Etiketten på en ægte flaske Tignanello. Foto: Wikipedia/Janine C.
Svindel med supertoskaner
Nogle gange lykkes det svindlere gennem flere år at sende forfalskninger af kostbare vine på markedet - som intetanende forbrugere skænker i glassene i troen på, at det er den ægte vare.
Men heldigvis hænder det også, at svindlerne bliver stoppet, før vinen bliver distribueret.
Det er ifølge Wine Spectator præcis, hvad der er sket for nylig, da 11.000 forfalskede flasker af den toskanske rødvin Tignanello blev afsløret på italiensk jord. Denne supertoskaner, der er blevet fremstillet af Antinori i Chianti Classico siden 1971, koster herhjemme omkring 750 kr. i nyeste årgang.
Tre personer anholdt
De mange forfalskede flasker indeholdt billig rødvin af ringe kvalitet, og de skulle have været solgt i Italien, Tyskland og Belgien. Men det blev der altså ikke noget af.
De italienske myndigheder har konfiskeret flaskerne og har foreløbig arresteret tre personer. Politiet efterforsker stadig sagen, og yderligere seks personer er under mistanke for at have været involveret i svindelen.
Af etiketterne på de forfalskede flasker fremgik det, at indholdet var af årgangene 2009, 2010 og 2011.
Hos Antinori har man siden 2013 gjort forskellige tiltag for at beskytte sig mod den slags svindel. Man har blandt andet fået præget vinhusets logo og vinens navn i selve flasken.
Et kort over New Zealands nord- og sydø. Som man kan se, grænser Nelson op til Marlborough på spidsen af sydøen. Illustration: New Zealand Wine.
Ildebrande på sydøen
Det er ikke så almindeligt med store bushbrande på New Zealand - og opstår der en brand, får man den som regel hurtigt under kontrol.
Men nu er den gal. For cirka 14 dage siden startede en ildebrand i regionen Nelson på den nordlige spids af New Zealands sydø. Og da området gennem længere tid har lidt under en udbredt hedebølge, bredte ilden sig med stormskridt.
Den er stadig ikke under kontrol, og i skrivende stund dækker den et areal på mere end 2300 hektar. Omkring 3000 mennesker er evakueret, og 92 brandfolk, seksten helikoptere og to fly er sat ind i kampen mod flammerne.
Der er heldigvis ikke rapporteret om dødsfald, og når det gælder vinens verden, er der indtil videre ikke sket nævneværdige skader på vinhuse eller -marker.
Bekymrede miner i Marlborough
Men ilden er ikke langt fra nogle af Nelsons vinhuse, og vinproducenterne er selvsagt bekymrede.
Bekymringen har bredt sig over bakkerne til det store og berømte vindistrikt Marlborough, der ligeledes har lidt under en længerevarende tørke. Og det gør ikke bekymringen mindre, at samtlige af brandvæsenets ressourcer i øjeblikket er sat ind på at komme ilden i Nelson til livs. Desuden vil der ifølge vejrprognoserne kun falde meget lidt regn i de kommende par uger.
Derfor er der ifølge Stuff.co.nz for nylig blevet afholdt et møde mellem myndighederne, det lokale brandvæsen og vinproducentforeningen i Marlborough omkring risikoen for ildebrand.
Udvis forsigtighed med markmaskiner
På mødet blev man enige om, at det er af yderste vigtighed, at vække offentlighedens opmærksomhed på den store fare for ildebrande, som lurer i øjeblikket - og at mane til, at ingen bruger åben ild.
Ligeledes må vinproducenterne og producenter af andre afgrøder bruge deres markmaskiner med forsigtighed og sørge for, at ikke den mindste gnist antænder den tørre undergrund.
Det var netop en gnist fra en landbrugsmaskine, der var startskuddet til ildebranden i Nelson-regionen.
Skaftet på den sjældne Thomason proptrækker er "japaniseret" - dekoreret med sort kunstlak og bladguld.
150.000 kr. for en proptrækker
- Er man først begyndt at samle på proptrækkere, kan man simpelt hen blive afhængig. Sådan lød det fra en proptræk-samler, VinAvisen engang snakkede med.
Og det er da også utroligt og fascinerende, at der på grund af den ene lille handling - at trække en prop op af en flaske - er fremstillet så mange forskelligt udseende redskaber.
De gamle proptrækkere ender ofte på auktion - blandt andet hos det amerikanske onlineauktionshus CollectorCorkscrews.
De proptrækkere, auktionshuset sætter til salg, får som regel et hammerslag på omkring 250 dollars (cirka 1650 kr.). Men for nylig røg en sjælden engelsk proptrækker fra 1800-tallet for gigantiske 23.244 dollars (cirka 153.400 kr.).
Japaniseringen trak op
Hele 74 bud fra hele verden tikkede ind under auktionen, før en amerikaner løb med sejren - og proptrækkeren.
Proptrækkeren er af mærket Thomason, og at den opnåede så højt et hammerslag, skyldes såvel alder som det, at den er såkaldt ”japaniseret”. Det vil sige, at den er dekoreret med sort kunstlak og bladguld i imitation af de fine japanske lakarbejder, som i 1800-tallet blev importeret i store mængder til England og resten af Europa. Det var dengang, hvor alt, hvad der var japansk, var højeste mode.
Uden japaniseringen havde hammerslaget ifølge auktionshuset højst sandsynligt ikke oversteget 500 dollars (cirka 3300 kr.).
Til minde om London Bridge
Rekordindehaveren, når det gælder antikke proptrækkere, tilhører et andet engelsk eksemplar, som gik for 40.000 pund (cirka 341.000 kr.) på en auktion i Essex. Her var det træhåndtaget, der trak gevaldigt op. I 1830’erne blev den gamle træbro London Bridge revet ned, og ud af resterne blev der lavet forskellige minde-genstande - heriblandt denne proptrækker.
Når det drejer sig om moderne proptrækkere, er der ingen, der slår det belgiske mærke
Sveid, der fremstilles af 52 forskellige dele og kun efter ordre.
Startprisen - der kan tilkøbes forskelligt tilbehør - ligger på det, der svarer til 330.000 kr.
Når et større antal vinbranchefolk til en masterclass hver skal smage ni forskellige rødvine, kan det godt blive til en hel del vinglas ...
Smagning af Crozes-Hermitage vine
Man skal til den nordlige del af Côtes-du-Rhône for at finde distriktets største appellation, Crozes-Hermitage.
Appellationen breder sig over 1683 hektar, og et enkelt kooperativ, Cave de Tain l’Hermitage, tegner sig for to tredjedele af de cirka 80.000 hektoliter vin, der fremstilles årligt. Endnu et kooperativ samt 52 négocianter og 66 vinproducenter står for den sidste tredjedel.
Den store mængde kooperativ-vin har givet Crozes-Hermitage ry for at levere billige og let drikkelige mainstream-vine uden det store vingefang. Dem er der da også en hel del af, men den franske appellation kan ligeledes byde på interessante og aromatiske gemmevine af høj kvalitet. Og det vil appellationens vinproducenter gerne vise omverdenen. Hvert år afholder deres producentforening derfor en vinsmagning i en europæisk hovedstad, og i år gjaldt markedsføringen København.
En drue - mange forskellige vine
Til smagningen på dansk jord var der mulighed for at få smagsprøver på vine fra 23 forskellige Crozes-Hermitage producenter. Før selve "walk around" smagningen blev der afholdt en glimrende masterclass, hvor sommelier Christian Thorsholt Jacobsen gjorde de fremmødte danske vinbranchefolk klogere på appellationen og dens vine.
Crozes-Hermitage, der har været en selvstændig appellation siden 1937, er kendt for sin rødvin. Faktisk udgør hvidvinsproduktionen kun 8% af al den vin, der fremstilles årligt.
