Slut med Mumm og Formel 1

Når vinderne af de berømte Formel 1 motorløb står sejrsglade på podiet, oversprøjter de traditionen tro hinanden med champagne.

I de sidste femten år har champagnen været af mærket Mumm, som ejes af Pernod Ricard. Det franske firma har hvert år sponsoreret Formel 1 med flere millioner kr. - mod blandt andet at få æren af at levere champagne i flaskestørrelsen Jeroboam (3 liter vin eller 4 normale flasker) til sprøjteriet.
Nu er den sidste dråbe Mumm imidlertid blevet sprøjtet ud på podiet - ifølge The Drinks Business fordi arrangørerne af Formel 1 mente, at sponsoratet på 5 millioner euro (cirka 37 mio. kr.) for 2016 var for lavt.

Synd for champagnen

Fremover tilfalder æren i stedet for champagnehuset Moët et Chandon, der ejes af den store franske luksuskoncern LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy) - der åbenbart kunne lægge nogle flere penge på bordet.
Sprøjteriet med Mumm er dog ikke helt slut, idet Pernod Ricard har indgået et samarbejde med det nye racerløb Formel E.
VinAvisen billiger naturligvis ikke denne tradition med at sprøjte med champagne. De gode bobler, der er skabt med omhu, fortjener at bliver nydt af et champagneglas.

Chiles gamle drue

Det er måske nok de færreste, der har hørt om den chilenske rødvinsdrue Pais, men faktisk var druen indtil omkring år 2000 den mest udbredte drue på chilensk jord.
Der findes stadig store arealer med Pais, og ofte er der tale om mere end hundrede år gamle vinstokke. Druen menes at være indført i 1500-tallet af spanske kolonister, og den er dermed endnu ældre end Chiles nationaldrue, Carmenère.
Men selv om Pais er udbredt, har de chilenske vinproducenter pr. tradition kun anvendt den til blandingsvine eller bulkvin.

Nyt liv til druen

Rødvin udelukkende på Pais har da heller ikke ry for at være særlig mindeværdig. Druen har det med at give en meget tør og let rødvin med ringe farve og en enkel aroma.
Alligevel er der i disse år en stigende interesse hos vinproducenterne i Chile for at give den gamle drue et nyt og værdigere liv.
I det store forskningscenter, som Chiles største vinhus, Concha y Toro, åbnede for et år siden, er der allerede søsat 54 forskningsprojekter - hvoraf en hel del er helliget Pais, netop på grund af den øgede interesse for druen.
Der udføres blandt andet eksperimenter med dyrkning af Pais i centrets forsøgsmarker og med forskellige vinificeringsteknikker. Resultaterne vil komme såvel Concha y Toro som alle andre chilenske vinproducenter til gode.

Mousserende rosé på druen

Foreløbig har forskerne fremstillet tre forskellige vine på druen. En af dem er en rødvin, hvor der er anvendt såkaldt kulsyre maceration, som trækker ekstra meget farve ud af drueskallerne. En anden rødvin er fremstillet ved brug af termovinificering, hvilket giver en mindre tør og mere frugtagtig vin. Og så har centret eksperimenteret med en mousserende rosé på Pais.
Målet er at finde frem til vintyper, hvor druen for alvor kan få lov til at brillere. Så bliver det også lettere at markedsføre enkeltdrue-vine på Pais både i og uden for Chile.

Andenvine hitter

Næsten alle grand cru-slottene i Bordeaux har en andenvin, fremstillet på druer, som ikke er fundet gode nok til den vin, der bærer slottets navn.
Ofte får man rigtig høj kvalitet vin for et beløb, der ligger langt under prisen for førstevinene.
Salget af andenvinene fra de fem 1. cru-slotte er steget markant i de senere år, og den helt store sællert er Petit Mouton fra Château Mouton-Rothschild. Sådan lyder det ifølge den London-baserede internetvinhandel Liv-ex, der har sin egen vinbørs, som holder øje med priserne på fine vine på det internationale marked.

Parker-point ingen betydning

Den større interesse for andenvinene har selvsagt smittet af på deres priser. Og tager man de sidste ti årgange af Petit Mouton, der er frigivet til salg på markedet (årgang 2003 til 2012), så var prisen på seks af årgangene sidste år steget med mere end 8%.
Normalt tillægges de point efter 100 point skalaen, som den amerikanske vinguru Robert Parker tildeler Bordeaux-vinene, stor betydning for de priser, vinene kan sælges for. Men det lader ikke til, at pointene spiller den store rolle for salget af Petit Mouton.
Alder og dermed sjældenhed betyder langt mere for efterspørgslen og således for den pris, vinene kan handles til.

Læs mere om andenvinene

Fx fik årgang 2011, dengang den blev frigivet til salg, hele 90 point af Parker, og det var den eneste af de ti årgange af Petit Mouton, hvis pris ifølge Liv-ex dykkede med 5% i 2015. Også årgang 2012 fik 90 point, og her har der ingen ændringer været i prisen.
Til gengæld steg prisen for årgang 2010 en anelse - den årgang, der fik færrest point. Og årgang 2003, der fik 86 point, havde en prisstigning sidste år på hele 20,6%.
En kasse med 12 flasker Petit Mouton i denne årgang kostede således i december sidste år 16.581 kr. - hvilket svarer til 1382 kr. flasken og hele 61% mere end en kasse af årgang 2012.
Ved at klikke her kan man læse mere om begrebet andenvin og se en liste over disse vine fra slottene med 1. til 5. cru-status.

Spanske topvine

Bodegas Emilio Moro hører til eliten i Ribero del Duero. Med halvanden million flasker årligt er vingården ikke en lilleput. Men mens småt ofte er smukt, er større ikke nødvendigvis mindre smukt. Det har da heller ikke skortet på international anerkendelse for den familieejede vingård, hvor tredje generation nu står for styret.

I den forløbne uge var der i København lejlighed til at forvisse sig om holdbarheden af alle lovordene. Det skete med en smagning af ni vine forestået af den unge salgschef David Montes, som efter en fortid i både Skotland og italienske Campanien har fundet sig godt tilrette i det rurale Spanien.
Ribera del Duero er jo ikke ligefrem verdens navle.

Eget navn i knap 30 år

Emilio Moro er årgang 1932 og født ind i en vinfamilie. Men det var først i 1987, han besluttede at indlede en produktion under eget navn. Med en voksende succes i ryggen blev der behov for nye faciliteter, og i 2001 stod et flot vineri færdigt indrettet med den nyeste teknologi og efter de nyeste teorier om blandt andet fordelene ved ikke at pumpe vinen rundt, men i stedet udnytte tyngdekraften.
På Bodegas Cepa 21 fremstilles en særskilt linie rødvine med navne som Cepa 21, Hito og Malabrigo. Sidstnævnte havde ved smagningen dansk snigpremiere i den store årgang 2011. Den kan kaldes en opgraderet Cepa 21, hvilket afspejles i både prisen – formentlig omkring 500 kr. - og i det anvendte druemateriale og de 18 måneders fadlagring.

Egne marker og druekøb

Emilio Moro ejer omkring 100 hektar vinmarker, men opkøber også druer, som er under nøje opsyn i hele vækstsæsonen. Man er kun interesseret i kvalitet, ikke i kvantitet. Der høstes udelukkende Tempranillo eller Tinto Fino, som druen også kaldes.
I kældrene lagres vinene i dels amerikanske, dels franske træfade, men de franske tager mere og mere over. Det handler om at fremme elegancen i vinene.
Et andet særkende er bestræbelserne på at findyrke gærtyper, som passer til de enkelte vine, i stedet for at anvende kommerciel gær.

Slut med crianza

Desuden har Emilio Moro i lighed med andre topproducenter i området droppet brugen af betegnelsen crianza om fadlagret vin. Vingården mener, at forbrugerne vildledes til at tro, at bare der står crianza på en etiket, er de på den sikre side. Hvilket forbrugerne ikke er.
Allerhelst ville man have indført et cru-system som i Bourgogne for at skelne mellem vinene fra de forskellige dele af det efterhånden temmelig store Ribera del Duero-distrikt. Men det ønske bliver næppe indfriet lige med det første.
Emilio Moros vine forhandles af Theis Vine, og vores smagenotater med tilhørende stjerner bringes nedenfor.
Jørgen Aldrich.

Copyright på 1855

Som nævnt i uge 3, har Médoc foreløbig droppet ideen med at få den berømte 1855 klassifikation med på Unescos verdenskulturarvsliste.
Til gengæld er det efter fem års ihærdigt lobbyarbejde lykkedes Conseil des Grands Crus Classés en 1855, der varetager listen, at få EU til at give årstallet 1855 beskyttet status - vel at mærke, når tallet optræder i vinøs sammenhæng.
I den senere tid, har Conseil des Grands Crus Classés presset yderligere på for at få beskyttelsen godkendt på grund af en fransk vinhandler, der havde kaldt sit firma 1855.com. Vinhandleren blev dog overtalt til at ændre navnet til Heracles.
Nu, hvor beskyttelsen af 1855 er trådt i kraft, er det kun listens 61 slotte, der fremstiller rødvin, og 26 slotte, der laver søde vine, som må sætte årstallet på deres etiketter.

Australien jubler

2015 har været et forrygende godt år for eksporten af australsk vin, der rundede 2,1 milliarder AUD (cirka 10 mia. kr.) - en vækst på 14% i forhold til 2014 og det højeste beløb siden 2007.
De gode tal for 2015 skyldes ikke mindst en stigning i eksporten til de asiatiske lande.

De gode frihandelsaftaler

Kina importerede således australsk vin for 370 millioner AUD (cirka 1,8 mia. kr.), en stigning på hele 66%, mens tallene for eksporten til Korea lød på 11,7 mio. AUD (cirka 57 mio. kr.), en vækst på 38%, og til Japan på 46 mio. AUD (cirka 222 mio. kr.), hvilket svarede til en stigning på 12%.
Det er blandt andet de frihandelsaftaler, Australien har opnået med de tre asiatiske lande, der har sat ekstra skub i eksporten. Aftalen med fx Kina har betydet, at afgifterne på de australske flaskevine er reduceret fra 14% til 8,4% og på bulkvin fra 20% til 12%.

En ny enkeltmarks-champagne

Nogle af champagnehusene fremstiller såkaldte enkeltmarks-champagner, hvor samtlige druer stammer fra én og samme fornemme vinmark. Det gælder fx huset Philipponnat med sin champagne fra marken Clos des Goisses og Krug med Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay.
Clos er fransk for indelukke, og betegnelsen stammer fra dengang, hvor mange vingårde - især i Bourgogne, men også i Champagne - var omgivet af en mur som værn mod vilde dyr. I dag er de fleste mure ødelagt, men navnet og vinmarkerne lever i bedste velgående.
Nu får Champagne endnu en enkeltmarks-champagne, når Lanson i dette forår lancerer sin Clos Lanson efter marken af samme navn.

Ligger midt i byen

Det særlige ved marken Clos Lanson er, at den ligger midt i champagnebyen Reims tæt ved byens store katedral. Det betyder, at temperaturen i gennemsnit ligger to grader højere end ude på landet i Champagne. Det giver meget modne druer og en fyldig champagne.
Den nye champagne bliver en Blanc de Blancs - altså hvidvin, der udelukkende er presset af grønne (hvide) druer, hvilket vil sige Champagnes hvidvinsdrue Chardonnay.
Druerne blev høstet i 2006 fra de omkring 50 år gamle vinstokke, og vinen har gæret på gamle egetræsfade og dernæst modnet i otte år på sit bundfald.
Der er kun fremstillet 8000 flasker af denne nye årgangs-champagne - om Danmark for nogle af flaskerne, vides endnu ikke.

Bandlysning af ordet vin

Revolutionen i Iran i 1979 forandrede landet fra et vestligt orienteret monarki til en islamisk republik. De nye tider betød blandt andet en bandlysning af såvel fremstilling som nydelse af vin og anden alkohol.
Nu har det iranske kulturministerium ifølge The Drinks Business også forbudt anvendelsen af ordet vin på skrift.
Ministeriet tjekker i forvejen hver eneste side i hver en ny bog for ord og holdninger, der kan modarbejde det islamiske styre - nu skal man så også tjekke, at det formastelige ord vin ikke dukker op på siderne.
I gamle dage - dengang Iran hed Persien - var vin en vigtig del af landets kultur, og ordet vin indgår da også i berømte persiske bøger, skrevet mellem 900 og 1200-tallet.
Heldigvis virker censureringen ikke med tilbagevirkende kraft.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Hilt Import er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
* The Wine Company har optaget importen af English Sparkling fra Furleigh Estate i Dorset, England.
* The Wine Company er flyttet til nye og større lokaler på adressen Herlev Hovedgade 15B, 2730 Herlev.

Ugens vinøse billede

Andreas Holm har været en tur i London, og på British Museum tog han dette billede af bunden i en antik græsk drikkekop. Han skrev af, hvad der stod på et skilt, og der stod, at det var en såkaldt kylix, som sandsynligvis var lavet i Athen af keramikeren Brygos i årene mellem 490 og 480 f.Kr. Billedet viser Zeuxo, der skænker vin for Chrysippos.

Vi har slået Chrysippos op i en bog, hvor der står, at han var en stoisk filosof, men på billedet her ser han jo ærligt talt lidt krigerisk ud. Åbenbart kunne han godt lide vin. Et forsonende træk.

Hvem kommer med det næste billede til os?

Hvis I tager nogle interessante eller sjove billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@vinavisen.dk.

VinAvisen finder de gode vine!

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 36 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.