
Château Lafite Rothschild.
52 mio. kr. for 3384 flasker vin
For 150 år siden købte familien Rothschild 1. cru-slottet Château Lafite - det første i en række vinslotte, som familien har erhvervet gennem årene.
Domaines Barons de Rothschild (Lafite), som det familieejede firma hedder, har blandt andet valgt at fejre jubilæet med en unik auktion over hele 3384 flasker vin fra sine kældre, og det blev op til det amerikanske vinauktionshus Zachys at sælge de mange vine på en nylig auktion på Manhattan.
Auktionen gik over alt forventning. Auktionshuset havde sat en samlet højeste vurdering på 3 millioner dollars (cirka 20 mio. kr.), mens det samlede hammerslag lød på 7,86 mio. dollars (cirka 52 mio. kr.).
Bydere fra alverdens lande
I de syv timer, auktionen varede, bød omkring hundrede (rige) vinsamlere om kap mod stribevis af onlinebud.
56% af flaskerne blev solgt til amerikanske bydere, mens 13% og 15% gik til henholdsvis asiatere og europæere.
Auktionen omfattede flere hundrede historiske flasker fra Château Lafite Rothschild, og blandt dem gik det højeste hammerslag til en flaske Château Lafite 1959 i flaskestørrelsen Impériale (6 liter eller 8 normale flasker). 160.550 dollars (cirka 1 mio. kr.) blev den solgt for - højeste vurderingen lød på 70.000 dollars (cirka 467.000 kr.).
Yderligere gik en flaske Lafite årgang 1868, der var vurderet til ”sølle” 20.000 dollars (cirka 133.000 kr.), for 123.500 dollars (cirka 823.000 kr.). I dag findes der kun fire flasker af denne årgang i Château Lafite Rothschilds kældre, og det er nok ikke sandsynligt, at de nogensinde bliver sat til salg. Med i salgsprisen for den historiske flaske hørte en middag på selve slottet.
En gennemsnitspris på 15.366 kr.
Endnu et højdepunkt - og en salgsmæssig overraskelse - var et hammerslag på 86.450 dollars (cirka 576.000 kr.) for en Lafite årgang 1898. Flasken var vurderet til kun 9000 dollars (cirka 60.000 kr.).
Ud over vine fra Château Lafite blev der også solgt flasker fra Château Duhart-Milon, L'Évangile og Rieussec, der ligeledes er i familien Rothschilds eje.
Hvis man regner gennemsnits-hammerslaget ud for de mange flasker, der blev solgt på auktionen, lander man på 15.366 kr. - hvilket jo må siges at være en ganske flot pris for en flaske vin …

Måske ender det smukke bjergrige Bhutan en dag som et vinland med glimrende vine. Foto: Wikipedia/Greenmnm69.
Bhutan - et nyt vinland?
Kongedømmet Bhutan ligger i Himalaya mellem Indien og Kina. Det breder sig over 47.000 kvadratkilometer og er dermed en anelse større end Danmark, men det har kun omkring 700.000 indbyggere.
Hovedindtægtskilden i det lille land er landbrug, og der dyrkes flere forskellige afgrøder - dog skal man lede længe efter en vinstok. Der fremstilles lidt vin i Bhutan, men kun på druer, der er importeret fra andre lande.
Men det er amerikanske Mike Juergens, der læser til Master of Wine, ifølge The Drinks Business godt i gang med at vende op og ned på.
Ifølge Juergens har landet ideelle forhold til vindyrkning. Det ligger beskyttet af bjerge hele vejen rundt. De vinmarkssygdomme, man kender fra mange andre vinlande - fx meldug, phylloxera, esca eller flavesence dorée - trives ikke i Bhutan. Desuden byder landet på et hav af forskellige mikroklimaer, der gør det oplagt til fremstilling af terroir-baserede vine. Og det er netop det, Juergens satser på at lave.
Stor interesse i det lille land
Mike Juergens grundlagde Bhutan Wine Company i 2016 og har gennem de senere år forhandlet med Bhutans regering omkring sin idé. Rygtet om amerikaneren, der havde tænkt sig at dyrke vin på bhutanesisk jord, spredte sig hurtigt, og det viste sig, at en hel del bhutanesere godt kunne tænke sig at være med på vognen. Så nu har det oprindeligt lille private projekt udviklet sig til en større satsning med involvering af mange ivrige nye vindyrkere - der i forvejen er vant til at dyrke forskellige afgrøder.
Da Juergens omsider fik tilladelse til at dyrke vin i Bhutan, importerede han vinplanter fra USA - Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Malbec, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Petit Manseng.
Vinmark i 2700 meters højde
De mange vinplanter er nu plantet flere forskellige steder i Bhutan og i forskellige højder. Den højest beliggende vinmark befinder sig 2700 meter over havet - hvilket vist kun overgås af nogle enkelte vinmarker i Argentinas bjerge. Målet er at finde frem til hvilke områder, der egner sig bedst til vindyrkning - og hvilke druer, der bør dyrkes hvor.
Det er et længerevarende projekt, Juergens har kastet sig ud i. Og ud over anlæggelsen af vinmarker skal han også opføre et eller flere vinerier, som til sin tid vil kunne modtage druer fra mange forskellige drueavlere.

Chablis' kludetæppe af vinmarker. Foto: www.chablis.fr.
Fra druekvas til biogas
Som vi nævnte
i sidste uge, gør man en stor indsats i Bordeaux i disse år for at gøre vindyrkningen og -fremstillingen mere bæredygtig. Men det gør man bestemt også i Bourgogne - og ikke mindst i Chablis, hvor vinproducentforeningen med støtte fra lokale myndigheder og EU vil oprette et metaniserings-anlæg til brug for appellationens producenter. Metanisering er en proces, hvor druerester fra vinproduktionen omdannes til biogas. De 700 vinhuse i Chablis, der er medlemmer af foreningen, vil få adgang til anlægget, der vil blive opført i den sydlige del af distriktet.
De druerester, producenterne afleverer, hældes først i en maskine, der skiller kernerne fra - de er nemlig ikke egnede til den videre proces. De bliver dog ikke kasseret, men anvendt til blandt andet kosmetik.
Alt bliver udnyttet
Ud af resten af druekvaset bliver der så - via den særlige metaniserings-maskine - udvundet biogas, som direkte kan tilføres det franske naturgas-netværk, Gaz Réseau Distribution France (GRDF).
De rester, der bliver tilbage af druekvaset efter udvindingen af biogassen, bliver solgt som gødning.
Hvis alt går vel, skulle anlægget, der koster 4,8 millioner euro (cirka 36 mio. kr.), være klar til brug i slutningen af 2021.
Chablis bliver dermed blandt de første vinområder i Frankrig, der benytter sig af metaniserings-processen i så stor målestok.

Curly Pink Magnum Decanter.
Riedel fejrer grisens år
Ifølge den astronomiske kalender var 2018 hundens år i Kina - i år er det grisens år.
Hvert år har det berømte østrigske glasfirma Riedel lanceret en vinkaraffel - målrettet det kinesiske marked - som afspejler det dyr, det drejer sig om.
Riedel har faktisk allerede for år tilbage fremstillet en karaffel, der godt kan minde lidt om krøllen på en grisehale. Den har man nu lanceret i en flot magnum udgave, der officielt er døbt Curly Pink Magnum Decanter. Dens skaber, Maximilian Riedel - der også er firmaets CEO og 11. generation af familien Riedel - kalder den dog ganske enkelt for Piggy. Der er kun fremstillet et begrænset antal af denne store karaffel, der kan rumme 1,5 liter vin.
Karaflerne er håndlavede og dermed en anelse forskellige, så der er tale om unikaarbejder.
Curly Pink Magnum Decanter koster 450 euro (cirka 3360 kr.) plus forsendelse til Danmark og kan købes ved at
klikke her.
Handel mellem giganter
USA's største vinproducent, det familieejede E. & J. Gallo, og landets tredje største producent, Constellation Brands, har indgået en handel på 1,7 milliarder dollars (cirka 11,3 mia. kr.).
Sælgeren er Constellation, som i længere tid har ønsket at afhænde de vinmærker, der hører til i den billige ende af prisskalaen. Det vil sige vine, der i handelen sælges for 11 dollars (cirka 70 kr.) og derunder.
Årsagen er, at vinfirmaet, der har sin base i New York, udelukkende vil koncentrere sig om premium-mærkerne - altså de dyrere vinmærker.
Seks nye vinerier
Gallo, der har sin base i Modesto i Californien, ser derimod en mulighed for at tiltrække nye kunder med de tilkøbte billigere vinmærker - der blandt andet omfatter Clos du Bois, Black Box, Estancia, Simply Naked, Cribari Table, Mark West, Wild Horse, Franciscan og Ravenswood.
I forvejen ejer Gallo hele hundrede forskellige vinmærker, der spænder over stort set samtlige priskategorier.
Handelen føjer også 700 nye ansatte til Gallos i forvejen 6500 ansatte på verdensplan, ligesom det californiske vinfirma får seks nye vinerier med i købet.
For Constellation er det måske også rart at få en god sjat penge i kassen - sidste år bød på en større udgift, idet firmaet investerede hele 4 mia. dollars (cirka 27 mia. kr.) i det canadiske cannabisfirma Canopy Growth.
I denne uges Hall of Fame længere nede på siden kan man læse om de to brødre, Ernest og Julio Gallo, der grundlagde det store vinhus.

Hos vinklubben The Wine Society har man fået en danser til at fortolke vinenes aroma og smag.
Tre fantastiske nyheder!
Her kommer tre ret utrolige nyheder fra vinens verden.
* Den britiske vinklub The Wine Society har altid ladet smagenotater indgå i deres beskrivelser af de vine, de omtaler på deres hjemmeside. Men nu har klubben fået en ny og mere kunstnerisk idé. En danser fortolker ved hjælp af dans vinenes duft og smag.
I
en lille film på Twitter
giver klubben et eksempel på en dansende beskrivelse af en californisk Zinfandel.
* Som bekendt er der ikke grænser for de ingredienser (botanicals), som denne verdens destillerier fremstiller gin på. Nu er Didsbury Gin i Manchester barslet med en ny eksotisk gin, som har fået sin særlige aroma fra krokodille-tårer importeret fra Australien. Nu kender vi jo krokodille-tårer som et udtryk for uægte sorg, men krokodiller kan faktisk fælde en tåre eller to - dog skulle det efter sigende være rene glædestårer. Tårerne, der er ”hånd-høstede” (man ser det for sig: en skål under krokodillens øje, mens man klapper den på hovedet), stammer fra hele tretten forskellige krokodille-arter. Navnet på den nye gin er selvfølgelig ”Crocodile Tears”.
* Hos vinhuset Hattingley Valley i East Sussex vil man gerne komme venstrehåndede forbrugere i møde. Man har derfor meddelt, at 10% af flaskerne med den nye årgang 2018 vil være forsynet med venstrehånds-skruelåg.
Hvis VinAvisens læsere ikke allerede har gættet det, så kan vi fortælle, at de tre nyheder har det tilfælles, at de blev bragt den 1. april …

Der er altid masser af aktivitet ved de mange stande under Millésime Bio.
Stor succes for øko-vinmesse
Globalt er arealet af økologisk dyrkede vinmarker fra 2007 til i dag vokset med hele 234% til 400.000 hektar. Der kommer også flere økologiske vine på forretningshylderne og i indkøbskurvene end nogensinde før. Derfor er det også helt naturligt, at verdens største økologisk vinbranchemesse, Millésime Bio, år for år er en stigende succes.
Da den 26. udgave af øko-messen for nylig blev afholdt i Parc des Expositions i det sydfranske Montpellier, var det med 6200 besøgende importører, sommelierer og andre vinbranchefolk. Sidste år valfartede 5700 besøgende til messen.
Bag standene i de fire store haller fandt man vinproducenter fra alverdens lande - lige fra Tyskland, Australien og Chile til Sydafrika, Libanon og endog Irland.
De tre store øko-lande
Der blev skænket smagsprøver i glassene, smagt og vurderet og indgået aftaler mellem producenter og importører.
Der var flest franske udstillere (72%), men også Spanien og Italien tegnede sig for en stor del af standene. Det er da også disse tre lande, der ligger i front, når det gælder arealet af øko-vinmarker. Spanien indtager en førsteplads, skarpt efterfulgt af Italien, mens Frankrig kommer ind på en tredjeplads.
Millésime Bio, der arrangeres af Sudvinbio, vender tilbage i 2020, hvor messen løber af stabelen i Montpellier fra d. 27. til 29. januar.
Flaske af fad-træ
Et spansk designfirma, Grantipo, og et ligeledes spansk marketingfirma, La Despensa, har sammen skabt en ganske særlig vinflaske - som dog endnu kun eksisterer som prototype. Konceptet går ud på, at OAK, som flasken er døbt, skal laves af træ fra det selvsamme fad, en given vin er modnet på.
Herved bliver vinen ikke præsenteret for et nyt materiale, når den tappes på flasker.
Om det skulle have en gunstig virkning på vin at fortsætte sit liv i træ fra "sit gamle hjem", vides dog ikke med sikkerhed …
Men under alle omstændigheder er flasken jo ganske opfindsom og æstetisk.

Foto: UGCB.
7000 tilmeldte til primeur-ugen
I den forgangne uge valfartede vinimportører og -skribenter fra hele verden til den årlige primeur-smagning i Bordeaux. Her havde de travlt med at smage på den nye årgang 2018 og for skribenternes vedkommende tildele den top- eller bundkarakter - eller noget midt imellem.
Der har i de senere år været en hel del kritik af primeur-systemet. Alene det, at vinene smages purunge og meget rå direkte fra fadene, har vakt debat. For er det nu også fair? Kan man virkelig med sikkerhed sige, om en vin vil udvikle sig til en topvin eller det modsatte om femten år?
Der har også været sat spørgsmålstegn ved selve primeur-salget - det, at man betaler for den nye årgang vin fra de fornemme slotte, mens vinen stadig ligger på fade. Flere førende vinskribenter har udtalt, at den type salg er hendøende.
Til trods for de kritiske røster tyder alt på, at primeur-ugen stadig er utroligt populær blandt denne verdens vinbranchefolk. Hele 7000 deltagere meldte sig i år til hos Union de Grands Crus de Bordeaux (UGCB), der arrangerer primeur-ugen. Og ud af dem meldte de 6000 sig til de fad-smagninger og slotsbesøg, som Bordeauxs fornemme slotte byder på.
Fremgang siden Parker trak sig
Hos flere af vinslottene slog besøgstallet alle rekorder. Det gjaldt fx hos Château Mouton Rothschild, der fik det hidtil største antal besøgende i en primeur-uge - hele 2000 vinbranchefolk deltog i slottets fadsmagninger og andre arrangementer. Sidste år lød tallet på 1700.
Nogle af vinslottene måtte allerede i januar melde ud, at alt var fuldt booket til fad-smagningerne, hvilket er usædvanlig tidligt.
Det hjælper selvfølgelig på det, at årgang 2018 er blevet udråbt til at være en stor årgang - ikke kun i Bordeaux, men også i Bourgogne og Champagne.
En medvirkende årsag til den stigende deltagelse under primeur-smagningerne kan være, at den amerikanske vinguru Robert Parker for tre år siden trak sig fra smagningerne,
Til det britiske vinmagasin Decanter har præsidenten for UGCB, Ronan Laborde, i hvert fald udtalt, at siden Parker holdt op med at komme til smagningerne, har stadig flere vinbranchefolk følt sig nødsaget til selv at komme.
Flest franskmænd
Siden 1978 har såvel Bordeauxs vinslotte som alverdens vinbranchefolk nemlig med spænding ventet på Parkers dom om den nyeste årgang, som han hvert år har bragt i magasinet Wine Advocate. Og man kan måske nok forstille sig, at nogle vinfolk blot taget vinguruens dom til efterretning uden selv at være trukket i arbejdstøjet. Nu er de så - ifølge Ronan Laborde - nødt til at komme og danne deres egen mening om den nye årgang Bordeaux-vin.
Parker overlod ganske vist roret til sin kollega, Neil Martin, men han har langt fra opnået samme guru-status.
Omkring to tredjedele af de besøgende under primeur-ugen var franskmænd. Når det gælder vinbranchefolk fra andre lande, kom der flest fra Storbritannien, hvorefter fulgte USA, Schweiz, Kina og Tyskland. Det var dog USA, der tegnede sig for den største vækst i antallet af besøgende i forhold til sidste år.

Det lille maleri er kun 2,8 cm i diameter og yderst detaljeret. Taffelbjergets karakteristiske flade top ses bag de efterårsklædte vinmarker. Denne udsigt vågner ejerne af en vingård i Durbanville op til hver morgen.
Så kan det ikke blive mindre ...
Sydafrikas vinlandskab med Taffelbjerget i bagrunden er foreviget i både store og små malerier. Men det mindste maleri af det smukke motiv må være det, som Lorraine Loots, en kunstner, der bor i Cape Town, har malet. Det er rundt, og måler kun 2,8 cm i diameter.
Loots har specialiseret sig i miniaturemalerier, og på hendes
hjemmeside kan man se de mange serier, hun indtil videre har kreeret. Det her viste billede stammer fra serien ”365 Postcards for ants”.
Man kan købe de små malerier - der forestiller alt fra vinlandskaber til aber og biler - for det, der svarer til 493 kr. plus forsendelse til Danmark.
Brugte sherry-fade er netop blevet fyldt med whisky hos Glenturret. Nu skal whiskyen modne i en af destilleriets store lagerhaller. Foto: Glenturret.
Nye ejere med store planer
Det skotske whisky-destilleri Glenturret, der blev grundlagt i Perthshire i 1775, har fået nye ejere. Det er to schweiziske rigmænd, Silvio Denz og Hansjörg Wyss, der har købt destilleriet og delt aktierne fifty-fifty.
Denz ejer i forvejen Bordeaux-slottene Château Faugères i Saint-Émilion og Château Lafaurie-Peyragueys i Sauternes - samt 72% af aktierne i det fornemme franske krystalfirma Lalique.
Wyss er entreprenør og har ligeledes en fod inden for i Lalique, i det han ejer 3,6% af aktierne.
Denz har købt sine 50% aktier i Glenturret for det, der svarer til 135 mio. kr., mens den sum, Wyss har måttet lægge på bordet, ikke er offentliggjort. Men mon ikke, den udgør et lignende beløb …
De nye ejere, der har købt Glenturret af Edrington Group, har tænkt sig at øge produktionen af whisky fra de nuværende 170.000 liter til hele 500.000 liter inden år 2026. Besøgscentret skal også udbygges, og så vil man lancere Glenturret Single Malt udgaver i fornemme Lalique krystalkarafler og i et begrænset antal.
Hos Taos Ski Valley har man tradition for at gemme porróns med Martini i "redekasser" i træerne. En porrón er en spansk drikkekande med en meget lang tud, som gør det muligt at hælde en stråle af indholdet direkte ind i munden.
Taos Martini Træ
Flere steder i verden gemmer der sig en god dram til forbipasserende midt ude i naturen - blandt andet hos skisportsstedet Taos Ski Valley i Sangre de Cristo Mountains i USA.
Vi skal tilbage til 1959, hvor en ældre amerikansk kvinde, der ikke var så vant til at stå på ski, var gået i stå på vej ned ad en bjergside. Hun var blevet blændet er eftermiddagssolen og turde ikke rokke sig ud af stedet og var blevet temmelig forfrossen.
Afslutter stadig med en Martini
Ejeren af Taos Ski Valley, Ernie Blake, opdagede kvinden og fik en idé. Han fyldte en porrón - en spansk drikkekande med en lang tud - med en hjemmelavet Dry Martini og lod den meget nervøse kvinde tage sig en ordentlig dram. Herefter var der ingen problemer - kvinden fortsatte nedad pisten, efter sigende som en garvet skiløber.
Det blev startskuddet til ”Taos Martini Tree”, hvor man hist og pist i det skovrige terræn gemte porróner med Martini i sneen under træerne - og markerede det med gul tape på stammerne. Det stærke indslag blev hurtigt en succes, og efter nogle år grundlagde Blake en særlig skiklub med navnet HAMS (High Altitude Martini Skiers).
I dag kan man stadig finde porróns med Martini i området omkring Taos Ski Valley. Nu befinder de sig bare i "redekasser" på selve træstammerne.
Vil du have vores løbeseddel? 
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ikke nogen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Kan man dyrke vin i Uganda
Calle Schmidt fra Jegindø vil gerne vide, om det er muligt at dyrke vin i Uganda. Landet ligger jo tæt på ækvator, hvorfor man stort set har det samme klima året rundt.
- Kan vinplanterne så finde ud af det, når det ikke bliver vinter? Spørger han.
Når vores læser gerne vil vide det, er det fordi, han har en god ven, der stammer fra Uganda, og som overvejer at dyrke vin, når han om nogle år vender tilbage til sit hjemland.
Sandt nok, så er der meget varmt i Uganda, og de fleste steder kommer temperaturen ikke på noget tidspunkt under cirka 17 grader. Alligevel er der blevet dyrket vin i det afrikanske land i de sidste cirka 50 år - dog er der tale om en meget lille produktion og et vinmarksareal på omkring 400 hektar. Og man kan bestemt godt undre sig over, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Den nødvendige chilling-effekt
Vinplantens knopper går i hvile sidst på sommeren for at kunne klare overvintringen. For at knopperne skal kunne genvinde evnen til vækst, skal de - ligesom andre planter med knopper - udsættes for lave temperaturer, såkaldt ”chilling”. Hvor lave temperaturerne skal være varierer fra planteart til planteart, men generelt skal de ligge på mellem 5 og 8 grader. Chilling kan dog forekomme ved mellem 0 og op til 12 grader.
Hvis vinplanten ikke udsættes for chilling-effekten, vil knoppernes hvileperiode ikke blive brudt - hvilket medfører, at de ikke genvinder evnen til at vokse.
Men vin fremstilles der altså i Uganda, og vinstokkene dyrkes højst sandsynligt i højtliggende områder, hvor temperaturerne er køligere.
Den vin, der laves, stammer hovedsagligt fra det vestlige Uganda - fra områderne Kanungu, Kabale, Mbarara, Rukungiri, Kasese og Bushenyi - og den fremstilles af omkring 6000 vinbønder.
523
William Morris’ datter, May, broderede i 1885 dette fine vinløv. Aktuelt på Nivaagaards udstilling (foto © Anker Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 20 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen