
Sådan ser det ud, når man høster druer i buldermørke iført nattesynsbriller. Til højre ses ”Untouched by Light” i sin sorte foliepose. Sådan vil man få vinen leveret til sin tid.
Vin fremstillet i totalt mørke
Radgonske Gorice i den slovenske region Gornja Radgona har fremstillet mousserende vin efter champagnemetoden i de sidste 166 år.
For nogle år siden ville man under vinhusets høst af Chardonnay-druer have kunnet opleve, hvordan høstfolkene iført nattesynsbriller høstede druerne en ”måne-løs” nat i buldermørke. De høstede druer skulle bruges til vinen ”Untouched by Light” (urørt af lys).
Vinen blev også fremstillet i mørke, ligesom anden gæringen fandt sted i sorte lystætte flasker og i en kulsort kælder. Nu ligger den mousserende vin - ligeledes i mørke - og venter på at blive frigivet til salg i 2020. Dog kan man allerede nu forudbestille den via vinhusets hjemmeside.
En mening med galskaben
Når vinen til sin tid forlader vinkælderen, vil de sorte flasker yderligere være beskyttet af sorte lystætte og forseglede folieposer. Hos Radgonske Gorice anbefaler man oven i købet, at vinen til sin tid også nydes i fuldstændig mørke!
Umiddelbart lyder det jo alt sammen lidt vanvittigt, men der er en mening med galskaben.
Vin kan blive ramt af såkaldt lyssyge, når den bliver udsat for skadelige stråler fra såvel kunstigt lys som sollys. Sker det, vil aminosyrerne i vinen omdannes til det meget ubehageligt lugtende stof dimethylsulfid, der får vinen til at lugte lidt i retning af kogt kål og våd hund. Værst er oplevelsen, når det gælder mousserende vin, da boblerne forøger den møffede aroma.
Brune og grønne vinflasker
Denne verdens vinproducenter kan dog dæmme op for problemet med tonede vinflasker - hvilket de fleste jo også gør.
Brunt glas filtrerer således hele 99% af de skadelige lysstråler fra, hvorfor portvin fx traditionelt tappes på netop brune flasker. Portvin gemmes ofte længe i folks kældre - især fornemme årgangsportvine - og selv om der er relativt mørkt i kælderen, vil flaskerne alligevel blive udsat for en del lys gennem tiden.
Grønt glas, som bruges til rigtig mange vinflasker, forhindrer mellem 50 og 90% af de skadelige stråler i at trænge igennem afhængigt af, hvor mørkt og tykt glasset er.
Klare flasker populære
Klart glas derimod bremser kun sølle 10% af strålerne, og er dermed mindst velegnet til vinflasker
Det er netop denne viden omkring lyssyge, som har fået Radgonske Gorice til at fremstille ”Untouched by Light”, hvor man således har valgt at gå linen ud og ikke kun anvende sorte lystætte glasflasker, men også både høste og vinificere i mørke. Lige det der med også at drikke vinen i mørke, kan vi nu ikke rigtigt forestille os her på VinAvisens redaktion ...
En lille film på YouTube viser, hvordan vinen er blevet til.

Foto: Wikipedia/ NASA.
Astronauter og resveratrol
Det er utroligt med alle de godgørende egenskaber, der er forbundet med resveratrol - det stof, der findes i de blå druers skind og dermed i rødvin.
Nu har et nyt forsøg med rotter fra Harvard Medical School vist, at stoffet højst sandsynligt kan forbedre vilkårene for astronauter på rumrejse.
Når en astronaut har opholdt sig blot tre uger i rummet uden jordens tyngdekraft, er hans eller hendes lægmuskler skrumpet med cirka en tredjedel, ligesom der vil være et tab af de langsomme muskelfibre - de fibre, der trækker sig langsomt sammen, og som hænger sammen med fysisk udholdenhed.
Resveratrol i drikkevandet
Forskernes forsøg stod på over fjorten dage og involverede i alt 24 rotter. Halvdelen af rotterne levede under normale forhold (kontrolgruppen), mens den anden halvdel opholdt sig under forhold svarende til rummet - altså uden tyngdekraft. I alt tolv af rotterne - seks i hver lejr - modtog dagligt en portion resveratrol i deres drikkevand. Hver uge målte forskerne rotternes muskler og den kraft, deres poter var i stand til at gribe med, hos såvel kontrol-gruppen som hos ”rum-rotterne”.
Stort set ingen ændring
Ved forsøgets afslutning viste det sig, at de rotter, der havde fået resveratrol under ”rum-opholdet”, stort set havde den samme styrke i deres potegreb, som de rotter i kontrolgruppen, der ikke havde fået resvetratrol, mens gribestyrken hos de ”rum-rotter”, der ikke havde fået stoffet, var svækket. Samme gode resultat gjaldt resveratrolen og de langsomme muskelfibre. Næste forsøg vil selvfølgelig gå ud på at lade astronauter på rumrejse indtage en daglig dosis resveratrol.

Foto: Valery Zvonarev.
Et fantastisk "champagnehus" 
12.000 flasker champagne og anden mousserende vin er der gået til det fantastiske hus, som den 52-årige russer Hamidullah Ilchibaev har bygget.
Huset, der indefra er isoleret og ligner et almindeligt hus, var en bryllupsgave til hans ældste søn. Det er på 99 kvadratmeter og ligger i Ilchibaevs hjemby, Chelyabinsk.
Det har taget ham tre år alene at skaffe de mange flasker, som han dels har købt både fulde og tomme - dels har fået forærende af restauranter i nabolaget.
Oz's palads
Som Hamidullah Ilchibaev har udtalt, anede han ikke, at der fandtes så mange forskellige flasker boblevin, da han startede på projektet.
I Chelyabinsk kaldes huset, som Ilchibaev spår en levetid på mindst 100 år, for "Oz’s palads" efter den gamle amerikanske eventyrfilm "Troldmanden fra Oz".
Man kan se flere billeder af huset ved at
klikke her.
VinAvisens serie af postkort fra Navarra
I sidste uge besøgte vi det familieejede
Ochoa og smagte vinhusets dejlige krydrede vine. Vi var også forbi det smukt beliggende
Bodega Señorio de Sarria i underappellationen Valdizarbe.
Nu skal vi videre til et af Navarras mest berømte vinhuse, Bodega Otazu, der er top-klassificeret, og som ud over fortræffelige vine også kan byde på moderne kunst ad libitum.

Bodega Otazu ligger i Cuenca de Pamplona-bassinet, der er omgivet af bjergkæderne Sierra del Perdón og Sierra de Echauri. Det er Spaniens nordligst beliggende rødvinsproducerende vinhus.
10. postkort fra Navarra:
Vinhus med Spaniens fineste klassifikation
I Navarra er vinhusene koncentreret i den sydlige del af regionen. Det vinhus, der ligger længst mod nord, er
Bodega Otazu - som faktisk har de nordligst beliggende vinmarker med rødvinsdruer i hele Spanien.
Vinhuset har som et ud af kun fjorten spanske vinhuse fået tildelt klassifikationen Vino de Pago, som gives til enkelte vinmarker eller til selve vinhusene. Det er den fineste klassifikation, man kan opnå, og den svarer til franskmændenes Grand Cru.
Vino de Pago blev indført i 2003, og for at opnå klassifikationen skal et vinhus opfylde en lang række kvalitetskrav i forbindelse med dyrkning, høstudbytte og vinfremstilling. Desuden skal terroiret være helt specielt - hvilket bestemt også gælder for Otazus vinmarker.
Påvirkningen fra Atlanterhavet sørger blandt andet for mere regn end i resten af Navarra. Somrene er lange med masser af solskinstimer og med kølige nætter, der forlænger druernes modning og giver elegance og kompleksitet.
Og sandt nok så smagte vi den ene perle af en vin efter den anden hos Otazu. Herhjemme forhandles vinhusets vine af
VildMedVin.

Foran den gamle kirke er der opstillet en installation bestående af fire glaskasser med vand i. De symboliserer de fire typer vin, Otazu fremstiller: Rødvin, hvidvin, rosé og mousserende vin. Og størrelsesforholdet mellem kasserne svarer nøjagtig til produktionen af de enkelte vintyper.
11. postkort fra Navarra:
En kontrastrig smeltedigel
Folk valfarter til Bodega Otazu for at smage vinhusets fortræffelige vine. Men de kommer også for at opleve selve ejendommen, der er en interessant smeltedigel af arkitektur og moderne kunst.
Der er blandt andet en kirke, San Estaban, fra 1100-tallet og et palads, Señorío de Otazu, fra 1500-tallet - hvor ejerne af Otazu, den venezuelanske familie Penso Blanca, bor. Derudover er der det gamle vinhus fra 1860'erne, som i dag er indrettet som museum, samt et nyt og moderne vineri fra 1990'erne. Og overalt, hvor man går rundt på ejendommen, er der - såvel ude som inde - spændende moderne kunstværker: Installationer, malerier, skulpturer, fotografier, tegninger og videokunst af især spanske og latinamerikanske kunstnere.
Hver uge er der forskellige guideture hos Bodega Otazu - der naturligvis ender med en smagning af husets vine. (Fortsættes nedenfor ...).

Den venezuelanske kunstner Carlos Cruz Diez har skabt en lys-installation i Otazus fantastiske fadkælder. Lyset kan skifte i forskellige farver og nuancer.
12. postkort fra Navarra:
Bodega Otazus berømte vinkatedral
Kunsten dukker op i gangene, i vineriet og i den imponerende 3600 kvadratmeter store fadkælder, der huser 2000 fade af fransk og amerikansk eg.
Kælderen, der stod færdig i 1997, er tegnet af arkitekten Jaime Gaztelu Quijano og ingeniøren Juan José Arenas, og over de mange fade rejser sig i 6 meters højde i alt ni kolossale hvælvinger af beton. De er alle kvadratiske og har et spænd på hele 18 meter. Hvælvingerne hviler ikke på søjler - sådan som man ser det i fx gotiske katedraler - men er fastgjort direkte til kældergulvet.
Man bliver helt stum, når man står i denne mægtige vinkatedral, der velfortjent er blevet beskrevet i utallige arkitekturmagasiner.
På billedet ses, hvordan kunstneren Carlos Cruz Diez giver kælderen en ekstra dimension med en lys-installation. Og længere nede på siden - som denne uges store billede - ses fadkælderen, som den normalt tager sig ud. I næste uge afslutter vi serien af postkort fra Navarra, og vi gør det blandt andet med et besøg hos distriktets største vinhus, Príncipe de Viana.

Fire festklædte deltagere i årets udgave af La Médocaine.
En "Tour" i vilde kostumer
Millioner af mennesker verden over har siddet klistret til tv-skærmen det meste af juli måned for at se Tour de France.
Helt så mange så nok ikke med, da La Médocaine blev afholdt i slutningen af maj - selv om det er et meget populært og festligt cykelløb.
I år var det 21. gang, det blev afholdt i det sydlige Médoc, og traditionen tro drønede de i alt 6500 deltagere af sted på deres mountainbikes iført fantasifulde kostumer.
Som altid lød startskuddet i Arsac, hvorefter turen gik gennem Margaux, Moulis, Listrac og Bordeaux Supérieur - og forbi mere end 50 vinslotte.
Man kunne følge syv forskellige ruter, der strakte sig fra 20 til 80 kilometer - alt efter, hvad bentøjet og kostumerne var.
Top-vine og friske østers
Bliver man alligevel træt i benene undervejs, er der mulighed for at stoppe ved en eller samtlige af de atten holdepladser, hvor der bydes på vin fra nogle af Médocs førende vinslotte ledsaget af friske østers.
La Médocaine har da også ry for at blive stadig mere underholdende og højtråbende, som dagen skrider frem …
Det hænder også, at en "humlebi" eller en "viking" ender i grøftekanten - til stor morskab for tilskuerne.
Hvis man har lyst til at melde sig til cykelløbet, kan det gøres på løbets
hjemmeside - hvor man også kan læse mere om begivenheden, se videofilm osv. Tilmeldingen til La Médocaine 2020 starter i december i år, og løbet afholdes 30. maj. Hvis der er nogle af VinAvisens læsere, der har deltaget - eller overvejer at gøre det - hører vi gerne på
info@vinavisen.dk

Fra laboratoriet, hvor de australske forskere eksperimenterer med nanoteknologi og vin. Foto: Jim Jones/ Wine Australia.
Ny forskning kan fjerne uønskede aromaer
Hvis man udelukkende går ind for naturvin, hvor vinproducentens indblanding er så minimal som mulig, vil nedenstående måske ikke falde i så god jord.
Australske forskere fra blandt andet University of Adelaide har nemlig fundet frem til, hvordan man ad teknologisk vej vil kunne fjerne uønskede aromaer i vin.
Foreløbig er det lykkedes forsker-teamet at fjerne stoffet methoxypyrazin. Dette stof findes især i druerne Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Carménère og Malbec. Altså de typiske Bordeaux-druer. Og det, som stoffet er kendt for, er at give vinene grønne noter. Sådanne noter kan i mindre omfang ligefrem være ønskværdige i en vin. Men de kan også udmønte sig i en aroma, der minder lidt om gamle asparges - hvilket de færreste vel bryder sig om.
Brugte nanoteknologi
De australske forskere fjernede methoxypyrazinen ved hjælp af nanoteknologi - en teknologi, som manipulerer med de enkelte atomer og molekyler, og hvor man arbejder med uendeligt små partikler. Fx er en nanometer lig med en milliontedel millimeter.
Først udviklede forskerne polymerer (syntetiske forbindelser med høj molekylevægt), som var i stand til at fjerne methoxypyrazinen fra vinen ved at tiltrække stoffet. Dernæst satte forskerne magnetiske nonopartikler fast til polymererne, sendte hele molevitten ned i vinen, og trak den så op igen ved hjælp af magneter.
Det bedste af det hele var, at vinens øvrige - og mere behagelige aromastoffer - ikke blev påvirket af behandlingen.
Vil også kunne fjerne prop og røg
Det succesfulde forsøg har givet forskerne blod på tanden. De er nemlig ikke i tvivl om, at nanoteknologien anvendt på denne måde vil få stor betydning for fremtidens vinindustri, når det gælder om at justere aromaen i vin. Og man anser det for højst sandsynligt, at teknikken også vil kunne fjerne den ubehagelige møffede lugt i proppede vine, der skyldes kemikaliet TCA (2,4,6-trikloroanisol).
Som regel er det inficerede korkpropper, der er synderen, men problemet kan også opstå i selve vineriet.
En anden uønsket aroma, som forskerne mener at kunne fjerne, er røgaroma. Den indfinder sig typisk, når druerne stammer fra vinmarker, der har været udsat for røg - fx fra en ildebrand i området.
Næste skridt bliver ”finpolering” af polymererne og flere forsøg i en større målestok.
Man kan læse mere om den nye forskning ved at
klikke her.

Peter Jørgensen.
Peter Jørgensen er død
Peter Jørgensen er død i en alder af 86 år, og hermed har den danske vinbranche mistet et af sine anerkendte og garvede medlemmer.
Han var sammen med sin bror, Flemming, fjerde generation i vinfirmaet Knud Jørgensen i Hellerup, og han var uddannet vinkyper - og videreuddannet hos vinhuse rundt om i Europa.
Familiefirmaet blev senere solgt, og i de sidste tre årtier boede Peter Jørgensen i Bordeaux, hvor han - også sammen med sin bror - drev slottet Château de Haux, der ejes af et aktieselskab, som brødrene grundlagde i 1985. I denne uges Blå Bog længere nede på siden kan man læse mere om den danske vinhandler.
Plasticsugerør i en "Sex on the Beach" cocktail vil være et sjældent syn i Danmark i 2020. Foto: Wikipedia/Stuart Webster.
Dansk farvel til sugerøret
Vi har tidligere nævnt, hvordan store internationale hotelkæder som Hilton og Marriot har udfaset det miljøforurenende plasticsugerør. Og herhjemme er flere supermarkeder fulgt trop.
Nu er også Dansk Bartender Laug via en enstemmig afstemning blandt medlemmerne nået frem til at forbyde plasticsugerør.
Danskernes interesse for drinks og cocktails er steget markant de senere år, hvilket har medført, at barernes forbrug af sugerør er røget i vejret. Så det er nu, der skal sættes ind!
Det er os, der kan påvirke
Foreningens formand, Zander Lauritzen Hansen, er derfor yderst tilfreds med afstemningens resultat:
- Vi er utrolig stolte og glade over, at medlemmerne stemte for, at vi som helhed kan stå forrest og gøre vores del for at sikre vores fælles fremtid.
- Vi har en forpligtigelse til at være med til at drive nye trends og bæredygtige alternativer fremad. - Det er os, der står bag baren og skænker og dermed også os, der kan påvirke den retning, vi bevæger os i.
Danmark som forbillede
Nu vil foreningens mange medlemmer, der tæller barer og restauranter, blive bedt om at droppe plasticsugerøret inden d. 31. december i år - eller i hvert fald have en plan parat for, hvornår det skal ske.
Yderligere vil Dansk Bartender Laug under et kommende større internationalt møde med bartenderlaug fra andre lande fortælle om den danske forenings beslutning. Håbet er selvfølgelig, at de andre foreninger vil følge trop med det bæredygtige forsæt.
Vil du have vores løbeseddel? 
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Portvino er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.

Peter Jørgensen.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en
særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Peter J. Jørgensen (f. 1933-2019) blev bogstaveligt talt født ind i vinbranchen som fjerde generation i det gamle vinfirma Knud Jørgensen i Hellerup. Han blev uddannet som vinkyper i firmaet Schalburg og efter aftjent militærtjeneste ansat i familiefirmaet.
I 1977 blev han og hans bror, Flemming, medejere i firmaet og ændrede på flere fronter stilen i det eksklusive firma. Brødrene arrangerede store smagninger for kunderne. De tog kunderne med på vinrejser og begyndte en meget succesrig kursusvirksomhed i, hvad de kaldte Academie du Vin. En hel etage i ejendommen i Hellerup blev indrettet til denne vinskole.
I perioden 1972-90 var Peter Jørgensen præsident for Det franske Vinråd, og i årene 1980-82 formand for den internationale sammenslutning af NATO-reserveofficerer (CIOR) med 800.000 medlemmer.
I 1991 solgte Peter og Flemming Jørgensen familiefirmaet for fuldt og helt at hellige sig Château de Haux i Bordeaux. I 1985 havde de taget initiativet til at danne et aktieselskab med det formål at købe slottet, og i dag har selskabet omkring 19.000 aktionærer. Ejendommen var på 20 hektar. Senere har selskabet købt endnu to vingårde og ejer nu 60 hektar med en årlig produktion på 350.000 flasker.
Peter Jørgensen var en flittig vinskribent og har blandt andet i 1984 skrevet bogen "Bourgogne - små vingårde med store vine". Og sammen med sin bror skrev han bøgerne ”Château de Haux, 400 års vinhistorie” og ”Fra landevejskro til vinslot”.
I de sidste 30 år af sit liv boede Peter Jørgensen i Bordeaux by sammen med sin franske hustru. Han fortsatte længe med at virke som daglig leder af Château de Haux, men overdrog ledelsen til næste generation for nogle år siden.
Hvad betyder Gemischter Satz?
I sidste uge anmeldte vi en østrigsk vin - en Gemischter Satz fra Weingut Frank. Nu vil Louise Knudsen godt vide, hvad ordene Gemischter Satz står for.
I gamle dage var det almindeligt i såvel Østrig som Tyskland at plante forskellige druer i samme mark, høste hele molevitten og lave en slags blandingsvine (gemischt betyder blandet på tysk). Fordelen var, at nogle druer modnedes tidligt og andre sent, men når de blev blandet sammen, var der balance i tingene. Man risikerede ikke at fremstille vin på enten umodne eller overmodne druer.
Denne tradition er i dag blevet taget op af en række østrigske og tyske vinproducenter, der foruden enkeltdrue-vine fremstiller Gemischter Satz.
Ugens vinøse billede
Et større antal tomme vinflasker var just ankommet til Schloss Vollrads, da Lars Ole Hansen for nogen tid siden besøgte vinslottet. Og han forevigede det imponerende syn, før udpakningen gik i gang.
Schloss Vollrads ligger i den tyske vinregion Rheingau, og dets vinøse rødder går helt tilbage til 1200-tallet. Siden dengang og indtil 1997 var slottet i familien Greiffenclaus eje - i dag ejes det af banken Nassauische Sparkasse.
Flaskerne er med garanti blevet fyldt med Riesling-hvidvin, da slottet kun fremstiller vin på denne ene drue.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
539
Ni kolossale hvælvinger af beton rejser sig over fadene i Bodega Otazus imponerende vinkælder. (foto © Bodega Otazu).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 22 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen