Nyheder for uge 7, 2017

Jubel over hanens år

Kinesernes tolv stjernetegn relaterer sig til hver sit år i en tolv-års cyklus. Tegnene er rotten, oksen, tigeren, kaninen, dragen, slangen, hesten, fåret, aben, hanen, hunden og grisen.

Sidste år var det abens år, og nu har kineserne så taget hul på hanens år. Og det glæder man sig over i det italienske Chianti Classico, hvor man regner med et ekstra godt vinsalg til kineserne i løbet af 2017.
Il gallo nero - den sorte hane - er det traditionelle symbol for sammenslutningen af vinproducenter i Chianti Classico. I alt er der 900 producenter med tilsammen 7000 hektar vinmarker i området, som - hvilket navnet antyder - udgør den klassiske del af Chianti. Det er herfra, de fineste og mest kostbare Chianti-vine stammer, og disse vine har pr. tradition lov til at bære mærket med hanen på flaskehalsen.

Hestens og fårets år

Det går i forvejen rigtig godt med det genrelle sakg af italiensk vin til Kina. I 2016 steg eksporten i værdi med 39% til det, der svarer til 198 millioner kr. I mængde lød stigningen på 14% i forhold til 2015.
Nu vil konsortiet i Chianti Classico så give distriktets vine et ekstra salgsboost her i hanens år med markedsføringskampagner og undervisningsseminarer på kinesisk jord.
Tidligere har enkelte franske vinproducenter nydt godt af de kinesiske stjernetegn. I 2014, da det var hestens år, gjorde Château Cheval (hest) Blanc i Saint Émilion en ekstra indsats for at tiltrække sig kinesernes opmærksomhed. Det samme gjorde Château Mouton (får) Rothschild i 2015, hvor det var fårets år.

En sulten sort hane

At det overhovedet blev en sort hane, der blev symbol for Chianti Classico, har rødder tilbage til middelalderen. Her kæmpede de to toskanske byer Firenze og Siena om herredømmet over det frodige Chianti. Efterhånden blev krigsherrerne så trætte af de evige kampe, at de enedes om at lade et hestevæddeløb mellem to ryttere afgøre, hvor grænsen mellem deres områder skulle gå.
Rytterne skulle starte ved hanegal fra hver sin by, og hvor de mødtes, skulle grænsen drages.
Men florentinerne var snedige. De fik fat på en lille sort hane, der var radmager, og som galede konstant, fordi den var så sulten. Så rytteren fra Firenze kunne starte meget tidligt og tilbagelægge en langt større afstand end den sienesiske rytter – de mødtes faktisk i udkanten af Siena.
Firenze fik Chianti og oprettede et militært og administrativt forbund, hvis symbol blev il gallo nero, der så siden hen blev et logo for konsortiet i Chianti Classico.

Californiens "nye vinlus"

De fleste kender nok historien om vinlusen Phylloxera vastatrixs hærgen i Europa i anden halvdel af 1800-tallet. Den lille lus var på nippet til at udrydde samtlige vinstokke på europæisk jord. Man kan læse mere om vinlusen og om, hvordan vinmarkerne blev reddet, ved at klikke her.
Men der er nok ikke helt så mange, der har hørt om, at en ny type Phylloxera begyndte at angribe vinstokke i Californien i 1980’erne og medførte, at omkring halvdelen af alle statens vinstokke var hevet op med rode cirka ti år senere.
Ligesom Phylloxera vastatrix ernærer denne lus sig ved at suge saften fra vinstokkenes rødder. Der, hvor den suger, dannes der store svulster. Om vinteren rådner disse svulster, hvorefter rodsystemet – og siden hen hele planten – dør.

Lige så slem som vinlusen

De vinstokke, det gik ud over i Californien, var podet på rødder, som var immune over for den ”gamle” vinlus - men altså ikke over for den nye lus.
Nu har en ny virus, Grapevine Red Blotch associated Virus (GRBaV), bredt sig i Californien, og den kan ifølge The Drinks Business ende med at forvolde lige så store skader i de californiske vinmarker som phylloxera-lusen i 1980’erne.
GRBaV viser sig i august i form af røde og lyserøde plamager på vinstokkenes endnu grønne løv. Virussen går ikke kun ud over bladene - druernes modning trækker ud eller stopper helt, og deres sukkerindhold nedsættes betydeligt, hvilket selvsagt er et problem for vinproducenterne.

Ingen behandling

Virussen blev opdaget i en vinmark i Napa i 2008, og der er endnu ikke fundet noget middel, der kan bekæmpe den. Det eneste, vinproducenterne kan gøre, er at rive vinstokkene op og genplante markerne med virus-fri vinplanter.
Vinuniversitetet UC Davis anbefaler ligefrem, at man genplanter sin vinmark med nye planter, hvis mere end en fjerdedel er angrebet af den frygtede virus.
En af de vinproducenter, som The Drinks Business har talt med, Bruce Cakebread fra vinhuset Cakebread Cellars i Napa, har allerede revet angrebne vinstokke op på 9 hektar marker, og han er langt fra færdig endnu.
Udover Californien har GRBaV også bredt sig til vinmarkerne i Oregon, Washington, British Columbia, Virginia, Pennsylvania og New York.

Vinglas inspireret af iltmaske

En amerikansk industriel designer, James Piatt, har fremstillet et vinglas, hvis form skulle bevirke, at man får en endnu større fornøjelse af vinens aroma.
Wine Glass Mask er navnet, og inspirationen kommer fra de iltmasker, man bruger i hospitalsverdenen. Ligesom disse masker er vinglasset formet, så det følger ansigtets form, hvorved mindst muligt af vinens aroma forsvinder ud i æteren.
Yderligere er glasset forsynet med en kanal, som trækker ilt ind i selve vinen - hvilket igen bevirker, at der frigives flere aromastoffer.

Store næser og almindelige glas

Wine Glass Mask er foreløbig kun på Kickstarter-stadiet, og inde på projektsiden kan man læse mere om glasset og se en lille film om, hvordan det virker. Filmen, der er ret humoristisk, starter med at vise, hvordan kombinationen af en lidt stor næse og et almindeligt vinglas ofte kan give problemer …
Det er dog uvist, om vinglasset nogensinde ender på denne verdens middagsborde. Kickstarter-målet er 78.000 dollars (cirka 540.000 kr.), og i skrivende stund, hvor der er 23 dage tilbage til at nå målet, er der kun tilflydt projektet 410 dollars (cirka 2900 kr.)
Det er måske nok også lidt svært at forbinde glassets iltmaske-udseende med god rødvin og selskabelig hygge …

New Zealand adopterer Albariño

Pinot Noir og Sauvignon Blanc er de to store druer på New Zealand for henholdsvis rødvin og hvidvin.

Sådan har det været i rigtig mange år, og de vine, der fremstilles på de to druer, har gjort New Zealand berømt som vinland.
Men landets vinproducenter vil ifølge The Drinks Business gerne vise, at de også kan lave glimrende vin på mange andre druer, og de er derfor i fuld gang med at eksperimentere med både rødvins- og hvidvinsdruer.
Når det gælder sidstnævnte, forsøger stadig flere producenter sig med Albariño-druen, der dyrkes med succes i både Portugal og Spanien. Ikke mindst de sprøde, mineralske hvidvine fra distriktet Rías Baixas i det spanske Galicien er i dag verdensberømte.

Kan tåle megen regn

Druen trives fint med masser af regn - og det er der både i Rías Baixas og i visse områder på New Zealand. I det galiciske vindistrikt falder der omkring 2000 ml nedbør i løbet af en enkelt vækstsæson - i Gisborne og Nelson på New Zealand beløber det sig ofte til omkring 1000 ml, hvilket ligeledes er rigtig meget.
Albariño-vinene er også perfekte ledsagere til fisk og skaldyr - hvilket man har i rigelige mængder i såvel Rías Baixas som langs New Zealands kyster.

Viognier og Grüner Veltliner

Dog er det endnu kun på 27 hektar newzealandsk jord, Albariño-druen dyrkes - til sammenligning breder Sauvignon Blanc-druen sig over hele 21.400 hektar. Og den hvidvin, der fremstilles på Albariño, sælges stort set kun lokalt. Alt har sin begyndelse …
Gisborne er i front med 8,5 hektar Albariño, og det var også her, druen i 2009 blev plantet for første gang på New Zealand af vinhuset Coopers Creek.
Også Hawke’s Bay, Marlborough og Nelson har vinmarker med Albariño.
Hvidvinsdruerne Viognier, Arneis, Grüner Veltliner og Verdelho bliver der også eksperimenteret med hos en lang række vinhuse.

Strenge importregler

Det er dog langt fra let at plante nye udefra kommende druer på New Zealand. Fra en vinproducent sætter sig for at importere en ny drue, til den første vin kan sendes på markedet, går der let ti år.
Årsagen er blandt andet landets meget strikse regler for import af landbrugsprodukter. Som det er nu, er New Zealand dejligt fri for mange af de svampesygdomme, som hærger vinmarker andre steder i verden, og sådan skal det helst fortsætte. Derfor er der en masse papirarbejde og en meget lang karantæne, før nye vinplanter kan introduceres på newzealandsk jord.

Flasker iklædt kapper

Hvert år får Château Mouton-Rothschild en ny kunstner til at designe etiketten til slottets nye årgang vin.
På samme måde har den toskanske vingård Tenuta dell’Ornellaia gjort det til en tradition, at lade en kunstner stå for udsmykningen af sin nyeste årgang rødvin. Og man må sige, at det er blevet til en stribe meget kreative og spændende udsmykninger.
I år er det niende gang, en kunstner får denne ære, og valget er faldet på brasilianske Ernesto Neto.
Han har ladet sig inspirere af et udstillingsprojekt, han for nylig har udført i samarbejde med det brasilianske stammefolk Huni Kuin. Stammen er kendt for sine farverige tekstiler, og på udstillingen kunne man netop se nogle gigantiske kulørte vævede og hæklede installationer.
På samme måde har Neto iklædt Ornallaia-flaskerne farverige hæklede kapper og turbaner, der skjuler kapslerne.

Symboliserer stammehierarkiet

I alt har Ernesto Neto dekoreret 111 flasker af vinen i store flaskestørrelser - elleve dobbelt magnum (3 liter eller 4 normale flasker), ti Impérialer (6 liter eller 8 normale flasker) og en enkelt Salmanazar (9 liter eller 12 normale flasker).
Som Neto siger, så repræsenterer de 111 flasker tilsammen stammehierarkiet, som man møder det hos blandt andet Huni Kuin. Det består af en konge, ti adelsfolk og en hel masse undersåtter.

Se de mange udsmykninger

Ni af de store flasker vil som vanligt blive solgt på en velgørenhedsauktion hos Sotheby’s, og de penge, som auktionen indbringer, vil gå til kunstfonde rundt om i verden, der støtter vedligeholdelse og restaurering af kunstværker.
Ud over de fint udsmykkede flasker er der også fremstillet et begrænset antal almindelige 75 cl’s flasker med etiketter, designet af Ernesto Neto.
Ved at klikke her kan man se de otte foregående års meget forskelligartede udsmykninger af Ornellaia-vinene.

Til smagning med "den røde reje"

Gambero Rosso (den røde reje) er nok Italiens mest kendte vinguide, og den har sin del af æren for det gode ry, vinen fra Støvlelandet har opnået.
2017-udgaven af guiden, som omfatter hele 20.000 vine fra 2400 producenter, kan nu købes online på engelsk hos blandt andet Saxo.com.
For nylig var folkene bag Gambero Rosso i København på den årlige “3 glas Tour”, som blev holdt i Moltkes Palæ i København. Gæsterne kunne smage vine fra samtlige regioner i landet - vine, der alle havde fået de optimale tre glas i ”den røde reje”. Dog var der som altid rigtig mange vine fra Veneto og Toscana.
Udgifterne til denne tur er store, så det var mest up-and-coming vingårde, der deltog i håbet om at finde importører i Danmark - kun hver fjerde havde dansk importør eller agent. Så det var ikke her, man kunne finde de klassiske topnavne som Gaja, Sassicaia eller Quintarelli.

Morellino, en god toskaner

Morellino di Scansano var stærkt repræsenteret, og man kunne smage mere end 40 vine fra dette lille område mellem Middelhavet og Chianti - lidt syd for Bolgheri. Vinene var generelt fantastisk gode med Sangiovese-dominans i en stil noget blødere end Chianti takket være et lunere klima.
Morellino er ikke nær så kendt som Chianti, men området er også mindre, blot 90 vingårde med i alt 1500 hektar vinmarker. Ingen af de vine, vi smagte, havde en dansk importør, men leder man lidt, kan man finde Morellino hos flere handlende - heriblandt Moris Farms (Otto Suenson), Trevvalle (Emilie Vin) og Bruni ”Marteto” (Føtex). Alle ligger på omkring 100 kr. flasken.

Era Ora får tre gafler

Gambero Rosso er ikke kun vin. “Den røde Reje” har også en restaurantguide, som uddeler op til tre gafler til de bedste restauranter i Italien. I den nye 2017-guide er der således listet 28 restauranter, hvoraf nogle få har opnået de eftertragtede tre gafler.
Som noget nyt i den nye udgave er der også en guide til de bedste italienske restauranter uden for Italien. Ved smagningen i Moltkes Palæ kom repræsentanten for Gambero Rosso med en smagsprøve på de danske restauranter, der er sluppet gennem nåleøjet, og blandt dem er der en enkelt restaurant, Era Ora på Christianshavn, som har fået tre gafler.
Ifølge guiden er restauranten ”en af de bedste italienske restauranter ikke kun uden for Italien, men i hele Verden.” Og Era Oras mere end 1000 vine i modne årgange og originale retter af højeste kvalitet nævnes.
To andre italienske spisesteder i København fremhæves i guiden, La Vecchia Signora for den fineste pizza og Nebbiolo vinbar i Store Strandstræde for sit udsøgte vinkort. Jas

100-årig fødselar med spræl i

Vinhuset Cellar Masroig i det spanske Priorat fylder 100 år i år. Men den gamle fødselar kan stadigvæk sprælle.
Det er de flotte nye etiketter til 2016-årgangen af vinen Vi Novell et tydeligt eksempel på. Etiketterne er kreeret af det spanske designfirma Atipus.
Vi Novell (ny vin) er et forsøg fra vinhusets side på at skabe et modstykke til Beaujolais Nouveau - altså en ung, frisk rødvin af nyeste årgang, som skal drikkes her og nu og gerne under masser af festivitas.
Uanset, hvilket af de i alt seks forskellige mønstre, der pryder etiketterne, er det den samme rødvin, der er i flaskerne. Kun en smal strimmel er viet til informationerne om vinen og vinhuset.

Drik vin i vinterferien

Til de danskere, der endnu ikke er taget på vinterferie, kommer der her et godt råd - som de fleste nok helt automatisk følger: Husk, at drikke vin til feriemaden.
Vin og mad er selvfølgelig som skabt til hinanden, men der er også en anden årsag til, at der skal vin i glassene netop under ferien - og især, hvis den går til et land, hvor hygiejnen måske ikke er helt i top. Eller hvis maden står på en buffet, hvor retterne har befundet sig under varmelamper i en god rum tid.
Såvel alkoholen som syren i vin kan nedsætte risikoen betydeligt for, at ferien tilbringes på hotelværelset med et alvorligt maveonde.
Det har Randy Worobo, der er professor i fødevaremikrobiologi ved Cornell University, udtalt i et interview med Wine Spectator.

Slår patogenerne ihjel

Vinens syre - og her er hvidvin med et højt syreindhold bedst - hjælper simpelt hen mavens naturlige syre med at slå de såkaldte fødevarebårne patogener ihjel. Patogenerne er de bakterier, parasitter og andre organismer i mad, der forårsager diverse sygdomme som fx E. coli, salmonella, listeria osv.
Men det er vigtigt, at vinen drikkes under måltidet - eller senest lige efter - for at opnå den gavnlige effekt.
Randy Worobo understreger selvfølgelig, at han på ingen måde vil opfordre til umådeholdent vindrikkeri for at slå bakterierne ihjel - det vil jo bare føre til andre onder …

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Sigurd Müller Vinhandel har optaget importen af vinene fra Donnafugata på Sicilien.
* Kjær & Sommerfeldt har optaget importen af vinene fra Paternoster i Basilicata.

Ugens vinøse billede

I uge 3 nævnte vi en spansk blå vin med navnet Gik. Det har fået Lars Ole Hansen til at sende os dette billede og følgende ord:
- Vi var i Spanien sidste efterår, og her blev vi i et mindre værtshus i Penafiel i det gode distrikt Ribera del Duero budt på blå vin.
- Navnet på vinen var Principe, og den smagte ikke dårligt - som en ret anonym hvidvin, der havde fået et ”skud” blå farve. Men for min skyld må de godt beholde den blå vin lokalt.
Her på redaktionen synes vi nu heller ikke, at den blå farve er særligt appetitvækkende …

Hvem kommer med det næste billede til os?

Hvis I har taget nogle interessante eller sjove vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 20 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.

Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.