær. Enkel, ja, men også meget billlig. Den fjerde stjerne får den for prisen.

Hvidvin


Nederburg, Sauvignon Blanc, Western Cape, Sydafrika, 2010, middel alkohol (13,5%)
54,95 kr., Amka
Prøver Sydafrika at konkurrere med New Zealand med hensyn til at lave hvidvine på druen Sauvignon Blanc? Her er i hvert fald endnu en sydafrikansk Sauvignon, lidt blødere, mindre spændstig end NZ's Marlborough, men et godt, forfriskende glas til en rimelig penge. Den femte stjerne får vinen for den meget rimelige pris.


Farnese, Trebbiano d'Abruzzo, Italien, 2010, lav alkohol (12%)
65 kr., pris ved 6 flasker: 45 kr., Holte Vinlager
Billig er denne hvidvin - især hvis man køber seks flasker. Men det er ikke desto mindre en rigtig god vin. Den har en dejlig friskhed, en ren druesmag og tilpas syre. Og så har flasken tilmed skruelåg.


Domaines Schlumberger, Pinot Gris, Alsace, Frankrig, 2008, middel alkohol (13,5%)
139 kr., pris indtil 20. august: 99 kr., Vinoble
Fortræffelig hvidvin til lettere retter. Den er blød og med en vis fedme, der fører den frugtrige smag frem. Dertil et strejf af sødme, som opvejes af en afrundet syre. Nyd den til lette frokostretter.


West Cape Howe, Sauvignon Blanc, Western Australia, Australien, 2010, lav alkohol (12,5%)
99 kr., pris ved 12 flasker: 85 kr., Vesterstrøm Vine
Hvidvin med en meget ren, sprælsk og typisk Sauvignon-karakter med noter af citrus, stikkelsbær og hyldeblomst. Med sin meget markante syre først og fremmest egnet til mad, mindre som terrassevin. Flasken har skruelåg.

Rosévin


Château Régusse, Pierrevert, Frankrig, 2010, lav alkohol (12,5%)
99 kr., Wine.dk
Denne rosévin er næsten hvid - ganske lys. Den farve, franskmændene kalder oeil de perdrix (agerhønseøje). Vinen har en frisk duft og en frisk, "rensende", aromatisk smag med noter af skovjordbær.

Rødvin


Catena, Malbec, Mendoza, Argentina, 2008, middel alkohol (14%)
79,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En rigtig dejlig rødvin, saftig og harmonisk med god blød frugt, forfriskende strejf af anis og en lang og fyldig eftersmag med tilpas eg.


Cascina Cucco, Barbera d'Alba Superiore, Italien, 2008, høj alkohol (14,5%)
115 kr., Carlo Merolli
Dette er en vin-vin - en rigtig dejlig rødvin, elegant og lækker. En vin, der breder sig i munden med sin gode druesaft. Fornem kvalitet for pengene.


Black Lady, Warwick, Syrah, Stellenbosch, Sydafrik, 2008, høj alkohol (14,5%)
119 kr., på tilbud: 99 kr., Jysk Vin
Supervin - en flot Syrah-rødvin med koncentreret frugt. En tyggevin til tykke bøffer. I smagen er der peber og en buket af andre krydderier. Etiketten er trykt med sorte bogstaver på sort baggrund (!). Nå, men alle oplysninger står alligevel på bagsiden ...


Fuchaberg, Petra Unger, Zweigelt, Niederösterreich, Østrig, 2009, middel alkohol (13,5%)
119,95 kr., Vinmonopolet
Druen Zweigelt er lidt speciel. Men kan man lide den krydrede druesmag, de hybenagtige toner og det bitre bid, så er denne vin et godt bud. Udpræget madvin. Skænk den let afkølet. Flasken har skruelåg.


Le Strette, Nebbiolo, Barolo, Italien, 2006, middel alkohol (14%)
199,95 kr., pris ved 6 flasker, BrdrDsVinhandel
Kæmpeflot rødvin - en spændende vin med blød frugt og god struktur.


Rapture, Michael & Dvid Phillips, Cabernet Sauvignon, Lodi, Californien, 2006, høj alkohol (14,9%)
405 kr., pris ved 6 flasker: 325 kr., Graa Vin
En stor og fornem rødvin i en tilsvarende tung flaske. Vinen har en dyb, intens farve, en kraftig duft og en vidunderlig smag med toner af svesker, blommer og brombær. Dertil en diskret fadsmag. Trods de 14,9% alkohol er vinen ikke spor sprittet.


Poggio Selvale, Gussalli Beretta, Chianti Classico, Italien, 2008, middel alkohol (13,5%)
85 kr., pris ved 6 flasker: 66,67 kr., Bisgaard Vin
En let og ret udviklet Chianti-rødvin - og en udmærket hverdags-rødvin til lettere (italienske) retter.


Kangarilla Road, Cabernet Sauvignon, McLaren Vale, Australien, 2006, høj alkohol (14,5%)
109,95 kr., pris ved 12 flasker, Wine Group
En rigtig australier med hår på brystet. En rødvin med et kraftigt, men ret smalt smagsbillede, intens frugt og krydderi. Trods de 14,5% alkohol uden spritkant. Prisen gør lidt ondt. Flasken har skruelåg.








...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:


...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.