Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 31. 2014



Nyheder i uge 31, 2014

Følg os på Facebook




.


Drastiske ændringer i Australien
Den globale opvarmning og de deraf følgende klimaændringer er ikke bare noget, man snakker om. Det er også noget, man mærker - i hvert fald, hvis man er vinproducent i Australien.
Ifølge en undersøgelse fra universitetet i Texas kan klimaændringerne blive årsag til, at op mod 73% af de områder, hvor der i dag dyrkes vin i Australien, ender med at være uegnede til vindyrkning inden 2050.
Man kan læse mere om undersøgelsen, der også stiller skarpt på klimaændringernes betydning i andre lande, ved at klikke her.
I flere områder i Australien er vinstokkene allerede ved at få det for varmt, og det bliver stadig mere almindeligt, at de australske vinproducenter anlægger marker i de køligere egne mod syd - som fx på den australske ø Tasmanien. Problemet er bare, at klimaet på Tasmanien langsomt men sikkert er ved at blive for køligt til dyrkningen af visse populære australske druer.

Fjerner CO2-afgiften
Australien er med sin store kulindustri det land, der har verdens højeste CO2-udledning pr. indbygger. Nu har den australske regering oven i købet besluttet, at den tidligere indførte CO2-afgift for store virksomheder skal fjernes. Det er noget, der ifølge Politiken skaber bekymring hos såvel landets vinproducenter som hos de mange andre lande, der håber sammen med Australien at kunne indgå en ny international klimaaftale ved klimakonferencen i Paris i 2015.
Den australske regering har dog stadig et mål om at skære ned på landets CO2-udslip med 5% inden 2020, og i øjeblikket slås regeringen med oppositionen om diverse tiltag for at opnå målet - alt imens de klimatiske forhold for den australske vinindustri forringes. Og der er bestemt ikke tale om en ubetydelig industri - to tredjedele af Australiens landbrugsjord er dækket af vinstokke - endnu …




En bid af Barolos betagende vinlandskab - i godt vejr.

Piemonte ramt af hagl
Flere franske vindistrikter har igen i år mistet en del af den kommende druehøst til kraftige hagl-uvejr. Og som vi fortalte i sidste uge, ønsker vinproducenterne i blandt andet Bourgogne tilladelse af myndighederne til at opsætte såkaldte anti-haglnet i vinmarkerne. Nettene kan i vidt omfang beskytte vinstokkene og drueklaserne mod hagl-bombardementer.
Frankrig er ikke det eneste land i Europa, der i år er blevet ramt af hagl-uvejr - også Italien har for nylig været udsat for et uvejr med hagl på størrelse med valnødder. Uvejret hærgede over Piemonte, hvor det blandt andet gik ud over den berømte appellation Barolo.

Her bruger man anti-haglnet
Der meldes ifølge Winespectator om tab af druer på mellem 5 og 30%, hvilket er langt fra så alvorligt som i Bordeaux og Bourgogne - eller som i de sydfranske vinområder Corbières og Minervois, hvor mellem 80 og 100% af vinstokkene har lidt store skader.
Årsagen til, at Barolo er sluppet så forholdsvis let, er blandt andet, at der i flere vinmarker - og heriblandt de alle mest berømte - har været opsat anti-haglnet.
Skader er der dog sket, og nu gælder det om at sikre sig mod, at de beskadigede druer ikke forårsager udbredt råd i vinmarkerne.




Et tværsnit af stammen på en korkeg viser laget af beskyttende bark. Foto: Wikipedia / Plantsurfer.

Stadig tyndere kork på korkegene
Kork fremstilles af barken fra korkegen Quercus suber, og det er Portugal, der er førende på området, når det gælder den globale korkproduktion.
Korkegene er dog også udbredt i andre lande - blandt andet i det nordvestlige Afrika.
For at kunne fremstille korkpropper af god kvalitet, skal korkegenes bark være mindst 27 mm tyk - men et meget stort antal af træerne opnår i dag en bark på kun 3 og 10 mm’s tykkelse, og den er ligeledes mere porøs end hos træer med et tykt lag bark.
Et hold forskere fra universitetet i Lissabon har ifølge Live Science forsøgt at finde frem til årsagen bag denne udvikling, og de er nu overbeviste om, at det er de klimatiske ændringer med stigende temperaturer og øget UV-bestråling, der er synderen.
Forskerne analyserede barken på fem træer af god kvalitet - hvilket vil sige med et tykt lag bark - og fem træer af lav kvalitet med tynd bark. Og de opdagede, at de gode træer havde en bark med mange såkaldte chokproteiner, som blandt andet fremmer celledelingen, hvilket gør, at barken vokser sig tykkere.

Tykkere kork ad genetisk vej
Træerne af lav kvalitet havde færre chockproteiner men til gengæld dobbelt så højt et indhold af fenolforbindelser - stoffer, som ophobes i barken, og som absorberer UV-strålerne.
Denne anderledes kemiske sammensætning i barken kunne tyde på, at disse træer simpelt hen forsøger at tilpasse sig de ændrede klimatiske forhold.
Forskerne opdagede også, at lav-kvalitet træerne havde masser af fine kanaler eller luftveje i den tynde bark, som gør barken porøs. Det medfører, at korkpropper af denne bark også tillader mere luft i at trænge ind i vinflaskerne - hvilket igen betyder en for stor iltning af vinen.
Nu vil forskerne foretage flere genetiske undersøgelser af korkegene, og håbet er, at man måske kan udvælge egetræer af den bedste kvalitet med den tykkeste bark og af dem fremavle nye ege. En fremtid, hvor man ad genetisk vej kan fremme udbredelsen af korkege med tyk bark af høj kvalitet, er heller ikke usandsynlig.






Petrus til "spotpris"
Det er som regel Christies, Sotheby’s eller et af de andre store og anerkendte auktionshuse, der står for salget af denne verdens fornemme gamle vine.
Men hvis man er på jagt efter fine flasker til samlingen, kan det også godt betale sig at holde øje med mindre kendte auktionshuse.
I den nordfranske havneby Boulogne-sur-Mer blev der fx afholdt en auktion i byens auktionshal i sidste uge, og det var det rene vinguf, der blev solgt, og en hel del berømte vine gik for ualmindeligt lave priser.
De vine, der kom under hammeren, stammede hovedsageligt fra tvangsauktioner, men også nogle lokale vinsamlere havde sat deres vine til salg. Auktionen bød blandt andet på Château d’Yquem, Mouton Rothschild, Petrus og adskillige fornemme Bourgogner - heriblandt en flaske Richebourg 1963.
To flasker Petrus 1973 gik for det, der svarer til 5975 kr. Det er selvfølgelig mange penge, men intet i forhold til, hvad disse to sjældne flasker ville have kostet i almindelig handel. Hos den internationale vinsøgnings-tjeneste Wine-Searcher opgives den gennemsnitlige pris for blot en enkelt flaske Petrus i denne årgang til 8888 kr. flasken.
Blandt andre opsigtsvækkende hammerslag var det, der faldt for 12 flasker Mouton Rothschild 1991 som blev solgt for det, der svarer til 16.000 kr. - hvilket er cirka 1333 kr. flasken. I en forretning, der handler med fornemme vine, ville man typisk betale 1000 kr. mere.




I Douro-dalen i Portugal, hvor portvinen stammer fra, er trampning af druer stadig udbredt. Dette billede tog en af vores læsere, Carsten Holm, på vingården Quintas Pintas for nogle år siden.

Trampning af druer giver bedre portvin
Ikke engang den bedste og nyeste presseteknik i vinhusene kan erstatte god; gammeldags fodtramp, hvor saften mases ud af druerne med de bare fødder.
Fodtrampning af druer giver - i hvert fald når det gælder druer til langtidsmodnede portvine - et 2% bedre resultat.
Sådan lyder det ifølge The Drinks Business fra Adrian Bridge, der er direktør hos portvinsfirmaet The Fladgate Partnership. Hvordan han er nået frem til lige netop 2%, melder historien ikke noget om.
Tawny, som den langtidsmodnede portvins-type kaldes, kræver en ekstra god basisvin med masser af struktur og tanniner, så den kan holde til den meget lange fadlagring.
Denne struktur og det ekstra koncentrerede indhold af tanniner opnås bedst ved, at druerne bliver trampet af menneskefødder i store, åbne og flade granitkar, såkaldte lagares, mener Bridge.

Fødder giver større tannin-koncentration
Druetrampning foregår traditionelt ved, at en række mennesker danner en kæde, hvorefter kæden tramper frem og tilbage i karret efter et ganske særligt system.
Ifølge Bridge tramper fødderne druerne hårdere ned mod gulvet i granitkarret end presning ad maskinel vej. Og det gør det muligt at presse endnu flere tanniner ud af drueskindene.
Derudover mener han, at menneskelegemets opvarmning af druerne også har en gunstig effekt, når det gælder udvindingen af tanniner og farve.
The Fladgate Partnership ejer de berømte portvinsmærker Taylor’s, Croft og Fonseca, og det er til de mellem 20 og 40 år gamle Tawny-portvine af disse mærker, fodtrampningen stadig anvendes.






Har købt 363 pubber
I dag findes der omkring 50.000 pubber i Storbritannien, men antallet skrumper med foruroligende hast. I øjeblikket lukker 26 pubber i gennemsnit om ugen, og i de sidste ti år har i alt 10.000 pubber ifølge British Beer and Pub Association måttet dreje nøglen om.
En af årsagerne er, at ølforbruget i Storbritannien er faldet med 45% siden år 2000.
Nu vil en forhenværende bankmand og i dag meget velhavende forretningsmand, Noah Bulkin, sætte en stopper for den triste udvikling. Sidste år grundlagde han sit eget pubfirma, Hawthorn Leisure, der opkøber og investerer i pubber rundt om i Storbritannien. Og via sit firma har Bulkin allerede købt 363 pubber, der kæmpede for overlevelse - og han har kig på yderligere 1000 britiske pubber.

Skræddersyede priser
Det må siges at være noget af en satsning, da briterne i stigende grad svigter pub-livet. Men Bulkin mener, at han har nøglen til at redde pubberne. Mange britiske pubber indgår i landsdækkende kæder, der ejes af et bagvedliggende firma, og det er i høj grad fra disse firmaer, bankmanden har erhvervet de mange pubber.
Problemet ifølge Bulkin er, at lagerbeholdningen og priserne som regel er ens i pubberne i de enkelte kæder. Begge dele bør i stedet for skræddersys til hver eneste pub. Beliggenhed, lokal konkurrence, pubbens indretning, kundernes drikkevaner og deres købeevne bør alt sammen afspejles i en pubs sortiment og prissætning.
Bulkin har derfor nøje kortlagt informationerne om hver eneste købt pub og har lagt det hele ind i et computerstyret system, så han har styr på hver en detalje. Her kan han så opdatere og følge med i pubbernes økonomiske udvikling.


Ikke propsmag men korkfnuller
Sidste uges "gode spørgsmål" gjaldt årsagen til, hvorfor værten - eller vintjeneren - hælder en sjat vin i glasset, før vedkommende skænker for gæsterne.
Vi svarede blandt andet, at ritualet går langt tilbage i tiden, og at Emma Gad opfordrede til, at man gjorde det for at konstatere, om vinen havde propsmag. Vi skrev også, at dette ædle formål vist for længst er glemt - i dag skænker man typisk sjatten uden at lugte til vinen og går så straks videre med at skænke til gæsterne.
Desuden opfordrede vi læserne til at skrive ind med input til emnet, og det er der adskillige, der har gjort. Tak for de mange bidrag.
- Jeg har forstået det sådan, at det også er for at undgå, at der kommer eventuelle rester fra proppen i gæsternes glas, skriver J.C. Søndertoft. - Det ser jo ikke så godt ud, hvis der svømmer korksnuller rundt i vinen.
- Skal man undgå at skænke vin med propsmag, forudsætter det, at værten også smager på (eller lugter til, red.) vinsjatten, inden der skænkes for gæsterne – hvilket man da naturligvis altid bør gøre (skruelåg eller ej)!
Men alt det der kan man vel i øvrigt bare se at få overstået, inden flasken sættes på bordet ...
Søren Wolff, Robert Jørgensen samt flere andre læsere er enige i dette formål med sjatten - dog henviser de til, at en proppet vin typisk afsløres ved at lugte til proppen.

Lagde glasset ned og rullede det
Mads Eriksen mener også, at ritualet bunder i at skaffe eventuelt korkfnuller ad vejen. Han kommer desuden med følgende beretning, når det gælder det med at tjekke, om vinen er proppet:
- Under en nylig ferie i Montepulciano oplevede vi flere varianter af det med at tjekke en vin for prop. På én restaurant hældte tjeneren vin i glasset, slyngede den rundt og hældte den så ud, hvorefter han gentog proceduren og præsenterede vinen til godkendelse. Mads Eriksen gætter på, at den første slyngning med vin var for at rense glasset for eventuelle sæberester.
- Et andet sted var tjeneren meget omhyggelig med at sørge for, at vinen kom i kontakt med hele vinglassets flade. Han lagde simpelt hen glasset vandret på bordet og trillede det rundt. Så fik man den fulde duftoplevelse.
- Alle steder var man for øvrigt meget opmærksom på at præsentere proppen til godkendelse.
Mads Eriksen mener, at præsentationen af proppen ikke kun skyldtes, at gæsterne skulle have lov til at lugte til den - ritualet gav også mulighed for at tjekke proppens stempel. - Der har jo været en del skandaler i Toscana med vinsvindel, slutter han.








To år i træk har Nick Anker Schøler vundet DM i Champagnesabling, Enhver der vil forsøge at erobre førstepladsen fra ham, kan melde sig til årets konkurrence.
Så skal der sables champagne
Man kan åbne en flaske champagne med et "suk" - altså lirke proppen forsigtigt af. Men man kan også åbne den med en sabel - og det er netop, hvad deltagerne til årets Danmarksmesterskab i Champagnesabling har tænkt sig at gøre.
Konkurrencen foregår ved Limfjordsmuseet i Løgstør d. 24. august, og man behøver ikke at være erfaren udi kunsten at sable champagne - men skal dog have prøvet det et par gange før.
Der dystes på tid - også når champagnen afslutningsvis skal skænkes i glassene.
Samme dag og sted afholdes også DM i østersåbning, hvor der ligeledes konkurreres om, hvem der kan åbne flest østers på kortest mulig tid. Det er oplagt at forbinde de to danmarksmesterskaber med hinanden, da champagne er den perfekte ledsager til de delikate bløddyr.
Vinderen af DM i champagnesabling får et gavekort på 3000 kr. og "vandresablen" med hjem, mens den, der vinder konkurrencen i østersåbning ud over en præmie også skal repræsentere Danmark ved VM i Irland. I øjeblikket er det faktisk en dansker, Jesper Knudsen, der er indehaver af titlen som verdensmester i østersåbning.
Man kan læse mere om konkurrencen og tilmelde sig ved at klikke her.

...


Bedre lugtesans med alkohol
En ny undersøgelse viser ifølge New Scientist, at lugtesansen forbedres ved indtagelse af alkohol i moderat mængde.
Undersøgelsen, der er udført af forskere ved Weizmann Institute of Science i den israelske by Rehovot, bestod af flere forsøg. Først bad forskerne tyve forsøgspersoner om at lugte til tre forskellige væsker, hvoraf de to indeholdt de samme seks dufte, mens den tredje kun havde de fem dufte tilfælles med de to andre væsker. Opgaven gik nu ud på at udpege afvigeren, og forsøgspersonerne fik to sekunder til at indsnuse duften af hver væske.
Forsøget blev gentaget, hvor nogle af personerne fik 35 ml vodka iblandet frugtjuice, mens resten fik ren juice og dermed fungerede som kontrolgruppe. Hele seks gange gentog man forsøget og kortlagde de to holds evner til at lugte den afvigende væske.

For meget af det gode
I endnu et forsøg blev såvel "vodka-holdet" som "juice-holdet" spurgt om, hvilken af de tre væsker, der havde en rosenagtig aroma. Forskerne øgede koncentrationen af denne aroma, indtil hver enkelt person havde svaret rigtigt tre gange i træk.
Til sidst testedes lugtesansen via et lignende forsøg hos i alt 45 gæster rundt om i barerne i Rehovot.
Samtlige eksperimenter viste, at de personer, der havde indtaget den lille mængde vodka, scorede flest point, når det gjaldt om at afsløre diverse aromaforskelle.
Men da mængden af alkohol blev sat op til to til tre vodka-sjusser i løbet af en time, gik det den anden vej med evnen til at skelne forskellige lugte. Forskerne håber nu, at de ved hjælp af hjerneskanninger kan finde frem til nøjagtig, hvad der sker, når man lugter til noget under påvirkning af alkohol.



<< Indbydende lædersofaer og gigantiske lysekroner pryder verdens bedste bar, Artesian.

< Hvis nogen skulle være i tvivl, så er dette en drink - kreeret af Artesians bartender.


Verdens bedste bar ligger i London
For nylig blev ottende udgave af den årlige konkurrence Spirited Awards afholdt i New Orleans. Her kåres verdens bedste bar, og årets vinder blev Artesian i Langham Hotel i London. Ud over at være udnævnt til den bedste bar på verdensplan vandt Artesian også prisen for "bedste internationale hotelbar", ligesom barens personale blev kåret som "verdens bedste internationale bar-team". Og ikke nok med det - baren har også "verdens bedste bartender", Simone Caporale. Det lyder bestemt, som om Artesian er et besøg værd …
Men skal man ikke lige til London i sommerferien, så kan man også ved at klikke her se nogle fine små videofilm, hvor Simone Caporale viser, hvordan man laver nogle af barens drinks.
Konkurrencen, der bliver afholdt i forbindelse med New Orleans’s årlige Tales of the Cocktail Festival, giver mulighed for at vinde inden for en lang række andre kategorier. Ved at klikke her kan man se hele listen over de mange vinder-barer.





    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Ingen nyheder fra den danske vinbranche i denne uge.



    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.


Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.


,

    Flemming Kyed (f. 1949) er uddannet cand. scient. pol. og har tidligere i karrieren været ansat i centraladministrationen og i finansielle brancheorganisationer.
    I starten af 1990'erne skiftede han til journalistik, og i 1992 blev han tilknyttet dagbladet Information. Indtil 1993 var han en glad amatør i vinens verden, men så opfordrede daværende chefredaktør Lasse Ellegaard ham til at skrive en ugentlig vinspalte i Information, hvilket han har gjort indtil 2003. Hele tre samlinger af hans vinspalte "Til næsen" er udkommet på Informations Forlag/Tiderne Skifter. I dag skriver han blandt andet i bladet Sommelier og på nettet under pseudonymet Jeronimus.
    Flemming Kyed har også i forskellige sammenhænge arbejdet med vinstof for Gyldendals og Aschehougs fagbogsredaktioner og har modtaget Prix France som anerkendelse for sin vinjournalistik.
    Som vinskribent tilhører han den klassiske skole, der lægger mere vægt på det essayistiske og den gode historie end på uddeling af point eller stjerner. Han forsøger at sætte vinstoffet ind i en geografisk, historisk, kulturhistorisk og sociologisk ramme, og han stræber efter at kombinere forbrugeroplysning med en humoristisk-underholdende stil.
    Flemming Kyed er en flittigt anvendt foredragsholder og arrangør af smagninger. I 2001 blev han tilrettelægger og studievært for programmet "Noget i glasset" på tv-kanalen dk4. De første tolv udsendelser blev sendt samme år og er siden fulgt op med yderligere 37.
    Bopælen ligger på Østamager, hvor han deler hus med Vivian, som er bibliotekar, samt labradoren Nala.
    Adresse: Hindustanvej 24, 2300 København S, tlf.: 32 97 32 90, e-mail: fkyed@os.dk.

    Ugens gode Spørgsmål
    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere.
    Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.

    Er der altid 100% af druen i vinen?
    A. Knudsen vil gerne vide, om der aldrig er andre druer i vinen, hvis nu der fx står Cabernet Sauvignon eller Chardonnay på etiketten?
    Jo, det kan der udmærket være. Tag fx den australske vinlov, der i vid udstrækning følger de regler, der gælder i mange andre vinlande.
    Ifølge denne lov skal fx en Chardonnay indeholde mindst 85% Chardonnay-druer – uden at de andre druers navne nødvendigvis skal nævnes.
    Af og til ser man to druenavne på en etiket – fx Chardonnay / Sémillon. Her er reglen, at den først nævnte drue spiller hovedrollen, og at der er mere end 15% af drue nummer to.
    Med hensyn til den årgang, der nævnes på etiketten, er reglerne af forskellig strenghed alt efter vinland. Men i Australien skal mindst 95% af vinen komme fra den nævnte årgang.
    Også for navnet på vinregionen er der regler. I Australien hentes druerne jo fra mange områder, men ifølge loven skal mindst 85% af druerne stamme fra den region, der nævnes på etiketten.
    Man kan dog også bruge en mere "favnende" benævnelse. South Eastern Australia omfatter således staterne South Australia, Victoria og New South Wales.

    Ugens vinøse billede
    Per Stryger var på besøg i Weingut Martinshof i det tyske Rheinhessen, da Reinhard og Achim Martin, far og søn, gik i gang med høsten af druen Kerner.
    Achim kørte høstmaskinen, og Reinhard gik rækkerne efter med spand og saks for at se, om høstmaskinen var rigtigt justeret. Der måtte højst være én spandfuld pr. række, ellers skulle maskinen yderligere indstilles.
    Maskinhøst foregår ved, at maskinen ryster druerne af vinstokkene, hvorefter de transporteres op i en beholder. En moderne høstmaskine kan høste én hektar på to timer. Det samme areal ville tage otte mennesker en hel dag.
    Det er nok en af de mest afgørende ændringer i vindyrkningen siden oldtiden, at man i 1960´erne introducerede maskinel høst.
    De fleste mener, at maskinhøst ikke har nogen indvirkning på vinens kvalitet, især med de nyere maskiner, der er meget fintmærkende. De bedre vinerier som Weingut Martinshof, der satser på kvalitetsvine, høster dog topvinene ved håndkraft.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.






Hvor ligger forretningen?
Ugens STORE billede herunder har vi fundet på en interessant, ny netside, Copenhagentype.dk. Billedet findes på Københavns Museum, og det forestiller en vinforretning på Amager Boulevard, fotograferet i 1918.
Nysgerrige, som vi er, drog vi til Amager for at finde ud af, hvor mon den vinhandel har ligget, men vi fandt ikke stedet. Vi kunne ikke genkende murernes dekorative indfatninger af dør og vindue.
Hvis nogle af vores læsere på Amager og omegn har øjnene bedre med sig end vi, hører vi meget gerne på info@vinavisen.dk.

Ugens STORE billede

Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:

Billede 1-26... .Billede 27-52.. ..Billede 53-76 ...Billede 77-104. .
.Billede 105-130. ..Billede 131-156. ..Billede 157-182. ..Billede 183-208
Billede 209-234 Billede 235-260 Billede 260-286

...............................
    .....................
    283 I 1918 solgte Langebros Kiosk både vin og cigarer fra forretningen på Amager (foto © Københavns Museum).
    ..............................




.



Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse.

    VinAvisen finder de gode vine!
    I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 25 vine. Af disse vine var der 18, som fik mere end to stjerner og hele 14, som fik fem stjerner.
    I alt blev det til 85 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine inkl. de syv, vi ikke gav stjerner, og som derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

    Søg på vinene!
    Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
    Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.


    ,,,,,,,,,,
    Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Mousserende


Llopart, Cava, Brut, Spanien, 2010, lav alkohol (11,5%)
99 kr., pris ved 6 flasker, D’Wine
Vellavet, mousserende hvidvin med stadige, livlige bobler. Den har en ren druesmag og frisk syre, og når den får den rette temperatur (ca. 10 grader), åbner den sig med fine noter af brød og gær.

Hvidvin


Cottage Garden, Chardonnay, South Eastern Australia, Australien, 2013, lav alkohol (12,5%)
69 kr., på tilbud indtil 30. august: 59 kr., Vinoble
Denne hvidvin er virkelig lækker. Den har en liflig duft og en kompleks, let cremet smag med noter af blød citrus og pære. En dejlig vin, der er fin både til mad og som terrassevin. Flasken har skruelåg.


Airfield Estate, Chardonnay, Yakima Valley, USA, 2013, middel alkohol (13,4%)
99 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En rigtig dejlig hvidvin - der ikke, som en hel del amerikanske Chadonnay-vine - har ligget på fad. Det fortæller det lille ord "unoaked" på etiketten. Vinen har fine krydderier og modne citrusfrugter i duften og en stor og fyldig frugtsmag med en frisk syre. Vinhusets navn skyldes, at der under anden verdenskrig lå en luftbase netop her. Efter krigen blev området solgt til familien Miller, der siden 1968 har dyrket vin på stedet og har anvendt den gamle luftbase som hovedhus. Flasken har skruelåg.


Karl Erbes, Riesling, Mosel, Ürziger Würzgarten, Feinherb, Tyskland, 2013, lav alkohol (11,5%)
129 kr., pris ved 6 flasker: 95 kr., Propperiet
Feinherb er det tyske ord for halvtør - med en lille sødme. Og sådan er denne meget elegante og lækre hvidvin. Ja, der er sødme, men også en frisk syre og dertil en fin smag af den gode Riesling-drue, støttet af mineralske noter. Flasken har skruelåg.


Branko Chardonnay, Chardonnay, Collio, Italien, 2012, høj alkohol (14,5%)
139 kr., pris ved 12 flasker: 125,10 kr. flasken, YouAndWine
Vi smagte for nylig en hvidvin på Sauvignon Blanc fra samme vinhus, og den indbragte kun tre stjerner. Denne hvidvin er til gengæld meget lækker med duft af eg, vanille og frugt og med en elegant, frisk og fyldig frugtsmag. Den er hver en krone værd, og alkoholen bider ikke trods de høje procenter.


Coeur de Bollenberg, Francois Schmitt, Pinot Noir, Alsace, Frankrig, 2010, høj alkohol (15%)
175 kr., pris ved 6 flasker, Birk Wine
Elegant, ret let og meget dejlig rødvin med fin duft og en frisk frugtsmag med noter af mørke kirsebær.

Rosévin


Karakter, Aurelia Visinescu, Dealu Mare, Rumænien, 2012, middel alkohol (13,5%)
64 kr., pris ved 6 flasker: 60 kr., Vintjenesten
En rigtig god rosé med en elegant, gylden farve og en let cremet smag med god frugt og en charmerende lille sødme. I slutningen er der en tørhed, der gør vinen velegnet til mad. En sommerlig vin, som mange vil være glade for.


Los Vascos, Domaines Barons de Rothschild (Lafite), Cabernet Sauvignon, Colchagua Valley, Chile, 2013, middel alkohol (13,5%)
99,75 kr., på tilbud indtil 4. august: 69,75 kr. ved 6 flasker, Skjold Burne
En dejlig, læskende rosévin med en flot, krydret duft og en smag, der minder meget om en hvidvin. Her er ingen jordbær- eller hindbær-smag, men en god druesmag, der gør vinen velegnet til mad. Med sin flotte farve spillende i solen kan den også bruges som terrassevin. Flasken har skruelåg.


Santa Rita, Cabernet Sauvignon, Valle Central, Chile, 2014, middel alkohol (13,5%)
49,95 kr., Amka
En lidt enkel rosévin med en fint krydret, aromatisk duft og en frisk, frugtagtig smag med noter af "kongen af Danmark". Tør eftersmag. Flasken har skruelåg.

Rødvin


Cuvée Philipson, E. Guigal, Côtes du Rhône, Frankrig, 2010, middel alkohol (14%)
89,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
Hvert år samarbejder Christian Philipson med Rhône-vinhuset Guigal om at skabe en speciel rødvin til det danske marked. År efter år er det lykkedes for Philipson og Guigal far og søn at skabe en dejlig vin, og dette er ikke mindst lykkedes med årets vin, som er lavet på druer fra den gode årgang 2010. Vinen har en blød og meget lækker, ren druesmag, der holder sig længe i munden. Dertil bløde tanniner og diskrete fadtoner. Det er en pragtfuld vin med harmoni og karakter (70% Syrah).


Vecchio Sogno, Tenuta Giustini, Negroamaro, Salento, Italien, 2012, middel alkohol (13,5%)
99 kr., på tilbud: 69 kr. ved 6 flasker, Jysk Vin
En dejlig rødvin med en koncentreret og kompleks duft med noter af blandt andet violer og læder. Smagen er intens, bred, blød og rig på facetter og med et tilpas bid af eg. Et kup til tilbudsprisen.


Peter Yealands, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand, 2013, middel alkohol (13,5%)
129,95 kr., på tilbud i denne uge (uge 31): 99 kr., Kvickly
Fortræffelig rødvin, der lægger Pinot Noir-druens specielle karakter fint frem i glasset med bred frugt, en lille sødme og tilpas syre. Flasken har skruelåg.


Hecht & Bannier, Côtes du Roussillon Villages, Frankrig, 2010, høj alkohol (14,5%)
169 kr., pris ved 6 flasker, A Vinstouw
Lækker, moden og afrundet rødvin på druerne Grenache, Syrah og Mourvèdre. Det er en selvbevidst vin med karakter - her kommer jeg med smag og balance! Udpræget til mad.


Jaume Grau i Grau, Pla de Bages, Spanien, 2010, lav alkohol (12,5%)
68 kr., pris ved 6 flasker, Herning Vin Center
Denne udmærkede rødvin på druerne Tempranillo og Merlot har et smagsbillede, der er lidt smalt, men vinen har god, kraftig frugt, der holder sig længe i munden.


Galhaud, Grenache, Vin de Pays des Côtes Catalanes, Frankrig, 2013, middel alkohol (14%)
84,95 kr., pris ved 6 flasker: 74,95 kr., Erik Sørensen Vin
Blød, rund, saftig, rar og venlig rødvin, der måske ikke har det helt store smagsbillede i forhold til prisen, men som er nem at drikke.


Mantigoli, Rosso Veronese IGT, Italien, 2012, middel alkohol (13,5%)
52 kr., Rema 1000
En lille rødvin med pæn duft og en kirsebærsmag uden større vingefang. Nem at drikke.

Andet


Niepoort Dry White, Niepoort, Porto, Portugal, høj alkohol (20%)
109,75 kr., på tilbud indtil 4. august: 89,75 kr., Skjold Burne
Der er langt imellem, at vi smager en hvid portvin - desværre tænker man, når man smager denne skønne portvin. Den dufter som den smager af tørrede grønne druer med et strejf af appelsinskal og eg. Eftersmagen har en fin og delikat sødme. Nyd den afkølet, som den er en aften på terrassen eller altanen.


Langs Supreme Blend, Glengoyne Distillery, Skotland, høj alkohol (40%)
149,75 kr., på tilbud indtil 4. august: 129,75 kr., Skjold Burne
En dejlig og blød whisky med en god og bred smag og en delikat note af vanille. Det er en whisky, mange vil kunne lide.





...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:


...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.