Nyheder for uge 12, 2020

Primeur i Bordeaux er aflyst!

I sidste uge nævnte vi, at der gik rygter om, at primeur-ugen i Bordeaux ville blive aflyst. Nu er det en realitet: Arrangøren, Union des Grands Crus de Bordeaux (UGCB), har taget den tunge beslutning at aflyse årets udgave af den berømte begivenhed, der skulle have fundet sted fra 30. marts til 2. april, og som tiltrækker omkring 6000 vinbranchefolk fra nær og fjern.

Indtil for kort tid siden lød det ellers fra UGCB, at man ville afholde primeur-ugen som planlagt, men nu, hvor Covid-19 har udviklet sig til en pandemi, har man valgt at aflyse på grund af smittefaren.

Overvejer alternativer

Det er første gang siden 1945, at primeur-ugen, hvor den nyeste årgang vin smages direkte fra fad, bliver aflyst. Vinen bliver ikke kun smagt men også bedømt og anmeldt af vinskribenter, og disse anmeldelser - når de kommer fra de førende skribenter - har stor betydning for Bordeauxs mange vinslotte. Det samme har selvfølgelig også de mange aftaler, slottene indgår om salg af vinene med distriktets négocianter og internationale vinimportører.
Fra UGCB lyder det, at man i øjeblikket arbejder på at finde alternative løsninger for smagning af den nye 2019-årgang.

Har deltaget de sidste 33 år

Det med alternative løsninger er man også i fuld gang med at finde frem til hos den danske vinbranche - blandt andet hos Philipson Wine. Hvert år i de sidste 33 år er vinfirmaet taget til primeur-smagningerne i Bordeaux for at kunne tilbyde sine kunder den nyeste årgang i forsalg, før den bliver tappet på flasker. Nu vil man så forsøge hen ad vejen at få smagt så mange af vinene som muligt og løbende udbyde dem til salg.

Bestillingerne udebliver

Covid-19 koster de danske restauranter dyrt. Tomme lokaler og tabt omsætning er blevet hverdagskost, og forude venter fyringer og for nogles vedkommende måske også konkurser. Heldigvis har regeringen jo bebudet, at den har nogle hjælpepakker i støbeskeen til de virksomheder, det går hårdest ud over.
Situationen påvirker selvfølgelig også leverandørerne til de mange restauranter - heriblandt dem, der leverer vinen til maden. En af de helt store vinleverandører til restauranterne er Kjær & Sommerfeldt:
- Situationen er naturligvis meget kritisk for vores kunder og dermed også for os, lyder det fra vinfirmaets CEO, Mads Stensgaard. - Stort set alle vores HORECA-kunder er holdt op med at bestille vin.
- Konsekvenserne bliver markante - hvor markante er endnu for tidligt at sige - og der bliver brug for de hjælpepakker og mere til, som regeringen har lagt op til.

Et behov for at komme ud

Hos Kjær & Sommerfeldt gør man, hvad man kan, for at bakke op omkring regeringens tiltag - blandt andet arbejder størstedelen af medarbejderne hjemme de næste fjorten dage, ligesom alle møder, smagninger, events osv. er aflyst de næste 30 dage.
Men firmaet er i fuld drift, og man har taget de nødvendige initiativer, som sikrer, at man stadig kan levere vin til de kunder, der fortsat bestiller.
- Jeg tror, at alle får et stort behov for og lyst til at komme ud igen, når tingene har normaliseret sig, hvilket vi håber sker inden for to til tre måneder, lyder det forhåbningsfuldt fra Mads Stensgaard.

Første smiley på en vinflaske

Man kan ikke sådan bare lige sætte en smiley - det smilende gule ansigt - på et eller andet produkt, man har fremstillet. Det måtte Bordeaux-négocianten Icard Château & Vignobles sande, da firmaet fik den idé at bruge ansigtet på nogle af sine vine.

Ikonet blev skabt i 1971 af franskmanden Franklin Loufrani og gjorde sin debut året efter i avisen France-Soir, hvor det illustrerede glade og lykkelige nyhedshistorier. Loufrani varemærkeregistrerede sit glade ikon, og i dag varetages rettighederne af det engelsk baserede Smiley Company.
Det har taget Icard Château & Vignoble to år at forhandle sig til en aftale med firmaet - der også har forlangt en ikke oplyst sum penge for at give négocianten ret til at bruge ikonet. Icard skal ligeledes betale royalties af de penge, der kommer ind på salget af vinene. Og retten til at bruge det smilende ansigt gælder kun i tre år.

Målrettet unge forbrugere

Nu pryder smiley’en for første gang nogensinde vinflasker. Det drejer sig om fem vine årgang 2019 - to rødvine, to hvidvine og en rosé. Flaskerne er helt enkle og stort set uden tekst, så ikonet for alvor får lov til at brillere.
Icard Château & Vignobles har valgt at degradere de fem vine fra klassifikationerne AOP Bordeaux og IGP Côtes de Gascogne til det mindre fine Vin de France. Disse ”smilende” vine er målrettet unge forbrugere, og man har ønsket at gøre signalet så enkelt og let forståeligt som muligt, og et Vin de France kan alle jo forstå, lyder det fra vinfirmaet.

Ildebrande og røgskadede druer

Sidste år rasede ildebrandene i både Californien og Australien, og med klimaændringerne kan man i fremtiden forvente hyppigere og endnu kraftigere naturbrande.
Det er som regel kun få vinmarker, der bliver flammernes bytte. Det store - og stigende - problem for vinproducenterne er røgskadede druer, som i sidste ende kan betyde, at en hel årgang vin er lige til at kassere. I Australien har brandene medført et indhug i landets seneste høst på 4% svarende til 60.000 tons - og de 3% skyldes røgskadede druer.
Forureningen af druerne sker, når visse reststoffer fra røgen lægger sig som et lag på drueklaserne. Jo længere tid, røgen får mulighed for at påvirke druerne, desto tykkere bliver laget, og til sidst vil de skadelige stoffer gennemtrænge drueskindene og blande sig med druernes sukkerstoffer. Og så er skaden sket, og den færdige vin vil efter al sandsynlighed blive påvirket og få en ubehagelig røgsmag.

Vil komme problemet i forkøbet

Det kan være svært at afdække, hvor beskadigede druerne er blevet af røgen, før det er for sent, og de er blevet forvandlet til vin. Derfor er forskere rundt om i verden i fuld gang med at finde metoder til mere nøjagtigt at kunne kortlægge røgskader i druer.
Det bedste ville selvfølgelig være, hvis man på en eller anden måde kunne beskytte druerne mod røgen - altså komme problemet i forkøbet. Og netop det har et forskerteam ved University of British Columbia i Kelowna i Canada sat sig for at undersøge.
I samarbejde med lokale vinproducenter har forskerne udført eksperimenter med tre forskellige typer spray, der alle er godkendt til brug i landbruget. De to af dem er kendte midler mod meldug i vinmarkerne, mens den tredje spray, Parka, anvendes i kirsebærplantager for at forhindre, at kirsebærrene revner i år med megen nedbør i vækstsæsonen.

En effektiv voksagtig hinde

Forskerne placerede væksthuse hen over mindre partier af vinstokke med modne druer og sprayede så med de tre forskellige midler. Et fjerde væksthus rummede en kontrolgruppe af vinstokke. Derefter pumpedes kunstig røg ind i væksthusene to timer i træk.
Det viste sig ifølge Winespectator, at de to spray-typer, som var til brug i vinmarker, hverken gjorde fra eller til - det ene af dem forstærkede ligefrem røgstofferne i druerne.
Men den spray, der anvendes til kirsebær, havde en yderst positiv effekt, idet den fuldstændig beskyttede mod røgskader via et tyndt voksagtigt lag rundt om hver drue.
Forskerne har udført utallige forsøg gennem de seneste to år og har også vinificeret de Parka-sprayede druer. Nu mangler man bare at finde ud af, præcis hvor længe sprayen beskytter druerne - og selvfølgelig, om den har betydning for vinens kemi, lugt og smag, hvilket intet dog tyder på.

Rekord stor østrigsk eksport

Det kan godt være, vi ikke ser så meget østrigsk vin på forretningshylderne herhjemme. Men faktisk er eksporten af vin fra Østrig til Danmark ifølge Austrian Wine steget fra 350.000 liter i 2018 til 564.000 liter i 2019. Det er selvfølgelig stadig kun er en dråbe i vinhavet i forhold til den vin, der tilflyder os fra så mange andre lande, men det viser en stigende interesse hos danskerne for østrigsk vin - og især hvidvin.
Og det er ikke kun herhjemme, salget stiger. Sidste år lød Østrigs samlede vineksport i værdi på hele 185 millioner euro (cirka 1,4 milliarder kr.) - en stigning på 9% i forhold til året før og en hidtidig rekord. I mængde var der en vækst på gigantiske 20,5% til 64 millioner liter vin.

Et dyk i 1985

Grafen og søjlerne på illustrationen til venstre viser stigningen i eksporten i henholdsvis værdi og mængde fra 1985 til 2019. Læg mærke til det markante dyk i 1986. Året før havde nogle østrigske vinbønder forfalsket deres vine med kølervæske, hvilket skabte store overskrifter og gik ud over eksporten af østrigsk vin året efter.
Man kan se illustrationen i større udgave ved at klikke her.

Fra 64 til 102 aftagerlande

De gode tal skyldes ikke mindst, at druehøsten i 2018 - ligesom i de fleste andre europæiske lande - var kolossalt stor, hvilket sparkede til sidste års eksport.
Det største aftagerland af østrigsk vin er Tyskland, hvorefter kommer Schweiz og USA. Og til samtlige tre lande steg eksporten i 2019. Også til Holland var der en vækst på 29,3% i mængde og 87% i værdi - og til Kina på henholdsvis 57% og ligeledes 87%. Ved at klikke her kan man se eksporttallene for de vigtigste aftagerlande - heriblandt Danmark - siden år 2000.
Antallet af lande, der importerer østrigsk vin, steg også sidste år og ligger nu på 102 - en markant stigning i forhold til 2009, hvor østrigerne eksporterede vin til 64 forskellige lande.

Bordeaux til hverdag

Bordeaux har aldrig været let at gennemskue for de danske forbrugere. Mange ”vinconnaisseurs” anerkender distriktets store ikonvine, men Bordeaux til hverdagsbrug har stadig potentiale til at blive udviklet.
Selv om det kan lade sig gøre at købe og nyde en fornuftig Bordeaux-vin til cirka 100 kr., så farer priserne hurtigt opad, når man vil drikke velproducerede vine fra det historisk set noget vanskelige vinproduktionsområde.
I Bordeaux hjælper klimaforandringerne med de højere temperaturer på en bedre modning af druerne, og der bliver stadig længere mellem de grønne, stilkede, hårde bordeaux-årgange. Især de sidste fem år har leveret modne og varme vine – nogle gange kammer de endda over i det marmeladeagtige fulgt op af et ofte uønsket højere alkoholniveau. Begge dele ligger langt fra den klassiske old fashioned Bordeaux-stil.
Forbrugerne vil ganske vist have mere frugt – men spørgsmålet er, om det klær’ Bordeaux at tilegne sig en oversøisk vinstil, der mudrer afsættet til. For prismæssigt kan man alligevel ikke konkurrere, og så risikerer man at tabe endnu flere markedsandele på det globale vinmarked.

Foreningen Grand Cercle

For at afsætningsdykket, når det gælder Bordeaux-vine, kan bremses, skal forbrugerne igen være trygge ved, at Bordeaux kan købes og drikkes, uden at man først skal sælge ”den halve bondegård”. Og det kræver markedsføring af de mange mindre producenter, der ikke har et ikonisk château-visitkort med i bagagen.
Til det formål etablerede man i 2013 foreningen Grand Cercle des Vins de Bordeaux, der repræsenterer 27 forskellige appellationer med 164 vinslotte og i alt 3300 hektar vinmarker fra dels venstre (51 slotte) og dels højre (113 slotte) bred af Gironde-floden.
Med så stort et område og så mange vinslotte samles vidt forskellige vinstile i Grand Cercle. Men målet for vinproducenterne er det samme, nemlig i fællesskab at højne kvaliteten og åbne omverdenens øjne for disse gode og mindre kostbare vine.
I Grand Cercle bliver vinene bedømt ved blindsmagning to gange årligt - første gang en primeur i februar og anden gang i efteråret af et udefrakommende professionelt og femten personer stort dommerpanel.
Ved en nylig smagning i København blev eksempler på rødvine fra medlemmerne af Grand Cercle skænket i glassene. Og de blev alle serveret i årgangene 2010 og 2015, så de fremmødte vinskribenter og -importører kunne sammenligne vinene i de to årgange.

To meget forskellige årgange

I 2015 gik høsten allerede i gang 10. september efter den varmeste sommer i mands minde. Heldigvis bød slutningen af sommeren på kølighed og let regn. De ti vine i denne årgang var alle runde og modne med masser af mørk moden og sødmefuld frugt og til den buttede side.
Her skal fremhæves Château de Rouillac fra Pessac-Léognan, der helt har formået at styre udenom det marmeladeagtige og er en saftig, feminin, frisk og let lakridset vin i god balance. Desværre fås den ikke herhjemme, men i Frankrig sælges den for under 30 euro (cirka 225 kr.).
I 2010 var sommeren mere til den klassiske side med masser med sol, kølige nætter og kun lidt regn, en ujævn blomstring, små bær med tykke skind og en senere høst i slutningen af september.
Fra denne årgang brillerede især Château la Rose Perriére fra Lussac Saint Émilion med elegance, saftighed og et lille behageligt urtet aftryk, og Château Loudenne fra Médoc med en traditionel 50/50, Merlot/Cabernet blanding. Den var charmerende, let frugtig og i god balance.
Bordeauxvine fra de mindre - og ukendte - slotte i Grand Cercle kan fås hos fx Sublim Vin, der har Grand Vin de Reignac til 129 kr. - som er den billigste af GC-vinene på det danske marked - og Balthus til 449 kr. Østjysk Vinforsyning sælger Château de La Rivière til 299 kr., VildMedVin har vine fra Château de Pressac fra 419 kr. Og skal det være vin i store flasker, så har Greenwood Fine Wine Château Yon-Figeac i dobbeltmagnum til 1599 kr.
Charlie D.

En pakke solskin

Det er en gammel skik i vinens verden at chaptalisere - tilsætte sukker eller sød druemost under gæringen. Eller som nogle vinbønder kalder det ”tilsætte en pakke solskin".
Chaptalisering bruges nemlig typisk i år, hvor varmen og solen har svigtet, og hvor det har knebet med at få modnet druerne optimalt.
I 2008 forbød EU chaptalisering i medlemslandene - dog med visse undtagelser hist og pist i de køligere vinområder. Frankrig havde succes med at få forhandlet sig til en undtagelsesklausul, og siden da har chaptalisering været tilladt på fransk jord - dog med strenge regler for, hvor meget sukker, der må tilsættes. For visse klassifikationers vedkommende er der dog helt og holdent forbud mod tilsætningen.

Forbud i Monbazillac

Chaptalisering anvendes blandt andet i Champagne og i mindre omfang i Bourgogne. Man bruger også metoden i Frankrigs største område for søde vine, appellationen Monbazillac, der ligger i regionen Bergerac øst for Bordeaux. Appellationens vinmarker breder sig over cirka 2700 hektar - dobbelt så meget som nabo-appellationen Sauternes.
I 2014 blev undtagelsesklausulen ophævet af EU - dog kun for søde vines vedkommende. Og det fik vinproducenterne i Monbazillac - og i en anden af Bordeauxs ”søde” appellationer, Loupiac - til at indgive en retslig appel mod ophævelsen.
Sagen har kørt i de sidste seks år, men nu er appellen ifølge France 3 blevet endeligt afvist, og chaptalisering er derfor fremover forbudt for de søde franske vines vedkommende.

Vil skade salget

De søde vine fra Monbazillac er yderst populære - og betydeligt billigere end de berømte søde vine fra Sauternes.
Og appellationens vinproducenter er harme over forbuddet mod chaptalisering, som de mener vil skade deres salg. Nogle år er det svært at opnå tilstrækkeligt med fylde og sødme i vinen - og det er netop sødmen, der sælger flaskerne, hævder de.
Men der er nok ikke noget at gøre - og heldigvis for det, vil nogle hævde. Chaptalisering har både fortalere og en hel del modstandere.

Manden, der opfandt metoden

At der overhovedet er noget, der hedder chaptalisering, skyldes franskmanden Jean-Antoine Chaptal (1756-1832), der opfandt metoden - og lagde navn til den. Han var indenrigsminister under Napoléon og huskes først og fremmest, fordi han indførte metersystemet på fransk jord.
Men han var også kemiker og videnskabsmand, hvilket kom til udtryk i hans glødende interesse for at gøre noget ved det skrantende ry, fransk vin dengang havde.
Han skrev både en bog og en afhandling om, hvordan vinproducenterne burde bære sig ad for at øge kvaliteten af deres vine.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* ChampagneUniverset er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
* Château Wines Direct er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
* Barbastro Vin er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
* VinlagretBornholm er netop åbnet i Aakirkeby på Bornholm. Ejerne er Ivar Bilenberg og vinmanden Søren Randbøll Wolff, som er portrætteret i denne uges Blå Bog nedenfor.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.