Jacob Gylling fra Holte Vinlager med blot nogle få meter af den lange række tæt opstillede flasker.

300 spændende flasker

Vi har aldrig set så mange forskellige flasker spiritus på én gang, som da vi forleden besøgte Virumhallen. Her havde Holte Vinlager i samarbejde med Juuls Engros opstillet cirka 300 flasker på lange borde, proppet op og lige til at smage.
Hvordan skulle vi dog gribe den sag an? 300 spændende flasker!
Det første skridt var at planlægge slagets gang ved hjælp af et fyldigt katalog, hvor alle produkterne var beskrevet med oplysninger om alder, procenter og priser. Samt priser for at få lov til at smage.

Betalte med poletter

Det med priserne for at smage var smart. Den kendes også fra blandt andet ølsmagninger.
Vi havde fået udleveret nogle små, sorte poletter og kunne købe flere, og at smage fx en rom kostede en polet – eller to eller tre poletter alt efter, hvor sjælden og kostbar den pågældende flaske nu var.
Dyrest var en G&M Jamaica-rom fra 1941. Den kostede 75 poletter. Den smagte vi ikke. Vi nøjedes med at studere den gamle flaske.

Mest whisky og rom

Festivalen var et vidnesbyrd om danskernes øgede interesse for kvalitets-spiritus. Ifølge Jacob Gylling fra Holte Vinlager er salget af de ofte ret kostbare produkter steget cirka ti gange i løbet af de seneste fem år.
Vores vandring langs de 300 opmarcherede flasker illustrerede yderligere diversiteten. Først kom der cirka 140 flasker med whisky fra Skotland, Irland, USA, Tasmanien, USA, Tyskland, Indien, Taiwan og Japan. Dernæst cirka 90 flasker med rom fra Jamaica, Barbados, Cuba, Martinique, Trinidad osv. – og fra Danmark. Og først derefter 30 flasker gin og 20 flasker cognac, armagnac, grappa og calvados.
Men det var faktisk kun et udvalg. Hos Juuls Engros kan man vælge mellem 4000 forskellige flasker kvalitetsspiritus.
Nu er der sat propper i alle flaskerne, så festen kan fejres andre steder i landet.

Den fine boks, hvori grammofonpladen af ler befinder sig.

En sang i kampen mod klimaændringerne

Louis XIII er en legendarisk cognac med rødder tilbage til 1874. Den er sammenstukket af hele 1200 eaux-de-vie’er, der er mellem 40 og 100 år gamle. Og den leveres i en fornem krystalflaske, der er en tro kopi af en flaske fra 1500-tallet, som man udgravede på en slagmark i Frankrig i 1850.
Mærket ejes af Rémy Martin, som gerne vil mane til kamp mod den globale opvarmning - og det har cognacfirmaet valgt at gøre med en sang ”100 Years - The Song We'll Only Hear If We Care”.
Sangen er skrevet af den amerikanske rapper Pharrell Williams, og den er indsunget på en grammofonplade lavet af ler fra den kalkrige undergrund i den vinmark, hvorfra druerne til cognacen stammer.
Pladen er lagt i en boks, lavet specielt til formålet af bankboksproducenten Fichet-Bauche, og det eneste, der kan ødelægge boksen - og dermed pladen - er, hvis den nedsænkes i vand.
Boksen er nu placeret i de kældre i Cognac, hvor man opbevarer Louis XIII cognacen.

Ødelægges, hvis vandet stiger

Og her kommer så det med den globale opvarmning ind i billedet. For hvis havet på grund af klimaændringerne fortsætter med at stige med samme hast som nu, vil en betydelig del af verdens nuværende fastland stå under vand om 100 år.
Så altså - kun hvis vi gør en alvorlig indsats for at bekæmpe klimaændringerne, vil pladen overleve og sangen kunne høres, når den offentliggøres i år 2117.
Som det er nu, er der kun hundrede mennesker i verden, der har hørt ”100 Years”. Det foregik ved en seance i Shanghai, hvor Pharrell Williams sang sin sang. De indbudte fik selvfølgelig strenge instrukser om ikke at optage sangen på mobilen.
Man kan se den skrøbelige ler-plade og få mere at vide om projektet ved at klikke her.

En film, der først må ses om 100 år

I 2015 indgik Rémy Martin et lignende samarbejde med den amerikanske skuespiller John Malkovich om en film, som først vil blive set d. 18. december 2115.
Denne film ligger nu i en sikkerhedsboks, der hverken kan åbnes med kode eller nøgle, men som har en tidsindstillet åbningsmekanisme, så den åbner automatisk på premieredagen.
Der er for længst sendt invitationer ud til premieren til 1000 udvalgte personer rundt om i verden. Meningen er, at invitationerne skal gå i arv fra generation til generation. Så kan de udvalgtes efterkommere til sin tid få fornøjelse af premieren, der vil foregå hos House of Louis XIII.
Formålet med filmen har ikke noget med global opvarmning at gøre - den skal derimod lede tankerne hen på de mange kældermestre, der gennem tiderne omhyggeligt har skabt de mange eaux-de-vie’er til Louis XIII cognacerne - uden nogensinde at have set eller smagt det endelige resultat.