En af de gamle catalonske druer, Garró.
Nye planer for gamle druer
Spaniens store vinproducent Torres har sin base i Penedès i Catalonien. Og, som vi nævnte
i uge 42 sidste år, har vinhuset i mere end 20 år forsket i gamle og næsten uddøde catalonske druer.
Projektet begyndte med, at Torres i annoncer i lokale aviser bad folk henvende sig, hvis de havde gamle vinstokke, hvis sort de ikke kendte. Flere tusinde cataloniere henvendte sig, og omkring 10% af henvendelserne førte til opdagelsen af en gammel, glemt druesort.
I alt har Torres nu pustet nyt liv i 40 forskellige gamle spanske druer, som engang var dyrket vidt og bredt i Catalonien. De glemte vinstokke er alle blevet flyttet fra deres voksested - som fx kan være i en privat baghave - renset, formeret og genplantet, og efter nogle år har man så kunnet begynde at fremstille vin på dem på forsøgsbasis.
Torres har ifølge Wine-Searcher netop meddelt, at man nu har nok vinplanter til at kunne plante hele vinmarker med i alt seks af de genopvakte druer og dermed få en kommerciel vinproduktion i gang.
Opkaldt efter findestedet
De seks druer er hvidvinsdruen Forcada og rødvinsdruerne Garró, Gonfaus, Querol, Moneu og Pirene. Hvad druerne oprindelig hed, er der ingen, der ved i dag, så man har opkaldt dem efter de områder eller landsbyer, hvor de er fundet.
Nu venter Torres på de spanske myndigheders officielle blå stempel, før plantearbejdet kan gå i gang. Som det er nu, er der kun plantet ganske få hektar af de enkelte druer.
To af druerne, Querol og Garró, bliver allerede brugt i små mængder i en af Torres’s top-rødvine, Gran Muralles. Og i vinhusets nye rødvin, Purgatorio, er der blevet brugt 10% Gonfaus. Når der kommer rigtig gang i produktionen af denne drue, vil andelen i vinen stige til mindst 30%.
Projektet har bredt sig
Udover satsningen på en egentlig produktion af de seks gamle druer har Torres også bredt projektet ud over Cataloniens grænser og er gået på jagt efter gamle, glemte druer i flere andre spanske regioner.
I både Rioja, Ribera del Duero og Rias Baixas har vinhuset derfor nu efterlyst gamle vinstokke i de lokale aviser.
Hos Torres håber man, at brugen af de gamle druesorter en dag vil brede sig til mange andre spanske vinproducenter. Fælles for disse glemte lokale druer er et højt syreindhold og evnen til at trives i et meget varmt klima. Det er to egenskaber, som ifølge Torres kan vise sig at blive yderst attraktive, nu hvor klimaændringerne får temperaturerne til at stige.
Høsttid hos Hattingley Valley.
Fransk-britisk samarbejde
Det er efterhånden en kendt sag, at briterne fremstiller glimrende mousserende vine. Sydengland har vist sig yderst velegnet til dyrkning af druer til disse vine, hvilket ikke mindst skyldes, at jordbundsforholdene har en hel del tilfælles med Champagne.
Flere champagnehuse har da også haft et godt øje til Storbritannien, og i december sidste år købte Champagne Taittinger, som det første af husene, jord i Kent. Her vil man plante vinstokke og opføre et vinhus med henblik på fremstilling af britisk boblevin.
Nu er champagnehuset Vranken-Pommery fulgt trop - i første omgang ved at indlede et samarbejde med vinhuset Hattingley Valley i Hampshire.
Et ungt vinhus
Hattingley Valley er et ungt vinhus. Første årgang, der ramte de britiske forretningshylder, var 2010. Men vinhusets vine har allerede høstet mange roser fra diverse vinanmeldere og har klaret sig godt i konkurrencer i ind- og udland.
Vranken-Pommery ønsker med tiden at anlægge egne vinmarker i Sydengland, men lige her og nu gælder det om at skabe boblevine sammen med Hattingley Valley.
Champagnehusets vinmager, Thierry Gasco, skal derfor fremover samarbejde med sin kollega i det britiske vinhus, Emma Rice.
Glæder sig til samarbejdet
Hos Hattingley Valley glæder man sig ifølge Decanter til at høste af den store viden og de mange års erfaring inden for produktion af bobler, som champagnehuset kommer med.
Vranken-Pommery får til gengæld mulighed for at tage pulsen på det britiske klima og undersøge, hvilke druer, der bør satses på, når egne vinmarker engang skal tilplantes.
Parker siger farvel til Bordeaux
Den forhenværende franske præsident Jacques Chirac har engang sagt om Robert Parker, at han var verdens mest indflydelsesrige vinanmelder af franske vine. Der er bestemt noget om snakken - især når det gælder Bordeauxvin. I de sidste 38 år har den amerikanske vinguru skrevet om vin og anmeldt vine efter sin 100-pointskale. Og år efter år har slotsejerne i Bordeaux efter primeur-ugen spændt ventet på hans dom over den nye årgang, før de prissatte deres vine.
Gennem de senere år har den nu 68-årige Parker gradvist nedtrappet sit arbejde. I 2012 solgte han sit livsværk, magasinet Wine Advocate, til et konsortium i Singapore. To år efter overlod han jobbet med at anmelde primeur-vine til den britiske vinkskribent og Wine Advocate-medarbejder, Neal Martin. Nu har Parker også overladt de generelle anmeldelser af top-Bordeaux'er til Martin, hvorved det er endegyldigt slut med vinguruens pointgivning af vine fra det berømte vindistrikt.
Eg, tanniner og alkohol
Det er kun sjældent, Robert Parker har tildelt en vin de maksimale 100 point. Men hans afskedssalut inden for Bordeaux-vin blev 100 point til Pape Clement 2009 fra Graves.
Parker er dog ikke færdig med at anmelde vin - han fortsætter med at skrive om og give point til vine fra det nordlige Californien, hvilket vil sige vine fra blandt andet Napa og Sonoma. Han forbliver også som præsident for Wine Advocate.
Parkers magt i Bordeaux har været så stor, at mange slotsejere menes at have forsøgt at dreje vinene i en retning, der appellerede til hans smag, og det vil sige rødvine med en god portion eg, tanniner og alkohol. Og det har efter nogle vinskribenters opfattelse været skyld i en ensretning inden for Bordeaux-vin.
Det bliver spændende at se, om Neil Martin vil ende med at have lige så stor indflydelse på slotsejerne og deres vine som sin forgænger.
Den glasvingede Skarpskytte er omkring 12 mm lang. Foto: Wikipedia/Raeky.
120.000 hektar døde californiske vinmarker
I de sidste 200 år har den frygtede bakteriesygdom Pierce’s disease hærget de californiske vinmarker. Den spredes ved hjælp af insekter, og helt galt er det gået siden slutningen af 1990’erne, hvor insektet Den glasvingede Skarpskytte har overført sygdommen. Den kan nemlig gøre det med lynets hast. Når insektet suger næring fra bladene på vinstokkene, overføres de sygdomsfremkaldende bakterier samtidig til planten, hvorefter bakterierne breder sig inde i vinstokken og til sidst forårsager dens død.
I de sidste 20 år har Pierce’s disease slået mere end 120.000 hektar californiske vinmarker ihjel. Og hvert år bruger statens myndigheder millioner af dollars på forebyggelse af sygdommen.
Nye resistente vinplanter
Nu er der imidlertid hjælp at hente fra vinuniversitet UC Davis i Californien, hvor en professor, Andrew Walker, har udviklet vinplanter, der er resistente over for Pierce’s disease.
Han har brugt mere end ti år på at udvikle de resistente planter, der bærer rødvins- og hvidvinsdruer, som i duft og smag er magen til de kendte druer, der anvendes i Californien. De nye druer, der endnu ikke er navngivet, forventes at blive frigivet til salg i 2017.
Kan blande druerne
Walker forestiller sig ikke, at vinproducenterne skal erstatte deres gamle vinstokke med de resistente, men at de nye sorter bliver brugt i nye vinmarker. Druerne vil også kunne blandes med nuværende sorter, da de jo ikke adskiller sig i duft og smag.
Det vil forhåbentlig betyde, at færre vinproducenter risikerer at måtte dreje nøglen om under et eventuelt nyt stort udbrud af Pierce’s disease. Dog vil det typisk tage seks til syv år, før de resistente vinplanter er store nok til vinproduktion.
Foto: Wikipedia/Smallmann12q.
Ny forskning i godgørende bakterier
Her er en god nyhed, som man kan tænke på, når man en lun sommeraften nyder sin rødvin til grillmaden.
I vores indre organer lever der et hav af små mikroorganismer, bakterier, som under ét bliver kaldt for mikrobiomet. Og mikrobiomet har vist sig at have stor betydning for vores helbred og velbefindende. Det hjælper os blandt andet med at fordøje maden, styrker immunforsvaret og får tarmen til at producere en bred vifte af forskellige stoffer, vitaminer og enzymer. Jo større diversitet i sammensætningen af disse mikroorganismer, desto mere effektivt er mikrobiomet.
Nu har hollandske forskere ved universitetet i Groningen undersøgt forbindelsen mellem folks levevis og diversiteten af bakterierne i mikrobiomet.
Flere gode bakterier med rødvin
De 1135 sunde hollandske indbyggere, der deltog i forsøget, fik kortlagt deres levevis. Og når det gjaldt påvirkningen fra de drikkevarer, forsøgspersonerne drak til daglig, viste det sig, at rødvin - samt te og kaffe - i høj grad sparkede til såvel mængden som diversiteten af de godgørende bakterier i mikrobiomet.
Ifølge forskerne hænger det sandsynligvis sammen med de tre drikkevarers særligt høje indhold af polyfenoler.
Sodavand og sødmælk gav derimod et lavere og mindre varieret indhold af bakterier.
Undersøgelsen er bragt i sin helhed i tidsskriftet
Science, hvor den mod betaling kan downloades.
Bourgogne angrebet af frost
Sølle to dages frost kan få betydelige konsekvenser for den kommende høstmængde i Bourgogne. Frosten slog til d. 26. april, og stort set hele Bourgogne blev ramt - fra Chablis i nord til Mâconnais i syd. Og det på et tidspunkt, hvor vinstokkene bugner af små nye knopper.
Ifølge vinproducentforeningen BIVB (Bureau Interprofessionnel des Vins de Bourgogne) er 13.453 hektar vinmarker blevet mere end 30% beskadigede, og i de 23% af markerne har frosten beskadiget mere end 70% af vinstokkene. De øvrige 15.797 hektar vinmarker i Bourgogne er mindre end 30% beskadigede.
Værste frost siden 1981
Ikke siden 1981 er distriktet blevet så alvorligt ramt af forårsfrost, og nogle af de påvirkede områder bliver normalt slet ikke angrebet af frost.
Frosten gjorde også sit indtog i flere andre vinregioner i Frankrig, og også her meldes der om større eller mindre skader i vinmarkerne. Men værst gik det altså ud over Bourgogne.
Smag på mere end 200 Barolo'er
Barolo & Friends Event er blevet en årligt tilbagevendende tradition på dansk jord, der lokker vinbranchefolk og vinforbrugere til fra nær og fjern. I år - d. 3. juni - er det ottende gang, Børssalen i København er rammen om denne store smagning, hvor mere end 30 vinproducenter skænker smagsprøver på mere end 200 Barolo-vine fra Piemonte.
Dagen er delt ind i en smagning for vinbranchen og en smagning for enhver, der har lyst til at øge sit kendskab til de dejlige vine.
Nogle af vinproducenterne har allerede danske importører, men der vil være rig lejlighed for importører, der er på jagt efter nye vine til hylderne, at forhandle og indgå aftaler.
Lodtrækning om hotelophold
Ud over vinene er der også flere stande med delikatesser - heriblandt olier og lækre chokolader.
Der vil også være to master classes, hvor udvalgte vine matches med tilhørende specialiteter fra Piemonte.
Og så vil der blive trukket lod blandt de besøgende om et hotelophold i Piemonte samt to flasker lækker vin. Alt, hvad man skal gøre, er at tilmelde sig lodtrækningen, når man ankommer til Børssalen.
Man kan læse mere om smagningen og bestille billetter ved at
klikke her.
Hvert niende år skrælles barken af korkegene - der kan blive op til 300 år gamle. Barken forvandles blandt andet til flere milliarder korkpropper årligt. Foto: Wikipedia/Sallyofmayflower.
Færre proppede vine
De fleste har sikkert prøvet at få en proppet vin, der lugter og smager møffet - lidt à la våd hund og sure karklude.
Propsygen stammer hovedsageligt fra korkpropper, der er angrebet af skimmelsvampe, som udvikler det ildelugtende kemikalie, 2,4,6-trikloroanisol (TCA). Og det er dette kemikalie, der giver vinen den ubehagelige lugt og smag.
Antallet af proppede vine på grund af inficerede propper er betydeligt reduceret i dag i forhold til for ti år siden - hvilket blandt andet skyldes en bedre behandling af korken og kontrol af korkpropperne, før de forlader korkpropproducenten.
Konkurrence fra alternative lukninger
Typisk kontrolleres propperne via en duftest, hvor der lugtes til hver enkelt korkprop. Det er et tidskrævende arbejde, og så sker der naturligvis også menneskelige fejl, der gør, at TCA-inficerede propper indimellem slipper gennem nåleøjet.
Det er selvsagt et problem for korkpropindustrien - ikke mindst i konkurrencen med alternative lukninger, der ikke giver proppede vine. Det gælder skruelåg, plast- og glaspropper - og Diam-proppen, hvor korken er blevet granuleret, og visse stoffer er fjernet, hvorefter man har samlet granulatet med en plast-polymer.
100% TCA-frie korkpropper
De store producenter af korkpropper har derfor gennem de senere år forsøgt at udvikle maskiner og teknologier, der kan erstatte den lidt usikre menneskelige kontrol med propperne.
En sådan teknologi har den portugisiske producent MaSilva nu lanceret efter tre års forskning og udvikling, og man lover, at den vil give 100% TCA-frie korkpropper.
Kontrollen af hver enkelt prop foregår via såkaldt gas-spektroskopi, hvorigennem proppens kemiske sammensætning kortlægges.
Flere følger trop
Også korkpropproducenten Cork Supply vil fra og med juli i år anvende en lignende teknologi, og her forventer man at kunne levere 60 millioner TCA-frie propper til verdens vinproducenter i 2017.
Flere andre producenter af korkpropper arbejder i øjeblikket ihærdigt på at følge trop, så også de kan tilbyde deres kunder propper, der med garanti ikke giver propsmag.
Men selv om vi skulle gå en fremtid i møde med TCA-frie korkpropper, så vil man stadig kunne støde på proppede vine. Den møffede smag kan nemlig også opstå via en TCA-forurening af det egetræ, som anvendes til nye vinfade.
To mænd anholdt for vintyveri
I 2013 og 2014 blev Californien hærget af en stribe vintyverier, hvor såvel top-restauranter som vinhandlere blev ”lettet” for kostbare flasker. Det gik blandt andet ud over restauranten French Laundry i Napa, der juledag have indbrud i sin vinkælder. Her stak tyvene af med 100 vine til en samlet værdi af det, der svarer til 1,8 millioner kr.
Blandt de stjålne vine var 36 flasker Domaine de la Romanée-Conti og adskillige flasker af den californiske kultvin Screaming Eagle Cabernet Sauvignon.
Politiet fandt snart de fleste af vinene fra French Laundry. De var blevet fragtet til staten North Carolina på østkysten - 3600 kilometer fra Californien. 24 af de kostbare flasker mangler stadig at blive fundet.
Der skulle gå omkring et års tid, før det lykkedes at fange tyvene. Nu står to mænd, Alfred Georgis på 53 år og Davis Kiryakoz på 44, tiltalt for at have stået bag såvel tyveriet i French Laundry som to af de øvrige vintyverier.
Hvis de bliver dømt, risikerer de op til 10 års fængsel og en bøde på 250.000 dollars (cirka 1,6 mio. kr.) plus betaling af kompensation til ofrene.
Gin med gulerod
Vi har en række destillerier i Danmark, og flere af dem er i de senere år begyndt at fremstille gin. Det gælder fx Braunstein, Copenhagen Distillery og Njord.
Nu lancerer også Den Ny Spritfabrik sin egen gin med navnet Elg - opkaldt efter destilleriets ejer og master destiller, Henrik Irgang Elsner, også kaldet Elg blandt familie og venner.
Gin fremstilles traditionen tro på enebær - samt en buket af andre krydrede ingredienser.
Sådan er det også med Elg, men som noget ganske særligt er der også tilsat lidt gulerod, som destilleriet fandt frem til afrundede den kraftige enebærsmag. Gulerodsekstraktet har ifølge Elsner gjort det muligt at tilsætte hele ti gange mere enebær end i en standard gin.
Elg kommer først på markedet d. 18. maj, men kan købes i forsalg ved at
klikke her.
Nedenfor bringer vi en Blå Bog om Henrik Irgang Elsner og længere nede på siden har vi anmeldt den nye gin.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Køge Vinhandel har optaget importen af vinene fra Daniel & Julien Barraud i Vergisson, Bourgogne.
* Pernod Ricard har indgået aftale med den hollandske likørvirksomhed De Kuyper Royal Distillers. Med det nye samarbejde står Pernod Ricard Danmark for distributionen af flere af De Kuypers brands i handlen målrettet kunder i bar- og restaurationsbranchen.
Henrik Irgang Elsner.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Henrik Irgang Elsner (f. 1954) er lic. scient. og HD og har i mange år arbejdet med udvikling af lægemidler inden for bioteknologien. I år 2000 forlod han sit job som administrerende direktør hos Pharmexa – en virksomhed, han selv havde grundlagt – og siden da har han brugt sin tid på mad og vin.
Siden midten af 1990´erne har Henrik Irgang Elsner jævnligt besøgt australske vingårde, hvilket har resulteret i importfirmaet Stone Grange med vine fra nogle af topproducenterne i South Australia. Han har også anlagt sin egen vingård nord for Fredensborg i et af Danmarks smukkeste naturområder direkte ned til Esrum Sø.
I 2013 grundlagde han Den Ny Spritfabrik, der fremstiller og sælger de patenterede akvavitter D Argentum og D Aurum. Derudover laver fabrikken dansk brandy og marc fra vinproduktionen i Fredensborg.
I 2009 stod et nyt destilleri klar til at blive taget i brug på vingården. Som uddannet kemiker er Henrik Irgang Elsners store interesse selvfølgelig destillation.
Siden da har han produceret og udviklet en række destillater. Foruden destillation af vin og akvavit har fokus været på en absint, der har fået flere internationale anerkendelser.
I 2016 efter flere års udvikling lancerede Den Ny Spritfabrik også en gin, hvortil der blandt andet anvendes gulerodsdestillat.
Adresse: Stone Grange ApS, c/o Stengården, Fredensborgvej 60, 3480 Fredensborg, tlf.: 60 20 20 63, e-mail:
he@stonegrange.dk, www.spritfabrikken.dk.
Er bamsevine gemmevine?
Stefan Sørensen har hørt, at netop kraftige rødvine – rigtige bamsevine med op til 15% alkohol, er særligt velegnede til henlægning i en række år. Nu vil han gerne vide, om det er rigtigt.
Ikke nødvendigvis. Mange af disse vine har en intens frugtsmag, der får modspil af fede tanniner og en kraftig fadlagring. Men når de bliver gamle, visner frugten, fordi den allerede var så moden fra starten, og så kommer den kraftige, rå smag af alkohol til at dominere.
374
I tirsdags (3/5) var der marked og forår i Saint-Saturnin-les-Apt i Provence (foto © Anker Tiedemann).
VinAvisen finder de gode vine!
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 24 vine og en flaske gin. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen