I Europa blev pest-vand og andre lægedrikke drukket af særlige kander med to hanke og en lang tud. Den viste kande er hollandsk og fra cirka 1700. Wikipedia/VAwebteam.
Pest-vand med hugormekød
I disse Corona-tider er det nærliggende at tænke på, hvad man gjorde dengang, Europa blev hærget af dødbringende pest. Det skete adskillige gange fra 1300-tallet og i de følgende århundreder, og dengang havde man ikke udsigt til at kunne fremskaffe en vaccine.
Men så havde man det såkaldte pest-vand - spiritus destilleret på diverse lægeurter. Drikken blev enten lavet af professionelle destillerier eller inden for hjemmenes fire vægge. Og der blev allerede i middelalderen udviklet et hav af opskrifter. Fælles for dem var, at de indeholdt usædvanligt mange urter - 20 eller flere - som først blev lagt til opblødning i hvidvin for dernæst at blive destilleret til spiritus.
Ud over urterne indeholdt pest-vand også andre ingredienser, som man mente havde helbredende egenskaber - hvoraf nogle nok ville få nakkehårene til at rejse sig på de fleste i dag. I en engelsk opskrift fra 1600-tallet indgår der fx hugormekød, opium og ambra - et sekret fra kaskelothvalens tarm.
Giftige ingredienser
Opskrifterne på pest-vand fandtes i datidens kogebøger side om side med opskrifter på pickles og punch.
Om disse medicinske spiritusser hjalp er nok meget tvivlsomt - alene i 1654, hvor pesten hærgede i København, døde cirka 15.000 københavnere.
For to år siden satte Minneapolis Institute of Art (MIA) sig for at forsøge at genskabe puncher, drinks og pest-vand ud fra de gamle opskrifter, der findes i historiske kogebøger hos Wangensteen Historical Libray i Minnesota. Årsagen var, at man på museet har nogle rum med interiører fra 1700-tallets Paris. Og så ville man lave en sensorisk oplevelse, hvor inviterede gæster kunne smage datidens drikke (og medicin) i de rette omgivelser.
Når det gjaldt pest-vand, tog det forskerne lang tid at finde frem til brugbare opskrifter, og nogle af de ingredienser, der indgik i dem, var ikke længere til at få, var for mærkværdige eller direkte giftige.
Vil sælge pest-vand
Men til sidst lykkedes det at fremstille et par udgaver af pest-vand. En af udgaverne indeholder 24 forskellige urter - heriblandt grønne valnødder, hyldeblomster, enebær og labdanum - en harpiks fra den blomstrende busk Cistus ladanifer. Sidstnævnte erstatter ambraen i opskriften.
MIA har slået sig sammen med destilleriet Tattersall i Minneapolis om fremstillingen. Og destilleriet har tænkt sig at tappe nogle af de gamle drinks og spiritusser på flaske - heriblandt en velsmagende og aromatisk pest-vand - og sætte dem til salg.
Lige i øjeblikket har Tattersall - ligesom så mange andre destillerier rundt om i verden - travlt med at fremstille håndsprit som desinfektion mod Corona.
Større efterspørgsel på portvin
Efterspørgslen på portvin er steget markant på verdensplan, efter at stadig flere lande har lukket ned, og folk lever et mere stille hjemmeliv. Sådan lyder det fra et af de store portvinsfirmaer, The Fladgate Partnership, som ejer mærkerne Taylor’s, Croft, Krohn og Fonseca.
Inden for de seneste to uger har firmaet fået 64 nye ordrer på i alt 241.000 flasker portvin. Senest henvendte Sydkorea sig for første gang i to måneder med en meget stor ordre.
En hyggevin
Men nu bliver portvin som regel heller ikke anvendt til større selskaber, receptioner eller andre begivenheder, hvor mange mennesker mødes. For de fleste er vinen nok snarere en hyggevin - sådan én, man skænker sig et glas af til fjernsynet eller en god bog. Og dermed er det en vin, som hitter ekstra meget i disse karantæne-tider.
Foto: CIVC.
Trange tider for festens drik
Mens efterspørgslen på portvin - som nævnt ovenfor - ser ud til at gå strygende, ser tallene ifølge The Drinks Business mere dystre ud for salget af champagne. Selv om champagnehusene rigtig gerne vil have os til at drikke deres bobler til hverdag, er og bliver champagne en festens drik, som der skåles i til bryllupper, fødselsdage, havefester osv. Og den slags bliver jo ikke til noget i øjeblikket.
Desuden ligger champagne i den dyre ende af prisskalaen, og på grund af de usikre økonomiske tider, Covid-19 medfører, holder mange forbrugere kreditkortene lidt tættere ind til kroppen.
Under den tidligere globale økonomiske krise faldt salget af champagne mellem 2007 og 2009 fra 340 millioner flasker til 293 mio. Et fald på næsten 50 mio. flasker.
Det gik ellers lige så godt ...
Så hos Champagnes vinråd, Comité Champagne, har man dybe panderynker i øjeblikket. Frankrig aftager selv halvdelen af produktionen og er dermed det største marked for champagne. Og netop når det gælder hjemmemarkedet, har der været et fald i salget på hele 70% i værdi i de sidste to uger sammenlignet med samme periode sidste år. Nu satser Comité Champagne på et forhåbentlig stort come back senere på året - og om ikke andet til nytår.
Det gik ellers lige så godt. I 2019 rundede salget af champagne for første gang nogensinde i distriktets historie 5 milliarder euro (cirka 37 mia. kr.). Det var 3,4% mere end i 2018 - et år, der også slog alle hidtidige rekorder.
Sidste års formidable salg skyldtes ikke mindst en stigning i eksporten til USA på hele 15% i værdi og til Storbritannien på 6%.
Flere virtuelle smagninger
I sidste uge nævnte vi de virtuelle vinsmagninger, som spiritusfirmaet Vault of Spirits i Holbæk er begyndt at afholde - nu, hvor man ikke kan mødes under samme tag. Man køber smagningen på firmaets hjemmeside, får tilsendt smagsprøver på den spiritus, smagningen drejer sig om, hvorefter man på et bestemt tidspunkt kan deltage i den virtuelle smagning på Facebook.
Flere andre vin- og spiritusfirmaer afholder lignende virtuelle smagninger i denne tid. Nedenfor kommer et lille udpluk, hvor man kan deltage i guidede smagninger hjemme foran computeren eller fjernsynet.
Fire gode bud
* Le Bon Goût, hvis sortiment består af champagne, afholder flere forskellige virtuelle smagninger, hvor der hver gang smages to forskellige champagner. Følgende er på programmet i nærmeste fremtid:
17. april: Smagning med deltagelse af producenten Yann Alexandre og hans hustru, der fortæller om fremstillingen af deres champagner.
24. april: Blindsmagning med modtagelse af to godt indpakkede flasker.
1. maj: Champagne og champagne Spritz.
Læs mere, og bestil smagningerne ved at
klikke her.
* Victoria Vine byder på digital vinsmagning, hvor man får tilsendt en smagekasse med seks forskellige vine. Samtidig modtager man seks videoer på mail - en for hver vin - hvor sommelier Nana Wad gennemgår vinene som ved en normal smagning. Dermed er man selv herre over, hvornår der skal blændes op for de enkelte vinsmagninger. Se listen over vinene, og bestil en smagekasse ved at
klikke her.
* Global Foods afholder virtuelle vinsmagninger hver fredag kl. 17-18. Man skal blot købe smagningen fredagen før. Næste gang gælder det tre forskellige mousserende vine. Læs mere ved at
klikke her.
* Njord Gin tilbyder en virtuel og interaktiv smagning og guidetur i destilleriet for 2 personer d. 18. april kl. 16.30 til 18. Smagekassen indeholder en forblandet gincocktail og smagsprøver på fem forskellige udgaver af Njord Gin samt garniture. Selv om destilleriets hjemmeside er på engelsk, afholdes smagningen på dansk. Læs mere, og køb billet ved at
klikke her.
Foto: Amorim.
Stadig færre proppede vine
Proppede vine har en ubehagelig lugt og smag - lidt à la våd hund. Lugten forårsages af TCA (2,4,6-trikloroanisol), et kemisk stof, som udvikles af skimmelsvampe, der har angrebet korkproppen.
Korkproducenterne gør selvfølgelig alt, hvad de kan for at komme problemet til livs, og procentdelen af proppede vine er da også faldet betydeligt i de senere år.
Verdens største producent, Amorim, har tidligere meddelt, at firmaet ville have udryddet TCA fra samtlige af sine propper i 2020. Amorim har allerede i 2016 lanceret et screenings-system, NDtech, som tjekker hver eneste korkprop for TCA - dog kun for firmaets luksuspropper, som vinproducenterne typisk bestiller til deres dyreste vine.
En helt ny metode
Sidste år fulgte en NDtech-tjekket champagneprop i kølvandet. Og nu har Amorim så igen - til Decanter - slået fast, at alle de andre korkpropper, firmaet laver, fra og med december i år med garanti vil være TCA-fri.
Kontrollen af de enkelte propper vil ikke foregå via NDtech, da dette er en forholdsvis dyr teknik, men via en helt ny og billigere metode, som Amorim har udviklet gennem de senere år. Firmaet vil dog endnu ikke løfte sløret for, hvilken metode det drejer sig om. Men bare den virker, så er alt jo i skønneste orden.
Også en anden stor korkproducent, Diam, yder garanti på TCA-frie korkpropper for en del af sine propper. Men helt at udrydde TCA er utopi. Det kemiske stof kan nemlig også smitte vinen under selve vinfremstillingen.
Det kolossale kunstværk skabt af mere end 42.000 champagne-låg. Foto: Mondial de la capsule de Champagne.
Et fantastisk vinøst kunstværk
Hvert andet år afholdes udstillingen Mondial de la capsule de Champagne i Champagne-byen Mesnil-sur-Oger. Her mødes denne verdens samlere af plaque de muselet - fransk for det lille runde låg af blik, der sidder oven på champagnepropperne og under ståltråden (muselet).
Udstillingen, hvor der handles med de små låg, tiltrækker som regel omkring 6000 besøgende, hvoraf en hel del er samlere, såkaldte placomusophiler - dem er der omkring 80.000 af på verdensplan.
I år kunne de besøgende opleve et unikt kunstværk - en kolossal mosaik - kreeret af hele 42.136 plaque de muselet. Værket er opsat på væggen i det vinmuseum, champagneproducenten Bernard Launois har åbnet.
En samling på 60.000 låg
Kunstværket er et familieportræt af Bernard Launois, hans kone, deres to døtre, svigersønner og børnebørn. Ideen fik Launois efter et besøg i katedralen i Kiev, hvor man havde lavet et portræt af jomfru Maria af 15.000 farvede æg. Så hvorfor ikke et portræt af champagne-låg? Tænkte han.
Manden bag motivet og det store arbejde med værket er kunstneren Christian Marillier, der selv er en ivrig samler af plaque de muselet - han har hele 60.000 styk.
Fastgjort med magneter
Det har taget seks år at skabe dette låg-mesterværk - fra idé og design til påsætning af de sidste låg.
Kunstværket dækker et areal på 36 kvadratmeter, og for at kunne overskue opgaven, har Christian Marillier inddelt det i 960 flade metalrektangler, som er blevet kreeret separat, og hvorpå de mange låg er fastgjort med hver sin magnet.
Det er ikke helt nyt for Marillier at lave kunstværker ud af de små låg - gennem de sidste tolv år har han lavet et hav af portrætter i mindre format af låg fra sin egen samling. På hans
hjemmeside kan man se låg-mosaikker af Mona Lisa, Jacques Chirac og andre kendte personer. Tæt på kunstværkerne kan man studere de mange motiver på lågene - først på afstand kan man se selve portrætterne.
Den smukke udsigt ud over en af Ningxias vinmarker.
Kinesisk provins på fremmarch
Det er nok de færreste danskere, der sætter en flaske kinesisk vin på bordet til aftensmaden. Og det kan da også være lidt svært at finde vine fra det store asiatiske land herhjemme.
Men Kina har faktisk vundet terræn og anerkendelse, når det gælder det internationale vinmarked - og de bedste og mest prisbelønnede vine kommer fra den autonome provins Ningxia i den vestlige del af landet.
Siden de første vinstokke blev sat i jorden i 1982, er vinmarksarealet i Ningxia ekspanderet markant - og med stor hjælp fra myndighederne i provinsen, som har ønsket at gøre den til Kinas førende vinregion.
En fjerdedel af vinmarksarealet
Ifølge nye tal nåede arealet med vinstokke i Ningxia op på 38.000 hektar i 2019. Det svarer til en fjerdedel af Kinas totale vinmarksareal. Der er i dag 211 vinhuse mod 100 for blot et par år siden, og de fremstiller tilsammen 130 millioner flasker. Sidste år indbragte provinsens vinindustri et beløb svarende til 25 milliarder kr.
Det er dog ikke kun Ningxias myndigheder, der har investeret kraftigt i vinindustrien - også store internationale vin- og spiritusfirmaer har grundlagt vinhuse og plantet vinmarker i provinsen. Det gælder blandt andet Louis Vuitton Moët Hennessy (LVMH) og Pernod Ricard.
I denne tid har man travlt i Ningxia med at udgrave de sidste vinstokke. Hver vinter graver man dem ned for at undgå frostskader, idet temperaturerne i provinsen kan nå helt ned på 25 minusgrader.
Automaten, hvor forbipasserende kunne "hæve" et glas mousserende vin.
"Hæveautomat" med bobler
En kendt vinbar-kæde i London, Vagabond Wines, åbnede for nylig endnu en vinbar midt i den britiske hovedstad. Den nye bar blev indrettet i en tidligere bank, og det gav ejerne af bar-kæden en god idé. I forbindelse med åbningen opsatte de en ganske særlig automat ved indgangen - der, hvor der tidligere havde stået en hæveautomat.
Den festligt gule automat - der på afstand godt kunne minde om en hæveautomat - leverede mod betaling mousserende vin til forbipasserende. Når man havde betalt med sit kort, kunne man tage en champagneflute (af plastic) og tappe sig et glas vin. Der blev hurtigt kø foran automaten - hvilket fremgår af
en lille film på YouTube.
Den gik ikke
De første par dage forkyndte et skilt på automaten, at dette var en ”Automated Prosecco Machine”. Men der gik ikke lang tid, før vinkonsortiet i Prosecco DOC gav lyd fra sig. Ifølge reglerne for Prosecco, som ved EU-lov er en beskyttet betegnelse, må den italienske boblevin kun skænkes fra flasker med tydelig oplysning om vinens ophav på etiketten. Automaten i London blev ”fodret” fra en fustage med mousserende vin inde i baren.
Sagen endte hos EU, der gav vinkonsortiet ret i klagen, hvorefter Vagabond Wines måtte ændre ordlyden på skiltet til ”Vagabond Bank of Bubbles”.
Man kan dog ikke længere få sig et glas bobler uden for vinbaren - den er lukket på grund af Covid-19, og automaten befinder sig indtil videre inden døre.
Foto: Wikipedia/
Jessie Eastland
En lille serie: Tid til en Sundowner
Det er snart så lunt, at man kan sidde ude på altanen eller terrassen og se Solen gå ned - mens man nyder en sundowner.
Der er sikkert mange af vores læsere, der for længst har opdaget den liflige kombination af drink og solnedgang, men VinAvisen vil gerne slå et ekstra slag for den gode tradition. Og det gør vi med en lille serie om historien bag nogle af verdens mange drinks og cocktails, naturligvis ledsaget af opskrifterne.
Den klassiske sundowner er rigtig nok en G&T (gin og tonic), men Solen har sikkert ikke noget imod at gå ned til en Cosmopolitan, Sidecar, French Connection, Mojito eller Pink Lady. Vi lægger ud nedenfor med historien om Screwdriver og opskriften på cocktailen.
En meget enkel cocktail
Screwdriver (skrutrækker) er et mærkeligt navn til en cocktail, og der er flere forklaringer på oprindelsen til navnet. Her kommer en af dem.
Vi skal tilbage til 1950’erne og til den persiske golf, hvor oliearbejdere af forskellig nationalitet udførte et hårdt og til tider farligt arbejde med meget lange arbejdstider. Når det endelig var fyraften, havde de amerikanske arbejdere for vane at skænke sig en velfortjent vodka fortyndet med appelsinjuice. I mangel af velegnede røreskeer brugte arbejderne forhåndenværende redskaber til at røre rundt i drinken med - og det var meget ofte skruetrækkere...
Opskrift: Kom 3 cl vodka i et højt glas med isterninger. Top med friskpresset appelsinsaft eller -juice, og rør rundt. Pynt med en appelsinskive.
Varianter: Erstat appelsinsaften med æblesaft, eller brug halvt appelsinsaft og halvt 7-up (kaldes en Srewup).
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Margarita Ortega.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en
særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Margarita Ortega (f. 1962) er født og opvokset i Chile, men kom til Danmark i 2004, da hun blev gift med sin Jens. Hun er uddannet inden for markedsføring og tænkte, at hun nok hurtigt kunne finde et job inden for sit fag i et internationalt firma. Men uddannelsen fra Chile og hendes engelskkundskaber levede ikke op til kravene herhjemme.
Første mål blev derfor at lære det svære danske sprog, og danskstudierne blev suppleret med et job som maskinoperatør hos Arla Food og undervisning i dans og spansk på LOF og AOF. Derudover tog hun en AP Degree i Markedsøkonomi fra Dania Academy. Alligevel lykkedes det hende ikke at finde et arbejde inden for sit felt, så hun besluttede at skabe sit eget job, hvilket blev startskuddet til Margarita Wines.
Firmaet slog dørene op i 2016 på hjemmeadressen i Birgittelyst lige syd for Viborg, og salget foregår både fysisk i forretningen og online. Men der er tale om meget mere end en vinforretning.
Tre gange om ugen åbner Margarita Wines sin showbutik for vinentusiaster, hvor man også kan bestille vinarrangementer. De afholdes i et tilstødende lokale, der er indrettet som en autentisk chilensk restaurant. Der smages på eksklusive vine ledsaget af traditionelle, hjemmelavede "empanadas" der serveres sammen med pebre, den typiske chilenske chilisauce. Det hele er krydret med film, som fortæller om det smukke vinland Chile fra nord til syd.
De vine, Margarita Wines importerer, stammer hovedsageligt fra producenten Viña El Aromos to vingårde og fire store vinmarker i Valle del Maule.
Forretningen er en lille bid af Chile på dansk jord - og Margarita Ortegas store passion. Og mens kunderne nyder smagsprøver, fortæller hun gerne om producenterne bag vinene og om landet med de høje bjerge, brusende floder, store søer og endeløse vinmarker.
Adresse: Margarita Wines, Tostrupvej 2, 8800 Viborg, tlf.: 25 30 62 04, e-mail:
kontakt@margaritawines.dk,
www.margaritawines.dk
Det interaktive kort over Les Clos. Ved at holde curseren hen over de enkelte parceller, kan man se de forskellige ejere. Illustration: ESRI/Fernando Beteta.
Hvem ejer resten af marken?
I sidste uge nævnte vi, at Maison Joseph Drouhin ejer en lille bid af den fornemme vinmark Les Clos. Nu vil Trine Madsen godt vide, hvad vi mener med en ”lille bid”, for hvem ejer så resten? Og hvorfor er denne vinmark særlig fornem?
Lad os starte med det sidste først. Les Clos er en af Chablis’s syv Grand Cru-marker - de marker, der har det allerbedste terroir (klima- og jordbundsforhold). Disse marker ligger side om side på en lang sydvestvendt skråning over byen Chablis. Her får druerne tilpasse mængder af sol og skygge, og så er der den undergrund, vinstokkene vokser i, som også er helt unik. Den blev dannet for 150 millioner år siden og består af en blanding af ler, kalk og fossiler af nogle ganske små østers. Netop denne kalkrige jord menes at give hvidvinene en særlig fylde, struktur og elegance - og et meget langt liv.
Den største af markerne
Les Clos er med sine 27 hektar den største af Grand Cru-markerne - og også Chablis’s ældste vinmark. De første vinstokke blev plantet i denne mark engang i 1200-tallet.
Og så til det med ejerne - hvilket er noget mere kompliceret. Bourgogne - og dermed også Chablis - er et sandt kludetæppe af større og mindre vinmarker, hvoraf selv de mindste ofte har adskillige ejere.
Sådan er det også med Les Clos og de øvrige Grand Cru-marker, og det er rigtig svært at finde oplysninger om, hvem ejerne er. Når det gælder Les Clos, har vi fundet et interessant
interaktivt kort, udarbejdet af Master Sommelier Fernando Beteta, der viser, hvem der ejer hvilke parceller af marken. Og der er rigtig mange ejere. vi begyndte at tælle og nåede til seksten, før vi gav op ...
Nogle producenter har små parceller forskellige steder i Les Clos, hvilket gør det hele endnu mere indviklet.
Hvis nogle af vores læsere har en bedre og mere præcis oversigt eller liste, hører vi gerne på
info@vinavisen.dk.
Ugens vinøse billede
Søren Larsen har taget dette billede, der tydeligt viser det fine, let støvede lag, som dækker druerne. Nogle kalder laget for meldug, men det er nu en forkert benævnelse. Meldug er en plantesygdom.
Hvad man ser – og hvad man let kan gnide af med en finger – er et lag af gærceller, der trives på drueskindet og kun venter på at komme i gang med at æde løs af den herlige most inde i druerne.
Når druerne presses, sker der en voldsom udvikling i gæren, mens mikroorganismerne omdanner druemostens sukker til alkohol og kuldioxid.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
576
Østrigs nationale drue Grüner Veltliner lægger most til vine med mange profiler (© AWMB/Robert Herbst).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 32 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