Som noget ret specielt for en appellation laves rødvinen kun på en enkelt blå drue, Syrah. Dog må der tilsættes op til 15% af Crozes-Hermitages to hvidvinsdruer, Marsanne og Roussanne.
Nu skulle man måske tro, at rødvinene ville blive ret ensartede, når de kun laves på Syrah. Men denne blå drue er særlig god til at afspejle det terroir (jordbunds- og klimaforhold), den dyrkes i. Og da Crozes-Hermitage er en smeltedigel af forskellige terroirer, bliver rødvinene ligeledes meget forskellige alt efter, hvilket område i den store appellation, de kommer fra. (Fortsættes nedenfor ...).
Bakkerne og det flade plateau
Crozes-Hermitage opdeles i en nordlig og sydlig halvdel. Mod nord er dyrkes vinstokkene i tætte rækker og i et bakket terræn. Klimaet er køligere og mere blæsende og regnfuldt end mod syd.
Og så er der det store sydlige plateau, hvor der er god afstand mellem rækkerne af vinstokke og dermed mulighed for at maskinhøste. Her er der også varmere og mindre regn, og druerne høstes en til tre uger tidligere end i den nordlige del af appellationen.
Generelt siger man, at rødvinene fra den sydlige del er imødekommende, kraftige og let drikkelige vine, der højst bør gemmes i tre år. Omvendt er vinene fra det bakkede landskab vine med struktur og tanniner - og vine, der kan gemmes i flere år.
Det er dog langt fra altid, det forholder sig sådan - vi smagte også elegante og komplekse rødvine fra det sydlige plateau.
Øko-vine på fremmarch
Christian Thorsholt Jacobsen fortalte også om nye tendenser i Crozes-Hermitage.
Frugten er i front i stadig flere rødvine, mens der skrues ned for fadpræget. Et stigende antal drueavlere vælger selv at vinificere druerne i stedet for at aflevere dem til et kooperativ. Og så lægger stadig flere producenter om til økologi og biodynamik. I dag er cirka 10% af vinene økologisk certificerede.
Smagningen af rødvine fra Crozes-Hermitage bød på mange perler - her skal blot nævnes nogle få. En af dem var Domaine Espit, Le Zouave, 2017 - en elegant rødvin (fra det sydlige plateau) med saftighed, god frugt og noter af anis (ingen dansk forhandler). Der var også Domaine Laurent Combier, 2011, en kompleks rødvin med noter af sort peber (
Domaine Brandis, 349 kr.) og Domaine Melody, Etoile Noire 2015, der imponerede med sin kraftigt krydrede smag og lange eftersmag (
The Wine Company, 175 kr.). Melody er blandt de vingårde, der tidligere leverede druerne til Cave de Tain l’Hermitage, men nu selv fremstiller vinen.
Også Domaine de Thalabert 2013 fra Domaines Paul Jaboulet Ainé imponerede (
Østjysk Vinforsyning/
Vinoble, 425 kr.). Og vi må ikke glemme hvidvinene, som også var repræsenteret. Her var der flere vine, der brillerede, så det kan bestemt også godt betale sig også at gå på jagt efter hvidvin fra Crozes-Hermitage.
Man kan besøge Quixote Winery, der er tegnet af den berømte østrigske arkitekt Friedensreich Hundertwasser.
Et vildt vinhus
I appellationen Stags Leap District i Napa Valley finder man et ret vildt udseende vinhus med navnet Quixote Winery.
Historien om det festlige vinhus går tilbage til 1997, hvor den tidligere ejer, Carl Doumani, fik sin gode ven, den østrigske arkitekt Friedensreich Hundertwasser, til at tegne det. Og typisk for Hundertwasser blev resultatet et bygningsværk stort set uden en eneste ret linje og med adskillige skulpturer og flisepartier i farverige mønstre. Det tog ti år at opføre den kringlede og skulpturelle bygning - som er den eneste af Hundertwasser i USA og Sydamerika.
Til gengæld breder hans særegne arkitektur sig på adskillige bygninger i såvel Østrig som i hans andet hjemland, New Zealand.
Man kan besøge Quixote Winery, komme med på en guidetur og smage dets økologiske vine. Der er tre forskellige ture, som man kan læse mere om ved at
klikke her.
Nu er det muligt at udforske Titanic og spise en middag som den, passagererne nød om bord aftenen før, skibet forliste. Til maden serveres blandt andet champagne årgang 1907. Foto: OceanGate.
Oplevelser under og over havet
I 1912 vinkede passagererne om bord på RMS Titanic farvel til pårørende inde på kajen i Southampton. Datidens største luksusliner skulle på sin jomfrurejse, og endemålet var New York. Men som bekendt endte rejsen i Atlanterhavet, efter at skibet var stødt på et isbjerg.
Nogle af passagererne blev reddet, men 1500 passagerer mødte døden i det iskolde havvand.
Skibsvraget blev lokaliseret i 1985, og siden da har man bjærget utallige genstande - lige fra kufferter, sko og smykker til tallerkner, sølvbestik, vinflasker og dækstole.
Men endnu flere genstande samt selve skibsvraget befinder sig stadig i havet i 3700 meters dybde. Man har for længst opgivet at rejse vraget, men flere ekspeditioner har sørget for, at det er blevet gennemfotograferet.
Nu bliver det muligt at komme med på en sådan undervandsekspedition og bagefter nyde et måltid stort set magen til det, førsteklassespassagererne spiste, aftenen før Titanic sank. Til maden serveres der blandt Heidsieck Goût Américain Champagne 1907 - også ligesom dengang.
Titanic-menu kreeret med vin og spiritus
Det er to britiske firmaer, luksusoplevelses-firmaet Cookson Adventures og OceanGate, et firma, der udlejer undervandsfartøjer, som har slået sig sammen om at skabe denne særlige oplevelsestur - en tur, der vil blive afholdt i alt tolv gange fordelt over somrene i 2019 og 2020.
Der er kun plads til ni deltagere på hver tur, der varer elleve dage og omfatter adskillige dyk i et undervandsfartøj, hvorfra man sammen med et forskerteam oplever vraget ude- og indefra.
Man ser blandt andet resterne af den elegante restaurant og den store snoede trappe på førsteklasse - kendt fra filmen Titanic.
Vel tilbage på landjorden får man så den vaskeægte Titanic-menu, der omfatter hele ti retter - og til hvis fremstilling, der er gået en hel del vin og spiritus.
Måltidet byder blandt andet på østers Consommé Olga (med oksekød og garneret med kammuslinger), laks med mousselinesauce og agurk, Filet Mignon Lili med foie gras, trøfler, kartofler og cognac-madeira-rødvinssauce. Blandt desserterne er calvados-glaseret ristet and med æblesauce, ferskner i Chartreuse-gelé og chokolade eclairs med fransk vanillecreme. Jo, man spiste godt på førsteklasse ...
Sød champagne i glassene
Før tænderne løber alt for megen i vand, må vi hellere nævne prisen for denne kombinerede undervands- og overvandsoplevelse. Man skal ifølge The Drinks Business ryste op med det, der svarer til cirka 695.000 kr., den pris, en passager på førsteklasse på Titanic betalte for sin billet - altså omregnet til nutidens mønt.
Trods prisen er de seks ture i år allerede fuldt bookede - men der er stadig plads for interesserede i 2020.
Den 112 år gamle champagne, man får hældt i glassene under middagen, stammer ikke fra Titanic, men fra et andet skibsvrag, nemlig den svenske galease Jönköping, der blev sænket af en tysk ubåd i 1916.
I uge 4 nævnte vi galeasen og de flasker Heidsieck Goût Américain 1907, der var bjærget fra vraget. Goût Américain betyder ”amerikansk smag” og henviser til, at champagnen har en hel del sødme - og dermed var en champagne, som ville gøre sig godt på det amerikanske marked.
Måske bliver den tur, de to britiske firmaer tilbyder, en af de sidste bemandede rejser ned til Titanic. For tre år siden afslørede en undersøgelse af vraget, at det er så rustent, at det højst sandsynligt vil smuldre inden for de næste 15 til 20 år.
Man kan læse mere om ekspeditionen ved at
klikke her.
Fra venstre mod højre: den særlige sektion på festivalen med roséer fra "eksotiske" lande.
Der blev markedsført rosé på alle tangenter - selv neglene blev taget i brug bag standene. Foto: Steen Rasmussen.
Til lyserød festival i Cannes
Det var ikke den røde løber men den lyserøde, der blev rullet ud i Cannes i Sydfrankrig, da dørene d. 7. februar blev slået op for en ganske særlig vinfestival for professionelle.
Pink Rosé Festival er navnet, og det er tredje år i træk, den afholdes i kongrescentret Gare Maritime. Og den er intet mindre end den første vinbranchefestival udelukkende for rosévin.
I løbet af de sidste 10 år er produktionen af rosé steget med 16% - og forbruget af den lyserøde vin med 20% på verdensplan. Så det er bestemt på sin plads med en sådan festival, hvor aftaler om eksport mellem producenter og importører bliver indgået.
Cannes, der ligger som en port ind til Frankrigs største rosé-distrikt, Provence, er selvfølgelig en oplagt ramme for en sådan festival. Men tro nu ikke, at de cirka 100 vine, der var repræsenteret, kun var provencalske - eller franske. De kom fra mere end 90 forskellige vinproducenter fra hele verden.
Rosé fra Armenien og Peru
Blandt de omkring 100 internationale importører, der smagte på vinene i løbet af de to dage, festivalen varede, var danske Steen Rasmussen fra The Wine Company:
- Ud over de mange små stande, hvor man kunne holde møder med producenterne, var der en særlig sektion med et større udvalg af rosévine fra mere ”eksotiske” vinlande, fortæller han.
- Her kunne man smage vine fra blandt andet Algeriet, Armenien, Rumænien, Brasilien, Israel, Libanon, Mexico, Peru, Kina, Thailand og Indien.
- Roséerne fra disse lande er ofte relativt mørke i farven, koncentrerede, krydrede, søde og lave på syre og friskhed - og dermed helt anderledes end den type rosé, vores kunder efterspørger. Så lige her og nu er der ikke nogle af dem, der finder vej til vores portefølje, fastslår Steen Rasmussen.
Designet er vigtigt
Men som helhed fandt Steen Rasmussen diversiteten i festivalens mange vine enorm, når det gjaldt farve, aroma og smag - samt flaskernes og etiketternes design.
- Der er en stor kamp om forbrugernes visuelle gunst inden for netop rosévin, som jo primært er en sæsonvare, der sælges fra april til september.
Festivalen bød også på en prisuddeling, Pink Awards, hvor bedste etiket-design og bedste match mellem diverse rosévine og ledsagende retter blev kåret.
Og så var der masterclasses om blandt andet vinmærke-design og diversiteten inden for rosé fra Provence.
Ifølge Steen Rasmussen gav de to dage i rosé-universet et spændende indblik i de forskellige stilarter, vintypen spænder over - og i, hvor vigtigt design og udseende af flasker og etiketter er for netop disse vine.
Ved at
klikke her kan man læse mere om den lyserøde festival.
Lip Bar af Daido Moriyama.
Læbe-baren i London
I den forgangne uge kunne romantisk sindede indbyggere i London fejre Valentinsdag i verdens mindste bar.
Baren, som er designet af den japanske kunstner Daido Moriyama specielt med henblik på den særlige dag, er på kun 5 kvadratmeter. Og den befinder sig i luksus-stormagasinet Selfridges i den britiske hovedstad.
Lip Bar, er baren døbt, hvilket henviser til dekorationen af kysse-klare røde læber, som pryder bardisk, loft og vægge. Inspirationen har Moriyama fået fra de traditionelle mini-barer, som findes i Tokyos Shinjuku-område.
Romantiske par, der besøgte Selfridges på Valentinsdag, kunne booke en times privat hygge i baren for 10 pund (cirka 85 kr.) - hvilket inkluderede to øl eller to kopper saké.
Baren holder åbent indtil d. 3. marts - hvorefter den sættes til salg for 80.000 pund (cirka 680.000 kr.). En ret høj kvadratmeterpris, men nu er der jo også tale om et kunstværk …
Den tyske whisky med stridens æble, "Glen", på etiketten.
En strid om ordet "Glen"
Champagnes producentforening er kendt for sin ihærdighed, når det gælder om at beskytte distriktets navn. Hvis der på en boblevin et sted i fx Australien står champagne på etiketten, får producenten først en advarsel, og hvis det ikke hjælper, ender sagen som regel i retten.
Men også Scotch Whisky Association (SWA) holder et skarpt øje med, om der er destillerier rundt om i verden, der misbruger navnet whisky - eller andre betegnelser, som er uløseligt forbundet med den skotske nationalspiritus.
For nylig vandt SWA en seks år lang sag mod et tysk destilleri, Waldhornbrennerei, og dets whisky Glen Buchenbach. Det, der i sin tid fik den skotske whiskyproducentforening til at se rødt, var betegnelsen ”glen”, som anvendes på utroligt mange skotske whiskymærker, og som er et gammelt gælisk ord for ”dal”.
SWA mente, at Waldhornbrennerei havde anvendt ordet for med vilje at vildlede forbrugerne, og at der måtte være tale om et brud på den GI (geografiske beskyttelse), som EU har givet skotsk whisky.
Brød ingen EU-lov
Waldhornbrennerei forsvarede sig med, at deres whisky var opkaldt efter Buchenbachtal i regionen Svaben, og da ”tal” er tysk for ”dal”, var man i sin gode ret til at skrive ”glen” på etiketten - om det så var gælisk eller ej.
EU gav destilleriet medhold. Man mente ikke, at ”glen” var så uløseligt forbundet med Skotland, at der var brudt nogen EU-lov. Som man hævdede, så er der jo også flere whiskey-destillerier i Irland og Canada, der benytter det lille ord på etiketterne.
Men SWA gik videre med sagen, og nu har en retsinstans i Hamburg givet foreningen medhold i, at Waldhornbrennerei har forbrudt sig mod skotsk whiskys GI, hvorfor destilleriet nu må ændre navn.
I 2009 var SWA også på barrikaderne - her gjaldt det en canadisk whiskey med navnet Glen Breton. Den sag vandt foreningen dog ikke.
Loftet og væggene i Shustov Cognac Winery Museum.
Et fantastisk loft
I uge 4 nævnte vi vinforretningen Wine Republic i Melbourne, hvor ejerne havde fået lavet en lysende loftsdekoration af tomme grønne vinflasker.
Det fik Henrik Sørensen til at tænke på en rejse til Odessa i Ukraine, hvor han besøgte Shustov Cognac Winery Museum og museets tilhørende bar.
- Loftet i indgangspartiet var bygget op af klare spiritusflasker, hvilket var et imponerende syn. Og væggene var overalt, også inde i selve baren, beklædt med endeplader fra fade, skriver han.
Vores læser fik desværre ikke taget nogen billeder under besøget, men Belenko Design Band - det firma, der har kreeret etablissementets interiør - har lagt flere billeder ind på sin
hjemmeside. Her kan man også læse, at der er brugt i alt 20.000 flasker til det bølgende - og rigtig nok imponerende - loft.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
516
En 1800-tals tegning drømmer om, hvordan kæmpefadet i Schloss Heidelberg kan have set ud i 1664.
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 25 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen