Et LED-lys angiver vinens placering i vinreolen.
En intelligent vinreol
En gruppe franske entreprenører har udviklet en meget smart vinreol, Caveasy One, målrettet folk med en pænt stor vinkælder - og nok mest velegnet til dem, der netop skal til at anlægge den.
Reolen er via Bluetooth forbundet med en app, som man kan downloade til sin mobiltelefon.
Alt, hvad man skal gøre, er, at tage et billede af etiketten på hver ny vinflaske, der skal indgå i vinkælderen. Billederne lagres automatisk i en virtuel ”kælder”.
Indbyggede sensorer i vinreolen holder styr på, hvor flasken ligger. Når man så skal finde en god flaske vin til sin aftensmad, vælger man den på app’en, hvorefter et LED-lys automatisk begynder at blinke dér, hvor flasken ligger. Når flasken er fjernet fra reolen, fjernes den også automatisk fra app’ens virtuelle kælder.
Giver besked, når vinen er drikkemoden
App’en kan også matche en vin fra samlingen med den ret, man har tænkt sig at servere, og anbefale nye vine baseret på ens købevaner. Sensorerne i reolen gør det desuden muligt at overvåge temperaturen og fugtigheden i vinkælderen. Og som et sidste raffinement kan app’en også udsende en alarm på mobiltelefonen, når en vin er nået toppen rent smagsmæssigt.
Tænk at sidde til et møde, høre alarmen og så sige: - Det er bare en besked fra min vinkælder om, at min flaske Latour 2000 er drikkemoden nu… Rent blær', som man siger.
En rigtig god start
Caveasy One vandt både juryens pris og publikumprisen ved den innovationskonkurrence, som VinoCamp afholdt i Paris i 2015.
Siden da har opfinderne forsøgt at rejse penge til produktionen via crowdfundingplatformen Indiegogo. Og det er lykkedes at få 44.645 euro (cirka cirka 333.000 kr.) i hus, hvilket er 38% mere end det oprindelige mål.
Reolen vil kunne købes fra og med juni i år for 449 euro (cirka 3345 kr.) pr. modul til 50 vinflasker. Den tilhørende app kan holde styr på op til 1280 flasker.
Man kan forudbestille reolerne ved at
klikke her.
Hyldest til seje kvinder
2. cru-slottet Château Cos d’Estournel i Saint-Estèphe har skabt en ny vin, COS100, som er lavet på Merlot-druer fra 100 år gamle vinstokke.
Disse vinstokke blev plantet af kvinder i 1915 - første verdenskrig rasede, og de mandlige vinmarksarbejdere var enten døde eller sloges ved fronten.
COS100 skal ses som en hyldest til disse seje kvinder, der gjorde en indsats for, at vinslottet kunne fortsætte med at fungere midt i kampens hede.
Også et par elefanter til salg
Vinen stammer fra to fade, og som noget ganske særligt vil den kun blive tappet på flasker i store formater - 100 dobbeltmagnum’er (3 liter eller 4 almindelige flasker) og 10 Balthazar-flasker (12 liter eller 16 normale flasker).
Ifølge den franske avis Les Echos bliver to vine af hver flaskestørrelse sat til salg d. 28. februar på to auktioner i henholdsvis Hong Kong og New York. Med på auktionen er også to elefantskulpturer, og de penge, der kommer ind på salget af såvel vine som elefanter, vil gå ubeskåret til Elephant Family - en forening, der beskytter asiatiske elefanter og deres leveområder.
Flere elefanter i slottet
Der er en særlig forbindelse mellem Cos d’Estournel og asiatiske elefanter. Grundlæggeren af slottet, Louis Gaspard d’Estournel, var nemlig begejstret for Asien, og rundt om i slottet er der adskillige statuer af netop elefanter.
Man kan læse mere om den karismatiske grundlægger i denne uges Hall of Fame længere nede på siden.
Ud over de flasker, der bliver bortauktioneret, vil man kunne købe COS100 via slottets
hjemmeside.
Tyvagtig assistent
David Solomon er vicepræsident i den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs - og en ivrig vinsamler.
Til hans lejlighed på Manhattan hører en vinkælder, der rummer 1000 kostbare flasker - eller rettere rummede. Der er nemlig gjort et større indhug i beholdningen, hvilket skyldes, at Solomons tidligere personlige assistent, Nicolas De-Meyer, mellem 2014 og 2016 har ”lettet” kælderen for flere hundrede flasker vin. Til hans job hørte blandt andet at tage sig af de mange flasker.
I alt stjal De-Meyer vin fra sin chef for mere end 1,2 millioner dollars (cirka 7,3 mio. kr.). Blandt de stjålne vine var syv flasker Domaine de la Romanée-Conti, som Solomon havde købt for 133.650 dollars (cirka 810.000 kr.).
Flygtede til udlandet
De mange flasker har Nicolas De-Meyer efter sigende solgt under dæknavnet Mark Miller til en vinopkøber i North Carolina.
Tyveriet blev opdaget for to år siden, men De-Meyer nåede at flygte ud af USA. Og så startede jagten på ham. Først tog han til Italien og derfra hurtigt videre til Brasilien, Argentina, Schweiz og Marocco. FBI fulgte ham via de beløb, han hævede på sin konto, og nu er det så omsider lykkedes at arrestere ham.
De-Meyer, der har indrømmet tyveriet, er blevet nægtet løsladelse mod kaution, mens retssagen står på. Der er jo en velbegrundet mistanke om, at han kunne finde på at stikke af …
VinAvisens serie af postkort fra Penedès
I sidste uge bragte vi de første fem postkort fra vores cava-tur til Penedès, hvor vi blandt andet besøgte verdens største producent af mousserende vin, Freixenet. Og besøget er ikke slut endnu. Nedenfor bringer vi endnu tre postkort fra det store cava-hus.
Fra de åbne togvogne oplever man lidt af hvert på rundturen i det kolossale cava-hus.
Postkort nr. 6 fra Penedès:
På sightseeing i vinhusets åbne togvogne
Hvert år besøger omkring 90.000 turister Freixenet, og det første, man ser, er receptionsområdet. Og det er, som at træde ind i et luksushotel. I den store reception, står en hær af medarbejdere parat til at hjælpe, der er bløde sofaer og plakater og skærme på væggene, der reklamerer for husets cava’er.
Dagen lang er der guideture, og det kan bestemt anbefales at tage med på en sådan tur. Først får man en introduktion til cava’ens og Freixenets historie i ”skoleafdelingen”, hvor fine plancher forklarer alt fra terroir og druer til færdig cava.
Dernæst besøger man vineriet, og her foregår en del af turen i små tog - så store er afstandene. Man kører fra etage til etage stadig dybere ned under jorden og ser mangt og meget undervejs - blandt andet, hvordan store robotarme i en gigantisk hal klarer håndteringen af de endnu tomme vinflasker.
Der findes store vintanke i flere vinhuse. Men så store som dem hos Freixenet skal man lede længe efter.
Postkort nr. 7 fra Penedès:
Kæmpetanke til mere end 1 mio. liter vin
Alt er bare stort hos Freixenet. Vinhuset dækker et areal svarende til femten fodboldbaner, og også vintankene i vineriet er kolossale. De største af dem kan rumme 1,2 millioner liter vin - der er dog også mindre tanke til ”kun” 600.000 liter…
Druerne til vinen kommer dels fra Freixenets egne marker - dels fra hele 1200 drueavlere og kooperativer.
Turen rundt i vinhuset og vineriet slutter selvfølgelig med en vinsmagning i en lækker lounge oppe over jordens overflade.
Man kan lige ane den bugtende gærstreng inde i reagensglasset. Den slags strenge har man tyve af i Freixenets laboratorium.
Postkort nr. 8 fra Penedès:
Fremstiller egen gær i vinhusets laboratorium
Vi besøgte også Freixenets laboratorium - der ligesom alt andet i vinhuset er meget stort med alt til fadet henhørende inden for mikroskoper, glas, kolber og måleapparater.
En vigtig del af laboratoriet er helliget gær. Som regel er gær noget, vinproducenter køber fiks og færdigt, men hos Freixenet dyrker man sin egen gær til fermentering af vinene. Man har i alt tyve forskellige gærstrenge, som man anvender til første- og andengæringen. Hvilken gær, man vælger, er afhængig af målet med den færdige cava.
Det hele starter med naturens egne gærceller, som man finder rundt om i Penedès. Denne vildgær kan opføre sig ret uforudsigeligt, hvorfor man i laboratoriet isolerer den og behandler den, så den får de egenskaber, man ønsker.
Blandt gærstrengene har man én, som blev udviklet tilbage i 1960’erne, og som der stadig er liv i.
I næste uge skal vi på besøg hos to noget mindre familieejede cava-huse, høre om en ny top-klassifikation og om en flaske cava fra 1887.
Dianna Cowern i færd med at få et glas til at sprænge. Fra den lille film på YouTube.
Kan stemmen smadre vinglasset?
I film og tegneserier ser man undertiden, at en operasanger får vinglassene til at springe ved hjælp at sin stemme. Men kan det nu også lade sig gøre i virkeligheden?
Ja, det kan det faktisk, hvilket man kan se på en lille ny
YouTube-film, der varer cirka 10 minutter. Og pigen, der får vinglasset til at gå itu, er ikke engang operasanger.
Hendes navn er Dianna Cowern, og hun er vært på en amerikansk digitalkanal med navnet Physics Girl, der via små film forklarer fysiske fænomener på et plan, hvor alle kan være med.
I filmen forsøger hun at ramme den helt rigtige tone for at få glasset til at sprænge, mens hun (næsten samtidig) giver den videnskabelige forklaring på fænomenet.
Glasset vibrerer
Alle glas er i stand til at vibrere en anelse, og de har hver især en tone, som de vibrerer ved. Denne tone, som varierer alt efter glassets størrelse og facon, kaldes for glassets egenfrekvens.
Når man rammer denne tone med sin stemme, opstår der resonans - genklang, hvorved glasset begynder at vibrere. På et tidspunkt - hvis man holder tonen længe nok - opstår der små revner i glasset, og til sidst sprænges det.
Hvis man vil imponere uden de store stemmemæssige anstrengelser, kan man lave en lille ridse i glasset - så går det hurtigere, lyder rådet i filmen.
Dianna Cowerns eksperiment er ret underholdende - hun ender med at have høretelefoner på for at kunne holde ud at høre sin egen høje stemme i så lang tid …
Savagnin blanc. Foto: Wikipedia/Arnaud.
Når gamle druekerner sladrer
Man kan måske undre sig over, at forskere jubler, når der bliver fundet ældgamle indtørrede druekerner i en udgravning.
Men faktisk kan forskerne ved hjælp af moderne teknik få utrolig megen viden ud af de små kerner.
Et eksempel er de forskningsresultater, Jazmín Ramos Madrigal fra Københavns Universitet er nået frem til ved at sammenligne DNA fra gamle og nye druekerner.
Madrigal har aflæst den genetiske kode i 24 druekerner, der er fundet i udgravninger flere forskellige steder i Frankrig. Kernerne stammer fra jernalderen, den romerske oldtid og middelalderen, hvilket vil sige en periode fra omkring 500 f.Kr. til år 1400.
Ligheder med nutidens druer
Via aflæsningen kunne Madrigal se, at kernerne alle stammede fra dyrkede vinstokke af arten Vitis vinifera - den art, der også er moder til de druer, man i dag anvender til vinfremstilling, og en art, der omfatter omkring 3000 forskellige druesorter.
Forskeren har dernæst kortlagt 10.000 SNP (single nucleotide polymorphism), der er variationer i druekernes DNA, og sammenlignet disse med variationer i moderne druesorter.
På den måde fandt hun frem til, at druerne fra den romerske oldtid og middelalderen har en række ligheder med de druesorter, der anvendes til vinfremstilling i dag - især i det centrale og vestlige Europa.
Ikke mindst var der en meget tæt genetisk forbindelse mellem en 900 år gammel druekerne og druen Savagnin, som især er udbredt i Jura-distriktet.
Man kan læse mere om Madrigals forskning ved at
klikke her.
På Majestic Wines hjemmeside kan man via et symbol "VE" se, om vinen er vegansk.
Vegansk vin på britiske hylder
Der dukker stadig flere veganske fødevarer op i kølediskene - både herhjemme og i udlandet. Og i Storbritannien er der særlig godt gang i vegan-trenden. Hvis man skal tro foreningen Vegan Society, så findes der i dag 542.000 veganske briter mod 110.000 for ti år siden.
Den veganske mad skal selvfølgelig ledsages af vegansk vin, og hos den britiske supermarkedskæde Co-op vil man ifølge Decanter i år runde hele 100 veganske vinmærker. Kæden har også opfordret alle de vinproducenter, der leverer vine til butikkerne, til at satse på fremstilling af veganske vine.
Hos Majestic Wine forhandler man 32 veganske vine - og har nu på forretningens hjemmeside markeret vinene med et symbol.
Nej tak til granulat-propper
Veganere tager blandt andet afstand fra udnyttelsen af dyr, hvorfor veganske fødevarer ikke må indeholde animalske produkter eller råvarer, som er produceret af dyr - som fx mælk og æg.
En vegansk vin må derfor heller ikke være klaret med æggehvider eller kasein, et protein, som findes i mælk.
Nogle veganere sætter dog barren endnu højere - her dur’ det heller ikke med fx en økologisk vin, hvis druer stammer fra en vinmark, hvortil der er anvendt kokasser som gødning.
Og skal man gå hele linen ud, siger man også nej til en vin, hvis prop er lavet af korkgranulat. Limen i disse propper er nemlig mælkebaseret.
Faktisk er der en hel del vine i dag, der sagtens kunne leve op til selv de mest strikse veganerkrav - men et decideret veganer-symbol er etiketterne endnu ikke forsynet med.
Ny chefvinmager hos DRC
Vinene fra Bourgogne-huset Domaine de la Romanée-Conti er blandt verdens dyreste og mest eftertragtede. Og manden, der siden 1986 har haft ansvaret for fremstillingen af disse vine, er chefvinmager Bernard Noblet.
Han begyndte at arbejde for vinhuset i 1978, hvor hans far, André Noblet, var chefvinmager - et job, han havde haft siden 1946.
Nu har Bernard Noblet valgt at trække sig tilbage - et skridt, der har været nøje forberedt, idet den 37-årige Alexandre Bernier gennem de sidste tre år er blevet kørt i stilling til at overtage det ansvarsfulde chefvinmager-job.
Bernier har arbejdet som vinmager for Domaine de la Romanée-Conti i otte år efter en lignende stilling hos Domaine Chanson.
Længere modning for X.O. cognac'er
I cognac’ens verden opererer man med følgende klassifikationer: X.O. (Extra Old), som er den højeste, hvorefter kommer V.S.O.P (Very Superior Old Pale) og V.S. (Very Superior).
For hver klassifikation er der visse krav til, hvor mange år den yngste cognac i den endelige blanding skal have modnet på fade.
For X.O.’s vedkommende har reglerne hidtil lydt på en fadmodning på mindst seks år, men nu har Bureau National Interprofessionnel du Cognac (BNIC) meddelt, at fadmodningen fremover skal være på minimum ti år.
I en overgangsperiode har cognac-husene lov til at sælge ud af deres lager af X.O. cognac’er, der opfylder det gamle krav om mindst seks års modning. Men efter d. 31. marts 2019 er det slut - så træder den nye regel i kraft.
For de øvrige klassifikationers vedkommende sker der ingen ændringer.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Minder druen om nødden?
Lillian Larsen har spekuleret over, om druen Muscat eller Moscato har sit navn, fordi dens smag minder om muskatnød.
Muskatnødden, som man blandt andet bruger som krydderi i bechamelsauce, har ikke umiddelbart noget med druen at gøre. Og dog …
Muskatdruen er en hel familie, der omfatter et par hundrede forskellige undersorter og vine. Tænk bare på navne som Muscat de Beaumes-de-Venise, Muscat de Rivesaltes, Muscat de Frontignan, Muscat d'Alsace, Muskateller, Moscatel de Setúbal, Muscat de Alexandria og Moscato d'Asti.
Sit navn har druen fået, fordi den kan dufte af moskus – og det samme gælder muskatnødden. Og moskusoksen.
Moskus er et duftende stof, der udvindes af en kirtel på bugen af hannerne hos moskushjorte (Moschus moschiferus). Det bruges i parfumer og er et kostbart stof, der i dag kan fremstilles syntetisk.
Ordet moskus er afledt af sanskrit-ordet muºká, der betyder testikel.
462
Her er høsten i gang på en varm skråning neden for den gamle by og borg i Sancerre (foto © Hans-Torben Andersen).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 24 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen