Nyheder for uge 1, 2020

Store tab i Adelaide Hills

I uge 52 nævnte vi, hvordan de omfattende ildebrande i Australien også påvirkede landets vinproducenter. Især vindistriktet Adelaide Hills i South Australia er hårdt ramt, og sidste nyt er ifølge The Drinks Business, at i alt 1100 hektar vinstokke - en tredjedel af distriktets totale vinmarksareal - er brændt.

I nogle tilfælde kan vinproducenterne - hvis de skynder sig at få gang i vandingsanlæggene - være heldige at ”genoplive" de beskadigede vinstokke. Men rigtig mange producenter står over for at skulle rive de døde vinstokke op og starte forfra med plantningen.

Kun 48 flasker tilbage

Et af de værst ramte vinhuse er Tilbrook Estate. Vineriet, samtlige vinmarker og lagerhallen med flasker fra flere årgange er gået op i flammer. Alt, hvad ejerne, James og Annabelle Tilbrook, har tilbage er nogle få kasser med gamle årgange samt 48 flasker af den seneste årgang - begge dele befandt sig i deres hjem, som heldigvis står endnu.

Berømt vinmark brændt

En lang række andre vinhuse i Adelaide Hills har lidt store tab - blandt andet det anerkendte og 151 år gamle vinhus Henschke, som fremstiller en af Australiens kultvine, Hill of Grace.
Der er nu kun sørgelige rester tilbage af vinhusets mark Lenswood, der er berømt for sine meget gamle Pinot Noir-vinstokke - nogle af Australiens ældste - som er plantet tilbage i 1983.
Det vil uden tvivl tage Adelaide Hills vinindustri et godt stykke tid at komme på fode igen.

Så skal der bobler i glassene

Når år 2020 skal indtages, sker det selvfølgelig med bobler i glassene. Boblerne kan befinde sig i såvel champagne, som i nogle af denne verdens mange andre dejlige mousserende vine - som fx den spanske cava og den franske crèmant.
For at få den fulde fornøjelse af den mousserende vin, gælder det om at få mange bobler i hvert glas, der bliver skænket, og at få boblerne til at holde længst muligt.
Nedenfor kommer tre gode boble-råd til nytårsaften - eller til når man ellers nyder mousserende vin.

Tre gode boble-råd

* Glem alt om de skålformede champagneglas - boblerne forsvinder alt for hurtigt, ligesom man ikke får den fulde glæde af vinens aroma. Flûterne er det klassiske valg - og i hvert fald bedre end skålene. Men endnu bedre er et ganske almindeligt tulipanformet vinglas. Her er der plads til, at vinens aroma kan samle sig og kanaliseres op mod næsen, mens formen samtidig holder på boblerne.
* Det er boblerne i den mousserende vin, der formidler aromaen, så det gælder om, at få så mange af dem som muligt. Og her har måden, man skænker på, betydning. Flest bobler opnås, når man tipper glasset, så vinen kan hældes ned langs dets inderside. Holder man glasset lodret og hælder vinen ned i midten, bevares kun halvt så megen kuldioxid, hvorved boblerne bliver færre.
* Sulforester er en ren bobledræber. Et champagneglas bør - ligesom vinglas generelt - aldrig udsættes for sulfo. I en almindelig husholdning ender glassene dog ofte i vaskebaljen sammen med resten af servicet. Men så gælder det om at tørre glassene godt af bagefter med et viskestykke – hvilket ligefrem er befordrende for dannelsen af bobler, når glasset igen tages i brug. De små støvpartikler og rester af cellulosefibre fra viskestykket virker som boblekanoner. Fibrene er små rør, der kan fange en lille gaslomme, når vinen hældes i glasset. De små gaslommer suger den opløste kuldioxid til sig og blæser den ud i form af bobler. Jo flere cellulosefibre, der sidder på glasvæggen, desto mere gavmild er dannelsen af boblerne.

Historien bag de mange "cock-pubber"

Det er bemærkelsesværdigt så mange engelske pubber, der hedder noget med ”cock” (hane). The Cock Tavern, Ye Olde Cock Tavern, The Cock Pub, The Cock & Bottle og Cock & Bell - for bare at nævne nogle få stykker. Ofte er skiltene med pub-navnene også prydet af en stolt hane. Og hvad i alverden har haner så med pubber at gøre?
De mange hane-navne har deres udspring i en meget populær drink, som blev serveret på pubberne i 1600- og 1700-tallenes England. Cock ale (hane-øl) hed den, og den vigtigste ingrediens var netop en hane.

Det rene elskovsmiddel

Der fandtes et hav af forskellige opskrifter, men i det store og hele gik det ud på, at en kogt hane blev skåret i små stykker og lagt ned i en stofpose sammen med rosiner, dadler, muskatnød og andre krydderier. Posen blev dernæst sænket ned i næsten færdigbrygget øl, hvorefter hele molevitten fik tilsat en god portion sherry. Når drikken havde trukket en uges tid, var den færdig og kunne serveres af pub-mutter eller -fatter.
Også på hjemmebane havde kvinderne i datidens England travlt med at fremstille cock ale. Drikken var nemlig ikke kun populær på grund af sin dejligt krydrede smag - man var også overbevist om, at den var et glimrende elskovsmiddel.
Der serveres (så vidt vides) ikke længere cock ale i de britiske pubber - men hane-navnet har hængt ved.

Provence vil sparke til eksporten

Rosé har holdt popularitets-skansen i snart flere år. Og efter devisen ”man skal smede, mens jernet er varmt” vil verdens nok mest berømte rosé-distrikt, Provence, give markedsføringen et ekstra spark.
Provences vinråd, CIVP (Conseil Interprofessionnel des Vins de Provence), har ifølge Vitisphere netop vedtaget en tre år lang handlingsplan, hvor der hvert år vil blive brugt 7 millioner euro (cirka 52 mio. kr.) på markedsføringen af distriktets vine - og på et eksportfremstød i intet mindre end femten forskellige eksportlande.
Målet er blandt andet, at den andel af den årlige produktion, der eksporteres, skal øges fra 37% til 45%.
Så måske vil vi se endnu flere flasker rosévin fra Provence på hjemlige hylder i 2020.

Ny klassifikation til februar

De fine vine i Médoc er klassificeret fra 1. til 5. cru ifølge 1855-klassifikationen. Derudover er der et hav af andre vinslotte, som kan opnå den mindre fine klassifikation Cru Bourgeois.
Cru Bourgeois-producenterne har deres egen forening, Alliance des Crus Bourgeois du Médoc, og til februar lancerer den en ny tredelt klassifikation: Cru Bourgeois, Supérieur og det højeste niveau, Exceptionnel.
Målet for Alliance Cru Bourgeois er, at slottene i top-kategorien skal kunne være en slags bannerførere for Cru Bourgeois-vinene som helhed.
Man indførte faktisk allerede i 2003 en sådan niveauinddeling, men droppede den i 2010, så vinslottene igen kun kunne kvalificere sig til et ”Cru Bourgeois”. Men det vakte harme hos de slotte, der var steget i graderne og havde kunnet sætte en af de to finere betegnelser på etiketterne.

En utilfreds producent

Den seneste årgang vine fra Cru Bourgeois-producenterne er nu blevet blindsmagt og vurderet af et smagepanel fra Quali-Bordeaux - den instans, der kontrollerer, at reglerne for AOC og IGP vinene i Bordeaux bliver overholdt.
En af de producenter, hvis vine er blevet smagt, er Jean Guyon, der ejer Château Rollan de By. Og han er ifølge Vitisphere blevet rasende over selve smageprocessen.
Han sendte sin vin ind til blindsmagningen med en ansøgning om at få den klassificeret som Cru Bourgeois Exceptionnel. Han tænkte, at vinen gennem årene havde fået så mange roser af diverse vinanmeldere, at han godt kunne ansøge om det højeste niveau. Smagepanelet meldte tilbage, at vinen end ikke kunne få et Cru Bourgeois på etiketten.
Ifølge reglerne kan man appellere og få gensmagt sin vin, dog kun ved at betale 500 euro (cirka 3700 kr.) - hvilket Guyon gjorde. Efter omsmagningen opfyldte vinen kriterierne for det laveste niveau, Cru Bourgeois.

Et internationalt smagepanel

Jean Guyon er selvfølgelig skuffet over, at hans vin ikke blev klassificeret som Exceptionnel, og han vil ikke nøjes med det laveste niveau, hvorfor han nu har trukket sig helt fra klassificeringsprocessen. Han undrer sig også over, hvordan hans vin pludselig kunne stige i graderne, efter han havde betalt for smagning nummer to. Men det er jo selvfølgelig det, en omsmagning kan resultere i.
Desuden kritiserer han, at denne årlige smagning skal foregå bag lukkede døre, og at ingen af producenterne ved, hvem der sidder i dommerpanelet - andet end at de er fra Bordeauxs vinindustri.
I stedet opfordrer Guyon til, at man bruger et panel af internationalt anerkendte vinskribenter og sommelierer - noget, der rent markedsføringsmæssigt også vil have en langt større effekt for Cru Bourgeois-vinene.

Drak de kun druesaft i Kana?

I USA har nogle kristne afholdsfolk det svært med, at Jesus drak vin under brylluppet i Kana. Og de hævder, at Jesus faktisk var afholdsmand. For vinen til brylluppet var slet ikke vin, men ugæret druesaft.
I Johannes-evangeliets 2. kapitel, 1.-11. vers, står der, at gæsterne i Kana havde drukket godt – de havde tømt forrådet af vin – da Jesus forvandlede vand til vin. Og værten fik da at vide: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu."
Folk ville slet ikke have kunnet smage, at den nye vin var bedre, hvis de allerede var småplørede, lyder argumentet. Ergo kan det, de drak, ikke have været vin, men ugæret druesaft.
Javel, ja ... Og morlille kan ikke flyve, ergo er morlille en sten.

Slank med champagne-kuren

Der er mange, der efter den søde juletid tager hul på det nye år med et par kilo for meget. I forsøget på at komme dem til livs bliver ribbensstegen byttet ud med råkost, lænestolen med løbeture og vinen med vand. Men man kan jo også kaste sig over champagne-kuren – hvilket vel egentlig lyder ret tiltalende.

Ophavskvinden til kuren er den amerikanske journalist og forfatter Cara Alwill Layba, og hun fortæller om den på sin hjemmeside. Her kan man læse, hvordan hun altid har kæmpet med overflødige kilo og har prøvet et hav af kure uden resultat, indtil en ven opfordrede hende til bare at spise almindeligt, men sundt - og drikke to glas champagne til hver dag. Det hjalp.

Champagne og ananas

Og man kan faktisk godt forestille sig, at champagne-kuren virker. For det første indeholder champagne færre kalorier end almindelig vin. For det andet glider en måske lidt spartansk mad lettere ned med et glas champagne, hvorved det bliver lettere at klare en omlægning af kosten.
Cara Alwill Layba har endda skrevet en bog om kuren, “The Champagne Diet: Eat, Drink and Celebrate Your Way to a Healthy Mind and Body!”. Den kan købes hos Amazon.com.

En kur for stjerner

Egentlig er der tale om en ny udgave af en meget gammel kur. I 1930’erne gik mange kvindelige Hollywood-stjerner på den såkaldte ”Hollywood Star Diet” - en kur, der bestod af champagne og ananas.
Der er ingen tvivl om, at også Cara Alwill Laybas champagne-kur frem for alt henvender sig til kvinder. Men derfor kan mændene vel også godt hoppe med på champagne-vognen …

Bedste tilbud til turisterne

Great Wine Capitals er et internationalt netværk af ni byer, der alle har det til fælles, at de er centre i berømte vinregioner, og netværket ser det som sin opgave at fremme vinturismen i regionerne.
Netværket blev oprettet i 1999, og det omfatter i dag Bilbao (inkl. Rioja), Bordeaux, Cape Town, Christchurch (New Zealand), Firenze, Mainz (Rheinhessen), Mendoza, Porto og San Francisco (Napa Valley).
Hvert år uddeler netværket priser for "bedste vinturisme" til vinhuse, som har noget ekstra godt at tilbyde turisterne.

2020-priserne offentliggjort

Forud for prisuddelingen afholder hvert land nationale konkurrencer, og til dags dato har i alt 765 vinhuse modtaget en pris i den internationale finale. Man kan vinde inden for syv forskellige kategorier, og for nylig blev de i alt ti vindere for 2020 offentliggjort.
Bodegas Valdemar i Rioja vandt en pris for bedste innovative vinturisme, mens Rosell Boher Lodge i Mendoza fik sin pris for sit luksuriøse gæstehus, der ligger smukt placeret for fødderne af Andesbjergene og omgivet af vinstokke.

Se hele vinder-listen

Gemtree Wines i Maclaren Vale i Adelaide vandt derimod en pris for sin bæredygtige vindyrkning. Prisen for mest attraktive arkitektur og landskab gik til Louis M. Martini Winery i San Francisco.
Inde på Great Wine Capitals hjemmeside kan man se hele vinderlisten samt bladre sig gennem de regionale vindere. Der er bestemt meget inspiration at hente til den næste ferie i vinøse omgivelser …
For andet år i træk har Great Wine Capitals også bedt offentligheden om at stemme på deres favorit, når det gælder turist-oplevelser i vinhusene. Man kunne stemme på et ud af 67 nominerede vinhuse, og i alt indløb der 9500 stemmer fra hele verden.
Vinderen i denne konkurrence blev Quinta da Pacheca i Portugals Douro-dal. I uge 14 nævnte vi, hvordan ejerne af dette vinhus har opstillet en række kolossale og meget elegante fade, som man kan booke en overnatning i.

En bro til skægget

Skæg - både over og under munden - er højeste mode i øjeblikket. Og hvis man har et flot overskæg, er det jo ikke sagen, at det bliver tilsmudset af rødvin eller skummet fra en øl. Men der er hjælp at hente i form af Whisker Dam, et lille "skæg-værn" af metal, som kan sættes fast på både glas og krus, og som beskytter overskægget, når man drikker.
Whisker Dam, der er håndlavet, er en amerikansk opfindelse - men ideen stammer fra 1800-tallets England, hvor enhver gentleman med respekt for sig selv havde et fornemt overskæg. Hver dag brugte han tid på at forme skægget og give det voks, så det kunne holde til vind og vejr. De mest imponerende af disse moustacher havde snoede ender - det er dem, man populært kalder for cykelstyr.

Voksen dryppede

Når de fine herrer blev inviteret til te-, kaffe- og chokoladeselskaber, blev moustachen let griset at se på, når de drak af kopperne - ligesom varmen fra drikken fik voksen til at smelte og dryppe.
Redningen kom omkring midten af 1800-tallet i form af moustachekoppen - eller, som vi siger på dansk, skægkoppen. Disse kopper var forsynet med en lille indbygget bro af porcelæn formet som et overskæg, der gik fra kant til kant i den ene side af koppen. Ud over kopper med indbygget skæg-værn, kom det også hurtigt på mode med transportable værn à la Whisker Dam i sølv eller plet.
Whisker Dam kan købes for 20 dollars (cirka 135 kr.) plus forsendelse ved at klikke her.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Ebbe Frahm, der ejer vinimportfirmaet Vin & Velsmag, har sendt os dette billede - som han selv har fået tilsendt af en af sine leverandører, Zitta, i det australske vindistrikt Barossa Valley.
Det viser vinhusets mere end 120 år gamle Grenache-vinstokke. Med deres dybe rødder kan de klare den verserende tørke.
Netop tørken har - som man kan læse længere oppe på siden - forårsaget alvorlige ildebrande flere steder i Australien. Og værst er det gået ud over Adelaide Hills kun en times kørsel fra Barossa Valley.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 15 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.