
De mange vine på druer og andre frugter var linet op til en storstilet smagning under Dansk Vinskue.
Rekord mange vine til Dansk Vinskue
Hvert år får de danske vinbønder mulighed for at præsentere deres nyeste årgang - og ældre årgange - ved konkurrencen Dansk Vinskue.
Seneste udgave af skuet er netop afholdt, og det blev med et rekord stort antal vine. I alt skulle de 26 dommere bedømme 314 vine indleveret af 109 producenter. Sidste år var der indsendt 263 forskellige vine.
En af årsagerne til de mange flasker var sidste års fantastiske vækstsæson. Foråret og sommeren var varm, tør og lang og mindede jo mere om noget, man kunne opleve under sydlige himmelstrøg. Det gode vejr resulterede i en ualmindelig stor og god dansk druehøst - og dermed i rigtig mange og ligeledes gode flasker vin.
38 medaljer af guld og sølv
At vejret havde været med vinbønderne kunne også ses af det store antal medaljer, der blev uddelt. Seksten vine fik medaljer af guld og 22 af sølv.
Det er Foreningen Dansk Vin (FDV), der står bag skuet, og det var ikke kun vin på druer, men også på andre frugter, der blev bedømt, idet de danske frugtvinproducenter fra og med sidste år også har kunnet blive medlemmer hos FDV.
Og så blev der for første gang i skuets historie også bedømt nogle enkelte flasker mjød.
Ved Dansk Vinskue er det muligt at vinde inden for flere forskellige kategorier. Den fine placering som ”Årets vinmager” - den, der har lavet skuets bedste vin - gik til Lars Jacobsen fra Røjle Vin for hans rosé årgang 2018.
”Årets bedste ældre vin” gik til Skærsøgaard Hedvin fra Skærsøgaard Vin, mens det blev æblevinen ”Aroma” fra Copenhagen Winery, der løb med titlen ”Årets bedste frugtvin”. Ved at
klikke her kan man se samtlige vindervine.

Phylloxera-nymfer suger næring til sig fra en vinstokrod. Foto: Wikipedia/Joachim Schmid.
Vinlusen truer Walla Walla 
Vinlusen, Phylloxera vastatrix, som næsten udryddede samtlige europæiske vinmarker i anden halvdel af 1800-tallet, lever stadig i bedste velgående - dog i en langt mindre målestok.
Som vi nævnte
i uge 14, har den australske stat Victoria i de senere år været hærget af vinlusen, ligesom det lille insekt er dukket op hist og pist i USA.
Der har hidtil kun været tale om ganske få udbrud, som man har været i stand til at kontrollere.
Men nu begynder vinproducenterne i såvel Australien som USA at blive bekymrede, idet der opdages stadig flere angrebne vinstokke rundt om i vinmarkerne. Og nu er vinlusen også for første gang dukket op flere steder i den fornemme appellation Walla Walla i den amerikanske stat Washington - hvilket har fået myndighederne til at råde producenterne til at indføre visse sikkerhedsforanstaltninger.
Vinlusen kan fx spredes ved, at man har jord under skoene fra en angrebet vinmark, når man er på besøg i naboens mark. Eller, hvis man låner maskiner ud, som ikke først er blevet ordentligt renset.
Sand er ikke lusens kop te
Lusen ernærer sig ved at suge saften fra vinstokkenes rødder. Der, hvor den suger, dannes der store svulster, som rådner om vinteren, hvorefter rodsystemet - og siden hen hele planten - dør. Og der findes ingen midler, der kan bekæmpe lusen. I Europa reddede vinindustrien skindet udelukkende ved at omplante vinmarkerne med vinplanter podet på Phylloxera-resistente vinstokrødder fra det nordlige USA. Det kan man læse mere om i VinAvisens bog "
Vin for begyndere".
I Walla Walla har man ikke set vinlusen som den store trussel. Jorden er - ligesom i resten af Washington - yderst sandet, og sand er ikke lige lusens kop te. Derudover har de typisk iskolde vintre gjort trivselsvilkårene svære for insektet.
Billigere med ikke-podede planter
Derfor har Walla Wallas producenter også med ro i sindet valgt at dyrke vinstokke på egne ikke-resistente rødder - hvilket blandt andet har en økonomisk fordel, da det er tre gange dyrere at købe podede vinplanter. Desuden har de podede vinstokke ifølge nogle producenter sværere ved at komme sig over frostskader.
Hvorfor lusen er begyndt at røre ekstra meget på sig i Walla Walla - og visse andre steder i USA og Australien - kan man kun gisne om.
Et godt bud er klimaændringerne. Vintrene er blevet mildere, hvilket giver lusen bedre muligheder for at overleve.
Resistente rødder er ingen garanti
Wine Spectator har talt med Andy Walker, der er avler af druer og rodstokmateriale hos University of Californien, og ifølge ham vil den eneste løsning på længere sigt være, at appellationens producenter hiver deres vinstokke op og genplanter markerne med planter på resistente rødder.
Men det er heller ikke nogen garanti. Af en glimrende og omfattende
artikel i Wine-Searcher om Phylloxera fremgår det, at Phylloxera muterer, når den møder resistente vinstokke. I dag findes der således flere hundrede genetiske variationer af lusen, og nogle af dem er i stand til at gøre et indhug i de hidtil resistente vinstokrødder. Man må da håbe, at vinlusen ikke igen gør sin entre på europæisk jord …

Et af opslagene i den nye bog "Downton Abbey Cocktail Book".
Ny bog til Downton Abbey-fans 
En stor del af den danske befolkning så med, da den britiske serie Downton Abbey rullede over tv-skærmen for nogle år siden.
Serien foregår mellem 1912 og 1926 på et fornemt gods i Yorkshire, hvor man følger den aristokratiske Crawley-familie og deres tjenerstabs op- og nedture, fejder og kærlighedseskapader. Undervejs i de tre sæsoner, serien varede, nød familiemedlemmerne ”upstairs” store mængder vin. Til middagen blev der serveret mindst tre forskellige vine samt portvin til herrerne - og det var kun til hverdag ...
Cocktails gør også deres indtog i serien, da afsnittene når til 1920’erne. Og det har inspireret til en ny bog ”Downton Abbey Cocktail Book” af seriens skaber, Julian Fellows.
Cocktails til enhver lejlighed
Bogen indeholder 70 opskrifter på cocktails, som er inspireret af den periode og de fornemme rammer, serien foregår i. Og kapitlerne er opdelt efter de tidspunkter - før og efter middagen, til små og større selskaber, osv. - hvor de forskellige cocktails typisk blev serveret.
De fleste af drinksene er kendte klassikere som fx The Clover Club og Mint Julep, som var populære i 1920’erne. Men der er også kreeret nye cocktails til bogen inspireret af karaktererne i tv-serien. Det gælder fx Downton Heir, Turkish Attaché, The Valet og The Chauffeur.
Bogen, der er på 160 sider, er krydret med omkring 50 fotografier fra tv-serien samt yderligere billeder af diverse cocktails serveret i de krystalglas, der blev brugt i Downton Abbey.
Udkommer samtidig med ny film
Cocktail-bogen udkom på det britiske marked d. 13. september - nøjagtig samme dag som lanceringen af en ny film-udgave af Downton Abbey i landets biografer.
Filmen må vi vente lidt med at se herhjemme, men bogen (engelsk version) kan allerede nu købes på det danske marked for cirka 170 kr.
Der er bestemt penge i tv-serien. Det er producenten bag den, Carnival Films, der ejer rettighederne til navnet Downton Abbey, og gennem årene har flere firmaer indgået aftaler med producenten om brug af navnet - mod en større sum penge. Der er således også udkommet en vinserie med et Downton Abbey på etiketten samt en sæbe- og smykkeserie med det eftertragtede navn.

Der blev snakket og skænket vin ved de 38 stande i den store Børssal.
Spansk vin i Børssalen
Hele 38 spanske vinproducenter havde fundet vej til Børsen i København til den årlige vinbranchemesse ”Wines of Spain” - en messe, som arrangeres af instituttet for spansk eksport og investeringer, ICEX, og Den Spanske Ambassades Handelsafdeling.
At gå på smage-tur fra stand til stand på denne store messe var som en vinøs rejse gennem hele Spanien. Fra den nordlige del af landet var der sprøde og let krydrede hvidvine fra Galicien, klassiske og fornemme Navarra- og Rioja-vine, sprudlende cava’er fra Penedès og magtfulde rødvine fra Ribera del Duero.
Det centrale Spanien bød på dejlige vine fra appellationen La Mancha, og så var der adskillige perler fra Extramadura, Valencia, Murcia og Jumilla længere sydpå. Spanien er verdens førende producent af økologisk vin, og der var da også rigtig mange økovine med på messen - og flere veganske vine.
Fælles for alle de mange vine og deres producenter var, at de søgte danske importører. Og der var bestemt mange af vinene, der fortjente en plads på forretningshylderne herhjemme.
194 forskellige druer
Ud over smagningen ved standene blev der afholdt en masterclass, der skulle illustrere spændvidden i de druer, der anvendes til de spanske vine. Det var Ferrán Centelles, der stod for denne "mesterklasse". Han har en WSET Diploma, har været en del af sommelierteamet i den berømte spanske restaurant elBulli, har skrevet flere vinbøger og deltager som dommer i nogle af denne verdens mest prestigefyldte vinkonkurrencer. Og så er han god til at holde masterclasses, hvilket vi fik bevist i den halvanden time, seancen varede.
Vi smagte elleve vine på vidt forskellige druer, og her faldt vi pladask for rødvinen Garnacha Tintorera fra Pago los Balancines i appellationen Ribera del Guadiana.
Den havde en intens mørk farve og en utrolig aromatisk og tæt duft og smag, der holdt længe i munden.
Druen Garnacha Tintorera, som vinen laves på, er interessant. Som Centelles fortalte, så er det en af de få blå druer, hvis druekød også er farvet - stort set alle blå druer har jo farveløst lyst kød.
Albariño er en populær drue
Interessant var også en rødvin på druen Bobal fra vingården Jiménez-Vila Hnos. Det er en meget tanninrig drue, som kun dyrkes i Spanien - hvor den til gengæld er den tredje mest plantede drue. Den breder sig over 62.000 hektar og slås kun af Tempranillo med 203.000 hektar og hvidvinsdruen Airén, der dækker et areal på 217.000 hektar.
Ferrán Centelles fortalte også, at der dyrkes 194 forskellige druer til vin i Spanien, og at kun de sytten af dem er internationale.
Han kom også ind på diverse trends på den spanske vinscene. Der fremstilles stadig flere vine på mindre kendte druer - og stadig flere økologiske vine. Velmodnede ældre mousserende vine er kommet i vælten, og så har hvidvinsdruen Albariño ekstra megen vind i sejlene. I 1991 blev der fremstillet 3 millioner liter vin på druen - sidste år lød tallet på 28 mio. liter. Og så går vi en fremtid i møde med stadig flere spanske vine, fremstillet i de kølige højder.

En hel hær af store vintanke står under åben himmel hos vineriet i Fresno. Foto fra Google Earth.
Imponerende store vinerier
Da VinAvisen besøgte cava-producenten Freixenet, var vi imponerede over den årlige produktion på 100 millioner flasker cava. Man kan læse mere om det store cavahus i vores serie af
postkort fra Penedès.
Men det er intet imod verdens største familieejede vinhus, californiske E. & J. Gallo, der i dag ejer femten vinhuse i Californien og Washington og fremstiller i alt cirka 900 mio. flasker vin årligt.
Familien ejer også verdens tre største vinerier. De ligger alle i Californien - i Fresno, Livingston og Modesto. Alene hos det i Fresno bliver der hvert år indleveret omkring 500.000 tons druer.
På vinsiden
Wineanorak.com har Jamie Goode skrevet en interessant lille artikel om de tre vinerier med ledsagende og ret imponerende billeder af dem fra Google Earth. Et sådan billede i fugleperspektiv af vineriet i Fresno ses til venstre.
Spritz i stedet for champagne 
Når unge mennesker skal bestille ”noget med bobler i" i en bar eller restaurant, består boblerne stadig oftere af en Aperol Spritz, en skummende øl, et glas cava eller crémant. Og ikke af et glas champagne - hvilket ifølge Vitisphere bekymrer champagneproducenterne. Ikke så meget de store berømte huse men i højere grad de mindre håndværks-producenter.
Bekymringen er ikke blevet mindre, efter at tallene for det globale champagne-salg for første halvår af 2019 er blevet offentliggjort.
Champagne til enhver lejlighed
Salget faldt nemlig med 3,1% sammenlignet med samme periode i 2018. Det største fald var i juni måned med en nedgang på hele 13,1% - en sommermåned, hvor der som regel står bobler og lette vine på menuen.
Og i hjemlandet Frankrig så det værst ud i første halvår med et fald på 6%.
Hos producentforeningen Syndicat général des vignerons de la Champagne (SGV) har man for nylig lanceret en kampagne, der skal give champagne et mere ungt image. Og man gør det med sloganet ”Reservé à toutes les occasions” (velegnet til enhver lejlighed), der ledsages af illustrationer, hvor champagne er kombineret med alle mulige almindelige spiser fra æg til ost.
En forfladigelse af champagne
Tekster og billeder er sat op ved busstoppesteder og andre offentlige steder.
Ifølge The Drinks Business støtter de berømte champagnehuse ikke kampagnen - de mener, at den er en forfladigelse af de ædle bobler og en devaluering af champagne.
SGV har afsat 4 mio. euro (cirka 30 mio. kr.) til kampagnen, der skal strække sig over de næste tre år og brede sig til det europæiske marked.
Nogle ganske særlige "vinbøger"
I nogle film ser man, hvordan fx en direktør i smug tager sig en lille skarp fra en flaske sprut skjult i en hul bog i bogreolen.
Nu kan man også skjule sin bag-in-box i reolen. Det har det spanske vinhus Bodegas Neleman i Valencia sørget for med et smart design til henholdsvis en rødvin og en hvidvin.
Boksens ene endestykke viser ryggene af tre forskellige bøger (selvfølgelig vinbøger), mens det andet endestykke fungerer nøjagtig som en almindelig bag-in-box med tappehane. En sjov, opfindsom - og bæredygtig - idé.
Neleman er et økologisk vinhus, og på dets hjemmeside opfordres der til, at man dropper flaskevinene til fordel for bag-in-box vinene.

Endnu en buket håbefulde kandidater, der målrettet går efter at blive vindronning nummer 71.
Årets vindronning skal vælges
Der er intet, der tyder på, at tyskerne nogensinde har tænkt sig at sætte et punktum for den årlige kåring af en vindronning. Foreløbig har ritualet, der er utroligt populært, stået på i 70 år, og dronning nummer 71 bliver valgt d. 27. september.
Normalt stiller hver af Tysklands tretten regioner med en kandidat - i år er der kun tolv, da kandidaten fra Mittelrhein har trukket sig af personlige årsager.
Og lad os lige repetere kravene for at kunne bliver kandidat. Man skal være mindst atten år, hverken gift eller forlovet, datter af en tysk vinbonde og opflasket med så tilpas megen viden om vin, at man kan svare på en række vinøse spørgsmål.
Intet krav om skønhed
Skønhed er ikke noget krav, men når man ser på de mange kønne unge vindronninger, der har været gennem tiderne, så er det vist heller ikke nogen skade til …
Før finalen afholdes der en workshop for de unge kvinder i medie- og kommunikationstræning, så de er rustet til den endelige dyst foran et meget stort publikum.
Ud over en blindsmagning, hvor drue og vinregion skal bestemmes for de enkelte vine, består finalen også af en tale ud fra et vinøst emne.
Vindronningerne - både forhenværende og muligvis kommende - har deres helt egen
hjemmeside.
Vodka på knoglemarv
Der er ikke grænser for de mærkelige ingredienser, man rundt om i verden fremstiller spiritus på. Røde skovmyrer, komælk og quinoa-planter for blot at nævne nogle få.
Nu har britiske Rebel Distillers lanceret verdens første vodka på røget knoglemarv fra køer. Og Doom Bone Vodka, som den hedder, skulle ifølge destilleriet være ”en verden af flammer og dæmoner - en bålplads fuld af action”. Det lyder jo ret heftigt og ikke lige sagen til en stille aften foran pejsen …
Vodkaen er da også skabt i et samarbejde med firmaet Bethesda Softworks, der fremstiller videospil, og som gerne vil promote en ny version af et lidt hårdtslående spil med navnet Doom.
Prisen for en flaske Bone Vodka er 45 pund (cirka 375 kr.) plus forsendelse, og den kan bestilles ved at klikke her.
Den flotte fad-tromme.
Fra fad til tromme
To skotske musikere, Felipe Schrieberg og Paul Archibald, der holder ligeså meget af whisky som af musik, har fået en god idé. De har i samarbejde med destilleriet Lagavulin på Islay og en specialist i fremstilling af trommer fået forvandlet et gammelt whiskyfad til en bas-tromme.
Fadet har været brugt til modning af Lagavulins Single Malt whisky, men det skulle ifølge musikerne være mindst lige så velegnet som tromme. Som de siger, så giver fad-trommen en fantastisk dyb og vibrerende lyd - en unik lyd, som ingen andre trommer kan fremkalde.
Genbrug er jo oppe i tiden, og måske kan nyskabelsen ligefrem danne præcedens blandt denne verdens musikere - der er jo udtjente whisky- og vinfade nok at tage af.
Det er i hvert fald en meget flot tromme, og i en lille film på YouTube kan man høre musikerne bruge den - og se vejen fra fad til tromme.
Vil du have vores løbeseddel? 
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Blome Vin er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.

Jancis Mary Robinson.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til den verdenskendte britiske vinskribent Jancis Mary Robinson. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Jancis Mary Robinson (f. 1950) er en verdenskendt britisk vinskribent, der har skrevet adskillige bøger om vin og modtaget stribevis af priser.
Hun voksede op i grevskabet Cumbria i det nordvestlige England og begyndte i 1968 at læse matematik og filosofi på universitetet i Oxford.
Allerede i sin studietid fik hun en spirende interesse for vin, men efter endte studier blev vinen i første omgang lagt på hylden til fordel for et job i et stort rejsebureau.
Jancis Robinson valgte senere at rive et år ud af kalenderen og tage til Provence. Og her blandt vinmarker og vinmagere tog hun en beslutning om at finde et arbejde i sit hjemland, som enten havde med mad eller vin at gøre.
Det blev vinen, der vandt, da hun i 1975 blev medredaktør for branchemagasinet Wine & Spirit. Derefter gik det stærkt - snart havde hun taget samtlige af de vinkurser, som Wine & Spirit Education Trust (WSET) tilbyder, og i 1984 blev hun - som den første uden for vinbranchen - Master of Wine.
Siden da gik det slag i slag med opgaverne. Hun har været redaktør på verdens mest omfattende vinleksikon, The Oxford Companion, hvoraf første udgave udkom i 1994, og hun har skrevet et hav af bøger, blandt andet The Greate Wine Book og Jancis Robinson’s Guide to Wine Grapes, The 24-Hour Wine Expert samt selvbiografien How to Taste.
Hun er også tonet frem på tv-skærmen hos briterne i en serie på 10 udsendelser om vinlærdom for begyndere.
I dag har hun sin egen hjemmeside om vin, JancisRobinson.com, med abonnenter fra mere end 80 forskellige lande. Derudover har hun en ugentlig vinklumme i Financial Times.
Jancis Robinson er gift med madskribenten Nick Lander, og sammen har de tre børn, Julia, William og Rose.
Adresse: JancisRobinson.com, Freepost Nat12217, London NW3 5YA, tlf.: 0044 (0) 845 056 4117,
www.jancisrobinsin.com.
Hvorfor er der harpiks i Retsina?
Da Markus Hansen for nylig var i Grækenland, fik han ind imellem et glas Retsina - hvidvinen, der som bekendt indeholder harpiks. Nu vil han godt vide, hvornår og hvorfor grækerne begyndte at blande harpiks i vinen.
Det skete faktisk allerede i den græske oldtid. Grækerne opbevarede og transporterede deres vin i høje lerkrukker, amforaer, og disse var ikke altid helt tætte. Man fandt derfor på at overtrække deres indersider med harpiks.
Samtidig opdagede man, at vinen holdt sig bedre i amforaerne med harpiks, og da man havde vænnet sig til smagen, fortsatte man med harpiksen.
Det gjorde man også i oldtidens Rom, men i begyndelsen. I 200-tallet gik romerne over til træfade, der var lettere end amforaerne og ikke behøvede at blive tætnet med harpiks, og derfor mistede vi her i Vesteuropa smagen for harpiks.
Men i Grækenland fortsatte man med harpiksen, og navnet Retsina er i dag beskyttet af EU. Vi må derfor opgive at lave Retsina i Danmark – hvis nogle skulle få en vanvittig lyst til det ...
Ugens vinøse billede
I en middagspause på Malta så vores læser John Koudal pludselig et billede, så han greb sit kamera.
Gennem et vindues tremmer kastede solen sit lys i striber hen over ”Den Store” kryds-og-tværs, og i skyggen ventede et skænket glas hvidvin. Sol, varme, skygge, kølighed, afslappet ferie – og telefonen i venteposition. Alt kom med på billedet.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
546
Der er øl i glassene på det gamle østrigske skilt – men vi tror, der er vin i tønderne (foto © Anker Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 19 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen