OBS! Næste udgave af VinAvisen udkommer
allerede fredag d. 25. december.
VinAvisens store champagne-smagning
Nytåret er lige om hjørnet, og så skal der bobler i glassene. Så ud over vores almindelige vinanmeldelser bringer vi i denne uge en stor temasmagning af champagner. Nedenfor kommer der fem postkort fra Champagne-distriktet, og nederst på siden finder man anmeldelserne af de i alt 45 champagner.
Den lille vinby Monthelon i Vallée de la Marne ligger idyllisk i en dal omgivet af vinmarker. Byen har fået tilnavnet ”balcon de la Champagne” - Champagnens terrasse. Foto: CIVC / Michel Guillard.
1. postkort fra Champagne
Drueavlerne og de 300 champagnehuse
Champagne er Frankrigs nordligste vindistrikt og med sine 33.700 hektar vinmarker også landets næststørste efter Languedoc-Roussillon. Markerne ejes fortrinsvis af de omkring 20.000 drueavlere, der leverer druerne til de i alt 300 champagnehuse. Her forvandles druerne hvert år til omkring 300 millioner flasker champagne.
Distriktet er inddelt i fem underdistrikter, Aube, Côte des Blancs, Côte de Sézanne, Montagne de Reims og Vallée de la Marne, og dets hovedbyer er Reims og Épernay.
Champagnens historie går tilbage til 1600-tallet - til dengang, da benediktinermunken Pierre Pérignon fandt frem til en metode til at beholde boblerne inde i flaskerne. Man kan læse mere om den historiske baggrund og fremstillingen af champagne i VinAvisens onlinebog ”
Vin for begyndere”.
Til højre i billedet kan man for alvor få et indtryk af den hvide kalk i Champagnes undergrund. Foto: CIVC / Michel Guillard.
2. postkort fra champagne
Den uundværlige hvide kalk
Champagne-vinene er kendt for deres friske syre og elegance, hvilket i høj grad skyldes distriktets klima og jordbundsforhold.
Det kølige klima i dette nordlige område forlænger druernes modning - hvilket igen giver druer med et højt syreindhold.
Og så er der jordbunden, som er rig på kalk. For 65 millioner år siden var området dækket af hav. Da vandet forsvandt, efterlod det en kalkrig undergrund, skabt af lag af fossiler.
Den hvide kalk er med til at holde på den sparsomme varme og reflektere sollyset op under drueklaserne - noget, der er absolut nødvendigt for at druerne kan modne i de relativt lave temperaturer.
Hos champagnehuset Veuve Clicquot kan man besøge kældrene, hvor champagnerne opbevares, Foto: CIVC / Yvon Monet.
3. postkort fra Champagne
8 kilometer underjordiske gange
Kalkgrunden udnyttes også på anden vis. I 200-tallet, da romerne dyrkede vin i området og anlagde Reims, brugte de kalksten som byggemateriale. De brød kalken fra undergrunden og skabte derved store grotter forbundet af flere kilometer lange gange.
I dag bruger champagnehusene disse underjordiske rum og gange til opbevaring af deres champagner.
Den nok mest imponerende af disse kældre tilhører Champagnes ældste hus, Ruinart, der har fremstillet champagne siden 1729. I de i alt 8 kilometer lange kældergange ligger husets fornemme vine og modner. Også Veuve Clicquot har et imponerende kælderanlæg, som man kan se ved selvsyn, hvis man besøger champagnehuset.
Høsten af Chardonnay-druer er i fuld gang. Foto: Wikipedia / Michel Hetier.
4. postkort fra Champagne
De tre champagne-druer
Der bruges tre forskellige druer til champagne: hvidvinsdruen Chardonnay samt de to rødvinsdruer Pinot Noir og Pinot Meunier. Navnet på sidstnævnte er fransk for Møllerens Pinot – undersiden af bladene på vinstokken ser nemlig ud, som om de er blevet drysset med mel.
De fleste champagner indeholder alle tre druer, men der findes også champagner udelukkende på de to rødvinsdruer, hvilket fremgår af ordene ”Blanc de Noirs” - hvid(vin) af sorte druer på etiketten. Og så er der champagner kun på Chardonnay. På etiketten vil der da stå ”Blanc de Blancs” - hvid(vin) af hvide (grønne) druer.
Og nu vi er ved betegnelserne, så findes champagne i både tørre og søde udgaver. Fra den sødeste til den tørreste: Doux, Demi-Sec, Sec, Extra sec, Brut, Extra-Brut og Brut Nature.
5. postkort fra Champagne
Satser på Asien og USA
Selv om der skænkes rigtig meget champagne i glassene nytårsaften, til studenterfester, fødselsdage osv., har de ædle bobler fået stigende konkurrence fra andre mousserende vine. Inden for Frankrigs egne grænser gælder det crémanterne fra især Alsace og Bourgogne, mens konkurrencen fra udlandet blandt andet kommer fra den spanske cava og italienernes prosecco.
Det er vine, der ofte fremstilles på nøjagtige samme måde som champagne med anden gæring på flaske - og vine, hvis priser er langt lavere.
Den verdensomspændende økonomiske krise, der tog sin start i 2008, fik også mange forbrugere til at fravælge de dyre champagner.
I Frankrig er salget af champagne således faldet fra 37 millioner flasker i 2012 til 20 mio. flasker i 2014. Og hvor champagnehusene tidligere satsede på at få afsat de fleste flasker på hjemmemarkedet og i resten af Europa, er fokus nu rettet på USA og det store asiatiske marked.
Men bare rolig, der er rigeligt med flasker til det europæiske marked - og spændende flasker. Ud over de store og berømte champagnehuse findes der et stigende antal små selvstændige champagneproducenter - ofte drueavlere, der har valgt selv at fremstille boblerne, tappe dem på flasker og sælge dem til mere menneskevenlige priser.
Den unge kvinde på dette maleri af Philipe Mercier (1689-1760) har fået fine rosa kinder af vinen.
Mere attraktiv med vin
Et hold forskere fra School of Experimental Psychology ved University of Bristol har udført et lidt specielt forsøg med vin og studerende, der viser, at man opfattes som mere attraktiv efter et par glas vin.
Forsøget omfattede 40 studerende, der blev bedt om at drikke to glas vin, hvorefter der blev taget et portrætfoto af hver enkelt deltager. Dernæst drak de studerende endnu to glas vin - og fik igen taget et portrætfoto. Inden forsøget startede blev der også taget et ”ædru” foto af hver enkelt.
To glas vin vandt
Herefter bad forskerne en række personer - som ikke kendte de studerende - om at se på de i alt 120 billeder af forsøgspersonerne og udpege de billeder, hvor de hver især så mest attraktive ud.
Den store vinder blev portrætfoto nummer to, hvor de studerende havde drukket to glas vin. Det ”ædru” billede kom ind på andenpladsen, mens de studerende åbenbart blev opfattet som mindst attraktive efter fire glas vin.
Rosa kinder og store pupiller
Ifølge forskerne er det egentlig ikke så mærkeligt, at et par glas vin gør folk mere attraktive. Ansigtet slapper af og virker dermed mere imødekommende, pupillerne udvider sig, og ofte fremtoner der også en fin rosa farve på kinderne, der forbindes med sundhed og friskhed. Man kan læse mere om forsøget ved at
klikke her.
Vin som på Jesus tid
Jesus og hans disciple kan meget vel have nydt hvidvin fremstillet på Marawi-druen. Det mener i hvert fald et hold forskere ved Ariel universitetet i Israel, som nu i samarbejde med vingården Recanati i Hefer-dalen har genskabt den 2000 år gamle vin.
Lederen af projektet er ønologen Eliyashiv Drori, som har identificeret mere end 100 gamle lokale druer - heriblandt hvidvinsdruen Marawi, også kaldet Hamdani.
Druekerner i æselpærer
Dna-analyser af druekerner fra æselpærer dateret til omkring år 10. f.Kr. viser, at druen eksisterede allerede dengang, og at der højst sandsynligt også blev fremstillet vin på den.
Nu har Recanati ifølge New York Times frigivet 2480 flasker Marawi-hvidvin årgang 2014 til salg. Salget begrænser sig dog i første omgang til ti restauranter i Tel Aviv.
En lettere skræmmende oplevelse
Taste4 er et nyt britisk online-vinfirma, der satser på salg af vine fra små producenter rundt om i verden - vine, som man normalt ikke ser på supermarkedshylderne.
Forretningen har derfor fået udført en stor forbrugerundersøgelse for at finde frem til, hvordan disse mindre kendte vinene bedst markedsføres på hjemmesiden.
2000 vindrikkende briter er blevet spurgt om deres forhold til at købe nye og ukendte vine.
Briterne vil rigtig gerne købe vine, som de ikke før har smagt, men undersøgelsen viste, at 45% af dem alligevel holder sig til druer, de kender, som fx Sauvignon Blanc og Chardonnay.
En væsentlig årsag er, at de beskrivende ord på flaskernes bagetiketter og i markedsføringsmaterialerne er ukendte for mange briter - hvilket gør det overvældende, ja, nærmest lettere skræmmende, som 25% af deltagerne ytrede, at gå på jagt efter nye vine.
Terroir er en appellation
Kun 20% af deltagerne vidste fx, hvad det vil sige, at en vin har ”ben” - de fede striber, man nogle gange ser drive ned af glassets inderside, når man har slynget vinen rundt. 33% mente, at det betød ”en kraftig vin med spark i”.
Og kun 23% forstod meningen af ordet ”terroir” - vinens klima- og jordbundsforhold. 5% troede, at det refererede til en appellation.
Adspurgt om, hvilke ord de 2000 deltagere i undersøgelsen selv anvendte, når de talte om vin, var det kun 3%, der brugte ordet ”terroir”, 21%, der anvendte ”bouquet” og 11%, der ville tale om en vins ”næse”.
Når det gjaldt udtrykket en ”herbal” duft, var der kun 2%, der ville benytte et sådan vinord.
Taste4 har på baggrund af undersøgelsen lavet en topti liste over de vinord, som en stor del af de britiske forbrugere ikke kender til. Og samtlige af disse ord er nu slettet fra vinfirmaets hjemmeside.
Stigende interesse for lokale bobler
Som nævnt
i sidste uge fremstiller vinproducenterne i Sydengland mousserende vine af høj kvalitet. Klima- og jordbundsforhold er perfekte til bobler - hvilket da også har fået Taittinger, som det første champagnehus nogensinde, til at købe jord i Kent for at fremstille fornemme mousserende vine på britisk jord.
Briterne har i stigende grad også fået øjnene op for de nationale bobler. Og det, at et champagnehus vil lave boblevine i Sydengland, er uden tvivl med til at skærpe interessen yderligere.
Stadig lang vej
Hos den store britiske supermarkedskæde Waitrose har man mærket opsvinget i salget af engelsk mousserende vin. Sidste år steg det med 367% i forhold til 2013 - ganske vist fra et meget lavt udgangspunkt. Og i 2015 er salget steget med 393%.
Ifølge The Drinks Business har hver 50. brite i årets løb sat en flaske engelske bobler på bordet ved festlige lejligheder frem for champagne og andre mousserende vine - som dog således stadig er det foretrukne valg.
Waitrose har 100 engelske vine i sit sortiment, hvilket er det største antal blandt de britiske supermarkedskæder. Herhjemme er der, ligesom i mange andre lande, meget langt mellem flaskerne med engelsk vin - både dem med og uden bobler.
En af de flasker, der var sat til salg på auktionen. Den gik for det, der svarer til 5600 kr.
Kurniawans vine solgt
I sidste uge nævnte vi, at 417 flasker forfalsket vin fra storsvindleren Rudy Kurniawans vinkælder blev knust i en stor container. De resterende 4711 fornemme flasker vin, som specialister i svindelvine havde givet det blå stempel, er nu blevet solgt på to online-auktioner hos auktionshuset Gaston & Sheehan i Texas.
97% af de mange flasker blev solgt, og til sammen indbragte de 1,5 mio. dollars (cirka 10. mio. kr.), som ubeskåret vil gå til ofrene for Kurniawans svindel.
Havde forventet mere
Auktionshuset havde ikke på forhånd sat en vurdering på de enkelte vine, ligesom køberne ikke skulle betale salær. Men de 10 mio. kr. var under det, man havde forventet, vinene ville indbringe. Vi taler trods alt om flasker fra det, der af flere er blevet kaldt for ”verdens fornemmeste vinkælder”. Højeste hammerslag på 45.200 dollars (311.000 kr.) gik for tre flasker Domaine de la Romanée-Conti 1911.
Kan specialisterne have taget fejl?
Gad vide, om byderne har holdt sig tilbage af frygt for, at nogle af vinene alligevel var falske? Det er jo tidligere sket, at vurderingsfolk i auktionshusene ikke har kunnet gennemskue, at en vin ikke var den ægte vare.
Svindel-specialisterne kan vel også tage fejl … Og hvis de kan det, så er det jo også muligt, at et par fornemme flasker til tocifrede tusindebeløb har måttet lade livet i containeren … Hvilken grusom tanke!
Gallo har vokseværk
I 1933 grundlagde de to brødre Ernest og Julio Gallo deres vinhus i Modesto, Californien. I dag er E. & J. Gallo verdens største familieejede vinhus. Det drives af fire generationer Gallo, har 5500 ansatte på verdensplan og fremstiller 80 forskellige vinmærker. Og de mange vine eksporteres til mere end 90 lande.
Familien ejer i alt fjorten vinhuse i staterne Californien og Washington - og nu har den netop købt nummer femten, Ranch Winery i Napa Valley.
Med nyerhvervelsen kan Gallo tredoble sin vinproduktion i Napa. Ranch Winery ejer 28 hektar vinmarker og har kapacitet til at kunne fremstille 55 mio. flasker vin årligt.
Tinta Negra Mole. Foto: Wines of Portugal.
Input om madeira og druer
I sidste uge nævnte vi, at de vigtigste druer til fremstilling af madeira er Sercial, Verdelho, Bual og Malvasia.
I den anledning har Litta Larsen, der driver vinfirmaet Agenzia Larsen i Rom, skrevet til os, at den mest plantede drue på Madeira i dag ikke er nogle af disse fire druer, men derimod den blå drue Tinta Negra Mole. Og sådan har det faktisk været, lige siden vinlusen Phylloxera vastatrixs hærgen af de europæiske vinmarker.
- Desværre giver Tinta Negra Mole ikke madeiraer af nær så god kvalitet som de fire ”noble” druer, I nævner, skriver Litta Larsen.
- Det ville være skønt, hvis man som forbruger gik mere efter de flasker, hvor der står en af de noble druer på etiketten, da det normalt er de bedste vine. Jeg er selv en stor fan af madeira, som nok giver de mest holdbare vine i verden. Selv når man har åbnet flasken, kan den holde sig frisk i flere uger - ja, endog måneder.
Gin runder 10 mia. kr.
Engang lå gindestillerierne tæt i Londons gader - og det er de så småt ved at gøre igen. Som nævnt
i uge 47, er antallet af gindestillerier i Storbritannien steget fra 116 til 184 mellem 2010 og 2014, og de fleste af dem ligger i den britiske hovedstad.
Og destillerierne har intet problem med at komme af med ginnen. Alene briterne har ifølge en undersøgelse udført af analysefirmaet Mintel drukket 29 millioner liter gin i 2015. Det betyder, at salget af gin for første gang runder 1 milliard pund (cirka 10 mia. kr.) - en stigning på 25% i forhold til 2012.
Salget forventes at stige yderligere og nå op på 1,3 mia. pund (cirka 13. mia.) i år 2020.
"Mors ruin"
Engang blev gin udelukkende anset for en spiritus for ældre mennesker, og den har længe haft tilnavnet ”Mother’s ruin”. Men opsvinget i salget skyldes i høj grad, at de yngre briter i alderen 18 til 35 år i stigende grad hælder gin i glassene.
Gin er en såkaldt hvid spiritus - altså en klar, farveløs spiritus. Og salget af hvide spiritusser har i det hele tager vind i sejlene i øjeblikket i Storbritannien.
Salget af vodka, som stadig er den mest populære hvide spiritus blandt briterne, er steget med 8% i løbet af de sidste fem år og udgør i dag 61% af Storbritanniens hjemlige salg af hvide spiritusser.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyt fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Peter Pulawski.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Peter Pulawski (f. 1963) er dansker, svensker og polak. Han er født i Norrtälje i Sverige med en svensk mor og en polsk far, opvokset i Danmark og siden 1976 dansk statsborger.
Efter studentereksamen på Niels Steensens Gymnasium studerede han ved Lunds Universitet og tjente blandt andet sine penge som fredagshjælp i Systembolaget i Malmö, hvor han for første gang professionelt oplevede vinens verden.
Tilbage i København i 1986 fik han job i forskellige vinhandeler – og blev for alvor vinmand.
I 1989 fik Polen demokratiet og den liberale økonomi tilbage, og sammen med sine to yngre brødre dannede Peter Pulawski et firma, der eksporterede forskellige varer til Polen. Det var computerudstyr, men også kaffe, vaskepulver, ris – og mest komaver (kalun) til den yderst delikate polske oksemavesuppe, Flaki.
Men han ville også vende tilbage til vinbranchen, og i 2001 solgte han sin første flaske vin fra sin egen butik i Warszawa, hvor han var administrerende direktør, lagermand, sælger og bybud. I dag er den lille butik vokset til 20 butikker rundt om i Polen. Tolv af dem er hans egne, en er en agentur-butik, og så er der syv franchising-butikker. Derudover har han også et større online-salg. I alt ligger salget på 350.000 flasker og 15 millioner kr. årligt. Virksomhedens navn er Dobre Wina, hvilket helt enkelt betyder ”gode vine”.
I 1991 blev Peter Pulawski gift med sin polske Nina, og sammen har de to drenge, Christian og Julian, som han taler dansk med. Når Danmark og Polen spiller fodbold, holder han med Danmark. Ellers holder han med Polen – også når Polen spiller mod Sverige.
Adresse: Dobra Wina, Grand Cru, Ul. Wyczolki 46, PL-2820 Warszawa, Polen, tlf.: 00 48 509 49 97 70, e-mail:
peter@dobrewina.pl,
www.dobrewina.pl.
Hvorfor er der låg på glassene?
- En af mine gode arbejdskolleger har været så sød at forære sin far dette dejlige sæt, skriver Kim Melchiorsen. - Men hvorfor er der låg på glassene? Har det noget at gøre med bevarelse af whiskyens aroma?
Ja, det er rigtig gættet, og ifølge Ulrik Bertelsen fra Whisky.dk er det typisk sådanne glas, destilleriernes ”whiskynose” (whiskynæse) bruger, når han eller hun skal kvalitetstjekke fadprøverne. Ofte er der gang i mange prøver på én og samme tid, og så er lågene med til at bevare aromaen i glassene.
356
I en engelsk kro er der gang i kridtpiberne og vin (eller øl?) i krusene (1800-tals maleri).
Nedenfor ses ugens mange vinanmeldelser - 65 i alt - hvoraf de 45 udgør VinAvisens store champagne-smagning. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
