Nyheder i uge 39, 2013

Læs uge 38......Læs uge 37.......Læs uge 36

Pletvingefrugtfluen har bagest et savlignende redskab, som skærer hul i druerne, hvorefter insektet lægger sine æg i hullet. Her ses "saven" i stærkt forstørret udgave. Foto: Wikipedia / Martin Hauser Phycus.

Flue saver hul i druerne De fleste steder i USA forventer man en fantastisk høst med druer af absolut topkvalitet. Men det er ikke kun vinproducenterne, der er glade for de gode druer. En række insekter har også smag for dem, og flere steder ses insekterne ifølge Wines & Vines i et hidtil uset stort antal. I British Columbia hærges vinmarkerne af hvepse - der også gør livet surt for markarbejderne med deres konstante stikkeri. Ifølge nogle vinproducenter er antallet af hvepse det største i de sidste 17 år. Heldigvis koncentrerer dyrene, der kommer i flokke, sig om en drueklase ad gangen - der så bliver gnasket godt i stykker - hvorved naboklaserne ofte overlever intakte. I Californien og Oregon har horder af frugtfluer invaderet vinmarkerne, hvilket skyldes perfekte livsbetingelser for fluerne med en mild vinter, et lunt forår og en dejlig varm sommer. Den almindelige frugtflue, drosophila melanogaster, lægger typisk æg i druer, der allerede er revnede - og dermed kassable. Værre er det med dens fætter, pletvingefrugtfluen, drosophila suzukii, der stammer fra Japan. Den skærer med et savlignende redskab hul i ubeskadigede druer og lægger så sine æg i hullerne. Senere ernærer laverne sig af druernes frugtkød. Landbrugsdepartementet i Oregon har på sin hjemmeside en nøje gennemgang af pletvingefluens opbygning, så vin- og bærproducenter kan genkende den. Har angrebet Veneto Pletvingefrugtfluen har også invaderet Europa, hvor bærproducenterne bæver ved synet af den. Tidligere i år dukkede den for første gang op i det italienske Veneto, hvor den ødelagde områdets kirsebærhøst. Og nu har den bredt sig til Venetos vinmarker, hvor høsten er i fuld gang. I appellationen Valpolicella, hvor den berømte Amarone-vin fremstilles, frygter vinproducenterne et angreb - som i så fald kan blive svært at bekæmpe. Ingen af de sprøjtemidler, der findes på markedet i Italien, er registreret til brug mod pletvingefrugtfluen, og selv om man måske ved sprøjtning ville kunne komme fluerne til livs, så ville deres æg og larver overleve. Og en enkelt flue kan lægge 400 æg cirka hver tredje dag …

Lafite mod Lafite
I appellationen Fronton i Haut Garonne fremstiller Éric Gendre vine i sit slot Château Lafite.
Nu er der sikkert nogle læsere, der vil protestere. For det berømte 1. cru slot Château Lafite ligger jo i Pauillac og ejes af firmaet Domaines Barons de Rothschild (Lafite) (DBR).
Men den er god nok, og det har givet Éric Gendre problemer på halsen. DBR lagde nemlig sag an mod ham, og en lokal retsinstans har nu afgjort, at han ikke længere må sætte et Château Lafite på sine vinetiketter, da det vildleder forbrugerne. Gendre forsøgte ellers at komme DBR i møde ved at foreslå, at han kunne omdøbe sit slot til Château Rose-Lafite efter sin mor Rose. Men den gik heller ikke. Så nu har Gendre kun en mulighed for at sælge sin vin, og det er som bulk.
Vinproducenten har appelleret dommen, som han er helt uforstående overfor. Hans slot har heddet Lafite, siden dets opførelse i 1600-tallet, og det var først, da han i 2009 begyndte at eksportere vin til Kina, at DBR hev ham i retten.
Slottets vin er også så markant anderledes end den fra det berømte Château Lafite, at forbrugerne umuligt kan tage fejl, mener altså Gendre. Den fremstilles på druen Négrette og koster kun 5 euro (cirka 37 kr.) på det franske marked. Vinen fra slottet i Pauillac er på de kendte Bordeaux-druer, Cabernet Sauvignon og Merlot, og koster som bekendt en hel del mere.

Mange af den slags sager
Éric Gendres vinslot er langt fra det eneste slot eller domaine i Frankrig, der hedder Lafite. Navnet stammer fra det gamle franske ord "la hite", der betyder "den lille bakke" - og der er rigtig mange vinmarker, der ligger på skråningerne af mindre bakker ...
Derfor har DBR også gang i mere end ti retsopgør mod vinproducenter, hvis slotte eller vinhuse hedder noget med Lafite.
Og det er ikke kun DBR, der er ude med riven. I 2012 lykkedes det 1. cru slottet Château Figeac via en retssag at fratage vinslottene Croix Figeac og Pavillon Croix Figeac retten til at anvende navnet Figeac.
Flere andre førende vinslotte i Bordeaux har ligeledes lagt sager an mod navnefæller.
Som regel vinder Goliat over David, men det omvendte kan også være tilfældet som nu Château Mouton Rothschild, der havde lagt sag an mod det newzealandske vinmærke Flying Mouton - og tabte. Eller Château Haut Brion, som heller ikke havde held med sig til at fratage Château Moulin de Brion retten til "Brion".


,,,
14 postkort fra Frederiksdal
I sidste uge sendte vi de første fem af i alt 14 postkort fra Ankers udflugt til Frederiksdal Gods på Lolland, hvor han fulgte høsten af kirsebær og fremstillingen af kirsebærvin. Her kommer de næste fem postkort.
........................

........... Her ses den ene af de to høstmaskiner, den med armen, der ryster træerne. Styretøjet sidder midt på maskinen ud for armen. ...........

6. postkort fra Frederiksdal: Utrolige høstmaskiner Høsten af kirsebær på Frederiksdal Gods begynder altid i den sidste weekend i august, og VinAvisen var med. Ikke for at plukke bær, men for at opleve et par utrolige høstmaskiner, der kørte på hver sin side af træerne og rystede bærrene af grenene. Der er to næsten ens maskiner, som tilsammen har kostet cirka 2 millioner kroner. De fylder lige så meget som to små busser, og de er forsynet med to store, skråtstillede paneler, der fanger bærrene, når de falder ned. På den ene maskine sidder der midt i det nederste panel en arm, der rækker ud, griber fat i træets stamme og ryster hele træet. På den anden maskine er der ikke nogen arm. Maskinerne kan høste cirka 6 træer i minuttet. Se i øvrigt denne uges STORE billede længere nede.

........................

........... Overfladiske rødder kan blive skadet af maskinerne. Det kan også ske ved pløjning. Men når man ikke gøder træerne, tvinger man rødderne til at skifte retning og finde næring længere nede i jorden. ...........

7. postkort fra Frederiksdal: Cirka 10% kommer ikke med På hver maskine er der en lang, rørformet skinne, som man kører helt ind til stammen. Panelerne på maskinerne skal være så tæt på træerne som muligt for at fange bærrene. Og så kører de to maskiner synkront og standser med rystearmen ud for hvert træ. Det kan naturligvis ikke undgås, at der er bær, som trodser rysteturen og ikke vil slippe taget i grenene. Det kan heller ikke undgås, at nogle bær falder uden for panelerne og ned på jorden. Tabet andrager cirka 10%, men dette er værd at tage med sammenlignet med udgifterne til en hær af plukkere på lange stiger.

........................

........... Det kan ikke undgås, at nogle af kirsebærrene falder uden for transportbåndet i bunden af maskinen. De lempes ned på båndet med en skovl............

8. postkort fra Frederiksdal: Undgår kemiske midler I plukkemaskinerne falder kirsebærrene ned på et vandret transportbånd, der fører dem hen til maskinens ene ende. Her fanges bærrene af et lodret transportbånd med små kurve, som øverst smider dem ned i en stor plastickasse bag på køretøjet. Tidligere brugte man kemiske midler til at holde arealet mellem rækkerne af træer frit for bevoksning. På Frederiksdal gør man det ikke mere. Til arbejdet har man fået en speciel harve fra Tyskland. Ideen med det er, at bakteriefloraen på marken skal blive kraftigere uden de kemiske midler, så man får nogle endnu stærkere vilde gærceller, som kan bruges i fremstillingen af vin.

,
,

........... Plastickasserne er udformet, så de lige er til at løfte med en gaffeltruck. Og lågene sidder godt fast. ...........

9. postkort fra Frederiksdal: Op til 40 flasker pr. træ Når plastickasserne bag på maskinerne er fyldt til randen, bliver de løftet ned og straks lukket med et låg. På den måde bliver bærrene beskyttet mod forurening, vejstøv og hvepse på vejen til pressehuset. På billedet her venter en række kasser på at blive løftet op på en lastvogn og kørt væk. Under en normal høst fyldes i alt 40 kasser. Hvert træ giver normalt bær til 25-30 flasker vin (à 50 cl), måske 40 flasker i et rigtig godt år. Men der er også dårlige år. I 2010 gav hvert træ kun en kvart flaske vin.

........................

........... Sukker er ikke spændende i sig selv. Sukker er spændende, hvis der kommer citron på, siger Morten Brink Iwersen, en af de tre mænd bag Frederiksdal Kirsebærvin (læs om ham i denne uges blå bog længere nede). ..

10. postkort fra Frederiksdal: Sukker, syre og aromastoffer Der blev holdt godt øje med kirsebærrenes indhold af sukker under høsten. Sukker er vigtig for smag og alkohol. Men også syre og aromastoffer er vigtige, og alt påvirkes af varme og lys. I Sydeuropas vinmarker er der både varme og lys. Men her i Danmark har vi til gengæld en længere modnings-sæson, og den giver mere komplekse aromaforbindelser. Tænk blot på, hvordan et dansk æble smager af meget mere end et sydlandsk! I Danmark er dagene længere sommeren igennem, og varmen er mindre massiv. Det giver mulighed for at bevare syren i længere tid, mens sukkeret dannes, og smagen bliver meget mere kompleks. * Fortsættes i næste uge.

,

Et godt glas mikrobølge-vin
Phd-studerende Anna Carew fra Tasmanian Institute of Agriculture har igennem længere tid forsket i tasmansk rødvin på Pinot Noir, og målet er at finde frem til metoder, der kan forbedre disse vine.
Carew har udført adskillige forsøg. Men det, der indtil videre har givet det bedste resultat, er at udsætte knuste druer for mikrobølger under macerationen - den periode, hvor drueskallerne endnu ikke er fjernet, og hvor mosten derfor kan trække tanniner, farve- og aromastoffer ud af dem. Denne proces er med til at give en mere fyldig og aromatisk vin. Macerationen kan foregå både før og efter gæringen og varer gerne i nogle dage.
Til sit forsøg anvendte Carew en ganske almindelig mikrobølgeovn, hvori hun lod de knuste druer "bage" et lille stykke tid.

En mørkere og mere fyldig vin
Mikrobølgerne løsrev cellerne og farvestofferne i druerne, og slutresultatet var en rødvin, der var mere aromatisk i duften og havde flere tanniner end samme vin fremstillet på traditionel vis. Den var også mere fyldig og havde en markant mørkere farve.
Næste skridt bliver at udføre forsøget i større målestok og udvikle mikrobølge-teknikker, der kan bruges i vinindustrien.
Om vinproducenterne på Tasmanien - og måske i resten af Australien - vil gøre brug af en sådan opfindelse, hvor vinmosten påvirkes af mikrobølger, får tiden vise. Men foreløbig har den australske vinindustri vist stor interesse for Anne Carews eksperimenter.

Castello di Amorosa.

Fantastisk borg i Napa Enhver, der kommer forbi vinhuset Castello di Amorosa i Napa Valley, vil med garanti spærre øjnene op. Vinhuset ligner til forveksling en middelalderborg i Toscana. Vinproducenten, der ejer borgen, Dario Sattui, er da også gået yderst grundigt til værks, når det gælder opførelsen af den cirka 11.200 kvadratmeter store bygning. I 15 år har han rejst rundt i Toscana og nøje studeret klostre, borge og andre middelalderbygninger samt de teknikker, materialer og redskaber, man anvendte dengang. Til byggeriet af sin egen borg hyrede han europæiske specialister i lange baner. En fresko-maler blev fx sat til at maler fresker i stil med den sienesiske 1300-tals maler Ambrogio Lorenzetti i den store spisesal, mens en specialist i gamle hvælvinger har udført loftet i kælderen. Alt smedearbejde - og det gælder også samtlige nagler i døre og gulve - er håndlavet over åben ild. Og hver en mursten stammer fra forladte middelalderbygninger i Italien, Østrig og Rumænien. I alt blev 200 containere sendte fra Europa til Napa med håndlavede materialer. Druetramp i borggården Det har kostet Dario Sattui 40 millioner dollars (cirka 220 mio. kr.) at opføre bogen, der er på otte etager - hvoraf de fire befinder sig under jorden og blandt andet rummer en stor fadkælder. Selvfølgelig er der også - som i enhver middelalderborg - et torturkammer med de mest pinefulde redskaber. Et par hemmelige passager, så borgherren kan slippe væk i kampens hede, er der også blevet plads til. Man kan besøge Castello di Amorosa, se vineriet eller få en køretur i hestevogn i vinmarkerne. Grupper kan også booke et borgtårn, den store spisesal eller et kælderrum til receptioner og bespisning. Og så byder borgen på en række arrangementer i årets løb, der selvsagt også omfatter en ridderturnering. I sidste uge gjaldt det høstfesten, hvor seksten hold af turister og lokale kastede sig ud i en international konkurrence i drue-trampning i borggården. Man kan få et indtryk af denne høstfest på en lille video på Vimeo. Og vinhusets vine? Ja, de er ifølge ejeren selvfølgelig i italiensk stil.

Snød og bedrog ældre briter
I uge 10 2010 fortalte vi om London-virksomheden Nouveau World Wines, der i seks år havde snydt og bedraget et større antal vinglade briter.
Scotland Yard’s særlige bedrageri-patrulje satte en stopper for svindelen, da den under en storstilet razzia arresterede de seks personer, som drev virksomheden. Forud for razziaen lå en længerevarende efterforskning, der gik under navnet "Operation Iceman".
Nouveau World Wines tilbød folk at investere i kostbare australske vine og fortalte kunderne, at vinene blev opbevaret i nogle kældre, hvor de lå og blev stadig mere værd, jo ældre de blev. Især ældre briter, der så en mulighed for at spæde lidt til deres pension, lod sig lokke af tilbuddet.
Problemet var bare, at hverken kældrene eller vinene eksisterede.

Syv års fængsel til svindler
Scotland Yard optrevlede endnu en svindelsag, som hurtigt blev knyttet til den første. Her drejede det sig om vinfirmaet Finbow Fine Wines, hvor kunderne kunne investere i billig italiensk vin. Samtidig bildte firmaet investorerne ind, at vinen kunne sælges til det asiatiske marked for langt højere priser.
I alt nåede svindlerne bag de to firmaer at bedrage kunderne for 4,5 millioner pund (cirka 39,8 mio. kr.).
Hovedmanden bag svindelen i firmaerne var 38-årige Daniel Snelling, som levede et luksuriøst liv i det fashionable Docklands i London med flere lejligheder og luksusbiler.
Nu er han netop blevet idømt syv et halvt års fængsel ved Southwark Crown Court. Og ikke nok med det - han må heller ikke arbejde som direktør i et britisk firma i femten år efter sin løsladelse.
Blandt hans medskyldige er hans kusine, hans søster og hans kæreste.

Til_37/09

Bordeaux-personlighed død
En af de store personligheder i Bordeauxs vinverden, Philippe Cottin, er død i en alder af 81 år.
I 40 år har han været direktør for Château Mouton Rothschild og præsident for moderselskabet Philippe de Rothschild SA, som ud over Mouton Rothschild ejer flere andre vinslotte i Bordeaux.
Selskabet ejer også vinmærket Mouton Cadet, og det er i høj grad Cottins fortjeneste, at denne vin er blevet Bordeauxs største sællert. Da salget var på sit højeste i 2002, blev der på verdensplan solgt mere end 15 millioner flasker Mouton Cadet.
Ved siden af sit arbejde for Rothschild-familien drev Cottin négociantfirmaet Maison Dubois, som han havde købt i 1997. Firmaet, der blev grundlagt i 1785, bliver nu videreført af Cottins fire børn.

270 år fejres med auktion I år fylder champagnehuset Moët & Chandon 270 år, og det bliver fejret med en større auktion hos Sotheby’s i London af husets fine champagner i årgangene 1914 til 2004. Samtlige af de i alt 447 flasker, der kommer under hammeren, har befundet sig i Moët & Chandons kældre siden den dag, de blev skabt. Det er champagnehusets chef de cave, Benoôt Gouez, der er gået på jagt i de 28 km lange kældergange og nøje har udvalgt hver eneste flaske. 270 af champagnerne er på almindelige 75 cl’s flasker. Derudover er der 174 magnumflasker og tre flasker af flaskestørrelsen jeroboam (3 liter eller 4 normale flasker). Auktionen, der finder sted d. 13. november, forventes at indbringe i omegnen af 100.000 pund (cirka 888.000 kr.). De to ældste flasker champagne - begge årgang 1914 - har en højeste vurdering på 6000 pund (cirka 53.284 kr.) stykket.

Vin forvandlet til strøm
Den store amerikanske chip-producent Intel er i disse år i fuld gang med at udvikle strømbesparende metoder til at drive en processor - altså hjernen i en computer. Og forskningen er især målrettet mobiltelefonerne.
Som det er nu, er mobil-processorerne ekstremt kraftfulde, og der er langt imellem, at fx en app bruger processorens fulde kapacitet.
Også Intels konkurrenter har travlt med at eksperimentere med lav-energi processorer - kravet er selvfølgelig, at processoren fortsat skal være lige så hurtig og effektiv som hidtil.
Under den nyligt afholdte konference Intel Developer Forum i San Francisco demonstrerede Intel, hvor lidt der faktisk skal til for at drive en processor i en bærbar computer.
Ved siden af computeren stod et vinglas med to kobberelektroder monteret et stykke nede i glasset. Man hældte da rødvin i glasset, og idet vinen nåede elektroderne, skete der en kemisk reaktion med syren i vinen, hvorved der opstod strøm. Denne strøm overførtes til processoren i computeren, og alene med denne smule strøm var det muligt at udføre forskellige opgaver ved tastaturet.

Strøm til 4 mia. mobiler
Intel henviste under forsøget til et andet forsøg, der er kendt fra skolernes fysiktimer. Her kunne man ved hjælp af citronsaft, en kobbermønt og et søm skabe strøm, der kunne få en lille lampe til at lyse. Men, som det lød fra producenten, så er det i Californien billigere at bruge vin end citroner.
For vinelskere er det måske lidt trist at forestille sig, at vin ender som et strømproducerende produkt, men Intel har faktisk intentioner om at fortsætte forsøgene med rødvin. Målet er, at den nye strømkilde en dag vil kunne anvendes af 4,4 milliarder mobiltelefon-brugere. Dog erkender man, at den drøm ligger et godt stykke ude i fremtiden …
Man kan læse mere om vin-eksperimentet og se flere billeder fra seancen i Mail Online.

Den blå udgave af Grenache-druen.

Et slag for Grenache Grenache-druen dyrkes i alverdens vinlande og lægger blandt andet most til de berømte Côtes-du-Rhônes rødvine. Alligevel er druen ikke nær så kendt som fx Caberbnet Sauvignon og Chardonnay. Og det mener Grenache Association, der skal gøres noget ved. Foreningen var derfor i den forgangne uge arrangør for International Grenache Day - en dag, hvor der i en lang række lande og på alle mulige måder blev gjort opmærksom på den blå drue. Der blev afholdt seminarer, smagninger, kurser i sammensætning af mad og Grenache-vine osv. Kært barn har mange navne, og Grenache er også kendt som blandt andet Garnacha, Alicante, Roussillon Tinto og Cannonau afhængig af, hvor man befinder sig. Druen findes i øvrigt også i en grøn udgave. Interessen for rødvine på Grenache er faktisk steget i løbet af 2013 - ikke mindst blandt kineserne. I Shanghai under vinmessen Vinisud afholdt man af samme årsag verdens første masterclass om Grenache.

Italien haler ind på Frankrig
Trods pletvingefrugtfluens ankomst i Venetos vinmarker - som vi har skrevet om længere oppe på siden - så har de italienske vinproducenter rigtig meget at glæde sig over i denne tid.
Alt tyder ifølge Bloomberg.com på, at druehøsten i Italien i år vil nå op på 44,5 millioner hektoliter - en stigning på 8,4% i forhold til sidste år.
I 2012 lå landet på en andenplads efter Frankrig, som var det land, der producerede mest vin på verdensplan. I år har italienerne chancen for at slå franskmændene.
Det er ikke mindst i Syditalien, drueproduktionen er ualmindelig stor i år. I Emilia-Romagna, som er kendt for sin Lambrusco, regner man med en høstmængde på 6,9 mio. hl - en stigning på 10%, mens Sicilien forventes at toppe med hele 17% flere druer end sidste år.

...

Der blev shaket og pyntet i lange baner under cocktail-dysten, som var et led i årets udgave af Sherry- og Gastronomikonkurrencen. En dyst i sherryens tegn Mens danskerne sidste lørdag gik tur i det smukke efterårsvejr eller slappede af foran fjernsynet, summede det af aktivitet inde bag murerne i Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Skolen var nemlig rammen om dette års Sherry- og Gastronomikonkurrence, hvor tjener- og kokkeelever fra landets syv fagskoler dyster mod hinanden. Denne spændende og anderledes konkurrence arrangeres af Spaniens Ambassades handelsafdeling og med afdelingens super effektive PR-ansvarlige, Angela de la Rosa, som tovholder. Hver skole stillede med et hold bestående af en tjener- og en kokkeelev, og som vi røbede i sidste uge, blev det Silkeborg Tekniske Skole, der bragte sejren i hus. Men inden det kom så vidt, skulle eleverne, der alle var i hovedforløbet i deres uddannelse, konkurrere i kunsten om at lave den bedste cocktail og i en dyst om, hvilket hold, der var bedst til at kombinere mad og sherry. Vi lægger ud med cocktail-dysten - og vender tilbage til sherry- og madmatchen. Æbledrøm og Atlanterhavsskum Rom, vodka, æblesirup, safran-afkog, æggehvider, tabasco, tranebærjuice, olivensaft - og selvfølgelig masser af sherry - blev forenet til cocktails med navne som Apple Dream, Atlanterhavsskum, Cadiz Brisa og Jerez Spring. Smagen af cocktailen skulle selvfølgelig være i top for at få top-point af de tre dommere - hvoraf den ene var VinAvisens Mariette. Men også kreativiteten, hygiejnen under tilberedelsen af drinken og elevens måde at fortælle om valget af ingredienser på blev alt sammen bedømt. Nogle af deltagerne serverede små tapas til cocktailen. Der var fx en elev, der bød på sprøde, stegte grisehaler, mens en anden med en pincet placerede tynde havreflager med nøddepraline og kørvel på kanten af glasset - et præcisionsarbejde, hvor det gjaldt om ikke at ryste på hånden … Se flere billeder på VinAvisens facebook-side ved at klikke på F-symbolet øverst på denne side. .....

--,,,,,,,,,,,--, Den danske vinbranche * Slagelse VinKompagni har optaget importen af vinene fra Avelino Vegas, Senorio de Castilla Fuentespina, Riberra del Duero, og Bodegas Barahonda, Yecla, Spanien, og fra Vina Tinajas, Maule Chile, og Saint Appiano Toscana, Italien. * TwinWine er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører. * Jysk Vin - det gode glas… har startet forhandlingen af økologiske vine fra den sicilianske producent Gulfi. * The Wine Company har optaget importen af vinene fra Mora&Memo på Sardinien, Italien.

Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

.

...............................
..................... 241 På Frederiksdal Gods på Lolland høster en sindrig maskine bærrene til den fornemme kirsebærvin (foto © Anker Tiedemann). ..............................

.

Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.

VinAvisen finder de gode vine! I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 38 vine. Af disse vine var der 28, som fik mere end to stjerner og hele 20, som fik fem stjerner. I alt blev det til 130 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine inkl. de ti, vi ikke gav stjerner, og som derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Søg på vinene! Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

,,,,,,,,,, Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,,

...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:

...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.